Signe Gjessing er tilknyttet NorS i to år som led i Velux Fondens pilotprojekt Writers-in-residence der skal fremme dialogen mellem humanvidenskab og kunstnerisk praksis og styrke dansk litteratur.

Den velbesøgte konference Dansk kønsforsknings indre og ydre rammer blev afholdt  18.-19. august på Københavns Universitet, Søndre Campus, og  var arrangeret af Center for Køn, Seksualitet og Forskellighed på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab (NorS). 

Roman Kuhars forelæsning var én af tre keynotes til konferencen og afsluttede første dag hvor fokus var på de ydre rammer.

I foråret 2022 kunne Blå Tirsdag i Nordisk Kaffebar præsentere instituttets writer in residence, lyrikeren Signe Gjessing, i samtale med lektor Sophie Wennerscheid. Arrangementet bød også på oplæsning af digtet Tractatus Philosophico-Poeticus, en genskrivning af Ludwig Wittgensteins Tractatus Logico-Philosophicus fra 1922, og et udvalg af nyere digte. Lektor Johnny Kondrup introducerede arrangementet.

Beklageligvis lider lydkvaliteten under et defekt batteri.

Var der ikke lov i landet, da havde den mest, som kunne tilegne sig mest, hedder det i fortalen til Jyske Lov 1241. På datidens dansk så det således ud: varæ ey logh a landa tha hafthæ hin mest thær mest matæ gripæ. Siden da har dansk udviklet sig til det dansk vi kender i dag. Sådan er sprog. Det ændrer sig, det bevæger sig, det udvikler sig en lille smule hele tiden, og det gør det fordi vi bruger det. I dette foredrag illustreres denne udvikling gennem sprogprøver fra forskellige tider, der fortælles om nogle af de teorier man har om sprogforandring, og endelig gives et bud på hvilke tendenser der vil præge dansk i fremtiden.

Foredraget holdes af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Dansk Sprognævn, og seniorredaktør Jonas Jensen, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Det indgår i en række på fem foredrag om den danske sproghistorie i anledning af udgivelsen Dansk Sproghistorie 1-6, arrangeret af Grundtvigsk Forum og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.

I 1800-tallet boede 80 % af befolkningen på landet. Her talte man en lokal dialekt med ord, udtale og grammatik, der var forskellig fra borgerskabets sprog i byerne og i København. 200 år senere er situationen omvendt. Flertallet af danskerne bor i større byer, og kun et fåtal taler en lokal dialekt. Hvad skete der med det danske sprog og danskerne i denne periode? Med en masse eksempler på dansk i dets mange variationer gives et indblik i danske dialekter, sociolekter og multietnolekters udvikling forskellige steder til forskellige tider i Danmark.

Foredraget holdes af professor Pia Quist og lektor Malene Monka, begge fra NorS. Det indgår i en række på fem foredrag om den danske sproghistorie i anledning af udgivelsen Dansk Sproghistorie 1-6, arrangeret af Grundtvigsk Forum og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.

Det danske sprog er gennem tiden beriget af en stribe formuleringer, som alle bruger igen og igen. Vi sætter spot på nogle af de bedste fra Jyske Lov fra 1241 over nogle af de kendte salmedigtere til Per Højholts hel’ lost, dronningens dumsmart og Kim Larsens blip-båt. Eksemplerne vil komme væltende i en lind strøm, og undervejs skal vi også gense filmklip og genhøre mindeværdige lydoptagelser.

Foredraget holdes af Erik Skyum-Nielsen, lektor på NorS. Det indgår i en række på fem foredrag om den danske sproghistorie i anledning af udgivelsen Dansk Sproghistorie 1-6, arrangeret af Grundtvigsk Forum og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.

Mange forestiller sig dansk som et lille sprog der kun tales af os danskere i vores lille land. Men dansk tales også uden for landets grænser, og dansk har stadig aflæggere rundt om i verden: Hør hvordan de lyder, og hør om de forskellige skæbner som det danske sprog fik da det tidligt kom til Grønland, Færøerne, Island og Norge, eller da det med udvandrere tog over Atlanterhavet på deres jagt efter lykken i Nordamerika og Argentina.

Foredraget holdes af Lars Trap-Jensen, ledende redaktør, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab og Jan Heegård Petersen, lektor ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab. Det indgår i en række på fem foredrag om den danske sproghistorie i anledning af udgivelsen Dansk Sproghistorie 1-6, arrangeret af Grundtvigsk Forum og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.

I foredraget nævnes et interaktiv kort med lydklip af amerikadansk og argentinadansk. Kortet findes her.

Ordenes oprindelse – hvor de kommer fra, og hvordan de er opstået – fortæller mere om menneskets vilkår og samfundets udvikling, end de fleste af os måske tænker over. Det danske ordforråd omfatter mange tusind ord med vidt forskellig oprindelse – nogle er indlånt fra fremmede sprog, mens andre har været i dansk altid.

Det skrevne sprog er den vigtigste kilde til forståelsen af ældre sprogstadier, hvor der ikke fandtes lydoptagelser. På baggrund af sådanne skriftlige kilder vil vi forsøge at beskrive, hvordan man kan komme fra tale til skrift og tilbage igen, og hvilke udfordringer og muligheder der opstår, når det talte sprog på denne måde skal udforskes gennem skriftlige kilder.

Foredraget holdes af Adam Hyllested, ekstern lektor, og Alex Speed Kjeldsen, adjunkt, begge fra NorS. Det indgår i en række på fem foredrag om den danske sproghistorie i anledning af udgivelsen Dansk Sproghistorie 1-6, arrangeret af Grundtvigsk Forum og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.