Vi hører ofte, at høj vægt øger risikoen for sygdomme som type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdomme. Men måske er det ikke kiloene, der er det afgørende – men i højere grad, hvor meget vi bevæger os?

Vores eksperter i dag er Rasmus Nørgaard Larsen og Anne-Mette Dissing, som står bag artiklen ‘Når træning tæller mere end tallet på vægten’.

De nuancerer diskussionen om høj vægt ved at inddrage sammenhænge mellem inflammation, fedtfordeling og aktivitetsniveau samt ved at pege på nye og uventede konsekvenser af stigmatisering af personer med høj vægt.

- måske er det sundere at fokusere på konditionen frem for tallet på vægten?

Vi vejer forskningen og ser, hvilken retning sundhedsvægten tipper.

Velkommen til Lyddoping.

// Dagens vært er læge og ph.d. Eva Rudjord

Korsbåndsskader er hyppige blandt håndbold- og fodboldspillere. Konsekvenserne er alvorlige både på kort sigt, med en skadesperiode på omkring ét år, og på lang sigt, hvor risikoen for knæartrose øges betydeligt.

Langt de fleste korsbåndsskader kan forebygges gennem enkle, faste øvelser. Alligevel har kun få danske sportsklubber skadesforebyggende træning som en fast del af programmet.

I denne episode taler vi med Kristine Sørensen og Christian Odgaard, der har undersøgt, hvordan man kan implementere forebyggende tiltag i en dansk, foreningsdrevet ungdomsfodboldklub. De giver deres bud på, hvilke strukturelle ændringer der skal til for at sikre, at øvelserne fastholdes som en integreret del af træningen.

Vi følger op med Region Nordjyllands regionspolitikere for at drøfte, hvad man politisk kan gøre for at mindske risikoen for skader.Har du et spørgsmål, forslag eller en kommentar? Skriv i podcasttråden eller send en mail til ⁠[email protected]⁠.

Uanset om du er træner, læge, fysioterapeut, politiker, forælder eller fodboldspiller, giver episoden indsigt i en vigtig udfordring i dansk foreningsidræt.

Dagens gæst Liv Brøndum fortæller om myter og anbefalinger for fysisk aktivitet og træning i eftergraviditetsforløbet.

Læs artiklen i Dansk Sportsmedicin, hvor Liv kort opsummerer nogle af hovedpointerne fra sit kandidatspeciale:

https://dansksportsmedicin.dk/anbefalinger-for-fysisk-aktivitet-efter-foedslen-hvad-ved-vi-og-hvad-er-nyt/

Det er (livs)afgørende at have styr på blodsukkeret, når man træner og konkurrerer - og i særdeleshed, hvis man har Type 1 Diabetes!

I denne episode er Rakel Fuglsang Johansen, læge, PhD og forsker ved Klinik for Atleter v. Steno Diabetes Aarhus, gæst i Lyddoping til en snak, hvordan atleter med type 1 diabetes optimalt løser udfordringer med optimering af sukker- og insulinindtag ifb. træning - og ikke mindst, hvad atleter uden diabetes kan lære herfra!

Herudover er Jacob Rudjord Therkildsen, PhD i fysiologi, læge og mangeårigt selvtestet case study, både vores gæstevært og -ekspert i dag for at stille spørgsmålene, som mange tænker over på løbsdagen eller til træningsintervallerne på (et kommende?…) stadion.

Link til artikel i Dansk Sportsmedicin:Kan forskning i type 1-diabetes lære os noget om træning og konkurrence hos raske personer? – Dansk Sportsmedicin

Indhold

00:00 Introduktion

04:54 Klinik for Atleter med Type 1 diabetes

10:37 Type 1 diabetes - udfordringer og effekt af træning

18:35 Fysiologisk blodsukkerrespons ved fysisk aktivitet

22:42 Elevator-pitch

24:23: Anbefalinger for sukker- og insulinindtag ved træning med T1D

28:22 Overraskende blodsukkerrespons ved langdistanceløb hos raske løbere

31:38: Glykæmisk index

34:52 Galaktosestudie - er mælkesukker det nye sort?

38:25 Morgen vs. eftermiddagstræning: Performance og blodsukkerniveau ved fastetræning

46:43 Konkurrence vs. Træning: Forskel i blodsukkerresponse

52:27 Hvorfor "går man kold" på opvarmningsjoggen - når man ikke har diabetes?

54:55 Kan man efterligne insulins anabole effekter (uden doping)?

Hvad er det bedste recovery-meal?

58:30 Afrunding: T1D som forskningsmodel, take-home messages

Resumé:

Det kan være svært at dyrke sport, når man har type 1-diabetes og dermed ikke selv kan producere insulin. Når man tager insulin som en del af sin behandling for type 1-diabetes, kan der ske store udsving i blodsukkeret under træning, og det kan være udfordrende at få den injicerede insulinmængde til at passe med træningen. I 2019 åbnede Klinik for Atleter med Diabetes ET (KADET) på Steno Diabetes Center Aarhus. Arbejdet i klinikken har affødt flere forskningsprojekter, der sigter mod at forstå og finde nye løsninger på de udfordringer, som personer med type 1-diabetes oplever under træning. I denne artikel beskrives, hvordan klinikken fungerer som en platform for idégenerering til forskningsprojekter, og hvordan arbejdet med træning og ernæring i relation til type 1-diabetes muligvis også kan bidrage med viden om optimalt blodsukker og sportsernæring for raske sportsudøvere.

I denne episode af Dansk Sportsmedicin sætter vi fokus på anvendelsen af smertestillende medicin blandt danske, unge elitesportsudøvere,. Fysioterapeut og ph.d.studerende Julie Rønne Pedersen præsenterer sin forskning og besvarer spørgsmål som :

Sammen med Jakob Mørkeberg fra Anti Doping Danmark diskuterer vi, hvordan smertestillende kan påvirke præstationen, hvilke dopingregler, der kan komme i spil, og hvilke sportsgrene, der er mest udsatte.

Hør med, og få indsigt i en emne, som kan udfordre din forståelse af, hvor grænsen mellem nødvendighed og misbrug bør tegnes ifht. anvendelsen af smertestillende medicin i elitesport.

Hofte- og lyskesmerter er hyppigt forekommende blandt atleter og fysisk aktive personer.

Der er ikke en direkte sammenhæng mellem billeddiagnostiske forandringer i hofteleddet og symptomer, men hos nogle kan diagnosen FAIS stilles på baggrund af symptomer, klinisk underesøgelse og røntgenfund.

Der er international konsensus om styrketræning som førstelinjebehandling - men (suprise surprise) er det fåtallet, som laver den nødvendige træning et par måneder efter en anbefaling fra lægen/fysioterapeuten.

Et australsk studie har netop undersøgt, hvad effekten er af fysioterapeutisk-vejledt udstræk vs. træning - og resultaterne er overraskende!

I Danmark er dagens gæst, ph.d. studerende Frederik Foldager, primus motor på et stort interventionsstudie, der undersøger både behandlingseffekt og monetære omkostninger ved at implementere de internationale anbefalinger.

Og hvor mange kolde kontanter (eller ugentlige træningstimer) vil du betale for at stige 1 point på iHOT-33 (fra 0-100)?

(3:25) Hofteleddets anatomis og fornadringer ved FAI

(5:00) Cam og Pincer morfologi

(6:40) FAI vs. FAIS

(13:25) Behandlingsmulighed

(17:20) Ny forskning inden for FAIS

(23:40) Elevator-pitch

(25:33) Nyt dansk studie på FAIS

(28:25) Hvad er næst behandlingsskridt for non-responders

(32:30) Økonomiske omkostninger vs. effekt

(35:33) Kliniske pointer

Link til artiklen i Dansk Sportsmedicin:

Forandringer er ikke altid lig smerte - og smerte er ikke altid lig skade!

Giv vores tidl. episode "Alt smerte er ikke skade" m. Morten Høgh:

https://open.spotify.com/episode/0n3QpBd1Gcq606lXlk1BVT?si=YfLSv81PQ1yoUfWygH2FAQ

Cancer - Immunterapi - og TRÆNING.

Men kan træning også bruge terapeutisk til at behandle kræft?

Hvad sker der med immunsystemet, når vi træner?

Og hvordan påvirker træning vores immunsystem, når immunsystemet samtidig forsøger at angribe kræftceller?

Dagens ekspert er Rudi Hansen, PhD i patellofemoralt smertesyndrom og sportsfysioterapeut v. Bispebjerg/Frederiksberg Hospital.

Styrketræning hjælper på PFP, men er ikke et quickfix - og vi ved heller ikke, hvorfor.

Men bliver effekten større, hvis vi målretter øvelserne?

Og kan vi finde årsagen til de belastningsudløste knæsmerter?

I dagens udgave af Lyddoping fortæller Rudi, hvordan vi anno 2024 diagnosticerer og behandler patienten med patellofemorale smerter.

Og så kan helt nye resultater for første gang pege i retning af, at vi alligevel finder et objektivt mål for forandringer i dét, der ellers er bedre kendt som underbenets svar på uspecifikke lændesmerter!

Lyt med i dagens udgave.

Hvor lidt EPO skal der til, før man ser en forbedring af performance og fysiologiske parametre?

Og kan mikrodoseringen opfanges af antidoping metoderne?

Lyt til del 2 af podcast-episoden med dopingforsker Andreas B. Andersen, der fortæller om fysiologien bag bloddoping og et nyt dansk EPO-studie, som rykker ved grænserne for, hvad vi troede om både effekt og detektion af EPO!

----------------------------------------------------------------------------

Andreas B. og Jakob Mørkeberg, videnskabelig seniorkonsulent ved Anti-Doping Danmark, har skrevet en oversigtsartikel til Dansk Sportsmedicin. Artiklen giver en introduktion til både fysiologien bag bloddoping og antidopingarbejdet:

⁠Doping og nye tiltag i antidoping arbejdet - Dansk Sportsmedicin⁠

Nye danske studie på mikrodosering af EPO:

Andreas Breenfeldt Andersen er adjunkt og Ph.d., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet og bloddopingkontrollant ved Anti Doping Danmark.

Lyt med til denne episodeserie, hvor dopingforsker Andreas Breenfeldt Andersen tager os med bag kulisserne i Anti-Doping Danmark og den førende dopingforskning.

Del 1 beskriver Andreas, hvad doping er, antidopingsystemet opbygning, og hvordan man som atlet og behandler forholder sig til reglerne.

I del 2 dykker vi mere ned i fysiologien bag doping- heriblandt et nyt dansk bloddopingstudie, der ikke blot har særdeles interessante fund, men også er verdens største - og så på både mænd og kvinder.

(04:20) Hvad er doping?

(06:19) Koffein og sukker?

(08:30) Dopinglisten

(11:20) Historisk perspektiv på doping, WADA, nationale dopingagenturer

(17:00) Udvælgelse af atleter og praksis omkring dopingkontroller, In vs. Out-of-Competition

(19:40) Whereabout-systemet

(22:50) Testmetoder

(27:05) Det biologiske pas

(32:30) Retrospektive tests, A- og B-prøver og AI

(38:47) Ikke-intentionel doping: Atletens og klinikerens ansvar

(42:50) TUE

Doping og nye tiltag i antidoping arbejdet - Dansk Sportsmedicin

Nye danske studie på mikrodosering af EPO:

Andreas Breenfeldt Andersen er adjunkt og Ph.d., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet og bloddopingkontrollant ved Anti Doping Danmark.