De første 5 afsnit i serien, Salomonøerne, har handlet om hvordan nogle af Salomonøernes mest udsatte øer påvirkes af klimaforandringerne, og hvad det betyder for de folk, der bor der. Dette 6. afsnit handler om hvilke muligheder, der er for at beskytte øerne og de folk, der lever på dem imod klimaforandringernes kolossale konsekvenser, og hvilken rolle de globale politiske magtstrukturer spiller i denne henseende. 

Vi skal igen til Salomonøernes hovedstad Honiara og for at tale med en række forskellige aktører. Vi kommer til at møde Dr. Melchior Mataki, departementschef for Salomonøernes ministeriet for miljø, klimaforandringer, katastrofehåndtering og meteorologi, og klimatilpasning ekspert  Daniel Puig.  

Podcasten er støttet af OpEn -Udenrigsministeriets Oplysnings- og Engagementpulje.       

Medvirkende: 

Dr. Melchior Mataki, departementschef for Salomonøernes ministeriet for miljø, klimaforandringer, katastrofehåndtering og meteorologi.

Daniel Puig, postdoctoral fellow at the Centre for Climate and Energy Transformation, Department of Geography, University of Bergen.

Thilde Bech Bruun, geograf ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet. 

Skrevet og klippet af  Sofie Hjorth

Musik og Jingle af Hjalte Bested Hjorth

I det her afsnit skal vi møde med folk fra atollerne, Sikaiana og Ontong Java i Salomonøerne, der er nogle af de mest lavtliggende øer og dermed meget sårbare i forhold til havstigninger. Det er de første øer, der forsvinder. 

De forsvinder ikke fra den ene dag til den anden, men gradvist og i den proces påvirker det stigende havvand omkring øerne livet på mange forskellige måder. Oversvømmelser bliver hyppigere og ødelægger huse og og skyller træer og jord ud i havet. Saltvandet trænger ind fra alle sider og ødelægger landbrugsjord og afgrøder. 

I takt med at fødegrundlaget forsvinder og øerne gradvist skylles ud i havet, så drukner også kulturer, sprog, livsglæde, tryghed og stabilitet for rigtig mange mennesker og denne her proces er allerede i fuld gang!  

Miriam Cullen, der er jurist og arbejder i krydsfeltet mellem menneskerettigheder og klimaforandringer, vil udfolde hvilke konsekvenser det har for mennesker, når deres land bliver mere ubeboeligt eller helt forsvinder.

Podcasten er støttet af OpEn -Udenrigsministeriets Oplysnings- og Engagementpulje.

Medvirkende:

Edward fra Sikaiana

Godwind fra Sikaiana

Lawrence fra Ontong Java

Miriam Cullen: Programleder, Forskning, Institut for Menneskerettigheder; Lektor ved Center for Konstitutionelle, Europæiske og Juridiske Studier, Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet

Thilde Bech Bruun: Geograf ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet. 

Skrevet og klippet af  Sofie Hjorth

Musik og Jingle af Hjalte Bested Hjorth

Cykloner er et ekstremt vejrfænomen, der ødelægger alt på sin vej. De altædende cykloner tager til i styrke i takt med at den globale temperatur stiger. Det foregår i det man kalder cyklonbæltet, der ligger i to ringe rundt om jorden, på hver side af ækvator og lige under ækvator ligger salomonøerne.

Det her afsnit handler om hvorfor klimaændringerne gør at cyklonerne bliver mere og mere voldsomme, og hvad det betyder for de mennesker der lever i cyklonbæltet på nogle af de mest afsidesliggende øer. 

Vi skal besøge et område i Salomonøernes hovedstad, Honiara, hvor der bor folk fra Tikopia som er den ø hvor der forekommer flest cykloner, og så skal vi hører om,  hvordan Nycelin, klarede sig igennem cyklonen, Nina med sin 2 årige søn.

Podcasten er støttet af OpEn -Udenrigsministeriets Oplysnings- og Engagementpulje .

Medvirkende:

Nycelin Ngeatonu

Peter Sires

Thilde Bech Bruun, Geograf, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet. 

Skrevet og klippet af  Sofie Hjorth

Musik og Jingle af Hjalte Bested Hjorth

I denne episode skal vi dybt ind i den tropiske skov på Stillehavsøen, Bellona og se nærmere på den måde at dyrke jorden på. De har nemlig et helt unikt og meget bæredygtigt dyrkningssystem og bl.a. derfor er jorden på øen helt fantastisk næringsrig. 

Desværre er det ældgamle landbrugssystem truet af de klimatiske ændringer. 

Generelt bliver vejret mere og mere utilregneligt, hvor de sæsoner de plejer at dyrke efter nærmest helt er forsvundet. Vejret bliver mere ekstremt med tiltagende tørke, regn og blæst, hvilket påvirker deres afgrøder ved enten at drukne dem i vand eller brænde væk i den bagende sol. 

Vi skal med Belloneseren, Kate og ud og se hendes have, og så vil klima-studerende Monica Abram fortælle om, hvordan det kan være at vejret helt generelt ændres radikalt, når kloden bliver bare få grader varmere.

Podcasten er støttet af OpEn -Udenrigsministeriets Oplysnings- og Engagementpulje.

Medvirkende:

Kate Tepuke

Monica Abram, Kandidat i klimaændringer

Thilde Bech Bruun, Geograf, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet. 

Skrevet og klippet af  Sofie Hjorth

Musik og Jingle af Hjalte Bested Hjorth

I dette afsnit skal vi tilbage til øen Bellona, hvor vi startede i første afsnit. Vi skal ud på havet i den mørke nat og fange flyvefisk og dykke med hjemmebyggede harpuner, og så skal vi ned under havoverfladen og se på de fantastiske koralrev, der omgiver øen og er levested for alle de fiskearter som er befolkningens primære proteinkilde. 

Vi kommer til at møde nogle af Bellonas mest legendariske fiskere og hører om, hvordan fiskebestanden bliver mindre og vejret bliver hårdere og gør det sværere at komme ud og fiske. Og så skal vi høre forskernes forudsigelser om koralrevenes dystre fremtid, der kommer til at have fatale konsekvenser for livet på Bellona i fremtiden.

Podcasten er støttet af OpEn -Udenrigsministeriets Oplysnings- og Engagementpulje.

Medvirkende 

Fiskere:

Kusol Tepuke

Sao Pongo

Forskere:

Thilde Bech Bruun, Geograf, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet. 

Katherine Richardson, professor i biologisk Oceanografi 

Callum Roberts, professor i marine conservation, ved University of Exeter (UK), chefredaktør for BLUE Marine Foundation of Maldives Coral Institute. 

Skrevet og klippet af  Sofie Hjorth

Musik og Jingle af Hjalte Bested Hjorth

Salomonøerne er et land i det sydvestlige Stillehav midt i cyklonbeltet, hvor havet stiger mere end andre steder. Mens øerne bliver mindre og mindre og saltvandet trænger ind og ødelægger afgrøder og landbrugsjord, tager cyklonerne til i styrke, vejret bliver mere ekstremt og fiskene bliver færre og færre. Ikke bare landarealet, men også fødegrundlaget er ved at forsvinde.

I denne podcast besøger klimaforsker Thilde Bech Bruun og videnskabsjournalist Sofie Hjorth nogle af Salomonøernes mest udsatte øer, for at tale med de mennesker, som lever der, om hvordan klimaforandringerne påvirker deres liv. 

I podcastseriens 6 afsnit får vi et indblik i en kultur baseret på fællesskab og en bæredygtiglivsform, og ved hjælp af række førende klimaforskere, får vi en forståelse for, hvilke fatale konsekvenser klimaforandringerne har for livet på øerne og de mennesker og kulturer der findes der.

Podcasten er støttet af OpEn -Udenrigsministeriets Oplysnings- og Engagementpulje.

Medvirkende forskere i afsnit 1:

Thilde Bech Bruun, Geograf, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet. 

Katherine Richardson, Professor i biologisk Oceanografi 

Skrevet og klippet af Sofie Hjorth

Musik og Jingle af Hjalte Bested Hjorth

  

Planter kommunikerer med elektriske signaler og bevæger sig i en helt anden tid.

Planter adskiller sig fra dyr, bl.a. ved at de laver deres egen mad af lys, vand og kuldioxid og ved at være rodfæstede, men det gør dem ikke til en mindre avanceret livsform. -Tværtimod. 

Det kræver nemlig rigtig meget at leve et liv som plante, og måske er det derfor de har dobbelt så mange gener som mennesker. 

Derudover kan planter meget mere end det ser ud til fra vores perspektiv. 

Selvom deres nervesystem ikke ser ud som vores, så fungere det ret meget lige sådan, og de kan både kommunikere og bevæge sig. 

I denne episode af Lyden af Videnskab skal vi møde Michael Broberg Palmgren, der er professor i plantefysiologi. Han vil åbne planternes verden op og vise hvor avanceret en livsform de er.

Podcasten er støttet af Novo Nordisk Fonden

Medvirkende forsker:  Michael Broberg Palmgren, Professor i plantefysiologi. Institut for Plante og Miljøvidenskab, Københavns Universitets

Plantemusikere: Bo Thorning og Anders Børup

Journalist, tilrettelægger og producer; Sofie Hjorth 

Musik; Hjalte Bested Hjorth

Hjemmeside og grafisk design: Sara Laub

P-pillen til kvinder kom frem i 1960érne og har haft en kæmpe stor betydning for kvindefrigørelsen. Den gjorde det muligt for millioner af kvinder at kontrollere, hvornår de ville have børn, og de fik derfor mulighed for at tage uddannelser, få rigtige job og tjene deres egne penge. 

De positive effekter præventionsmidler har haft for både kvinder og mænd, for den seksuelle frigørelse og for ligestilling er enorme og kan ikke understreges nok, men kvinders brug er hormonelle præventionsmidler har også en pris, hvor mange oplever bivirkninger. Nogle af dem er ret tydelige som vægtøgning eller uønsket hårvækst, mens andre er mindre synlige og er ikke så let forbundet med brugen af prævention. 

I løbet af de sidste par år er der kommet ny forskning, der indikerer nogle alvorlige psykiske bivirkninger, pga de hormonelle forandringer i hjernen, den hormonelle prævention kan forårsage.

Kvalitets prævention til både kvinder og mænd er et vigtigt led i ligestillingen, for at mænd og kvinder kan deles om ansvaret og have samme muligheder for undgå uønskede graviditeter.   

Hvor der i dag findes en række forskellige præventionsmidler til kvinder, er der stadig kun de gode gamle metoder til mænd, kondom og sterilisering.

Anders Aagaard Rehfeld er læge og forsker på Rigshospitalet i ikke-hormonel prævention til både mænd og kvinder, og denne episode foregår i selskab med ham. 

Han forskede egentlig i, hvordan sæd påvirkes af miljøfremmede stoffer og fandt ved et tilfælde et stof, der kan gøre sædcæller sterile og som han forsøger at udvikle til et præventionsmiddel, der kan tages “on-demand”. Det vil sige, når man ønsker at have sex. Det vil kunne bruges af både mænd og kvinder og er ikke hormonbaseret.

Det lyder næsten for godt til at være sandt. Hør hvordan det fungerer, hvor lang vej der er igen og hvorfor det er så svært at udvikle præventionsmidler.

Podcasten er støttet af Novo Nordisk Fonden

Medvirkende; Anders Aagaard Rehfeld, læge og sædcelleforsker på Rigshospitalet.

Journalist, tilrettelægger og producer; Sofie Hjorth 

Musik; Hjalte Bested Hjorth

Hjemmeside og Grafisk design: Sara Laub

Det er utroligt så store forestillinger og mange tanker vores hjerner kan indeholde. Menneskehjernen er en grå klump, der vejer ca. 1 kilo og den har gjort os i stand til at manipulere med evolutionen og flyve ud i rummet. 

Én menneskehjerne indeholder så meget information, at en digital kortlægning af den vil bruge ligeså meget data som hele verden bruger på et år. Alligevel har en flok forskere kortlagt et meget lille stykke menneskehjerne, og bare dét lille stykke rummer utrolig stor viden om, hvordan hjernen fungere. Målet er at blive klogere på, hvordan viden og minder fysisk lagres i hjernen.

I denne episode af Lyden videnskab skal vi med neurobiolog superstjernen, Jeff Lichtman, på en guidet tur ind i hjernen, for at lede efter spor af læring og minder i et et miljø, der er så tætpakket af forbindelser, at det tager flere år at gå gennem blot et par millimeter.

Han vil fortælle os om, hvordan en hjerne ændrer sig gennem livet, og hvad det er, der gør den menneskehjernen helt speciel.

Episoden er lavet i samarbejde med Science and Cocktails

Podcasten er støttet af Novo Nordisk Fonden

Medvirkende; Jeff W. Lichtman, Professor i Neurobiologi, Harvard University

Journalist, tilrettelægger og producer; Sofie Hjorth 

Musik; Hjalte Bested Hjorth

Hjemmeside og Grafisk design: Sara Laub 

Kvantecomputeren er ved blive skabt, og den vil kunne løse problemer som klimaforandringer og sundhedskriser.

Hvordan forsker man i noget man ikke kan begribe intuitivt? Hvordan undersøger man noget, der ændrer sig når man måler det? Hvordan hænger verden i virkeligheden sammen kvantemekanisk? og hvordan skaber man en computer, der fungerer efter de principper?

I kvantefysikkens verden kan en partikel være i flere tilstandsformer og positioner på en gang og først, når man måler den er den i én bestemt position og tilstand. Og så kan to partikler, der befinder i hver sin ende af universet, påvirke hinanden uden at være forbundet med almindelige naturkræfter. De er, på magisk vis, usynligt sammenfiltret.

Hvis man implementerer de to mekanismer i en kvantecomputer, vil den kunne indeholde enorme mængder information, og den vil derfor kunne revolutionære alt fra teknologi til sundhedsvidenskab. 

I denne episode af Lyden af Videnskab vil Peter Krogstrup, Professor ved Niels Bohr instituttet, tage os med ned i de mindste partiklers verden, hvor kvantemekanikkens love regerer og give os en oplevelse af, at virkeligheden er meget andet end det vi går og tror. 

Podcasten er støttet af Novo Nordisk Fonden

Medvirkende: Peter Krogstrup, Professor ved Niels Bohr instituttet, Københavns Universitet. 

Journalist, tilrettelægger og producer; Sofie Hjorth 

Musik; Hjalte Bested Hjorth

Hjemmeside og Grafisk design: Sara Laub