Lyden af Videnskab

Lyden af Videnskab

By Lyden af VidenskabScienceEducationNatural Sciences
Download on the App Store

Lyden af Videnskab episodes

  • S1 Ep16: Psilocybin kan være nøglen til hjernens låste mønstre. - Neurobiologisk forskning i psykedelika

    Planter med psykedeliske egenskaber er blevet brugt til spirituelle og helende ritualer i flere tusinde år. Mange mennesker, der har har haft oplevelser med psykedeliske stoffer, beskriver det som en følelse af meningsfuldhed, universel kærlighed, eller som en oplevelse af at være barn igen, men psykedeliske stoffer forbindes også med psykoser og spontane selvmord.

    Efter at forskningen i psykedeliske stoffer længe har været ulovlig, er der, gennem de sidste årtier, blevet åbnet op for det igen, og det er der kommet nogle bemærkelsesværdig positive resultater ud af. 
    Resultaterne peger på at, psykedeliske stoffer kan have gavnlige effekter på en lang række psykiske lidelser som behandlingsresistent depression, OCD, angst, spiseforstyrrelser og alkoholisme, og lige nu rykker feltet virkelig stærkt fremad.

    I Danmark forskes der, på Rigshospitalet, i psilocybin, som er det aktive stof i psykedeliske svampe. En række frivillige forsøgspersoner er blevet hjernescannet både, før, under og efter en 6-8 timer lang psilocybin session, hvilket har gjort det muligt at undersøge stoffets effekter på hjernen. Ved at sammenholde hjernescanningerne med forsøgspersonernes subjektive oplevelser, har forskerne fået et utrolig interessant indblik i, hvordan psilocybin påvirker hjernen både under sessionen og tre måneder efter.

    En af dem der står bag forskningen er Dea Siggaard Stenbæk, og i denne episode af Lyden af Videnskab vil hun tage os med ind i den psykedeliske forskningsverden. 

    Podcasten er støttet af Novo Nordisk Fonden

    Medvirkende: Dea Siggaard Stenbæk, Lektor på Institut for Psykologi, Københavns Universitet og Seniorforsker i Neurovidenskab på Rigshospitalet.

    Journalist, tilrettelægger og producer: Sofie Hjorth Schausen
    Musik komponist: Hjalte Bested Hjorth
    Hjemmeside og Grafisk design: Sara Laub 
    Episode billed: "Turn the light on" af Steve Griffith

    40 min
  • S1 Ep15: Når klimakampen presser de mest udsatte. -Bæredygtig jordbrug i det Nordlige Thailand

    I denne episode skal vi op i bjergene i det nordlige Thailand og se på vegetation. Mange af de mennesker, der lever her er bjergstammer, men selvom de har boet her i generationer er det de færreste, der "ejer" den jord de lever af, og deres oprindelige dyrkningsmetoder er ulovlige. I dag lever mange af dem af dyrke majs, som de sælger som foder til grise og kyllinger, der spises af thaiere, kinesere og europæere, der bor i byer og har penge.
    Det var en tidligere regering, der fik bønderne til at begynde at dyrke majs, men den nuværende militær-regeringen forsøger nu at komme majsdyrkningen til livs, fordi byboerne, dem der spiser grisene og kyllingerne, mener at bøndernes majsdyrkning er årsagen til at skoven fældes, og at der er oversvømmelser i Bangkok. 

    Forskernes missionen går ud på at undersøge, hvad der vokser på landjorden, og hvordan det ser ud fra drone perspektiv, for at samle data, til at forfine de algoritmer, der analyserer vegetation på satellitbilleder. På den måde er det muligt at følge vegetationens udvikling i både, fortid, nutid og fremtid og det vil gøre det muligt at undersøge om det virkelig er rigtigt, at bønderne har fældet skoven og følge spredning af majsdyrkning ud over Thailands grænser.

    Historien er et eksempel på, hvordan klimakampen ofte kommer til at ramme de fattigste i samfundet. Dem med det mindste C02 aftryk og det laveste ressourceforbrug betaler prisen for andre menneskers luxus, velstand og overforbrug. 
    Det er også en historie om at store økologiske kriser ikke kan løses lokalt og om det globale dilemma mellem landbrug og vild natur. 

    Podcasten er støttet af Novo Nordisk Fonden

    Medvirkende forskere:
    Thilde Bech Bruun Lektor i geografi, Københavns Universitet
    Cecilie Friis, Assistant professor i geografi, Københavns Universitet
    Xiaoye Tong, Postdoc i geografi, Københavns Universitet

    Journalist, Klipper, producer: Sofie Hjorth Schausen
    Musik: Hjalte Bested Hjorth
    Grafisk design: Sara Laub

    48 min
  • S1 Ep14: Hellere et Rynket smil end et Glat ansigt. - Hvordan man holde en aldrende hjerne skarp.

    Det ér muligt at blive ved med at lære og udvikle sig hele livet ved at gøre nogle af de ting, der gør livet værd at leve. 

    Henning Kirk er læge og har brugt det meste af sit liv på at studere aldring og samspillet mellem aldring og sygdom, og han mener, at vi har et forældet og forkert syn på aldring.

    Denne episode af Lyden af Videnskab handler om, hvad der sker når vi bliver ældre og hvordan vi holder hjernen i gang i gennem hele livet, og Henning Kirk har rigtig meget godt nyt om den sag. 

    Podcasten er støttet af Novo Nordisk Fonden 

    Medvirkende: Henning Kirk, Aldringsforsker, læge dr.med., forfatter og foredragsholder  

    Journalist, Klipper, producer: Sofie Hjorth Schausen
    Musik: Hjalte Bested Hjorth

    • + Et stykke af en af dirigenten, Karel Ancerls kompositioner.

    Grafisk design: Sara Laub

    31 min
  • S1 Ep13: Musik i Hjernen og Opskriften på et Musikalsk Dopamin fix

    Musik kan gøre os glade og lykkelig og give os en følelse af at livet giver mening. Det skyldes at det sætter gang i hjernens dopamin produktion, der fodre dét neurale  belønningssystem. 

    Gennem evolutionen er vores hjerner blevet udviklet således, at vores hjerne producere dopamin, der giver os en følelse af glæde og lykke, når vi gør noget, der er gavnligt for vores overlevelse, som at spise mad, blive forelsket eller have sex, men hjernen producere også dopamin, når vi hører musik vi godt lide. Hvorfor det? Er musik gavnligt for vores overlevelse eller er det blot verdens sundeste narkotika?

    Dèt svarer Peter Vuust på i denne episode af Lyden af Videnskab. Han er én af Danmarks dygtigste jazzmusikere og så er han professor ved Music in the Brain på Aarhus Universitet, hvor han undersøger, hvordan musik påvirker vores hjerner. 

    Podcasten er støttet af Novo Nordisk Fonden

    Medvirkende: Peter Vuust, Jazzmusiker og Professor v. Institut for klinisk medicin, Aarhus Universitet, hvor han er leder af Center for Music in the Brain.

    Journalist, tilrettelægger og producer; Sofie Hjorth Schausen

    Musik komponist; Hjalte Bested Hjorth
    Der ud over musik af; 5 x Vuust, Poul McCartney and Wings -Venus and Mars.
    Klip fra: Lukas Graham på Jelling festivalen, Makha Diop, Den Danske Nationalsang, Billie Holiday -Summertime, Savage Rose live til frederikssund festival, Axel Schiøtz-Lysets engle går med glans, Søndersøs kirkeklokker, Can -She Brings the Rain, Jefferson Airplane -White Rabbit


    Hjemmeside og Grafisk design: Sara Laub
    36 min
  • S1 Ep12: Tangmarker er fundamentet for den grønne madrevolution

    I fremtiden vil vi kunne møde et bredt udbud af tangprodukter i supermarkeder, og vi vil kunne nyde synet af tangmarker, når vi kigger ud over havet, og vi vil kunne glæde os over, at det er lykkedes os at ændre vores madkultur og gøre produktion af mad langt mere bæredygtig til gavn for klimaet og klodens evigt voksende befolkning. 

    I denne episode af Lyden af Videnskab skal der spises tang, duftes til tang og snakkes rigtig meget om tang. Der er næsten ingen grund til at nævne alle de gode grunde, der til at at spise mere tang og mindre kød, men det vil alligevel blive nævnt, men mest af alt vil der blive åbnet op for en hel ny verden af egenskaber ved tang, der både vil gavne klimaet, brødføde mennesker, erstattet sundhedskadelige tiltætningstoffer i fødevare og måske endda blive din nye solcreme. Vi skal på besøg i ét af den grønne madrevolution arnesteder, nemlig Fødevareinstituttet på DTU.

    Podcasten er støttet af Novo Nordisk Fonden

    Medvirkende: Rie Sørensen, Fødevareteknikker ved Fødevareinstituttet, DTU
    Ditte Baun Hermund, Adjunkt ved Fødevareinstituttet, DTU


    Journalist, tilrettelægger og producer; Sofie Hjorth Schausen
    Musik komponist; Hjalte Bested Hjorth
    Hjemmeside og Grafisk design: Sara Laub

    36 min
  • S1 Ep11: Power-to-X er muligheden for bæredygtig luftfart og søfart.

    Forestil dig en platform ude på havet, hvor kæmpestore supertankere kan lægge til og blive tanket op med bæredygtig flydende brændstof, der er lavet af vind og sol energi, vand og restprodukter fra landbruget. -Forestil dig at flyve med god samvittighed, fordi flyene flyver på brændstof, der er lavet af samme ingredienser. Hvis politik, økonomi og forskningen kommer til gå op i en højere enhed til fordel for den grønne omstilling, så vil det kunne blive fremtiden.

    Netop brændstoffer til fly og skibe er noget af det der er rigtig svært at gøre grønt og bæredygtigt, men det kan man med Power To X. Teknologien kræver grundlæggende 3 forskellige ressourcer, strøm, kulstof og vand. Alle tre ressourcer skal være bæredygtigt produceret, for at man vil kunne kalde det brændstof, der kommer ud af det for bæredygtig.
    Og for at kan lade sig gøre er der en del brikker der skal falde på plads og dem skal vi prøve at få styr på i denne episode af Lyden af Videnskab, hvor vi også skal høre meget mere om hvilken brik Power to X er i det bæredygtige-energipuslespil. 

    Podcasten er støttet af Novo Nordisk Fonden

    Medvirkende forsker: Rasmus Bramstoft, Assistant Professor, Institut for teknologi, ledelse og økonomi, DTU

    Journalist, tilrettelægger og producer; Sofie Hjorth Schausen
    Musik komponist; Hjalte Bested Hjorth
    Hjemmeside og Grafisk design: Sara Laub 

    28 min
  • S1 Ep10: CRISPR - Fra en Bakteries Immunforsvar til Højteknologisk Gensaks
    I 2018 blev de første gemanipuleerde babyer født i et laboratorie i Kina.
    Den kinesiske videnskabsmand He Jiankui chokerede verden ved at hævde, at han havde lavet de første genmanipulerede babyer. Hans mål var at gøre babyerne resistente over for HIV, og det siges at det lykkedes ham at ændre det rigtige gen, men at han ikke fik lavet den rigtig mutation forbundet med HIV resistens. I stedet lavede han en tidligere uset mutation hvis betydning stadig er ukendt.

    He Jiankui sidder nu i fængsel, hans arbejde er aldrig blevet publiceret, og de langsigtede konsekvenser mutationerne vil have for babyerne, og som de  muligvis vil videregiver til fremtidige generationer, er stadig ukendte. 

    Værktøjet He Jiankui brugte hedder CRISPR og er et berømt værktøj til genmanipulation, men CRISPR er meget mere end det. Det er bakteriers og Arkæers forsvar mod virusangreb, og er blevet modificeret til at klippe i gener i gennem millioner af års evolution.  

    I denne episode vil vi møde fire forskellige forskere, der vil udbrede viden om, hvad CRISPR er for en mekanisme, hvordan CRISPR blev opdaget, hvordan mekanismen kan bruges til genmanipulation og hvilke etiske dilemmaer det involverer, hvilke typer at CRISPR mekanismer, der findes, og hvilke perspektiver de har for videnskaben og for menneskets udvikling.

    Podcasten er støttet af Novo Nordisk Fonden

    Medvirkende forskere:
    Roger Antony Garrett, Professor emeritus i funktionel genetik, københavns universitet.
    Guillermo Montoya, Professor, Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research, Københavns Universitet
    Xu Peng, Associate Professor i funktionel Genetik, Københavns Universitet
    Shiraz Shah, Senior Scientist, Gentofte Hospital


    Journalist, tilrettelægger og producer; Sofie Hjorth Schausen
    Musik komponist; Hjalte Bested Hjorth
    Hjemmeside og Grafisk design: Sara Laub 

    43 min
  • S1 Ep9: Livet i et hav i forandring

    Klimaforandringer og en række forskellige former for forurening, ændrer livet i havet fuldstændig. Økosystemer kommer ud af balance eller kollapser, arter forsvinder eller flytter nordpå, hvor de risikere at udkonkurrere eksisterende arter. 
    Ændringerne har ikke kun betydning for havets biodiversitet, men også for de mange mennesker, der lever af fiskeri.

    Professor Torkel Gissel Nielsen har sejlet rundt på De Syv Verdenshave og udforsket økosystemer ned i til mindste bestanddele. 

    I denne episode af Lyden af videnskab skal vi, i selskab med Torkel Gissel Nielsens, se på havets mindste organismer og forstå hvilke forandringer, der sker i havets fundamentale økosystemer, og så skal vi have en indsigt i livet som marinebiolog på det store hav og laboratoriet nede i kælderen under DTU Aqua, hvor der findes en kunstig fødekæde. 

    Lyden af Videnskab er støttet af Novo Nordisk Fonden

    Medvirkende forskere: 
    Torkel Gissel Nielsen, Professor i Oceanografi, DTU Aqua, 
    Delove Asiendu, P.hd. studerende, DTU Aqua
    Magnus Andreasen, P.hd. studerende, DTU Aqua


    Journalist, tilrettelægger, klipper og producer: Sofie Hjorth Schausen
    Musik: Hjalte Bested Hjorth
    Grafisk design: Sara Laub

    38 min
  • S1 Ep8: Verdens Største Neutronkanon vil Booste Menneskets Udvikling

    Et sted uden for Lund i det sydlige Sverige ligger verdens største spallationskilde på et område på omkring 75 hektarer. Her vil Protoner fyres, med lyset hastighed, ind i et mål, hvorfra neutroner frigives og guides ud til 15 af verdens mest hightech instrumenter. Forskningen der her vil finde sted, når det står færdig i 2026, vil revolutionere videnskaben og booste menneskets udvikling.

    Lyden af Videnskab er taget med Foreningen Danske videnskabsjournalister på en guidet rundtur på European Spallation source (ESS) og forsøger, i denne episode, at give et indblik i dette gigantiske fysikeksperiment, og hvordan det vil kunne ændre verden. 

    Støttet af Novo Nordisk Fonden
    Særlig tak til Foreningen Danske Videnskabsjournalister 

    Medvirkende: 
    Helmut Schober, Direktør for ESS
    Sindra Peterson Årsköld, Senior Videnskabelig rÅdgiver
    Mats Lindroos, chef for acceleration afdelingen
    Rasmus Toft-Petersen, Ledende forsker på instrumentet Bifrost 

    Journalist, tilrettelægger, klipper og producer: Sofie Hjorth Schausen
    Musik: Hjalte Bested Hjorth
    Grafisk design: Sara Laub, Kicky Hilden

    28 min
  • S1 Ep7: Den Sjette Masseuddøen

    Der findes omkring 10 millioner arter i verden. Fantastiske smukke og forunderlige skabninger, der gennem millioner af år har specialiseret sig i at overleve på hver deres helt særlige måde i hver deres lille niche.
    Vi kender kun en lille del af alle de arter, der findes på jorden, og desværre kommer mange af dem til at dø, inden vi nogensinde lære dem at kende.
    Vi befinder os nemlig i Den Sjette Masseuddøen og det skyldes at vi mennesker, pga. vores overforbrug, har ødelagt størstedelen af verdens natur.

    Lyden af Videnskab er støttet af Novo Nordisk Fonden 

    Denne episode er lavet i samarbejde med Science and Cocktails

    Medvirkende forsker: Carsten Rahbek, Professor i Biodiversitet på Københavns Universitet

    Journalist, tilrettelægger, klipper og producer: Sofie Hjorth Schausen
    Musik: Hjalte Bested Hjorth
    Grafisk design: Sara Laub, Kicky Hilden

    41 min

About Lyden af Videnskab

From the publisher's feed

En podcast der tager dig med på en lydrejse ind i videnskabens verden.