Lyden af Videnskab

Amazonas rummer en biodiversitet større end nogle andre steder på Jorden, lagrer enorme mængder kulstof og er med til at regulere klimaet i hele verden.

I dette afsnit vil jeg tage jer med på opdagelse dybt inde i Amazonas. Jeg vil forsøge at forstå de mekanismer, der ødelægger regnskoven og hvad der skal til for at beskytte den. Vi skal rejse langt ud i skoven og møde et af skoven folk, der og i generationer har beskyttet den del af Amazonas de lever i, nemlig Ka’apor folket.

Medvirkende
Anne Møller, Tolk
Deuza Brabo, aktivist i kampen for minoriteters rettigheder.
Niels Søndergaard, Forsker i miljø, landbrug og international politik ved Universitetet i Brasilia
Rodrigo Agostinho, præsident for IBAMA, Brasiliens Miljømyndighed, 

Støttet af OpEn-Puljen
Skrevet, optaget og klippet af Sofie Hjorth Schausen
Musik af Hjalte Bested Hjorth

Langs Brasiliens nordkyst findes en af verdens mest specialiserede naturtyper Nemlig mangroven, der vokser i tidevandszonen mellem land og hav, hvor saltvand og ferskvand mødes. Træerne står med rødderne dybt nede i iltfattigt mudder, og når tidevandet trækker sig tilbage, rejser et virvar af støtterødder og små ånderødder sig fra den grå bund.

I tredje afsnit af podcastserien Brasiliens Storslåede Natur rejser jeg ind i Brasiliens mangroveskov, som er verdens største sammenhængende mangroveområde. Her går vi på opdagelse mellem træernes spektakulære rodnet og oplever de dybrøde ibisfugle, der lyser op over det grå mudder.

Ligesom Brasiliens øvrige økosystemer er mangroven under pres. Vi skal møde Maria, der bor i et lille quilombo samfund, med en historie der går flere hundrede år tilbage. Samfundet var engang omgivet af mangroveskov og levede af fiskeri, men er I dag omgivet af en gigantisk fabrik, der spreder brunt støv og forurening, og store dele af mangroven er blevet udtørret eller erstattet af havneanlæg, kulminedrift og produktion af sprøjtemidler og beton.

Medvirkende
Anne Møller, Tolk
Maria, Aktivist
Deuza Brabo, Aktivist i kampen for minoriteters rettigheder.

Støttet af OpEn-Puljen
Skrevet, optaget og klippet af Sofie Hjorth Schausen
Musik af Hjalte Bested Hjorth

Mellem Amazonas og Cerradoen findes en helt særlig overgangszone med sit eget unikke økosystem som kaldes Babassuskoven. Her vokser babassupalmen, et palmetræ med nødder, der gennem generationer har været livsgrundlaget for flere hundrede tusinder af efterkommere af slavegjorte i Brasilien. Nødderne kan bruges til alt fra mad og olie til sæbe og brændstof, og træet er blevet et symbol på den tætte forbindelse mellem mennesker og natur.

I andet afsnit af podcastserien Brasiliens Storslåede Natur rejser jeg sammen med min tolk Anne ind i Babassuskoven i delstaten Maranhão i det nordlige Brasilien. Her møder vi Rosa, som er en af de centrale personer i Babassu-bevægelsen, der er en af Sydamerikas største kvindebevægelser. Hun og de andre kvinder samler og forarbejder babassunødder, men må kæmpe mod storbønder og mænd med pistoler for beskytte skoven.

Medvirkende
Anne Møller, Tolk
Rosa, aktivist i Babassubevægelsen
Deuza Brabo, aktivist i kampen for minoriteters rettigheder.

Støttet af: OpEn-Puljen
Skrevet, optaget og klippet af: Sofie Hjorth Schausen
Musik: Hjalte Bested Hjorth

Når vi taler om Brasiliens natur, tænker de fleste på Amazonas, men Brasiliens natur er langt mere mangfoldig og rummer nogle af verdens mest unikke økosystemer.

I en serie på seks afsnit vil jeg tage dig med på en rejse ind i nogle af Brasiliens mest biodiverse økosystemer – fra den savannelignende Cerrado i det centrale Brasilien gennem babassu-skoven i overgangszonen mellem Cerradoen og Amazonas, ud i de mudrede mangroveskove langs den nordlige kyst og dybt ind i Amazonas. Vi skal helt ind i naturens mangfoldighed og møde nogle af de mennesker, der lever tæt på skoven. Vi skal møde forskere og Brasiliens "miljøpoliti" for at forstå de største trusler mod naturen, og hvad der skal til for at beskytte den.

I første afsnit skal vi til Cerradoen, der breder sig syd for Amazonas omkring hovedstaden Brasília. Landskabet varierer fra tæt skov til savanne, men er kendetegnet ved unikke og forskelligartede små træer med smukke blomster og bark, der er udviklet til at modstå brand og er et verdens mest artrige økosystemer. Under de lave, krogede træer gemmer sig rodnet, der strækker sig op til ti meter ned i jorden og holder på enorme mængder vand og kulstof. 

Medvirkende:
Estevão Fernandes, biolog
Thomas Christiansen, historiker og bosiddende i Brasília
Rodrigo Agostinho, præsident for Ibama
Gabriel (den store gård)
Sarah og Jessica (den lille gård)

Støttet af: OpEn-Puljen
Skrevet, optaget og klippet af: Sofie Hjorth Schausen
Musik: Hjalte Bested Hjorth

Det her afsnit foregår langt væk fra Arktisk nemlig i Risø ved Roskilde, på en del af Aarhus Universitet nede i kælderen i en fryser, hvor der findes et arkiv af kød fra alle mulige forskellige dyr fra Arktis. Kødet ligger i kasser fra gulv til loft og det fortæller en historie om industriens udledninger af miljøskadelige stoffer, der ophobes i fødekæder og derfor findes i meget høje koncentrationer hos grønlandske fangere.

Podcasten er støttet af Aage V. Jensens Fond

Medvirkende:
Christian Sonne, Professor v. Institut for Ecoscience, Aarhus universitet
Rune Dietz, Professor v. institut for Ecosience, Aarhus universitet

Skrevet og Klippet af Sofie Hjorth Schausen
Musik Komponeret af Hjalte Bested Hjorth

I det her afsnit skal vi grave os helt ned i jordbunden og sammen med et hold jordbunds forskere fra Karlsruhe undersøge, hvad der sker, når jorden tør tidligere og dybere. Det har nemlig en stor betydning  for udledningen af drivhusgasser og for den helt særlige tundravegetation, der findes her. 

Det er en af klimaforandringernes sneboldeffekter, at jo varmere det bliver, jo dybere bliver den  frosne jord, bakterierne begynder at nedbryde gammelt plantemateriale, hvilket udleder drivhusgasser  til atmosfæren. 

Podcasten er støttet af Aage V. Jensens Fond og lavet i samarbejde med Torkel Gissel Nielsen Professor ved DTU Aqua. 

Medvirkende:
Dr. Michael Dannemann, Professor ved Karlsruhe Institute of Technology.
Anders Michelsen, professor ved Biologisk Institut, Københavns Universitet

Skrevet og Klippet af Sofie Hjorth Schausen
Musik Komponeret af Hjalte Bested Hjorth

Temperaturen i Arktis stiger hurtigere end nogen andre steder på jorden, og det skyldes blandt andet, at når isen smelter blotlægges mørkt hav, som absorberer meget mere varme fra solen. 

Dét at havisen forsvinder har ikke bare betydning for alle led i de arktiske fødekæder, det ændrer den måde folk har levet på i generationer. Havisen i diskobugten er nemlig fundamentet for livet i Qeqertarsuaq, og når den forsvinder, forsvinder transportmuligheder og traditionelle fangstmetoder, som sælfangst, langlinefangst og iskant fangst.

I det her afsnit skal vi undersøge hvilken betydning det har for folk i Qeqertarsuaq, at de ikke længere kan bruge isen som før og vi starter på en hundeslæde. 

Podcasten er støttet af Aage V. Jensens Fond og lavet i samarbejde med Torkel Gissel Nielsen Professor ved DTU Aqua. 

Medvirkende:
Torkel Gissel Nielsen, professor ved DTU Aqua.
Danny Mølgaard, Co-founder og guide ved Disko Adventures 
Martin Olof Lindegren, professor ved DTU Aqua

Skrevet og Klippet af Sofie Hjorth Schausen
Musik Komponeret af Hjalte Bested Hjorth

Episode billede af Martin Olof Lindegren

I det her afsnit skal vi lytte til hvalernes sang i Diskobugten. Arktiske hvaler bruger nemlig lyde til at orientere sig i forhold til deres omgivelser, til at gå på jagt, i deres sociale liv og i forhold til at navigere i det isfyldte hav. 

Når den globale temperatur stiger, forsvinder havisen, som ellers fungerer som et tæppe, der dæmper lyden af bølger og vind samtidig bliver havet mere og mere tilgængeligt for skibstrafik. Det betyder at hvaler, som er tilpasset et stille liv under isen, nu møder en helt ny akustisk verden. 

Outi Tervo forsker i hvalsang og hun har installeret en undervandsmikrofon under vandet i Diskobugten, og herfra undersøger hun, hvordan hvalernes liv ændres, når deres omgivelser forandres.    

Udover at vi skal høre om Outi Tervos spændende forskning, så skal vi tilbage i jollen med de to hvalfangere og Johannes og Abel, og ud på det blanke hav og kigge efter Grønlandshvaler, en af verdens største hvaler, der lever af nogle af de mindste organismer, nemlig vandlopper. 

Støttet af Aage V. Jensens Fond og lavet i samarbejde med Torkel Gissel Nielsen Professor ved DTU Aqua.

Medvirkende:
Outi M. Tervo, Senior scientist, ved Grønlands Naturinstitut og DTU Aqua

Skrevet og Klippet af Sofie Hjorth Schausen
Musik Komponeret af Hjalte Bested Hjorth

Vandlopper spiller en helt central rolle i de arktiske økosystemer, hvor de er bindeleddet mellem algerne og alt andet liv. De arktiske økosystemers fremtid afhænger derfor af vandloppernes evner til at tilpasse sig de menneskeskabte klimaforandringer som temperaturstigninger, miljøgifte og smeltning af landis påvirker vandlopperne og dermed hele den arktiske verden.

Hvis algerne blomstrer op længe før vandlopperne kommer op for at spise dem, ændrer det alt for de dyr, der lever i havet og ikke mindst for de mennesker, der lever i arktiske samfund, som på øen Disko ved Grønlands vestkyst. - Og det er netop dét, Torkel og hans forskerhold er kommet for undersøge.
I det her afsnit skal vi helt ind i laboratoriet, der spræller af liv, og følge forsøgene skridt for skridt.

Støttet af Aage V. Jensens Fond og lavet i samarbejde med Torkel Gissel Nielsen Professor ved DTU Aqua.

Medvirkende:
Torkel Gissel Nielsen, professor ved DTU Aqua.
Hans Dam, professor ved University of Connecticut
Alexander Rosén, Phd ved DTU Aqua

Skrevet og Klippet af Sofie Hjorth Schausen
Musik Komponeret af Hjalte Bested Hjorth
Historien om det lykkelige folk Hyperboræerne er inspireret af  kunster, Janne  Breinholt Bak.
Episodefoto af Illiana Vasiliki Ntinou 

Det her afsnit vil zoome helt ind på mikroskopiske alger, der danner grundlag for livet i havet, for at forstå hvad der sker, når isen smelter tidligere og solens stråler varmer havet og får algerne til at formere sig massevis og blomstre op meget tidligere, end de plejer. 

Algeforsker og professor ved Københavns Universitet Nina Lundholm vil tage os med ind i livets store skønhed, skjult i mikroskopiske kiselalger og ud på ishavet i Diskobugten for at undersøge, om der er tegn på den kommende alger og blomstring i april måned 2025, som en del af et større monitoreringsprogram, der skal vise, hvordan klimaforandringerne påvirker havets fødekæder i Arktis. 

Støttet af Aage V. Jensens Fond og lavet i samarbejde med Torkel Gissel Nielsen professor ved DTU Aqua.

Medvirkende:
Nina Lundholm, professor ved Københavns Universitet.

Skrevet og Klippet af Sofie Hjorth Schausen
Musik Komponeret af Hjalte Bested Hjorth