Lyt til Folkemødet

Dokument: Retfærdig retning for Danmark

2. Danmark skal være verdens bedste land at være barn i

Takket være de stærke, forpligtende fællesskaber vi har bygget i Danmark, har hver ny generation kunne gå en bedre fremtid i møde end den forrige. Stadig flere har fået muligheder, som deres forældre ikke havde.
Bliver det også sådan for vores børn? Får de et bedre liv end os? Bliver fællesskabet stærkere for dem? På papiret er mulighederne der. Men ulige vilkår og betingelser i opvæksten findes stadig i vores samfund.
Gode vuggestuer, dagplejere og børnehaver spiller en helt afgørende rolle i forhold til kvaliteten af børns hverdag og relationer, deres tidlige læring og udvikling. Daginstitutionerne bidrager i høj grad til at modvirke negativ social arv blandt de børn, der kommer fra ressourcesvage familier. Samtidig er de vigtige for integrationen af børn med anden etnisk baggrund.
Det samme er folkeskolen. Folkeskolen er fællesskabets skole, og den er fundamentet for at alle elever får kundskaber og færdigheder, der forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere. Folkeskolen er afgørende for at forberede alle elever til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Folkeskolen – og vores velfærdsinstitutioner i øvrigt – skal også bidrage til at sikre, at børn med funktionsnedsættelser får gode udfoldelsesmuligheder.
I det hele taget er fri og lige adgang til uddannelse en grundpille i det danske velfærdssamfund. Det er ikke kun retfærdigt – det er også økonomisk klogt. En veluddannet befolkning, der til stadighed bliver dygtigere, er en forudsætning for, at danske virksomheder kan klare sig i en hårdere global konkurrence. Alligevel er der i de senere år gennemført årlige besparelser, hvilket har forringet kvaliteten af uddannelserne.
Som samfund oplever vi en stadig større psykisk sårbarhed blandt børn og unge. Det er et af det moderne samfunds største problemer – og derfor en af samfundets største opgaver. Ikke et eneste barn, ikke en eneste ung, skal stå alene med sine problemer.
En ny regering skal føre en børne-, unge-, skole- og uddannelsespolitik, der gør Danmark til verdens bedste land at være barn i, som satser på uddannelse, tager livtag med den stigende psykiske sårbarhed og har som erklæret mål at give alle børn lige muligheder i livet.
Et af de enkeltstående mest betydningsfulde forhold for vores børns muligheder her i livet er, om de er omgivet af dygtige og engagerede voksne. Og om der er nok voksne, så der er tid og plads til at se det enkelte barn. Det vil tage tid at uddanne og derpå ansætte mere pædagogisk personale og flere undervisere, men det er af afgørende betydning, at vi går i gang.
En ny regering vil:
 Fremlægge en ambitiøs børneplan. Målet skal være at forbedre forholdene for børn og personale i daginstitutioner gennem en langsigtet investeringsplan frem mod 2025, der sammentænker normeringer, uddannelse, kvalitet og ledelse og som indeholder, at der:
o Indføres lovbundne minimumsnormeringer der implementeres i perioden frem mod 2025, således at de er fuldt indfasede i 2025. Det påbegyndes med kommuneaftalen for 2020.
o Sikres uddannelse af mere pædagogisk personale.
o Som følge af, at der indføres minimumsnormeringer, ansættes mere pædagogisk personale udover den forøgelse, der følger af det demografiske træk
Bekæmpe børnefattigdom. Uanset børns baggrund og deres forældres situation skal det sikres, at alle børn i Danmark vokser op under ordentlige forhold og med mulighed for at være en aktiv del af fællesskabet. En ny regering vil bekæmpe fattigdom, og vil derfor indføre en fattigdomsgrænse, så udviklingen kan følges. Blandt andet med henblik på at bekæmpe fattigdom nedsættes endvidere en ydelseskommission, som efter senest 12 måneder skal foreslå anbefalinger på ydelsesområdet. Anbefalingerne skal afhjælpe problemerne med børnefattigdom og...

Retfærdig retning for Danmark, kap. 3 - Et styrket velfærdssamfund

Velfærdssamfundet har gjort Danmark til et af verdens rigeste og mest retfærdige lande. Velfærd giver lige muligheder og frihed til forskellighed.
Men flere steder er velfærden under pres. Det skyldes blandt andet, at velfærden har været underfinansieret i en årrække samt at regler og bureaukrati har fjernet tid fra kerneopgaverne. Det betyder, at medarbejderne mange steder løber stærkt, hvilket forringer kvaliteten og arbejdsvilkårene. Velfærd skabes i samspil mellem borgerne og de kvalificerede og motiverede medarbejdere – men betingelserne for at gøre det er blevet sværere.
Samtidig har Danmark undergået en centralisering, som har ført til færre velfærdstilbud udenfor de større byer. Det er med til at skævvride Danmark. Der er behov for muligheder og gode velfærdstilbud i hele landet.
En ny regering skal føre en velfærdspolitik, hvor pengene følger med, når der bliver flere børn og ældre, hvor velfærden gradvist udbygges, og hvor der skabes et mere sammenhængende Danmark.
Forventningerne til velfærden er med rette store, men det vil tage tid at sikre et løft af velfærden udover at dække det demografiske træk. Der vil løbende blive behov for at prioritere og tilvejebringe den nødvendige finansiering samt at sikre og uddanne flere medarbejdere, som er forudsætningen for at kunne gennemføre nye forbedringer.
Det skal ske ved, at der etableres en ”bund” under velfærden, så det demografiske træk dækkes. Samtidig vil en ny regering i forslag til finanslove samt politiske tiltag i øvrigt anvise, hvordan der kan ske et yderligere egentligt løft af velfærden.
En ny regering vil:
 Øge værdigheden i ældreplejen. Med det mål at give de ældre mest mulig selvbestemmelse og værdighed igangsættes et arbejde, der skal reducere unødvendige dokumentationskrav, kontrol og minuttyranni i ældreplejen og dermed frigøre tid til arbejdet med den enkelte ældre.
 Investere i sundhed. En ny regering vil invitere til forhandlinger om en sundhedsaftale med følgende prioriteter:
o At regionerne videreføres, så der sikres et fortsat decentralt sundhedsvæsen med afgørende regional indflydelse og medbestemmelse.
o At kvaliteten og forebyggelsen i sundhedsvæsenet styrkes og at forholdene for patienter, herunder vilkårene for fødende, forbedres.
o At der uddannes og ansættes mere sundhedsfagligt personale, og at arbejdsforholdene forbedres, så der bliver mere tid til omsorg i sundhedsvæsenet. Samtidig skal det sikres, at medarbejdernes kompetencer udnyttes bedst muligt.
o At der skabes en større sammenhæng og et bedre samarbejde mellem praktiserende læger, kommuner og regioner.
o At der iværksættes en målrettet indsats for at sikre flere praktiserende læger i hele landet.
At der nedsættes et behandlingsråd, der skal være med til at afdække uretfærdig forskelsbehandling af patientgrupper i sundhedsvæsenet og skabe et bedre grundlag for de politiske beslutninger om fremtidige investeringer i sundhedsvæsenet.
o At der tages initiativer med henblik på at skabe større lighed i sundhedsvæsenet.
o At der tages initiativer med henblik på at sikre at færre ryger, særligt at færre unge begynder at ryge. Som led heri hæves afgifterne på tobak.
o At der udarbejdes en status på kvalitetsfondsbyggerierne.
 Løfte psykiatrien. En ny regering vil invitere til forhandlinger med henblik på at indgå en aftale om en 10-års plan for psykiatrien med forpligtende mål om blandt andet at mindske antallet af genindlæggelser, nedbringe ventetiden og øge gennemsnitslevealderen for borgere med psykisk sygdom samt med følgende prioriteter:
o Forebyggelse af psykisk sårbarhed.
o En større forebyggende indsats og flere tværgående behandlingstilbud.
o Flere sengepladser i psykiatrien.
o En udvidelse af den eksisterende ordning for gratis psykologhjælp, så den omfatter 6-24-årige.
 Forbedre...

Dokument: Retfærdig retning for Danmark
Side 12, kapitel 4. En ansvarlig og retfærdig økonomi

Opsvinget har taget fat i dansk økonomi. De seneste år har der været solid vækst både i BNP og beskæftigelsen. Beskæftigelsen er steget uafbrudt i mere end fem år og har nået et historisk højt niveau. Dansk erhvervsliv oplever stor fremgang, og hver måned skabes nye arbejdspladser.
Men der er også udfordringer.
Om få år vil der i Danmark mangle titusindvis af faglærte samtidig med, at ufaglærte job forsvinder. Alligevel er der gennemført årlige besparelser på uddannelse.
Den lave arbejdsløshed gør det sværere for virksomhederne at finde nye medarbejdere. Selvom arbejdsstyrken i de kommende år udvides med 90.000 personer som følge af de seneste 10-15 års reformer, så er der allerede nu mangel på arbejdskraft i visse brancher, som risikerer at blive endnu større. Der er også behov for at tiltrække flere medarbejdere på centrale velfærdsområder for at kunne dække det demografiske træk og løfte velfærden yderligere.
Samtidig har hvidvask, skattesnyd og massiv skattegæld svækket den danske samfundskontrakt. Uligheden har været stigende i Danmark. Den sociale mobilitet er faldet. Børnefattigdommen er steget. Indtægterne fra formuer koncentreres på stadig færre hænder. Nye globale tech-giganter bidrager ikke i tilstrækkelig grad til fællesskabet. Når forskellene i vores samfund vokser sig for store, så bliver sammenhængskraften mindre.
Endelig er beskæftigelsen blandt flygtninge og familiesammenførte alt for lav.
En ny regering skal føre en økonomisk politik, der styrker beskæftigelsen og bekæmper fattigdom og ulighed, satser på uddannelse og opkvalificering og sikrer gode rammevilkår for dansk erhvervsliv. Det skal sikre, at der om fire år er skabt et større økonomisk råderum samtidig med, at uligheden er reduceret.
Forudsætningen for et stærkt velfærdssamfund er, at der føres en ansvarlig og retfærdig økonomisk politik. Den samlede balance i den økonomiske politik skal derfor være retfærdig og bidrage til at bekæmpe ulighed og fattigdom. De følgende initiativer sigter på at opnå netop denne balance. Danmark er en lille, åben økonomi og der vil derfor blive behov for løbende tilpasninger af den økonomiske politik.
En ny regering vil basere sin økonomiske politik på følgende forudsætninger: a) At der er balance på de offentlige finanser i 2025 og 2030, b) at Danmark overholder de internationale økonomiske forpligtelser og den deraf følgende danske lovgivning, c) at nye udgiftsdrivende forslag skal finansieres på de årlige finanslove eller som en del af de aftaler, der indgås, d) at initiativer, der måtte reducere beskæftigelsen, modsvares af andre – men ikke nødvendigvis samtidige – tiltag, der som minimum øger beskæftigelsen tilsvarende, e) at de økonomiske skel i samfundet ikke forøges, at skatten i toppen ikke sænkes samt at det sociale sikkerhedsnet ikke forringes.
En ny regering ønsker at dække det demografiske træk på velfærden, så pengene følger med i takt med, at der bliver flere børn og ældre. Herudover vil en ny regering sikre et velfærdsløft, der reelt løfter velfærdsniveauet i forhold til i dag. Det kræver finansiering. En ny regering vil derfor have som mål, at der tilvejebringes ny finansiering på op imod 10 mia. kr. i 2025 for at kunne nå målene om, at investere i børns opvækst, uddannelse og opkvalificering, bekæmpe fattigdom og reducere ulighed, samt sikre gode rammevilkår for dansk erhvervsliv.
For at levere et velfærdsløft kræver det også at beskæftigelsen øges, så både de offentlige institutioner og de private virksomheder kan rekruttere de medarbejdere, de har brug for. Derfor vil en ny regering have som mål at øge beskæftigelsen udover det, der allerede forventes.
Endvidere vil en ny regering gennemføre omprioriteringer indenfor det offentlige forbrug og målrettede skattestigninger, for eksempel at tilbagerulle lempelsen af bo- og gaveafgiften...

Dokument: Retfærdig retning af Danmark, Kap. 5. En udlændingepolitik, der fremmer integrationen

At løse flygtninge- og migrantkrisen kan kun ske i et internationalt, forpligtende samarbejde, hvor Danmark skal spille en aktiv rolle og til enhver tid respektere de internationale konventioner.
Historisk mange mennesker er på flugt. Men det nuværende asylsystem fungerer langt fra hverken retfærdigt eller hensigtsmæssigt. Det er blandt andet med til at understøtte en industri af menneskesmuglere, der udnytter andres ulykke, og hvor mange flygtninge udsættes for vold og overgreb eller mister livet på rejsen over Middelhavet.
Integrationen af mange af dem, der er kommet til Danmark, er gået godt. De har lært sproget, går på arbejde, er en aktiv del af lokalsamfundene og yder et væsentligt bidrag til vores samfund, som vi ikke kan være foruden.
Samtidig er der fortsat udfordringer med at få integrationen til at fungere alle steder. For mange indvandrere og flygtninge står uden for arbejdsmarkedet. Det gælder særligt kvinder, som er kommet til Danmark som voksne.
Vi lever også mere og mere opdelt i stedet for at leve sammen på kryds og tværs. Det skader vores tillid til hinanden, når børn med forskellige baggrunde ikke går i skole med hinanden, og når boligområder med mange indvandrere samtidig er socialt udsatte.
Der er ikke brug for symbolpolitik, men for rigtige løsninger på virkelighedens integrationsproblemer.
En ny regering skal føre en ansvarlig udlændingepolitik, som mere aktivt fremmer integrationen og forbedrer vilkårene for børn og deres muligheder for at tage aktiv del i det danske samfund.
En ny regering vil:
 Arbejde for et mere humant asylsystem. Det nuværende asylsystem er præget af en voldsom uretfærdighed og betyder, at mennesker på flugt udsættes for vold, overgreb og risikerer at miste livet samtidig med, at menneskesmuglere tjener milliarder på andres ulykke. Det vil være en væsentlig prioritet i en ny dansk regerings udenrigspolitik at søge international tilslutning til et fremtidigt og mere humant asylsystem indenfor gældende international ret.
 Hjælpe mere og flere. Vilkårene i de fattigste dele af verden skal helt grundlæggende forbedres, hvis ikke folk forståeligt skal søge en bedre tilværelse andre steder. En ny regering vil føre en politik, der på et internationalt niveau adresserer de bagvedliggende årsager til at mennesker sendes på flugt eller ønsker at emigrere til Europa. I forbindelse med forhandlingerne om EU’s næste budget vil en ny dansk regering arbejde for, at der gennemføres et historisk løft af særligt Afrika.
 Fremme integrationen i Danmark. En ny regering vil føre en politik, der styrker integrationen og det forhold, at mennesker, uanset hvor kort eller lang tid de opholder sig i Danmark, bidrager til samfundet, lærer sproget og kommer i beskæftigelse. En ny regering vil modvirke tendensen til, at samfundet bliver mere opdelt og i stedet aktivt arbejde for et samfund, hvor vi bor og lever blandet. Målsætningen om at styrke integrationen og fremme et blandet samfund skal understøttes af følgende initiativer:
o En årlig handlingsplan der konkret anviser, hvordan integrationen kan fremmes og styrkes.
o At mennesker mødes med en klar forventning om at bidrage, så ingen overlades til en passiv tilværelse på sociale ydelser.
At integrationsgrunduddannelsen (IGU) videreføres og om muligt styrkes.
o Har forventning om, at alle udlændinge – også flygtninge på midlertidigt ophold – bidrager til samfundet, mens de er her enten ved at uddanne sig eller være i beskæftigelse. For dem, der er her midlertidigt, vil det være en styrke, når de skal tilbage og hjælpe med at genopbygge deres land. En ny regering vil lægge vægt på, at der sikres adgang til uddannelse over ungdomsuddannelsesniveau for flygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus.
o At de cirka 70 børn, der er kommet i klemme på grund af...

Dokument: Retfærdig retning af Danmark, Kap. 6 - Et samfund med større tillid og sammenhængskraft

Danmark er et af de samfund i verden, der bygger allermest på tillid. Det er udviklet over generationer, er dybt folkeligt forankret og præger alle dele af vores samfund.
Vi stoler på, at alle bidrager med det, de kan. Vi har tiltro til hinanden. Og derfor tør vi gå sammen om de store opgaver: fødestuer, folkeskoler, folkepension. Om børnene og bedsteforældrene. Og om hinanden.
Tillid giver tryghed, og tryghed giver mod. I Danmark tør vi sige, vi er i tvivl, fordi vi stoler på, at ingen bruger det imod os. Vi tør tage en chance og skifte spor. Vi tænker højt og siger fra, fordi vi er vokset op i et samfund, hvor vi tror på retfærdighed. Vi har tillid til det fællesskab, vi er en del af.
Desværre er der særligt i de senere år slået skår af tilliden. Det underminerer den samfundskontrakt, vi har med hinanden, og det er alvorligt. Hvis alle ikke bidrager, er der til sidst ingen, der bidrager.
Mest tydeligt har vi måske set det med skandalerne i Skat og afsløringerne af, hvordan de europæiske samfund er blevet snydt for milliarder, at store banker har svigtet deres samfundsansvar, og at myndighederne ikke har været sig sit ansvar bevidst.
Men de voksende økonomiske forskelle er også med til at sætte tilliden under pres. Det er en bekymrende udvikling, når en direktør i en af landets 100 største virksomheder nu tjener 17 gange mere end en almindelig medarbejder. Det er næsten en fordobling siden årtusindeskiftet. Også på indkomster fra formue er forskellene blevet fordoblet de sidste tyve år.
Samtidig er tilliden til både politikere og medier på et meget lavt niveau. Den moderne medievirkelighed udfordrer vores evne til at skabe en fælles samtale i det offentlige rum, ligesom de sociale medier, der spiller en stadig større rolle for meningsdannelsen, først meget sent er begyndt at påtage sig et samfundsansvar.
En ny regering skal føre en politik, der genopbygger samfundsbærende institutioner som blandt andet Skat, som mindsker forskellene i Danmark, og som bidrager til at øge tilliden til politikere og medier.
At genopbygge tilliden og dermed forstærke den danske samfundskontrakt kan ikke gøres med en enkeltstående handling. Det kræver strukturelle politiske løsninger, men også et forpligtende samarbejde mellem politikere, medier, erhvervsliv, samfundsbærende institutioner og civilsamfund.
En ny regering vil:
 Lede den offentlige sektor på en ny måde. Der er brug for et opgør med den kortsigtede styring af den offentlige sektor, hvor for meget bureaukrati og kontrol og for mange krav om dokumentation fjerner tid fra kerneopgaverne og mindsker medarbejdernes arbejdsglæde. En ny regering vil sammen med de faglige organisationer, de offentlige arbejdsgivere og andre relevante parter drøfte, hvordan der skabes en større grad af tillid til den enkelte medarbejder og institution, og til at man lokalt kan finde de løsninger, man vurderer er bedst for borgerne. Det vil være en ny regerings udgangspunkt, at den offentlige sektor omfattes af færre mål, at gevinster ved effektiviseringer kan gavne lokalt, og at det overvejes, hvordan der kan indføres flerårige budgetter, der kan skabe større stabilitet i planlægningen. En ny regering vil også arbejde for at fremme ytringsfriheden for offentligt ansatte, så ytringsfriheden kan bruges inden for gældende begrænsninger uden frygt for direkte eller indirekte negative reaktioner fra ledelsen. Dette forhold skal indskærpes overfor offentlige ledere, og de ansatte skal informeres om mulighederne for at bruge deres ytringsfrihed.
Styrke skattevæsenet. Tilliden til skattemyndighederne er på mange måder fundamentet for den høje danske skattemoral hos det store flertal af borgere og virksomheder. Når enkelte snyder eller på anden vis unddrager sig skat, underminerer det ikke alene finansieringen af vores velfærdssamfund, men også den...

Debat optaget torsdag den 13. juni 2019, C29 LIFEs mobile læringslaboratorium.

Tema: Børn, unge og undervisning, klima og energi

Medvirkende
- Mikkel Bohm
- Ulla Didriksen
- Lene Christensen
- Danske Skoleelever
- Christine Antorini

Udgivet af LIFE Læringscentret

Debat optaget fredag den 14. juni 2019, C29 LIFEs mobile læringslaboratorium.

Tema: Uddannelse og forskning, vækst, erhverv og beskæftigelse

Medvirkende
- Lars Goldschmidt
- Lars Rebien Sørensen
- Inge Prip
- Mie Hovmark
- jacob Holbraad

Udgivet af LIFE Læringscentret

Præsentation af podcast-serie om Afrikas millennials – deres udfordringer, potentiale, drømme og håb

Eventbeskrivelse

Afrikas Millennials - Katastofe eller potentiale? Afrikas befolkning er ung – 60% er under 24 år – , den hurtigst voksende i verden og kun adskilt fra Europa af middelhavet. Det giver grobund for trusselsscenarier, men er der mere i den historie? Hvem er Afrikas millennials, hvad drømmer de om og hvad har de at byde på? Ghana Venskab har taget initiativ til en serie podcasts, hvor unge iværksættere, meningsdannere, politikere og helt almindelige unge i Ghana kommer til orde og fortæller om deres bidrag til at forandre Ghana og skabe en plads for sig selv. Det er ikke nemt, men deres historier vidner om potentiale og håb. Temaerne for podcast-serien er tech-udvikling, migration, dating og partnervalg, the Art of Change og fremtidsperspektiver for Ghanas og Afrikas unge. Ghana Venskabs event på folkemødet vil kort præsentere arbejdet med podcast serien, og vi lytter til en podcast i bedste silent disco stil, eller en podcast koncert (et blend af podcast uddrag forbundet med musik).

Deltagere

Anders Guldberg, Podcast producent
Inger Millard, Programkoordinator, Ghana Venskab

Udgivet af LIFE Læringscentret

Debat med Bjarke Takashi Røjle Christensen, Christine Antorini, Troels Boldt Rømer, Sarah Gruszow Bærentzen, August Solkær

Optaget Live: fredag den 14. juni 2019, Folkemødet. Plads C29