Mægtige Middelalder

I dette andet afsnit om Ingeborg af Danmark, dronning af Frankrig, taler vi om perioden 1193-1204, og i særdeleshed diskuterer vi Ingeborgs liv og livsvilkår i Frankrig. Var hun virkelig isoleret, fattig og fængslet, som hun selv hævder og som historieforskningen ofte har tendens til at mene? I afsnittet argumenterer vi for, at mens Ingeborg ikke som sådan lyver, så skal denne fremstilling kontekstualiseres og nuanceres.

Korrektion: Jeg fik sagt, at Flips søn hedder Filip. Det passer selvfølgelig ikke. Han hedder Louis, fra 1223-28 kong Louis VIII af Frankrig.

Litteratur:

• Bent Havn, Bent Havn, Mala Francia! Roma!, 2 bind, 3. Rev. Udg. ,Terndrup, 2019
• Ingeborg psalteren kan konsulteres online her: https://arca.irht.cnrs.fr/ark:/63955/md10wp988m5w
• Louis Duval Arnould ‘Les aumones d’Aliénor dernière comtesse de Vermandois et dame de Valois ( +1213)’, Revue Mabillon, 60 jan-jun., 1984. s. 395-463.
• Constance Hoffman Berman, ‘Two medieval women’s property and religious benefactions in France: Eleanor of Vermandois and Blanche of Castille’, Viator 41 No. 2 (2010), s. 151-182.
• Stefan af Tournai's brev, ca. 1194: https://tekstnet.dk/books/dipdan/1194/dd_11941231103/
• Ingeborgs brev til paven senest maj 1203: https://tekstnet.dk/books/dipdan/1203/dd_12030501101/
• Pave Innocent III's brev til Filip II Augustus, maj-juni 1203: https://text.dsl.dk/books/dipdan/1203/dd_12030501102/

Redaktion: Sebastian Kirkgaard Nielsen

https://www.facebook.com/MaegtigeMiddelalder

https://www.instagram.com/maegtige_middelalder

[email protected]

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Efter en lang ferie og opstart på universitetet er Mægtige Middelalder nu tilbage! Vi åbner efteråret med første afsnit i en føljeton om dronning Ingeborg af Frankrig.

Ingeborg blev gift med kong Filip II Augustus af Frankrig i 1193, men umiddelbart efter brylluppet ville Filip skilles. Ingeborg nægtede, og nu fulgte 20 års juridiske og menneskelige kvaler, før Ingeborg i 1213 kunne kalde sig den retmæssige dronning af Frankrig.

I dette afsnit taler Lars Kjær og jeg om forløbet op til brylluppet, og om hvad der skete på bryllupsnatten.

Afsnittet er redigeret af Sebastian Kirkgaard Nielsen.

Litteratur:

• Bent Havn, Mala Francia! Roma!, 2 bind, 3. Rev. Udg. ,Terndrup, 2019
• Thomas Heebøll-Holm, ‘A Franco-Danish Marriage and the Plot against England’, The Haskins Society Journal, vol. 26, 2015. Ss. 249-70
• Roger of Howden (ed. Stubbs, W.), Chronica magistri Rogeri de Houedene, vol. 3, , London, 1868.
• Rigord. Histoire de Philippe Auguste, ed. and trans. É. Carpentier, G. Pon et Y. Chauvin (Paris, 2006), 320-2, 
• William of Newburgh, Historia Rerum Anglicarum, in Chronicles of the Reigns of Stephen, Henry Il., and Richard 1, ed. R. Howlett, RS (4 vols., London, 1885-90), i, 368-70
• Diplomatarum Danicum 1. række, Bind III: Breve 1170-1199 og Abbed Vilhelms Brevsamling. Ved C.A. Christensen og Herluf Nielsen (1977). 
• Davidsohn, Robert. “Philipp II. August von Frankreich und Ingeborg”, 1888

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Som opfølger på afsnittet om Nibelungerne taler vi om danskere i franske ridderviser før år 1200. Vi kommer naturligvis forbi Holger Danske, men vi taler lige så meget om kong Godfred og om danskerne som hedenske, saracenske barbarer, der sværger ved Mahomet. Og så kommer vi ind på, hvordan en fransk abbed bruger danskernes vikingefortid til at afpresse kong Knud VI. Emnet giver nemlig et vigtigt indblik ikke blot i fransk forståelse af Danmark, men ligeledes i dansk selvforståelse og historieskrivning. Og så har det betydning for det berømte og tragiske ægteskab mellem kong Filip Augustus af Frankrig og prinsesse Ingeborg af Danmark.

Åbningssekvensen af Partonopeu de Blois er oversat fra fransk og i al hast af Thomas Heebøll-Holm.

Litteratur:

• Olivier Collet et Pierre-Marie Joris, Le roman de Partonopeu : édition, traduction et introduction de la rédaction A et de la Continuation du récit d'après les manuscrits de Berne (Burgerbibliothek, 113) et de Tours (Bibliothèque municipale, 939), Paris, Librairie générale française, coll. « Lettres gothiques » (no 4569), 2005.
• Jean Bodel, La chanson des Saxons, traduction en français moderne par Annette Brasseur, Paris, Champion (Traductions des classiques français du Moyen Âge, 50), 1992.
• Anonyme, La chevalerie Ogier Tome 1: Enfances, Edition de Muriel Ott, Honore Champion Classiques Francais Du Moyen-age, 2013

,

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Hvad er forholdet mellem Saxo Grammaticus og det tyske Nibelungenlied? Ja først og fremmest er Saxo en af de første - hvis ikke den første - til at referere til dette tyske storværk. Men hvorfor benytter den ellers normalt germanofobe Saxo dette værk? Og hvad fortæller det om Valdemar Sejrs Danmark? Det taler vi om i dette afsnit.

Litteratur:

Lars Kjær "Valdemar 2. Sejr - Imperiebyggeren", udkommer efteråret 2024.

William T. Whobrey "The Nibelungenlied with the Klage", Indianapolis: Hackett Publishing Company, 2018

Die Klage: Das Nibelungenlied und die Klage: nach der Handschrift 857 der Stiftsbibliothek St. Gallen, red. og overs. Joachim Heinzle, Berlin 2013

Jørgen Mejdahl, Sagnet om Nibelungerne, København 2004

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Det er snart påske, og derfor er det passende at vi skal en tur til Rom. Vi skal dog ikke fejre påske. I stedet skal jeg snakke med Iben Fonnesberg-Schmidt, Professor MSO på Aalborg Universitet, om hvordan Rom har set ud omkring år 1215, året for et af de vigtigste kirkekonciler nemlig 4. Lateran koncil. Der var ærkebiskop Anders Sunesen givetvis med, og gennem ham, og andre, får vi et indblik i den Evige Stad omkring år 1200. Så lyt med, hvis du vil vide lidt mere om, hvordan pavepaladset så ud i middelalderen og om, hvordan man egentlig taler med en pave.

Litteratur:

Fonnesberg-Schmidt, Iben, and William Kynan-Wilson. 2018. “Smiling, Laughing and Joking in Papal Rome: Thomas of Marlborough and Gerald of Wales at the Court of Innocent III (1198-1216)”. Papers of the British School at Rome 86: 153-181. DOI: 10.1017/S0068246217000435:

https://www.cambridge.org/core/journals/papers-of-the-british-school-at-rome/article/abs/smiling-laughing-and-joking-in-papal-rome-thomas-of-marlborough-and-gerald-of-wales-at-the-court-of-innocent-iii-11981216/511617ABD346FFBC276814FB153D3D54

Fonnesberg-Schmidt, Iben. 2018. “Visitor Experiences: art, architecture and space at the papal curia c. 1200”. Journal of Medieval History 44 (3): 294-310. DOI: 10.1080/03044181.2018.1467577:

https://www.tandfonline.com/doi/full/10.1080/03044181.2018.1467577

Heebøll-Holm, Thomas. 2014. “A Franco-Danish Marriage and the Plot against England”, The Haskins Society Journal vol. 26 (2014) p. 249-270

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Har Danmark egentlig et nationalepos og i så fald hvilket? I dette afsnit taler jeg med Lars Boje Mortensen om det spørgsmål, og Lars’ forslag er selvfølgelig Saxo Grammaticus’ Gesta Danorum. Men hvorfor er det egentlig Saxo? Svaret ligger bl.a. i 1800-tallets første del med kulturpersoner som Grundtvig og Ingemann som drivkraft. Så lyt med, når vi taler om Saxo, ikke så meget i middelalderen, som i Romantikken, og hør hvorfor vi (for jeg er enig med Lars) mener, at Saxo’s krønike er selvskrevet som det danske nationalepos.

Litteratur:

• Lars’ artikel vil blive offentliggjort her: https://nationalepics.com/#/
• Lis Møller, Andreas Hjort Møller, Lea Grosen Jørgensen, Simona Zetterberg og Berit Kjærulff Middelalderrisme i dansk romantisk litteratur, Aarhus Universitetsforlag, 2023. https://unipress.dk/udgivelser/m/middelalderisme-i-dansk-romantisk-litteratur/
• Saxo Grammaticus Danmarks Riges Krönike, fordansket ved Nik. Fred. Sev. Grundtvig, ill. Gudmund Hentze, København, 1924.
• Sakses Danesaga, overs. Jørgen Olrik, København, 1925.
• Saxo Grammaticus Danmarks krønike, overs. Fr. Winkel Horn, Ill. Louis Moe, Viborg, 1994 (1898).

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Den 31/12 2023 annoncerede Dronning Margrethe II, at hun abdicerer og overlader tronen til kronprins Frederik (d. X). Men det er ikke første gang, en dansk monark abdicerer. Den første var kong Erik Lam (1137-1146). I dette afsnit snakker jeres vært og Lars Kjær om denne konge, og om hvorfor han abdicerede. Det var nemlig ganske uhørt i Vesteuropa på det tidspunkt, og som det skal vise sig i podcasten, så var Erik Lams regeringstid højdramatisk og abdikationen gådefuld.

Litteratur:

Thomas K. Heebøll-Holm “When the Lamb attacked the Lion: A Danish Attack on England in 1138?”, Journal of Medieval Military History, volume 8, 2015. S. 27-49.

Roskildekrøniken, Michael Gelting, overs., Wormianum, Aarhus, 1979.

The Chronicle of the Slavs by Helmold, priest of Bosau, Joseph Tchan, transl., New York, 1935

The Works of Sven Aggesen. Twelfth-century Danish Historian, Eric Christiansen, transl. London, 1992

Saxo Grammaticus. Gesta Danorum. Danmarkshistorien, 2 Bind. Karsten Friis-Jensen (latin tekst), Peter Zeeberg, overs. København, 2005.

Knytlingesaga, Jens Peter Ægidius, overs. København, 1977.

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

I årets sidste afsnit dykker vi ned i historien om den angelsaksiske kong Harold Godwinsons søster, Gunhild og hendes liv efter den normanniske invasion af England i 1066. Vi kommer vidt omkring og taler om Gunhild, de dansk-engelske forbindelser og om Knud den Hellige. Og så løfter vi sløret for noget af det 2024 bringer.

Glædelig jul og godt nytår!

Elisabeth van Houts "King Harold’s Sister Gunhild (d. 1087), a Royal Exile in Flanders" https://academic.oup.com/ehr/article/138/590-591/1/7197513

Richard Abels om Beowulf https://tis-but-a-scratch-fact-and-fiction-about-the-middle-ages.buzzsprout.com/1925107/14148216-beowulf

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Modsat hvad mange tror, så spillede hekseforfølgelser ikke nogen specielt stor rolle i middelalderen. Mens kætteri – altså afvigelse fra fundamentale doktriner i den kristne tro – så afgjort var genstand for stigende opmærksomhed og undertrykkelse, så var trolddom frem til omkring midten af 1400-tallet mest noget, der enten omhandlede problematisk, men relativt ufarlig, folkeovertro, eller det var noget, der foregik i samfundets elite og blandt højlærde gejstlige. I begge tilfælde var det ikke noget der kunne mobilisere masseforfølgelse eller henrettelser. Hekseprocesserne hører ganske enkelt til i 1500- og 1600-tallet. Alligevel findes kimen til disse processer i senmiddelalderen, og det handler denne episode om. Med mig for at fortælle dels om hekseprocessernes begyndelse i senmiddelalderen og deres betydning for danske hekseprocesser er min kollega Louise Nyholm Kallestrup, professor i tidlig moderne historie på SDU. 

Bemærk: Akustikken har drillet, så værtens lyd er ikke optimal :-(

Litteratur:

• Louise Nyholm Kallestrup, "Heksejagt", Aarhus Universitetsforlag, 2020.
• Louise Nyholm Kallestrup, "Agents of Witchcraft in Early Modern Italy and Denmark", Palgrave Macmillan, 2015.
• Christopher S. Mackay "The Hammer of Witches: A Complete Translation of the Malleus Maleficarum", Cambridge University Press, 2009.

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Dansk selskab for Oldtids- og Middelalderforskning – DSOM -har til huse på Nationalmuseet, og seks gange om året er der foredrag ved forskellige forskere. Mandag d. 4 september var arrangementet en samtale mellem Markus Hedemann, ledende redaktør ved Diplomatarium Danicum, og mig om Erik af Pommern. Nærmere bestemt handlede samtalen om, hvorvidt Erik af Pommern virkelig var så elendig en konge, som eftertiden synes at mene, eller om Erik i virkeligheden blot var en uheldig regent. Kunne Erik, hvis tingene var gået lidt anderledes, kunne have holdt sammen på Kalmar Unionen? Den samtale har jeg optaget og bringer som oktobers afsnit af podcasten.

DSOMs foredrag er i øvrigt åbent for medlemmer. Det koster 125,- om året, og man kan finde indmeldingsblanketten på DSOMs hjemmeside. Den, samt DSOMs facebook side, linker jeg til i shownotes. Som teaser for et andet af efterårets arrangementer kan jeg i øvrigt sige, at Anders Lundt Hansen, en af podcastens venner, optræder i november med et foredrag om hans anmelderroste bog, Danmark – de første 1000 år. Så hvis det har interesse kan jeg kun anbefale at melde sig ind.

DSOMs hjemmeside: https://dsomwebsite.com/

DSOM på Facebook: https://www.facebook.com/profile.php?id=61551051025151

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.