
Sign up to save your podcasts
Or


Julemanden Henrik Jacobsen fortæller: "Begyndelsen som julemand startede i 1976. Jeg var 19 år. Min søster og svoger boede i Valby, og de skulle have juletræsfest. Men ham som skulle være julemand blev syg, og de spurgte mig om jeg ville være julemand, så måtte jeg godt låne hans dragt. Efter lidt overvejelse, sagde jeg ja. Det var en fantastisk oplevelse, og jeg fik min mor til at sy en dragt til mig, og næste jul begyndte jeg at lave juletræsfester. Og nu har jeg været julemand i 49 år."
Tryllekunstneren Tom Thomasen tager Henrik med i Magisk Cirkel, og han begynder at trylle og lave ballondyr, og bliver børnetryllekunstneren Trylle-Helmut. Henrik har også været fængselsbetjent i 42 år. På et tidspunkt lavede Henrik en aftale med sine chefer om at holde sommerferie i december måned, så han kunne lave juleshows rundt i landet med sin hustru, Helle. Helle har været med i showet siden 1997 og siden datteren Nanna og hendes to veninder.
Henrik kender meget til julemandens oprindelse, da han også har været Oldermand i Dansk Julemandslaug i 10 år og har gået på julemandsskole i USA. Helle og Henrik har rejst rundt i verden og har været med til julemandskongresser i USA, Japan, Sydkorea og andre steder.
I fritiden spiller Henrik guitar, skriver og synger sange og har mange strengeinstrumenter. Vi skal høre et lille nummer i podcasten - så hæld kaffen op og nyd en hyggelig snak med familien Jacobsen.
Se links, video og fotos på Facebooksiden Magiske Legender i kommentarsporet.
Musik: Lars La Ville Sponsorer: Lavillemusic.com, Pjerrotmagic.dk, Magisk Cirkel Danmark
Magiske Legender - Podcast med Trylle-Michael
I 1998 startede kontoruddannede René Mønster med at udleve sin drøm med Cirkusteatret, der senere udviklede sig til Cirkus Baldoni. Men i virkeligheden startede René som illusionist under kunstnernavnet Ron Marvin og den historie er der ikke så mange, der kender. Den skal vi høre i podcasten.
Det var en svær start, at lave forestillinger i en kombination af cirkus og teater, da der trods gode forestillinger, ikke var publikum nok til sådan en produktion. René valgte derfor midlertidigt, at lukke Cirkusteatret ned og startede i 2001 Cirkus Baldoni, der første gang kørte på landevejene i 2002.
Ud over Cirkus Baldoni var det også i 2001 at Cirkus Nissesjov så dagens lys. En sammensætning af cirkus og teater - men i julens ånd. Alle artister er klædt ud som nisser, de er glade og drilske og elsker at optræde for børnene.
Der skulle også laves cirkus fra 4 verdensdele med artister fra Europa, Asien, Afrika og Sydamerika. Publikum var vilde med det, overskuddet blev større og ambitionerne for Cirkus Baldoni voksede - og i 2006 blev der investeret i et nyt telt med plads til mange flere. Navnet Baldoni havde efterhånden bidt sig rigtig godt fast i danskerne. René besluttede således, at folk på Færøerne også skulle have glæde af Baldoni. Siden 2007 har Baldoni fast besøgt de nordatlantiske øer, hvor der spilles i sportshaller i 10 bygder.
I årerne, der fulgte, udviklede Cirkus Baldoni sig fortsat. Det artistiske niveau blev stadig højere og René forsøgte fortsat forskellige tiltag for at forbedre og udvikle sin forretning.
Da René i 2015 blev skilt, fortsatte han med at drive Cirkus Baldoni på egen hånd. Han fik god hjælp af sine trofaste medarbejdere Cindy og Daniel. Renés mangeårige veninde Camilla Frimann stod også klar med en hjælpende hånd og det udviklede sig hurtigt til mere end et venskab. Camilla og René er nu blevet gift og driver i fællesskab Cirkus Baldoni. Camilla har i dag det overordnede ansvar for kiosk, administration og pressekontakt.
René: "Vi cirkusfolk er ikke sådan at kue. Vi er endnu ikke i dagens Danmark anerkendt som kultur på lige fod som fx. teater. Vi lever og ånder for vores passion CIRKUS, for at sprede glæde og lykke i enhver afkrog af vores smukke land." Se links, video og fotos på Facebooksiden Magiske Legender i kommentarsporet.
Musik: Lars La Ville Sponsorer: Lavillemusic.com, Pjerrotmagic.dk, Magisk Cirkel Danmark
Magiske Legender - Podcast med Trylle-Michael
Martin Brock har optrådt med trylleri siden han var 4 år og har dermed 35 års erfaring med trylleri. “Du skal ikke være ked af, at du ikke kender tryllekunstneren Martin Brock. De, der skal kende ham, kender ham” – Berlingske Tidende.
I Danmark ses hans unikke shows og foredrag mest til firmaevents, men i udlandet har Martin Brock optrådt for over 1 million mennesker, og er med 150 årlige shows verden over, en af Danmarks travleste entertainere.
Til dato, har han har optrådt i over 40 lande og 35 amerikanske stater, på teatre, luksus cruiseskibe, til firmaarrangementer og comedy-klubber - sammen med nogle af verdens førende komikere som Poul Reiser og Jay Leno. Udover shows holder han foredrag på universiteter over hele USA og arbejder ofte som konsulent for andre entertainere.
Martin har optrådt på mange krydstogtskibeskibe, som Norwegian Cruiselines, Royal Caribbean, Holland America Line, Disney Cruise Line, og Celebrity Cruises.
Martin udvikler sine egne originale effekter og skriver sit eget materiale, der byder på en blanding af comedy, magi og teater. Så uanset størrelsen af showet, er publikum garanteret en unik oplevelse.
Privat bor Martin nu i København og har ellers boet i Salt Lake City i USA. Podcasten er optaget på en café, så læn dig tilbage med en god kop kaffe og bliv klogere på krydstogtlivet som entertainer.
Se links, video og fotos på Facebooksiden Magiske Legender i kommentarsporet.
Musik: Lars La Ville Sponsorer: Lavillemusic.com, Pjerrotmagic.dk, Magisk Cirkel Danmark
Magiske Legender - Podcast med Trylle-Michael
Tali Piontek (f. 1975) underholder som konferencier og med trylleri, klovneri, juleshows, sjove karakterer og driver eventbureauet Eventkompagniet. Hun blev årets børnetryllekunstner i Magisk Cirkel Danmark i 2013, der blev afholdt på Bakken og har siden modtaget TRUXA's Mindelegat.
Tali har altid rejst verden rundt og en dag stod hun i Hong Kong uden en krone på lommen, købte et klovnekostume og tjente penge til flybilletten. Klovnen Tutu tog hun med hjem - og underholdningskarrieren tog fart.
Tali har altid villet være skuespiller og uddannede sig på Center for kreativitet og teater. Men at stå hver dag og lave det samme, var ikke lige hende, så hun samlede en gruppe med andre selvstændige performere, hvor man hjalp hinanden med kreativitet og arbejde.
Siden har hun udviklet Eventkompagniet, hvor kunderne kan booke juleshows, klovneshows, serveringsteater, undercover medarbejdere, Kissers Trylleshow, Tyrolertrunten, Burlesque, Stripper-Nissen, Fup-fotografen og meget mere.
Tali har taget initiativ til underholdnings-TV på streaming under nedlukningerne, er konferencier på festivaller og blev ringet op af Pride-festivallen i København, der gerne ville have Talis hjælp til programsammensætningen og koordinering af dette. Spænd sikkerhedsselen - podcasten er optaget over telefonen i Michaels bil - og tag med på en fascinerende samtale med Tali - dagen før hun drager afsted igen på ét af hendes mange udlandseventyr.
Se links, video med Tali og fotos på Facebooksiden Magiske Legender i kommentarsporet.
Musik: Lars La Ville Sponsorer: Lavillemusic.com, Pjerrotmagic.dk, Magisk Cirkel Danmark
Magiske Legender - Podcast med Trylle-Michael
Del 2 af 2: Johannes Rønde Kristensen (31-12-1913 - 03-01-1999), illusionist, der var bedre kendt under kunstnernavnet Spinoza, var søn af førstelærer Aage Kristensen (f. 23-03-1881) og hustru Trine Nielsen Rønde (f. 27-03-1884).
Han var mag.art. i matematik. Han kom op i spørgsmål om Spinoza på Universitetet i faget Filosofikum og tog derfor navnet som kunstnernavn, da han syntes det var et godt navn til at trylle med og det markerede hans filosofiske interesse, men ellers var det især matematikken, der blev hans indgang til skabelsen af især store sceneillusioner.
I Magisk Cirkel Danmark var han både på scenen som kunstner, men også som dommer ved diverse konkurrencer. "Spi" som han blev kaldt, var kendt for bl.a at have en kæmpe bogsamling om trylleri og var også kendt for at benytte sig af den og han havde derfor en stor viden om ALT indenfor magiens verden.
I dette andet afsnit om Spinoza, skal vi høre Michael tale med døtrene Ulla og Karina - der selv fortæller om deres far i del 2 af denne podcast - og høre Spinoza selv tale på en båndoptagelse, som familien har givet tilladelse til at bruge. God fornøjelse!
Se links, video med Spinoza og fotos på Facebooksiden Magiske Legender i kommentarsporet.
Musik: Lars La Ville Sponsorer: Lavillemusic.com, Pjerrotmagic.dk, Magisk Cirkel Danmark
Magiske Legender - Podcast med Trylle-Michael
Johannes Rønde Kristensen (31-12-1913 - 03-01-1999), illusionist, der var bedre kendt under kunstnernavnet Spinoza, var søn af førstelærer Aage Kristensen (f. 23-03-1881) og hustru Trine Nielsen Rønde (f. 27-03-1884).
Han var mag.art. i matematik. Han kom op i spørgsmål om Spinoza på Universitetet i faget Filosofikum og tog derfor navnet som kunstnernavn, da han syntes det var et godt navn til at trylle med og det markerede hans filosofiske interesse, men ellers var det især matematikken, der blev hans indgang til skabelsen af især store sceneillusioner.
I Magisk Cirkel Danmark var han både på scenen som kunstner, men også som dommer ved diverse konkurrencer. "Spi" som han blev kaldt, var kendt for bl.a at have en kæmpe bogsamling om trylleri og var også kendt for at benytte sig af den og han havde derfor en stor viden om ALT indenfor magiens verden.
I dette første afsnit om Spinoza, skal vi høre Michael fortælle lidt om hans baggrund, om Spinozas Tryllebog - og høre Spinoza selv tale på en båndoptagelse, som familien har givet tilladelse til at bruge. Vi skal også høre Uffe Rasmussen fortælle om hans venskab og turné med Spinoza og hans familie, hustruen Birte og døtrene Ulla og Karina - der selv fortæller om deres far i del 2 af denne podcast. Joachim Solberg kan også bidrage med nogle tanker og anekdoter om Spinoza. God fornøjelse!
Se links, video med Spinoza og fotos på Facebooksiden Magiske Legender i kommentarsporet.
Musik: Lars La Ville Sponsorer: Lavillemusic.com, Pjerrotmagic.dk, Magisk Cirkel Danmark
Magiske Legender - Podcast med Trylle-Michael
Lars La Ville, har tryllet i mere end 40 år, opfinder og udgiver trylletricks - samt komponerer musik til film og TV. Lars administrerer også et musikbibliotek med blandede artisters musik, der også benyttes af scenekunstnere. Vi skal derfor høre Lars fortælle om kreativitet, hvilket er sjældent i tryllebranchen, da Lars har udgivet tricks i hele verden.
Genii Magazine er et amerikansk trylleblad, der udkommer hver måned og bla. har omtaler og anmeldelser af nye trick-, video- og bogudgivelser. Her har flere af Lars La Villes trickudgivelser fået udelukkende positiv omtale af amerikanske anmeldere.
Har du mødt Lars i Magisk Cirkel, så ved du, at han kan noget med hans hjerne, som ikke mange andre kan: han har fotografisk hukommelse, kan huske og sige flere hundrede numre af PI og løse Rubiks Cube samtidig - på meget kort tid, tænke kreativt og komponere en helt ny melodi på kort tid.
Denne podcast handler ikke så meget om at optræde, men om kreativitet, forme nye ideer - og hvordan man udnytter denne ustoppelige trang til at skabe. På LaVilleMagic.com kan du se mere om Lars, og skal du bruge musik skal du lytte her: LaVilleMusic.com
Se links og fotos på Facebooksiden Magiske Legender i kommentarsporet.
Musik: Lars La Ville Sponsorer: Lavillemusic.com, Pjerrotmagic.dk, Magisk Cirkel Danmark
Magiske Legender - Podcast med Trylle-Michael
Tryllekunstner Den Fabelagtige Falbe, bedre kendt som Mikkel Falbe, fortæller den klassiske historie om det lille tryllesæt, der fangede ham i starten - og derefter hvad denne magiske interesse har ført med sig.
Fra Andebølle ungdomshøjskole i 1998 som elev - til Greve ungdomsskole i 2010 som underviser og fra AFUK i 1999 til hans første tryllekongres i Lund. Vi skal høre hvordan en voksen mand er havnet på "tryllehylden" og hvad man kan bruge denne hobby til - som semiprofessionel artist.
Til Bakkens Magiske Dage blev Mikkel hyret af Kurt Flemming til at optræde, i ugen op til begivenheden, i S-togene for at dele reklamer ud til passagererne sammen med Hans-Ulrik og Jørgen Storbjerg og han sov på loftet i Pjerrots hus.
Falbe er med i Magisk Cirkel Danmarks bestyrelse og optræder i flotte kostumer, bla. som tryllenisse og elegant magiker. Podcasten er optaget i Magisk Cirkel biblioteks lokaler i Vanløse, så knap en sodavand op, ligesom deltagerne, og nyd en times selskab med Mikkel og Michael.
Bonus: efter Mikkels interview kan du høre et interview med en af podcastens sponsorer, Kenneth fra Pjerrot Magic, der fortæller om overtagelsen af tryllebutikken, hans visioner og fremtidsplaner.
Se links og fotos på Facebooksiden Magiske Legender i kommentarsporet.
Musik: Lars La Ville Sponsorer: Lavillemusic.com, Pjerrotmagic.dk, Magisk Cirkel Danmark
Magiske Legender - Podcast med Trylle-Michael
Henny Solskin skiftede karriere senere i livet end de fleste ville gøre. Hendes søn Rasmus, der er tryllekunstner, spurgte en dag, om hun ville hjælpe ham. Det ville hun naturligvis gerne - men blev noget overrasket, da det handlede om, at tage et tryllejob for ham. For hun kunne jo ikke trylle. Men det skulle hun nok lære, sagde Rasmus - og snart stod hun på scenen med tryllerier foran en masse børn for første gang. Hennys datter er Helle Tryllestøv, som vi også har optaget en podcast med - så der er nok erfaring at trække på i familien.
I dag er Henny ikke sygehjælper længere, men optræder fast som Henny Solskin på hospitalet Gødstrups børneafdelinger. Det er også blevet til udgivelse af børnebogen "Den And-erledes and", som du kan bestille direkte fra Henny Solkins hjemmeside ved at kontakte hende.
Interviewet handler også om hendes dyr, der spiller store roller i trylleshowet og vi hører om, hvilke tricks Henny Solskin viser børn i forskellige aldre på hospitalet, hendes valg af påklædning og hvordan hendes pædagogiske baggrund kommer til nytte på hospitalet og andre steder.
Se links og fotos på Facebooksiden Magiske Legender i kommentarsporet.
Musik: Lars La Ville Sponsorer: Lavillemusic.com, Pjerrotmagic.dk, Magisk Cirkel Danmark
Magiske Legender - Podcast med Trylle-Michael
Paul Arland (1921-2007) opnåede, både som vicepræsident og præsident efter Mr. Platan (Carl Johan Engelbrechtsen), at skabe over 400 medlemmer i Magisk Cirkel Danmark. Efter uddannelsen som kontor- og lagermand på Aarhus Autolager turnerede Poul Erik Birkholm Arland kloden rundt som tryllekunstner - bl.a med lystfiskernummeret "The Merry Angler", der er blevet vist i 46 lande.
I 1953 og 1954 turnerede han i Storbritannien med Gøg og Gokke og optrådte i både Cirkus Moreno og Cirkus Louis. I 1962 arbejdede han som impresario for Glaesner Show og som sprechstallmeister i Cirkus Schumann. Han arbejdede lige efter TV's opstart som freelancemedarbejder i Danmarks Radio, hvor han blev fastansat i 1980 og fratrådte i 1991.
Han blev også udnævnt til æresmedlem af såvel foreningerne Danske Cirkusvenner og Danske Populær Authorer. Hans artikler i Magi "Brokkassen" og "Grynt fra Gyngestolen" var vi mange, der altid så frem til. I denne podcast fortælles anekdoter om Arland af flere, der kan huske ham: Michael Frederiksen, Uffe Rasmussen, Joachim Solberg, Spinoza's datter Ulla, Jens Bjørn Andersen, Kurt Løfquist, Kurt Flemming og Tom Thomasen. God fornøjelse.
Se links og fotos på Facebooksiden Magiske Legender i kommentarsporet.
Musik: Lars La Ville Sponsorer: Lavillemusic.com, Pjerrotmagic.dk, Magisk Cirkel Danmark
Magiske Legender - Podcast med Trylle-Michael
From the publisher's feed
Podcast om tryllekunstnere og artister primært fra Danmark.
Musik: LaVille Music Sponsorer: PjerrotMagic.dk Magisk Cirkel Danmark og LaVille Music