Magtens Tredeling

Magtens Tredeling

By K-NEWS.dk - en del af Karnov GroupNewsTrue CrimeBusiness News
Download on the App Store

Magtens Tredeling episodes

  • Episode 287 - Kan AI forudsige en dom fra Højesteret?
    AI kan skrive en dom – men rammer sjældent både resultat og juridisk begrundelse
    Kan AI forudsige, hvordan Højesteret vil dømme – og kan den forklare ordentligt, hvorfor? Otte AI-tjenester blev sat til at forudse en dom i en Højesteretssag, hvor tvistens parter var enige om jura og faktum. Da dommen kom i oktober, kunne den sammenlignes med de otte AI'ers i alt 146 bud. På overfladen ser det langt hen ad vejen udemærket ud. Men det gælder ikke, når man går ned i detaljerne.
    I Magtens Tredeling fortæller advokaten bag eksperimentet, der også er ph.d.-skrivende, hvorfor et overbevisende AI-svar ikke nødvendigvis er juridisk holdbart, og hvilke risici og forholdsregler alle aktører i retssystemet skal tage alvorligt. Han forklarer forskellige varianter af bias og hvordan feedback og kontrol kan hjælpe jurister med at bruge AI mere ansvarligt.
    Gæst: Niels Christian Ellegaard, ph.d.-skriver, advokat, partner hos Plesner.
    Vært: Dan Poulsen
    Magtens Tredeling er en del af K-NEWS, som er tilmeldt Pressenævnet og leverer gratis, uafhængig journalistisk dækning af juraens verden. K-NEWS produceres og publiceres af Karnov Group Denmark. Læs mere på k-news.dk
    53 min
  • Episode 286 - Jura til Hjemløse
    Jura for Hjemløse er en lille bog skrevet til at være et stort værn, til hjemløse i deres møde med kommunen og offentlige myndigheder.
    I episode 286 af Magtens Tredeling fortæller Filip Soos, jurist og medstifter af Stenbroens Jurister, hvordan bogen samler fem års erfaring med retshjælp til mennesker på gaden og oversætter serviceloven, sundhedsloven og boligloven til konkret hverdagspraksis.
    Bogens skal være hjælp til selvhjælp og håbet er, at den kan gøre hjemløse mere uafhængige af retshjælp.
    Gæst: Filip Soos medforfatter til bogen, samt jurist i og medstifter af Stenbroens Jurister.
    Vært: Cecilie Uhre
    Magtens Tredeling er en del af K-NEWS, som er tilmeldt Pressenævnet og leverer gratis, uafhængig journalistisk dækning af juraens verden. K-NEWS produceres og publiceres af Karnov Group Denmark. Læs mere på k-news.dk
    28 min
  • Episode 285 - Nyt encore for civile sager
    "Det er fordi domstolen nedprioriterer civile sager."
    Sådan forklarer advokat Ole Spiermann, hvorfor sagsbehandlingstiden i civile sager er længere end i straffesager. Han er formand for en arbejdsgruppe under Advokatrådet, der har udarbejdet seks anbefalinger til, hvordan domstole og advokater i fællesskab kan få sagsbehandlingstiden ned.
    I denne uges udgave af Magtens Tredeling gennemgår han blandt andet frontloading, aktiv retsledelse, partsengagerede sagkyndige i stedet for syn og skøn, skriftlige vidneerklæringer og opening statements i stedet for forelæggelse. Og han uddyber, hvordan de anbefalinger skal knække kurven for de stadig stigende sagbehandlingstider for civile sager
    Gæst: Advokat Ole Spiermann
    Vært: Rasmus Lehmann Hylleberg
    Magtens Tredeling er en del af K-NEWS, som er tilmeldt Pressenævnet og leverer gratis, uafhængig, journalistisk dækning af juraens verden. K-NEWS produceres og publiceres af Karnov Group Denmark. Læs mere på k-news.dk
    30 min
  • Episode 284 - IBA i Danmark for første gang - hvordan og hvorfor?
    Hun kalder det ikke et mini-FN, men siger at der nu alligevel er meget, som kan ordnes når så mange advokater er samlet i en hel uge. Det danske IBA-bestyrelsesmedlem Lise Lotte Hjerrild fortæller om International Bar Association, i anledning af at de for første gang afholder den store årlige konference i København.
    Hun fortæller, hvordan det store arrangement med 6.000 advokater er skaffet til byen, forklarer hvordan faglige oplæg, netværkersarbejde og forretningsforbindelser på tværs af landegrænser bidrager til IBAs formål om at påvirke politisk debat, verdenssituation og -orden og retssikkerhed.
    Gæster:
    Lise Lotte Hjerrild, bestyrelsesmedlem i International Bar Association, medlem af Københavns værtskomite, parther hos HortenDahl.
    Anton Korynevych, Ukrainsk advokat, der arbejder for oprettelse af special tribunal.
    Vært: Dan Poulsen
    Magtens Tredeling er en del af K-NEWS, som er tilmeldt Pressenævnet og leverer gratis, uafhængig journalistisk dækning af juraens verden. K-NEWS produceres og publiceres af Karnov Group Denmark. Læs mere på k-news.dk.
    På k-news.dk finder du en artikel med link til sangen, du kan høre her i episoden. Via linket kan de se den video, der er lavet til sangen og andre, som er resultat af Advokatsamfundets gymnasieprojekt Levende Menneskerettigheder. Vi har også i artiklen indsat link til brancherapporten Inside the legal mind.
    36 min
  • Episode 283 - Lars Løkkes åbningstale fra IBA
    Den årlige IBA-konferende finder sted i København i denne uge og til at holde åbningstalen var jurist af baggrund, politiker om en hals, og udenrigsminister for Danmark Lars Løkke Rasmussen inviteret til at levere åbningstalen søndag.
    Hvis ikke du var i Bella Centeret til åbningsceremonien af IBA, så kan du her høre hans tale om Israel, Ukraine, Grønland og - for at løse de store problemer - vigtigheden af retssikkerhed, samarbejde og jura. Og han omtaler forskellen på at være politiker og jurist - som jo er Løkkes egen akademiske baggrund.
    Hvad IBA nærmere er for en størrelse fortæller vi i en kommende Magtens Tredeling-episode med Lise Lotte Hjerrild, der sammen med brancheorganisationerne Danske Advokater og Advokatsamfundet har arbejdet for at få IBA til København.
    Taler: Lars Løkke Rasmussen, Danmarks udenrigsminister.
    Vært: Dan Poulsen
    Magtens Tredeling er en del af K-NEWS, som er tilmeldt Pressenævnet og leverer gratis, uafhængig journalistisk dækning af juraens verden. K-NEWS produceres og publiceres af Karnov Group Denmark. Læs mere på k-news.dk
    16 min
  • Episode 282 - Flere danske kommuner svigter herboende grønlændere
    Flere danske kommuner svigter herboende grønlænderes retssikkerhed, ved ikke at sikre grønlænderne de rettigheder, de har som både danske statsborgere og som internationalt anerkendt oprindeligt folk. Det viser en rapport fra tænketanken Justitia.
    I denne uges episode af Magtens Tredeling, uddyber juridisk chef og medforfatter på rapporten Mikele Schultz-Knudsen, hvor udfordringerne i kommunerne lægger, samt hvordan kommunerne kan komme problemerne til livs og i højere grad sikre grønlændere i Danmark de rettigheder, de har krav på.
    Gæst: Mikele Schultz-Knudsen juridisk chef i tænketanken Justitia
    Vært: Cecilie Uhre
    Magtens Tredeling er en del af K-NEWS, som er tilmeldt Pressenævnet og leverer gratis, uafhængig journalistisk dækning af juraens verden. K-NEWS produceres og publiceres af Karnov Group Denmark. Læs mere på k-news.dk.
    28 min
  • Episode 281 - Når politiet vender det blinde øje til
    Flere betjente kigger ifølge Politiforbundets formand den anden vej, når de møder ulovlige eller potentielt farlige situationer. Ikke fordi de ikke vil passe deres arbejde, men fordi de frygter at blive filmet, identificeret og efterfølgende udskammet på sociale medier. En undersøgelse blandt 718 betjente viser, at 57 procent har oplevet at blive filmet uden samtykke, mens 79 procent af de betjente oplevede optagelserne som krænkende.
    Heino Kegel mener ikke, at borgere skal forhindres i at filme politiets arbejde. Videooptagelser kan være vigtig dokumentation, hvis politiet har anvendt for meget magt eller handlet forkert. Men ifølge Kegel bør betjentenes ansigter sløres, når optagelserne offentliggøres. Det uredigerede materiale kan i stedet sendes til Den Uafhængige Politiklagemyndighed eller bruges som bevis i en straffesag.
    Hvordan påvirker risikoen for offentlig udskamning betjentenes vilje til at gribe ind?
    Hvilke konsekvenser kan det få for politiets arbejde og borgernes sikkerhed, hvis betjente vælger at køre videre? Hvor går grænsen mellem offentlighedens ret til at dokumentere myndighederne og den enkelte betjents ret til beskyttelse mod chikane? Og bør det kriminaliseres at dele identificerbare optagelser af politifolk og andre offentligt ansatte uden at sløre deres identitet?
    Gæst: Heino Kegel, formand for Politiforbundet
    Vært: Rasmus Lehmann Hylleberg
    Magtens Tredeling er en del af K-NEWS, som er tilmeldt Pressenævnet og leverer gratis, uafhængig journalistisk dækning af juraens verden. K-NEWS produceres og publiceres af Karnov Group Denmark. Læs mere på k-news.dk.
    25 min
  • Episode 280 – Ombudsmandens guide til håndtering af AI-hjulpne klager
    En bølge rammer de danske forvaltninger. Det drejer sig om klager, sager og henvendelser, hvor borgerne skriver på en måde, de aldrig har kunnet før. Fordi de henvender sig med hjælp fra kunstig intelligens. Det er i hvert fald antagelsen, at de får den hjælp. For ærligt talt ved vi det ikke. Henvendelserne kan virke velstrukturerede, velargumenterede samt kilde- og paragrafhenvisende. Men de er i høj grad upræcise, irrelevante eller direkte fejlagtige i deres indhold og er ofte omfangsrige. Det belaster de systemer, der er forpligtet til at tage borgerne alvorligt.
    Derfor har Ombudsmanden nu lavet en usædvanlig guide til myndighederne. Men hvor går grænsen mellem nødvendig håndtering af bølgen og en begrænsning af borgernes adgang til rettigheder? Hvordan kan ombudsmanden acceptere, at embedsfolk skal vurdere, hvad der er AI-skrevet, når det ikke kan bevises? Hvad er der af fordele, og hvad er der af risici, når borgerne nu kan få hjælp af kunstig intelligens?
    Gæst: Christian Bitten Lundblad, Folketingets Ombudsmand
    Vært: Dan Poulsen
    Magtens Tredeling er en del af K-NEWS, som er tilmeldt Pressenævnet og leverer gratis, uafhængig journalistisk dækning af juraens verden. K-NEWS produceres og publiceres af Karnov Group Denmark. Læs mere på k-news.dk.
    32 min
  • Episode 279 - Spiralsagens forkerte præmis
    Diskussion om folkedrab i forbindelse med spiralsagen er meningsløs, lyder det fra ugens gæst i Magtens Tredeling.
    "Den er meningsløs, fordi der ikke er skyggen af bevis for, at man har været bare i nærheden af et folkedrab. Og man kan kun komme derhen, hvis man har en grundlæggende misforståelse af, hvad sagen egentlig handler om."
    Ifølge advokat Jonas Christoffersen, der er medforfatter på en af to delrapporter om Danmarks rolle i spiralsagen, kræver en juridisk kvalifikation som folkedrab to kumulative betingelser opfyldt. I denne uges udgave af Magtens Tredeling uddyber han, hvad der skal være til stede, før man kan kalde noget et folkedrab. Og så går han i rette med det, der i hans optik mudrer diskussionen om Danmarks postkoloniale rolle i forhold til Grønland.
    Gæst: Advokat Jonas Christoffersen
    Vært: Rasmus Lehmann Hylleberg
    Magtens Tredeling er en del af K-NEWS, som er tilmeldt Pressenævnet og leverer gratis, uafhængig, journalistisk dækning af juraens verden. K-NEWS produceres og publiceres af Karnov Group Denmark. Læs mere på k-news.dk
    49 min
  • Episode 278 - Kampen om forvaltningsdomstolen
    Oprydning i det eksisterende eller oprettelse af en forvaltningsdomstol? Hvilken vej skal vælges? Lige nu tegner der sig et politisk flertal for, at en forvaltningsdomstol skal undersøges. Men er det løsningen på de danske forvaltningsproblemer, der handler om dårlig kvalitet i afgørelserne i første instans, mangelfuld opfølgning på fejl hos kommunerne og alt for lange sagsbehandlingstider?
    Ja, siger den ene juraprofessor: Forvaltningsdomstolenes tid er kommet – lad os kigge mod Tyskland, hvor der er forvaltningsdomstole, der kan arbejde i realtid med problemerne.
    Nej, siger den anden juraprofessor: Det er at stirre sig blind på den forkerte løsning. Det er langt mere effektivt og sikrere at forbedre det nuværende system med nævn og ankestyrelser.
    Gæster: Rasmus Grønved Nielsen, professor ved Københavns Universitet, og Frederik Waage, professor ved Syddansk Universitet.
    Vært: Dan Poulsen
    Magtens Tredeling er en del af K-NEWS, som er tilmeldt Pressenævnet og leverer gratis, uafhængig, journalistisk dækning af juraens verden. K-NEWS produceres og publiceres af Karnov Group Denmark.
    Læs mere på k-news.dk
    57 min

About Magtens Tredeling

From the publisher's feed

Det her er podcasten, der gør juraen spiselig, og hvor de tunge juridiske problemstillinger og gråzoner gøres lette og transparente. K-NEWS.dk har samlet alt fra studiepodcasts til reportager, der…

More shows like Magtens Tredeling

Udsyn by DR

Udsyn

29 Listeners

Verden ifølge Gram by DR

Verden ifølge Gram

29 Listeners

BorgenUnplugged by Qvortrup Media

BorgenUnplugged

33 Listeners

Magten by DR

Magten

17 Listeners

Genstart by DR

Genstart

89 Listeners

B.T. Valgkamp by B.T.

B.T. Valgkamp

19 Listeners

Avistid by Weekendavisen

Avistid

21 Listeners

Pilestræde by Berlingske

Pilestræde

12 Listeners

Kampen om historien by DR

Kampen om historien

14 Listeners

Borgerlig Tabloid by B.T.

Borgerlig Tabloid

37 Listeners

Sig det' løgn by RADIO IIII

Sig det' løgn

4 Listeners

Stjerner og striber by DR

Stjerner og striber

10 Listeners

Hvis du vil vide mere by Jyllands-Posten

Hvis du vil vide mere

0 Listeners

Dommerbordet by Karnov, K-NEWS

Dommerbordet

0 Listeners

Jurister in spe by Karnov, K-NEWS

Jurister in spe

0 Listeners

Grundloven A-Z by Karnov, K-NEWS

Grundloven A-Z

0 Listeners

BorgenUdenFilter by Lars Trier Mogensen, Henrik Qvortrup, Podads

BorgenUdenFilter

16 Listeners

Magtfuld by RADIO IIII

Magtfuld

10 Listeners