Du ønskes en glædelig jul fra Madsen & Magten. Vi er gået på juleferie, men vender tilbage i 2021 med en masse nyt, og gammelt, om dansk politik.

I dag kan du høre en hel udsendelse om Inger Støjberg og Instrukskommissionen. Det kan ikke være meget anderledes, når en af landets mest markante politikere bliver beskyldt for at bryde loven som minister og lyve for offentligheden og Folketinget. For det var i runde træk konklusionen, da Instrukskommissionen mandag afleverede sin første rapport.

Vi lægger ud med at tale om Støjbergs risiko for at ende som anklaget i en rigsretssag.

Hvordan endte hun der, og tør socialdemokraterne sætte hende på anklagebænken, når nu de selv er kommet til at aflive 17 millioner mink uden at have styr på paragrafferne? 

Så laver vi en hurtig afstikker omkring Liberal Alliance, der pludselig dukkede op i nyhedsstrømmen med en melding om, at de er klar til at rejse en rigsretssag mod Inger Støjberg.

Partiet var ellers imod overhovedet at undersøge sagen om den ulovlige instruks, så hvad foregår der i partiet – og betyder det noget for samlede billede? Det har Kristian Madsen et bud på.

Og til sidst ser vi på Inger Støjbergs eget parti. For på en eller anden måde virkede det som om, Instrukskommissionens rapport kom bag Venstre. Og igen fik udstillet hendes formand Jakob Ellemann Jensen som en svag leder.

I dette afsnit skal det handle om mandagens pressemøde, hvor Mette Frederiksen rullede en bølge af corona-stramninger ud og pludselig lignede den statsminister, vi lærte at kende i marts. Så er alt godt igen for regeringen? Hvad gør en klog Ellemann nu? Og hvordan kan det være, at Mette Frederiksen slipper så godt afsted med ikke at svare på mediernes spørgsmål?

Vi kommer heller ikke udenom finansloven og det gavehumør, Nicolai Wammen tilsyneladende er i. Men hvor kommer alle pengene fra? Og hvorfor sidder ikke alle partier med rundt om træet?

Heller ikke i denne uge kommer vi uden om coronaen, der virkelig er overalt – også på toppen af vores dagsorden.

For nu kommer regeringen igen og fortæller os, hvad vi må og hvad vi virkelig ikke må.

Nordjyderne er lige sluppet fri, men i næste uge er det så københavnerne, der skal spærres inde.

Gider vi godt blive hundset med af en regering, der ikke engang kan finde ud af at overholde loven? Hvad er vælgernes dom? Det ser vi i første del af podcasten…

Så stikker vi til søs med en nu forhenværende statsmand, der tager en pause fra det hele, når nu Venstre ikke har brug for ham længere. Er det godt nok for Lars Løkke at være letmatros i en reality-serie, eller skulle han have fundet en tungere post?

Og til slut skal vi have en god nyhed, der kunne godt kunne lyde som en anden tv-serie, nemlig Forsvundne Danskere. For Kaare Dybvads  kamp mod parallel-samfund har åbenbart jaget ghettotyperne ud af ghettoerne, som derfor ikke er ghettoer mere?

Det starter i denne uge med en skuffelse. Der bredte sig nemlig en flad fornemmelse, da regeringens venner blev præsenteret for det, der skulle være en grøn skattereform.

Den var nemlig ikke så grøn, så den gør noget, og nu skal støttepartierne finde ud af, om de vil finde sig i det?

Det vil de måske,  siger Kristian Madsen, men det kan også – et stykke nede ad vejen – ende med folketingsvalg…

I ugens afstikker ser vi på den nye mand i Fødevareministeriet. Rasmus Prehn har været ude i kulden, fordi han måske skrev en bog om Socialdemokratiet. Nu er han i den varme stol, Mogens Jensen har efterladt.

Og til sidst ser og hører vi på Inger Støjberg, der siger, hun vil dræne sumpen. Men i stedet risikerer hun selv at gå til bunds i den – og trække sin formand og partiet med sig ned.

Ugens podcast starter ud med ugen store historie, der handler om mink, Mogens og Mette. For hvad står tilbage efter en sindssyg sag har fundet sin foreløbige kulmination?

Minkene er døde, deres minister er væk, men hvad med statsministeren? Var det nok at ofre en bonde, eller er den røde dronning også i fare?

Så tager vi afstikker til de sociale medier, hvor man nemt kan komme galt afsted. Og det gjorde Kristendemokraternes Stig Grenov virkelig, da han begyndte at tweete om kvindelige politikere med meget lidt tøj på.

Til sidst spadserer vi rundt i ruinerne af Alternativet, og Kristian Madsen svarer på, hvad vi kan lære af partiet storhed og fald. Og om der er et liv efter Fock.

I ugens udsendelse begynder vi med at tale om mink, som vi er i fuld gang med at udrydde her i landet. Mens eksperter diskuterer, hvor bange vi egentligt skal være for de mink-corona, kan vi konstatere, at den version af virussen er meget farlig for politikere. Lige nu er fødevareminister Mogens Jensen og statsminister Mette Frederiksen under observation.

Så tager vi en kort afstikker med en kort modereportage og stiller skarpt på udlændinge- og integrationsministers Matias Tesfayes valg af jakkepynt til et tv-interview. Djævelen er nemlig detaljen, siger Kristian Madsen, også når det bare handler om en lille nål i reversen.  

Og så skal vi tilbage til massedrabet på Danmarks mink. Det er nemlig ikke kun regeringen, der har fået problemer med den sag. Det lyder ellers som en drøm for oppositionen, når regeringen bryder Grundloven og lukker en hel milliard-industri uden at have styr på lovgivningen. Men på en eller anden måde, var det også ved at blive en krise i Venstre.

I går kom nyheden om, at coronavirussen har muteret på danske minkfarme. Og at den muterede virus har smittet mennesker i Nordjylland. 

Nu skal millioner af mink og et helt erhverv slagtes, og samtidig er jagten gået ind på en række ministre. For regeringen har enten gjort for lidt for at stoppe smitten. Eller er gået i panik og har lukket minkbranchen og Nordjylland uden grund, mener de.  

Så kan Mette Frederiksen leve med en historie om, at hun bremsede coronaens første bølge, men sov i timen, da Hjørring blev det nye Wuhan? 

Derfra hopper vi videre til et andet emne, der kalder på en masse følelser. Vi skal nemlig tale om den dag, Finansministeriet besluttede, at statens ansatte skulle droppe kødet to gange om ugen. 

Morten Messerschmidt slikkede sig om munden, inden han gik flæsket på regeringen. Hvordan endte vi der?

Og til sidst skal vi høre en undskyldning, som måske kom i rette tid og måske reddede en af Venstres topfolk fra at blive fældet af anklager om sexisme…

Har du husket masken i dag? Ellers må du nemlig ikke komme ind i butikkerne. For det er der, vi er igen med dansk politik, det meste handler igen om corona, forbud og hjælpepakker til erhvervslivet.

Men noget er alligevel anderledes, for glansen er gået lidt af den folkekære corona-dronning Mette Frederiksen. Hendes parti går tilbage i meningsmålingerne, og for første gang i lang tid, står de blå lige så stærkt som de røde.

Og hvor svært er det så at være statsminister.

Når vi har fået svaret på det, ser vi nærmere på en politiker, der næsten ikke kan holde op med at smile og meget gerne gør det på sociale medier.

For tusinder kigger med, når Pernille Vermund sveder og drikker vin og på ingen måde lader som om, hun lever et almindeligt leverpostejs-liv. Det er ikke folkeligt, men det virker…

Og så skal vi tilbage til sexisme og metoo.

For efter en bølge af anklager skyllede hen over dansk politik og tog en ordfører, en partileder og en overborgmester med sig, skete der noget nyt.

Inger Støjberg satte sig for at redde mændene fra ”feministisk hævntørst”. Mens hendes formand sagde noget lidt andet. Er det så virkeligt snedigt, når Venstre taler med to tunger, eller er partiet ude af kontrol?

I denne uge handler Madsen og Magten kun om én ting: Frank Jensen. Det er ikke fordi, vi har glemt Arne og klimaet, og det er ikke fordi, vi ikke ved, at der både kommer finanslov og corona-planer i de kommende måneder. Men det tager vi en anden dag, for der skete noget helt afgørende, da Københavns overborgmester hele to gange i denne uge stod frem for offentligheden og undskyldte for at have krænket kvinder. Første gang for at fortælle, at han trods sagerne ville fortsætte som overborgmester. 13 timer senere for at fortælle, at han fratræder sin post som overborgmester. Og dermed forlod hans dansk politik et helt nyt sted.

Nu skal han passe sine børnebørn og bestyrelser, mens partiformand Mette Frederiksen forsøger at finde sine ben i sexismedebatten.

For hvordan  er man både statsminister for de kvinder, der ikke vil finde sig i mere – og for dem, som synes, sexismens folkedomstol er gået for langt?

Og hvor sætter Mette Frederiksen egentlig grænsen, når hun beholder Jeppe Kofod som udenrigsminister, men synes, det var rigtigt, Frank Jensen gik af?