Mathilde lever i kroniske smerter, der ofte er så voldsomme, at hun må ringe 112, inden hun besvimer. Hun lider af Ehlers-Danlos syndrom, der medfører en lang række følgesygdomme og en kortere levetid. For Mathilde er de fleste dage en kamp mod smerterne, og Mathilde fortæller: “Jeg har aldrig haft lyst til at dø. Jeg har bare haft lyst til at give mig selv en pause fra smerterne.” Men Mathilde vil finde mening med livet, og gennem sin insisteren på selvstændighed og sin drøm om at blive sygeplejerske, viser Mathilde, at hun ikke vil lade noget stoppe hende.
Hvis du går med selvmordstanker, kan kontakte Livsliniens telefonrådgivning på 70 201 201 alle årets dage fra klokken 11-05.