
Sign up to save your podcasts
Or


”Hvordan har din morgen været?
Hvis vi forstår hinanden bedre, så er det nemmere at samarbejde.
Gør nu bare noget, og så finder vi ud af hvad der virkede og hvad der ikke virkede. Så gør vi mere af det, der virker.
Vi har vækstet alle år, siden jeg startede og nu er vi i gang med at implementere 4 dages arbejdsuge.”
Ordene er Mathias Bruhns. Mathias Bruhn fra MB & Partners (mathiasbruhn.dk), som er optaget af karismatisk kommunikation og karismatisk ledelse. Han forsøger hver dag at have Mental Vinder adfærd ved at være på forkant i stedet for at være på bagkant.
Selvom lydkvaliteten i perioder kunne være bedre i denne episode, er Mathias’s budskaber så stærke, at du fortjener at lytte til Mathias.
Effektfuld mødeledelse indeholder mennesket først.
Hør Mathias fortælle hvad karismatisk ledelse er. Det består af tre dele: Power, varme og tilstedeværelse.
21.20 Mathias fortæller om at være blevet forælder og samtidig have en erhvervskarriere som selvstændig.
Målet for MB & Partners er en 4-dages arbejdsuge. Mathias fortæller, hvordan de griber det an med små skridt ad gangen.
27.30 Hør Mathias’ definition af en Mental Vinder
God prioritering og god energi. Meget struktureret. Gør nu bare noget. Husk dig selv.
Hør hvordan Mathias planlægger den kommende uge om søndagen og arbejder struktureret i løbet af ugen.
En snak om talenter og et råd om at mærke efter, hvad der giver dig energi og hvad der dræner dig for energi.
Der er den her flodbølge, at alle skal være ledere eller have lederansvar. For pokker nej!
Vi arbejder med at lede; At gå forrest, at være velforberedt og ikke nødvendigvis være leder.
Nørd er det fedeste at være i verden – det lærte jeg af min fætter, da jeg ikke var særlig gammel.
48.50 Hør Mathias tre gode råd til dem, der vil være mere karismatiske:
Udvis power overfor dig selv og andre og gør det der skaber værdi
At turde vise sårbarhed overfor andre
Prioriter dem du er sammen med ved at lægge din telefon væk
55.30 På hvilke områder i Mathias’ liv vil Mathias gerne være mentalt stærkere?
Det er ok ikke at udvikle på alle fronter hele tiden.
Når Mathias skal præstere sit allerbedste, hvad ser han for sig, hører og mærker han?
1.02.00 Hør Mathias’ råd til sit yngre og ældre jeg.
Mathias vil gerne invitere Michael Hansen ind i Mental Vinder studiet.
Mathias henviser i podcasten til en række interessante personer, som du kan lære bedre at kende:
Brené Brown - er kendt for sit arbejde med skam, sårbarhed og lederskab
FranklinCovey: De 5 valg til ekstraordinær produktivitet
Mikhail Csikszentmihalyi: skaberen af Flow – teorien
Tak for at du lytter med.
Denne episodes samarbejdspartner er YONEX, som er min foretrukne leverandør når det drejer sig om sportsudstyr til ketsjersport.
http://yonex.dk/Cms/
https://www.instagram.com/yonexscandinavia/
https://www.facebook.com/Yonexdk
”Det er ikke vigtigt hvad du er, det vigtige er hvad du tænker om det og hvad du gør ved det.
Jeg vil være landstræner.
Det var en rutsjebanetur hele vejen igennem, inden vi kunne løfte Thomas Cup trofæet…Dem der kan spille i morgen, ræk lige hånden op.
Du kan ikke bare skrive trænerbogen, og så laver du en verdensmester.
Min rolle er at fjerne de barrierer der er, for at de (spillerne) kan yde deres bedste.”
Ordene er Lars Uhres, talentudviklingschef og tidligere landstræner i Badminton Danmark. Mød et fantastisk menneske og en leder der oftest lytter dobbelt så meget som han taler. Du får også historien om, hvorfor han knipser, når spillerne laver noget godt.
5.30 Lars’ badmintonrejse fra starten i Egtved til landstrænerjobbet.
11.30 Hvad er du mest stolt over at have opnået i dit liv?
15.00 Lars svarer på Kenneth Thornilds to spørgsmål: Ser Lars sig selv som verdensmester (Thomas Cup guld) eller bidrager til processen?
Når Victor Axelsen nu er flyttet fra Brøndby og til Dubai ; hvor stor en nedgang forventer Lars så at se, når han ikke modtager vejledning fra Trænerteamet?
22.20 Finn Ravensholt spørger: Danmark har i årtier været en af de dominerende lande på double-området, hvad er der gået galt siden vi er gledet så langt ned?
29.40 Hvad er en Mental Vinder for Lars? En person der prøver at få det bedste ud af alle situationer.
40.00 Hvad er forskellen på de spillere, der vinder OL og VM medaljer og dem der ikke kommer lige så langt? Ærgerrighed – evnen til at blive ved også når der er modgang. Forskellige mål og ”tændinger” fx hos Joachim Fischer og Thomas Laybourn.
51.30 Berit Schau Nielsen spørger: Hvordan arbejdes der med mentaltræning af talenter (og generelt) i forhold til samarbejdet med trænerne i klubberne? Herunder på træner uddannelse, klubsamarbejde mm.? Hør om Talentrejsen. Hvordan er Lars’ holdning til den forholdsvis tidlige selektering af spillere når det kommer til talenttræning i klubberne og i forbindelse med årgangshold under BD? Risikerer man at "miste" spillere med udviklingspotentiale, som ikke er en del af den udvalgte gruppe?
1.06.30 Lars’ råd til sit yngre jeg som senteenager og start 20’erne er lyt mere og tal mindre.
Lars’ råd til sit ældre jeg: Luk munden når der er mad på bordet og let røven.
1.08.10 Lars inviterer Morten Bennekou – elitechef i cykling i Mental Vinder studiet.
Episoden er en genudsendelse af episode #47.
Denne episodes samarbejdspartner er YONEX, som er min foretrukne leverandør når det drejer sig om sportsudstyr til ketsjersport.
http://yonex.dk/Cms/
https://www.instagram.com/yonexscandinavia/
https://www.facebook.com/Yonexdk
"Det, der er sjovt, er ikke at skabe noget alene; det er sjovt at skabe det med andre. Og at se at de (medarbejderne) trives. Man skal være tydelig i at sætte mål og retning. Man skal vide, hvad er det, der får den enkelte medarbejder til at blomstre."
Ordene er Lene Stevnhoveds.
Mød Lene Stevnhoved - en talentfuld leder, som er optimistisk, inddragende, ansvarlig, tydelig i at sætte mål og retning og en tilgang til lederskabet, der lyder: Det handler om mennesker og vi gør det sammen.
Hun er byrådsmedlem i Solrød kommune og tidligere projektchef for Nyt Hospital Bispebjerg – et byggeri i milliardklassen. Lene har lige oplevet det, som mange af os oplever i vores karriere, nemlig at blive fritstillet eller fyret. Og det fra den ene dag til den anden.
Nu deler Lene, hvordan hun har håndteret det skifte fra den ene dag at være projektchef for 18 medarbejdere, en fyldt kalender og i gang med at bygge et unikt sted, der skaber nye, ideelle rammer for patienterne til den anden dag at være fritstillet med en tom kalender og ikke noget job.
Bliv inspireret af Lenes optimistiske tilgang til livet og hendes evne til at se fremad i svære tider. Du får konkrete råd til det gode liv, uanset om du er leder, forælder, i gang med karrieren, ja i det hele taget bare et menneske.
Hver gang der lukker sig en dør, er der 10 andre der står åbne. I virkeligheden er det en gave at man får lov til at tage en pause, lige trække vejret. Hvad er det så egentlig nu jeg har lyst til?
8.00 En snak om kommunalvalg og en vild konstitueringsfase. ”Total kaos” beskriver Lene det kort og præcist. Det var ikke troværdigt at takke ja til borgmesterposten
15.50 Hvad ser du tilbage med stolthed i dit liv?
17.30 En snak om, hvad der kendetegner en god leder set fra Lenes perspektiv.
21.20 Hvad kendetegner en Mental Vinder? Hør Lenes metafor; hvis du står midt ude i en rivende flod og gerne vil ind til bredden.
Hør om revolverledelse og hvornår man ”trækker af” som leder. En vigtig lederegenskab er tilpasningsevne; Og for at kunne tilpasse sig er det vigtigt at huske, at man har to ører og en mund. Man bliver ikke klogere af at høre sig selv snakke.
Ingen kan alt, nogen kan noget og sammen kan vi det hele.
26.20 Hvad kendetegner en Mental Taber?
Hvad har Lene med hjemmefra i sin opvækst, studier og tidligere jobs? Hør om optimisten, som Lene har på den ene skulder og Janteloven der har en plads på hendes anden skulder.
32.30 Tre gode råd til dig, der gerne vil være mentalt stærkere
Bringe sig selv i spil ved at turde spørge andre.
Ligegyldigt hvor håbløs en situation er, kan man altid få øje på noget positivt – dvæl ved det positive.
Brug tid på det som giver dig energi.
Slå kun dig selv så tilpas meget oveni hovedet, at du kan gøre det bedre næste gang. Man skal ikke banke sig selv så langt ned, så man opgiver.
43.30 Hvad er det bedste ved dig som leder? Hvad er det værste ved dig som leder?
53.00 Hør Lenes råd til sit yngre jeg som nyuddannet ingeniør. Det er ok ikke at vide det hele.
58.50 Hør Lenes råd til sit ældre jeg. Når jeg står op om morgenen, skal jeg helst være glad. Og hvis ikke, så skal jeg lave noget om.
1.01.00 Lene vil gerne invitere Tom Kristensen ind i Mental Vinder studiet.
Vil du forbindes med Lene, finder du hende på LinkedIn: linkedin.com/in/lene-stevnhoved-4318311b
Eller du kan skrive til hende på: [email protected]
Denne episode er en genudsendelse af episode #44. Lene har i dag et nyt job, og hun er udtrådt af byrådet grundet fraflytning fra Solrød kommune.
”Jeg har nu verden som min arbejdsplads” Jeg føler, at jeg har fået plads til det hele med min online forretning og følelsen af at være på ferie i weekenderne.
”De seneste to år har jeg fået en bedre og sundere opfattelse af, hvad succes er. For jeg går efter det, der er vigtigt for mig. Jeg har nu fundet min rette plads her i Lissabon og har nu verden som min arbejdsplads”.
Jeg vil gerne kunne leve af min online forretning og skabe noget stort, men det behøver ikke gå så hurtigt, og jeg vil have plads til de ting, der er vigtige for mig for at jeg har god energi i dagligdagen.
Mød en stærk kvinde, der er i gang med at blive ”verdensmester” i digital markedsføring og specifikt i Google Ads. Eloïse Steen er 30 år og kvinden bag https://Eloisesteen.com. Hun hjælper travle virksomhedsejere med at skalere online med annoncering på Google.
Men Eloïse indeholder meget mere end det. Hun er tro mod sine værdier om at der skal være andet end arbejde i livet. Lyt med til en spændende snak, hvor vi kommer (næsten) hele verden rundt:
Bekymringerne ved at starte ud som selvstændig, turde stole på processen, så skal resultaterne nok komme, Eloïse som badmintonspiller, følelsen af at være på ferie i weekenderne og at vi skal huske på, at intet er for evigt.
16.20 Hvad ser du tilbage på med stolthed at have oplevet og opnået i dit liv indtil nu?
Vi taler om, hvad en god uge indeholder for Eloïse. Arbejdet fylder selvfølgelig, men alt det uden om arbejde prioriterer hun rigtigt højt. Eloïse er nysgerrig på at lære Portugal og kulturen at kende, hun er et socialt menneske og der skal være tid til at dyrke sport.
25.30 Hør hvordan Eloïse definerer en Mental Vinder
35.00 Hør Eloïses råd til dem der er ”mentale tabere”.
39.00 På hvilke områder i hendes liv, vil hun gerne være mentalt stærkere. Og Eloïse giver sig selv et godt råd, der handler om mere struktur og mere målrettethed, der skal understøtte hendes ”hvorfor” – hvorfor skal jeg gøre dette?
42.45 Eloïses tre gode råd til lytterne
Intet er for evigt.
se på mulighederne i stedet for at se tilbage på det du ikke kan ændre på. Sætte min energi det rigtige sted – det handler om mig.
Se på hvad du kan få, fremfor at se på det du kan miste.
46:00 Et godt råd til Eloïses yngre jeg. Et råd, som er rettet især til jer, der skal vælge videregående uddannelse eller er i gang med videregående uddannelse.
55.00 Et godt råd til Eloïses ældre jeg.
Eloïse vil gerne invitere Liv Johansen – livness.dk i Mental Vinder studiet.
Hør også Eloïses afsluttende bemærkning, som i hvert fald bekræftede mig i at jeg er på rette vej.
Vil du i kontakt med Eloïse finder du hende på Instagram: eloisejas og på LinkedIn: Eloïse J. A. Steen.
Denne episode er en recast af episode #36.
”Jeg har altid vidst, hvad jeg skulle. Siden jeg var 2 år, har jeg vidst at jeg skulle være bilsælger.
Det mest afstressende medie i verden er en fysisk bog.
En af mine største succeser var, da jeg sagde til min far, jeg vil gerne arbejde sammen med dig og han sagde ja.
Om fem år er jeg en af de mest eftertragtede foredragsholdere i Danmark
Inden jeg bliver far, skal jeg have en million kroner i banken, så jeg kan give mit barn den bedste opvækst.
Uanset hvad dine lærere siger, kan du altid blive det du gerne vil være."
Ordene er Christian Stengel Reismers. Christian er partner i konsulenthuset Reismer.dk. Han er 24 år gammel og en meget talentfuld herre med stor passion for biler, bøger, salg, markedsføring og IT.
Christian er for mig en Mental Vinder. Han har allerede tidligt i livet oplevet modgang og udfordringer, som han er gået styrket igennem.
- Vores allerbedste venner, der var vores naboer, døde begge af blodpropper, da de var 13 og 15 år med to års mellemrum.
Som teenager oplevede Christian, at hans forældre blev skilt. Nu er hans forældre blevet gift på ny og lever lykkeligt sammen. Christian ”mistede” sin søster i en periode på fire år, hvor søsteren var ramt af skizofreni, borderline og angst. Det påvirkede selvfølgelig hele familien og ikke mindst Christian, som selv udviklede stressrelateret angst. Det og meget andet taler han om i denne episode.
20.00 Christian fortæller om sin tid som telefonsælger og vejen frem til at være den bedste sælger hos Telmore.
Hør en række salgstip fra Christian, blandt andet kommer vi omkring Goforno.com. Og hør historien om manden fra Jylland.
Som sælger skal man være vedholdende – hør hvordan Christian solgte for 2 millioner kroner bøger til Aldi.
44.15 Christian deler tre gode tips til dig, der vil være mentalt stærkere og drømmer om at nå noget.
Uanset hvor hårdt eller svært livet er: Husk altid på at livet bliver bedre. Hvis du er i et hul, så kommer man op igen, man skal bare kravle og på et tidspunkt er du på en sky og så kører hele verden for dig.
58.00 Christian fortæller om, hvor han er i livet om fem år fra nu af.
Det handler om at eje en Porsche 911 Targa, være en af Danmarks mest eftertragtede foredragsholdere og være i gang med at stifte familie sammen med sin nuværende kæreste.
Et godt råd til Christians ældre jeg: Husk at holde fast i drømmene.
Christians råd til sit yngre jeg som teenager: Uanset hvad dine lærere siger, kan du altid blive det du gerne vil være.
Christian vil gerne invitere sin far Peter Reismer ind i Mental Vinder studiet.
Vil du connecte med Christian, så finder du ham her: linkedin.com/in/christian-stengel-reismer-36675a174 og Instagram: https://www.instagram.com/christian_reismer/
Glæd dig til at møde et passioneret menneske, som har en drøm, som han er i gang med at realisere: "Jeg ønsker at kunne rejse mig fra kørestolen og tage i parken med min søn, gynge ham og rende rundt som de fleste andre fædre gør med deres børn."
Ordene er Jonas Grau Thomsens, som er gæsten i denne episode.
Et af midlerne er udviklingen af exoskeletter, og det er Jonas optaget af. Han vil ud at fortælle verden om mulighederne. Jonas oplever mange stigmatiseringer over for mennesker med forskellige handicap rundt om i verden. Konsekvenserne af dette er, at mennesker med handicap ofte ses som andenrangs borgere. Jonas er næstformand i foreningen Iværksættere med handicap.
Det er noget, som han er meget optaget af, og noget han brænder for at ændre. Nu er han i studiet til en spændende samtale om at være en Mental Vinder, når man som ham har et handicap. Han blev som 1-årig ramt af cerebral parese (CP), som gør at han bruger kørestol.
Hør om ”ham look a like puddelrockeren” fra 80’erne med en skriggrøn Kawasaki kørestol, en ung fyr, der satte sig selv i scene for at få en anden slags opmærksomhed.
4.25 Hvad er et exoskelet? Hvem kan få gavn af det?
8.30 ”Jeg vil udbrede kendskabet til exoskeletter” – og en succeshistorie fra USA.
13.30 En snak om en svær skolegang på specialskole og de første skridt på ”exoskelet-rejsen”.
17.15 Det er vigtigt at have en drøm og holde fast i den. Uanset hvad omgivelserne siger til en. Drømmen om at blive den første astronaut med et fysisk handicap.
22.00 Spiller du hovedrollen i dit liv? Jonas har taget hovedrollen i sit liv. Se evt. denne video: https://www.youtube.com/watch?v=sRKNCJC-jME
22.55 Hvad er en Mental Vinder for Jonas og en sammenligning med ”The hero’s journey”.
27.00 Har du altid været mentalt stærk, eller har der været episoder i dit liv, som har gjort dig stærkere?
30.00 Hør om Jonas’ drøm og mission: Kan jeg gøre noget godt for et andet menneske, så er jeg glad.
37.00 Hvor vil Jonas gerne være mentalt stærkere? Struktur og disciplin kan udvikles, men det kan være svært når man som ham er enormt nysgerrig og gerne vil have ny viden. Jonas kommer med et godt råd til sig selv og jer der lytter med, blandt andet inspireret af Simon Sinek.
44.30 En snak om ordet innovation, minimum viable products, Elon Musk, Thomas Edison og konkurser. Husk - vi er alle innovative.
50.40 Gode råd fra Jonas til at blive mentalt stærkere. Hør om Saras Sarasvathy’s theory of Effectuation.
Er du studerende, jobsøgende eller utilfreds med dit nuværende job, er der også et godt råd til dig.
57.00 Hvad ser du for dig, hvad hører du og hvad mærker du, når du er på toppen og er en Mental Vinder?
1.00.00 Hør Jonas’ råd til sit yngre jeg i 20’erne.
1.02.50 Jonas’ råd til sit ældre jeg – om 10 år, hvor Jonas er midt i 40’erne.
Vil du i kontakt med Jonas finder du ham her på LinkedIn: linkedin.com/in/jonas-grau-thomsen.
Tak for at du lytter med.
Denne episode er en recast af episode #24.
Jeg forbereder mig altid på det værste, for det får min hjerne til at slappe af.
Prissæt dig på, hvor megen værdi du skaber, ikke hvor mange timer du arbejder.
Med lidt hjælp kan man lære så ufatteligt meget inden for 3-6 måneder.
Viljestyrke kan ikke bringe dig så forfærdelig langt – den kan du bruge til at løbe den sidste km i et maraton, men der skal gode vaner til for at kunne løbe de første 41 km.
Start før du er klar – du bliver aldrig helt klar.
Da jeg blev dumpet af min kæreste gennem fem år, skulle jeg arbejde med min mandighed, det var ikke så fedt.
Ordene er Asger Lindholdts – gæsten i denne episode. Han er verdensmester i at hjælpe ledere og speakere til at skabe gode relationer og fortælle historier, der kan mærkes hos modtageren.
Til daglig er Asger Trainer & Coach hos MB & Partners og manden bag asgerlindholdt.com.
Er det en god idé at fortælle mit publikum, at jeg er nervøs?
19.00 Hør om Asgers rejse fra folkeskolen og videre til hans første job som foredragsholder. Der var en afstikker til et job som kemiingeniør, men der var for meget ”kikken” på en skærm, et job som ikke tilfredsstillede Asgers udadvendte personlighed.
24.00 Prissæt dig på, hvor megen værdi du skaber, ikke hvor mange timer du arbejder.
25.45 Hvad kendetegner en Mental Vinder?
For mig handler det om at følge sin drøm og ikke stoppe undervejs.
27.00 Asger fortæller om forskellige motivationsformer – ”hen imod” og ”væk fra” motivation. De virker på hver sin måde, ”væk fra”/smerte motivation virker bedst på kort sigt og ”hen imod”/mission motivation virker bedst på langt sigt.
34.30 Asger fortæller om episoder i hans liv, der har været med til at gøre ham mentalt stærkere.
40.00 Hvad ser, hører og føler Asger, når han skal præstere sit bedste?
Asger deler sine forberedelsesrutiner og opvarmningsprogram. Afslapning af vagusnerven, musik og armene over hovedet.
46.00 – Asger deler en øvelse, hvor du får varmet stemmen op og vagusnerven – hmmmmm.
49.00 Vi taler om kropssproget og det misfortolkede studie af professor Albert Mehrabian om kropssprogets betydning for at brænde igennem med sit budskab.
54.45 Asger tre gode råd til dig der gerne vil lave bedre præsentationer og taler
1.00.00 Hør Asgers råd til sit yngre og ældre jeg
Asger vil gerne invitere Mathias Bruhn fra MB & Partners ind i Mental Vinder studiet.
Vil du forbindes med Asger finder du ham på LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/asgerlindholdt/ eller på asgerlindholdt.com.
Denne episodes samarbejdspartner er YONEX, som er min foretrukne leverandør når det drejer sig om sportsudstyr til ketsjersport.
http://yonex.dk/Cms/
https://www.instagram.com/yonexscandinavia/
https://www.facebook.com/Yonexdk
”Jeg må lave 7 fejl om dagen” er et af mine mottoer.
Vidste du at FEJL er en forkortelse for
Fejl
Elsker
Jeg
= Læring
Lyt med i denne episode, hvor jeg dykker ned i det at fejle og giver dig konkrete tips til at lære dine overbevisninger om fejl bedre at kende.
Og jeg giver dig muligheden for at planlægge, hvordan du fremover vil håndtere de fejl du møder på din vej.
Du møder badmintonspilleren, der havde sit liv bedste samtale sammen med mig. Temaet for samtalen var fejl.
Du møder en ung Bjarne, der begår en stor fejl på tankstationen som telefonpasser, og en ældre Bjarne der fejler som landstræner.
Hvad er forskellen på gode og dårlige fejl i dit univers?
Hvilken fejl har vist sig at være allermest værdifuld i dit liv?
Abdul Kamar (Indiens præsident 2002-2007) og Thomas Edison (opfinder af glødepæren) er også med i denne podcast episode.
God lyttelyst.
PS! Det er ikke en fejl, hvis du deler denne episode med nogen i din omgangskreds. Det kan max være en god fejl, hvis du absolut vil have fejlbrillerne på. 👍☺️🔥😉
Denne episode er en recast af episode #71.
”Drømmemålet er at komme under 15 min. på 5 km.
Hav fokus på det, som du selv har indflydelse på. Hvis du tror på dig selv, kan du meget mere end du først troede du kunne.
I folkeskolen var jeg altid meget nervøs, når jeg skulle fremlægge en eller anden ligegyldig fremlæggelse.”
Ordene er Christian Østergaard Nielsens.
Christian brænder for løb og prøver sit talent af i AGF atletik samtidig med at han studerer analytisk journalistik.
Han er nysgerrig og engagerer sig 100 %, når han bliver fanget af noget. Hør hvordan han har fordybet sig i den rette kost, styrketræning og nu løb for at kunne præstere bedst muligt.
Hvad er Chr. optaget af lige for tiden?
Christians opvækst i sportens verden – fodboldtalentet rakte ikke til en kontrakt i Randers FC.
Det har aldrig været sådan, at noget mad er forbudt for mig. Hør om at ”cutte”, når det handler om krops optimering, at tømme tanken og trykke til, når du har løbeskoene på.
15.50 Hvad ser Christian tilbage på, som han er stolt over? Løbe oplevelserne; Blandt andre Copenhagen Half Marathon og en personlig rekord på 1 time 13,26 minutter.
19.00 Hvad er en Mental Vinder for Christian? En der træffer den rigtige beslutning på det rigtige tidspunkt. Det er ikke det mentale, der gør at personen ikke kan præstere på højeste niveau. Evnen til at ”gå i boks”. Vigtigheden i at sætte delmål og holde fokus.
En snak om Novak Djokovic, som for Christian er en rollemodel, når det handler om at være en Mental Vinder.
28.15 Har du altid været mentalt stærk eller har der været specielle oplevelser, som har udviklet din mentale styrke? Vi kommer en tur i folkeskolen. Tag opgaven med udgangspunkt i, hvad det egentlig er – det er en fremlæggelse, mere er det ikke. Hvad er det værste, der kan ske?
31.30 Christians tre gode råd til dig der gerne vil være mentalt stærkere.
Hør om Christians forberedelser til et løb. Hans mentale forberedelser starter allerede dagen før.
41.45 Hvad skal der til for at du oftere kommer op på en 10’er på Mental Vinder skalaen?
Der skal være ro omkring mig. Der er styr på afleveringer på studiet. Struktur er vigtig.
52.00 Christians råd til sit yngre jeg som teenager i 9. klasse: tag den lidt med ro – tro på dig selv, du kan godt. Der er ikke nogen, der vil dig noget ondt.
Christians råd til sit ældre jeg: have mere ro i maven omkring de ting som jeg foretager mig. Når jeg har taget en beslutning, så er det, der jeg er.
Christian vil gerne invitere Jacob Simonsen fra AGF atletik ind i Mental Vinder studiet.
Episoden er en recast af episode #46.
Efter en fest vågnede Erik op og kunne ikke se noget
"Du er helt færdig med at dyrke idræt sagde lægen til mig, da jeg var 25 år.
Du må aldrig nogensinde gå i seng med en røv der klør, for så vågner du højst sandsynligt op med en hånd der lugter.
Det største problem i efterskoleverdenen og på badmintonbanerne er at nogle forældre har haft svært ved at klappe hesten og vente lidt med at handle.”
Ordene er Erik Kolmos'. Mød fighteren Erik, der igennem 45 år har været ramt af sygdommen sclerose.
Han er også kendt som den gale mand fra Fyn efter at have løbet 1500 dage i træk.
Erik har været badmintontræner i 55 år i træk og er for nylig blevet tildelt Badminton Fyns ærestegn. Han har været efterskolelærer i 38 år på Hjemly Idrætsefterskole. Nå ja, så har han spillet på alle Danmarks golfbaner.
17.00 En snak om hvordan det står til i efterskoleverdenen og elevernes vedholdenhed. Mobiltelefonen har ikke gjort det lettere.
Et opråb til engagerede badmintonforældre om at give plads til hjælpetræneren og ikke overtage coachingen i kampsituationen.
Vi kommer en tur til Grønland og en snak om at leve i nuet; ”Vi kan godt pakke sammen – de har skudt en hval”.
Eriks kone siger en dag: Vil du ikke godt stoppe ved 1.500 dage i træk? Vi vil gerne have dig i mange år endnu.
34.30 Hvor opmærksom er du på at være noget for andre i forhold til at være noget for dig selv?
40.00 Erik fortæller, hvad en Mental Vinder er for ham.
Sæt dig små mål.
Spejl øvelsen: Erik, for helvede du ser godt ud mand – det bliver en god dag i dag.
En snak om at være rollemodel som forælder og tips til det gode ægteskab:
Vi skal huske at selvom vi har været oppe at skændes, så skal vi slutte det ordentligt af. Du skal få sagt godnat til konen og kysse hende godnat, selvom du synes hun er dum.
49.00 Eriks tre gode råd til dig der gerne vil være mentalt stærkere.
Erik fortæller om, hvordan han har opnået sine mål.
Hør Eriks råd til sit yngre og ældre jeg.
Lev i nuet og følg dit hjerte.
Rådet til sit ældre jeg: Keep moving – fysisk og mentalt. Hold dig i gang.
Erik vil gerne invitere en tidligere efterskoleelev – Lars Bendsen, som nu er en succesrig forretningsmand i Canada i Mental Vinder studiet.
Vil du gerne invitere Erik til at komme og holde foredrag om, hvordan han har bevaret sit positive livssyn på trods af at have levet 45 år med en kritisk sygdom?
Så kan du kontakte ham her på Facebook: https://www.facebook.com/erik.kolmos eller på tlf. 2537 6764.
Denne episodes samarbejdspartner er YONEX, som er min foretrukne leverandør når det drejer sig om sportsudstyr til ketsjersport.
http://yonex.dk/Cms/
https://www.instagram.com/yonexscandinavia/
https://www.facebook.com/Yonexdk
From the publisher's feed

104 Listeners

28 Listeners

22 Listeners

10 Listeners

13 Listeners