Mentor Sense - Forstå dig selv, dine mønstre og dit nervesystem

Mentor Sense - Forstå dig selv, dine mønstre og dit nervesystem

By Heidi Skriver - NLP SenseHealth & FitnessMental Health
Download on the App Store

Mentor Sense - Forstå dig selv, dine mønstre og dit nervesystem episodes

  • Når du har en dårlig dag - betyder det så, at du er tilbage ved start?

    Kender du følelsen af at have arbejdet med dig selv, fået større forståelse for dine mønstre – og så pludselig have en dag, hvor det hele føles svært igen?

    Måske kommer tankerne:

    “Jeg burde kunne håndtere det her bedre.”
    “Nu er jeg tilbage ved start.”

    Men hvad nu hvis en dårlig dag ikke fortæller dig, hvor langt du er kommet?

    I denne episode taler jeg om, hvordan vores kapacitet kan variere, og hvorfor udvikling ikke nødvendigvis handler om at slippe for de svære dage – men om hvordan vi møder os selv, når de kommer.

    For måske ligger forandringen ikke i aldrig at falde tilbage i gamle mønstre.

    Måske ligger den i, at du efterhånden opdager dem tidligere – og lærer at møde dig selv anderledes, når ressourcerne er små.

    🎧 Lyt med, hvis du nogle gange kommer til at bruge en dårlig dag som bevis på, at du ikke har rykket dig.

    Hvis du er nysgerrig på hvordan du kan møde dig selv på de dårlige dage, er du velkommen til at booke en gratis afklarende samtale med mig. Du finder linket her: https://nlp-sense.planway.com/

    8 min
  • Det du lærte om dig selv som barn – følger det dig stadig?

    Måske kan du ikke huske præcis, hvornår du lærte, at du helst ikke skulle være til besvær. At du skulle være dygtig. Tage ansvar. Klare dig selv. Eller mærke de andre, før du mærkede dig selv.

    Men måske kan du stadig mærke den læring i den måde, du møder dig selv og andre på i dag.

    I denne episode af Mentor Sense undersøger jeg, hvordan de små gentagne erfaringer fra vores barndom kan være med til at forme de fortællinger og strategier, vi tager med os ind i voksenlivet.

    For børn laver ikke lange analyser af det, der sker omkring dem. De tilpasser sig. Og nogle af de strategier, der engang hjalp os med at høre til og skabe tryghed, kan senere blive mønstre, der begrænser os.

    Jeg taler blandt andet om, hvorfor det kan være så svært at sige nej, bede om hjælp, rumme at andre bliver skuffede eller slippe følelsen af altid at skulle gøre det rigtige – og om hvordan jeg arbejder med netop disse mønstre i terapirummet.

    For måske handler forandring ikke om at lave din historie om.

    Måske handler det om at opdage:

    Hvad lærte jeg dengang – og hvad har jeg brug for at lære om mig selv i dag?

    Hvis du kan genkende dig selv og er nysgerrig på, hvad der ligger bag dine egne mønstre, kan du booke en gratis afklarende samtale med mig her:

    Book gratis afklarende samtale: https://nlp-sense.planway.com/

    Du kan også læse mere om NLP Sense på nlp-sense.dk

    17 min
  • Hvorfor nogle børn bliver eksperter i at tilpasse sig

    Børn er utrolig dygtige til at aflæse deres omgivelser.

    Længe før de kan forklare med ord, hvad derforegår i en familie eller i en relation, registrerer deres nervesystem stemninger, ansigtsudtryk, tonefald og reaktioner.

    Men hvad koster det at være god til at tilpasse sig og hvilke konsekvenser har det?

    Det sætter jeg fokus på i denne episode af Mentor Sense.

    Hvis du er nysgerrig på dine egne mønstre, er du velkommen til at booke en uforpligtende afklarende samtale med mig, hvor vi sammen finder ud af, om et terapeutisk forløb hos mig, kan være dit rette næste step.

    Du kan booke din samtale via dette link:https://nlp-sense.planway.com/

    18 min
  • Når adfærd i virkeligheden er et signal

    Vi er hurtige til at vurdere os selv og hinanden ud fra det, vi kan se. Men adfærd fortæller sjældent hele historien.

    Bag overtænkning, perfektionisme, kontrol, overansvar, vrede eller tilbagetrækning kan der ligge noget helt andet: et nervesystem på overarbejde, frygt for afvisning, gamle strategier eller et forsøg på at skabe tryghed.

    I denne episode undersøger jeg, hvad der sker, når vi skifter spørgsmålet fra:

    "Hvordan får jeg denne adfærd til at stoppe?"

    til:

    "Hvad prøver adfærden egentlig at fortælle mig?"

    Jeg tager dig også med ind i terapirummet og giver et indblik i, hvordan jeg arbejder med at forstå det, der ligger under adfærden – og hvorfor forståelse ofte er et vigtigt første skridt mod forandring.

    Lyt med, hvis du er nysgerrig på dine egne eller andres reaktioner – og måske har brug for at se dem med nye øjne.

    Har du brug for hjælp til at forstå dine egne mønstre?
    Du kan booke en gratis afklarende samtale med mig via linket her: https://nlp-sense.planway.com/

    20 min
  • Det jeg ville ønske nogen havde vidst om mit nervesystem som barn

    I denne episode dykker vi ned i, hvordan et anderledes nervesystem ofte bliver misforstået – og hvordan mange børn vokser op med en følelse af, at der er noget galt med dem.

    Vi taler om regulering, relationer og selvforståelse, og om hvorfor det aldrig er for sent at lære sit nervesystem bedre at kende.

    En episode til dig, der selv er neurodivergent, er forælder eller ønsker en dybere forståelse af både dig selv og andre.


    8 min
  • Hvornår er mental overbelastning et signal?

    Måske siger du til dig selv, at det "bare er en periode". At du bare lige skal igennem det. Men hvornår er mental overbelastning egentlig et signal om, at noget har brug for at ændre sig?

    I denne episode taler jeg om forskellen på almindelig livsbelastning og et nervesystem, der har været på overarbejde for længe.


    Om at fungere fint udadtil, mens kroppen indeni forsøger at fortælle dig noget.


    Og om hvorfor mental udmattelse ikke er et tegn på manglende robusthed – men nogle gange et signal, der fortjener at blive lyttet til.

    12 min
  • Når man forsøger at tænke sig ud af alt

    Mange af os har prøvet det.

    At vende og dreje den samme situation igen og igen.
    At analysere.
    Bekymre sig.
    Lede efter svar.

    Og alligevel føle sig mere fastlåst end afklaret.

    I denne episode af Mentor Sense dykker jeg ned i, hvorfor vi overtænker, hvad der sker i hjernen og nervesystemet, når tankerne kører i ring, og hvorfor mere tænkning ikke nødvendigvis skaber mere ro.

    Vi taler blandt andet om:

    🌿 Hvorfor overtænkning ofte handler om tryghed og kontrol
    🌿 Hvad ruminering er, og hvorfor den dræner os mentalt
    🌿 Hvorfor hjernen ikke altid kan tænke sig ud af følelsesmæssige dilemmaer
    🌿 Hvordan du kan begynde at slippe kontrollen for at tage kontrollen tilbage

    En episode til dig, der nogle gange føler, at dit hoved aldrig rigtig holder pause.

    13 min

About Mentor Sense - Forstå dig selv, dine mønstre og dit nervesystem

From the publisher's feed

Mentor Sense er til dig, der fungerer godt udadtil, men bruger langt flere kræfter indeni, end andre kan se.