Messy Minds Show

Messy Minds Show

Download on the App Store

Messy Minds Show episodes

  • 78. Mens Vi Venter (Pauseklovn Edition)
    Dette er en episode, der læner sig op ad det amerikanske ordsprog i comedy-verdenen: "Writing on stage".

    Da jeg blev forhindret i at udgive den planlagte episode, tager jeg dig i stedet med bag scenen i mit messy mind. Hvad hjertet er fuld af, flyder munden over med - er det ikke det man siger?

    Alt i alt handler dagens episode om, hvordan vi lærer at fokusere, når alting kan virke overvældende og uoverskueligt.

    Artikel om podcastforløbet "Min Passion":
    https://norddjurs.lokalavisen.dk/samfund/ECE16801034/podcast-bringer-elever-med-saerlige-behov-paa-boelgelaengdevi-viser-at-man-godt-kan-vaere-gode-venner-selv-om-man-har-forskellige-interesser/
    20 min
  • 77. Sådan Designer Du Din Kommunikation til at Få Det Du Vil Have med Forhandlings- og Kropssprogsekspert Morten Kragh-Sørensen
    Morten Kragh-Sørensen er forhandlings- og kropssprogsekspert, samt bestyrelsesformand og medejer af Neo Coating.

    Du bliver taget igennem en fuldstændig vanvittig episode, på den bedst tænkelige måde med intet mindre end 38 (!) take aways. Det er aldrig set før i Messy Minds Shows historie.

    I dagens episode lærer du:
    • Hvordan du designer din kommunikation, så du får det, du vil have
    • Hvornår du er i en forhandlingssituation
    • Hvordan du forhandler
    • Den altafgørende nøgle til en succesfuld forhandling
    • Hvilke spørgsmål du skal stille for at lukke en aftale
    • Hvordan du aflæser kropssprog og dermed dine omgivelser
    • Hvordan du bruger modpartens kropssprog i en forhandling
    • Hvordan du får større gennemslagskraft
    • Hvordan du spotter en løgn

    Husk at tage noter.

    Rigtig god fornøjelse!


    Links:

    Instagram: https://www.instagram.com/morten_kragh_sorensen/
    TikTok: https://www.tiktok.com/@morten_kragh_sorensen
    Neo Coating: https://neocoating.dk/


    Øvrige take-aways:
    1. Din kommunikation er dit ansvar
    2. Når vi er i en dialog med et andet menneske, hvor vi vil have dem til at gøre noget – eller ikke gøre noget – er det en forhandlingssituation
    3. Når vi forhandler i relationer, handler det om at styrke relationen samtidig med at vi får det vi vil have
    4. Alle mennesker vil gerne lyttes til
    5. Læg mærke til, hvornår modparten får gnister i øjnene og spørg ind til det – dét er kernen
    6. Førstehåndsindtrykket bygges ikke kun på det du siger, men på dit kropssprog: Vær imødekommende, smil, match deres energi
    7. Lad modparten fortælle dig, hvilken værdi du kan skabe
    8. Brug tvungen empati ved at stille spørgsmål
    9. Når vi bliver pressede, forsøger vi at komme i ro igen ved at lave beroligende bevægelser
    10. Korslagte arme behøver ikke at betyde, at man er uinteresseret
    1 hr 21 min
  • 76. Sådan Får Du Den Bedste Start på Dagen og Året med Disse 6 Simple & Powerfulde Rutiner
    Morgenrutinen, der ændrede mit liv!

    Morgenen ligger fundamentet for resten af dagen og har en direkte påvirkning på din kreativitet og produktivitet. Og nu deler jeg den med dig. Du vil muligvis tænke at den er irriterende simpel. Og det vil jeg give dig ret i. I hvert fald det med ”irriterende”. For rutiner – uanset hvor simple de er – kan være superirriterende at ændre, fordi det kræver mere af din energi og forlanger dit fokus. Og det kan i forvejen være svært at splitte din nuværende morgenrutine til atomer, fordi du ved, den virker. Succeskriteriet er sat lavt; det skal bare glide så let som muligt, så alle kommer ud ad døren med begge sko på, i nogenlunde godt humør og uden havregryn ned ad trøjen – for det meste.

    I denne episode deler jeg mine 6 absolut nødvendige morgenrutiner, der hæver barren for en god start på dagen. Faktisk har de 6 rutiner givet mig mere ro, et større overblik, mere energi, færre tunge tanker og mere komfort i min egen krop. Og når jeg lægger alle sideeffekterne sammen, udgør det et gigantisk kreativitetsboost. Jeg har aldrig været stækere, så meget i flow, aldrig haft vildere drømme og aldrig rykket så meget på det der kalder, som nu. Jeg får ting til at ske.

    Med et slidt, men solidt udtryk: Jeg er gået fra tanke til handling.

    Og i denne episode lærer du hvordan.

    Rigtig god fornøjelse!
    42 min
  • 75. 3 Grunde til at Sige JA til Din Egen Historie med Nina Tengberg
    Tilmeld dig TACOS Tuesday:
    https://mailchi.mp/messyminds.dk/tacos

    Føler du også, at livet er fyldt med valgt, du konstant skal træffe? Fravalg, tilvælg, store valg, små valg.

    Uanset hvilken vej, du har valgt at gå – og fortsat vælger – bliver du altid konfronteret med et specifikt spørgsmål: Er mit liv en god historie? Er mit liv det jeg håbede det ville være? Eller er det i det mindste en pissegod historie, der er værd at fortælle om?

    Og hvis du bliver blæst bagover af et stort, fedt nej! Så er det her, du bliver fyldt op med fortrydelse, skuffelse og ærgrelse over det uforløste liv. Hvis du kan se dig selv dybt i øjnene og sige ja! Så kan du i det mindste dø velvidende, at du gav den alt, hvad du kunne.

    Hvis du går ind på hashtagget #Doitfortheplot ser du mennesker, der gør skøre ting – ikke fordi de som sådan får noget ud af det – men fordi hovedrollen synes det er en god historie, der kan fortælles flere år efter – eller måske endda gå hen at blive en reel hjørnesten i deres liv. Måske gør det, måske gr det ikke, men i det mindste motiverer Do it for the plot mennesker til at gå ud og leve.

    Så, hvis det her ikke var grund nok til at do it for the plot, så får du her yderligere 3 grunde til at du skal begynde at gøre ting for plottets skyld.

    Rigtig god fornøjelse!
    41 min
  • 74. De 4 Nøgler: Sådan Undgår Du At Vandre Bevidstløs Rundt i Dit Eget Liv med Ledelsesrådgiver Bettina Byskov-Eriksen
    Jeg oplever, at det kan være superkomplekst at forstå mig selv, forstå andre og forstå mig selv i relation til andre. Jeg vil så gerne ind til kernen af mig selv og det menneske, jeg sidder overfor. Jeg vil så gerne regne den ud. Regne dig ud, mig ud, os ud. Men er det overhovedet muligt?

    Bettina Byskov-Eriksen er ledelsesrådgiver og verdensmester i Emotionel Intelligens, og i denne episode guider hun os igennem de 4 nøgler, vi skal mestre for at øge bevidstheden om os selv og de mennesker vi omgiver os med.

    Når vi mestrer de 4 nøgler, bliver vi uundgåeligt bedre partnere, venner, iværksættere, kolleger, forældre… Ja, bedre mennesker. Og det skylder vi både os selv og de mennesker vi sidder i rum med.

    Her kommer et par mic drops fra Bettinas mund:
    1. ”Når du er nysgerrig på dig selv, øger du bevidstheden om dig selv”
    2. ”Du kan ikke beholde det du har og samtidig sige det fra”
    3. ”Vi bør øge bevidstheden om hvad vi selv bringer til bordet”
    4. ”Vi skal kunne stole på os selv før vi kan bede andre om at stole på os”
    5. ”Livet er det hele”
    Dang!

    Resten kan du lappe i dig, når du tager den nyeste episode af Messy Minds Show i ørerne.

    Rigtig god fornøjelse.
    1 hr 20 min
  • 73. Sådan Balancerer Skuespiller Laus Høybye Den Kreative Proces & Omfavner Sine Mange Passioner
    I dag skal du høre fra skuespiller, Laus Høybye, som de fleste af os særligt kender fra rollen som Krumme. Den ægte Krumme.

    Du får naturligvis et indblik i Laus' liv efter Krumme, hvorefter vi dykker ned i kreativitet, kontraster og balancen mellem at være kreativ og 'almindelig' familie-far.

    For mit vedkommende er balancen i mit arbejdsliv skabt af kontraster.

    Det er en af de ting, jeg elsker allermest ved at skabe og producere podcasts. Mit arbejdsliv gør plads til mit ambiverte behov for dels at indgå i energifyldte møder med fantastiske mennesker ude i den virkelige verden og dels nyde de stille stunder i redigeringsfasen på mit hjemmekontor.

    Jeg elsker at møde mennesker, danne nye relationer og pleje dem, jeg allerede er så heldig at have. Det er i mødet med andre mennesker og gennem deres historier, jeg bliver mindet om, hvem jeg selv er. Disse øjeblikke bag mikrofonen er virkelig magiske.

    Men sandheden er, at jeg i lige så stor grad nyder de dage, hvor jeg sidder herhjemme på mit kontor i bløde hængerøvsbukser og redigerer podcastepisoderne. Det er her magien for alvor sker, når råoptagelserne formes til noget vedkommende, oplysende, inspirerende og nogle gange endda rørende.

    Det handler om balancen mellem de to verdener; den introverte og ekstroverte. Kontrasterne i at finde energi og inspiration i samspillet med andre mennesker og samtidig give mig tiden til at reflektere og dykke ned i det håndværk, som podcasting også er.

    Jeg plejer at sige, at jeg arbejder i sæsoner, og den ene kan ikke fungere uden den anden, hvis jeg skal være tro mod den kreative proces.

    Det er i kontrasterne vi mærker livet og det snakker jeg meget mere om i den nyeste episode af Messy Minds Show, hvor Laus ’Krumme’ Høybye gæster podcasten til en snak om lige nøjagtig balancen i den kreative skabelsesproces.

    Rigtig god fornøjelse!
    1 hr 20 min
  • 72. Sådan Mærker Du Livet & Finder Skønhed i Ting Du Tager For Givet med Naturfotograf Sarah Green
    Sarah Green er naturfotograf og rejseblogger, og tager de mest episke, naturskønne billeder, der giver mig en eventyrlyst og ægte motivation til at binde vandrestøvlerne og begive mig ud i al salgs vejr, på alle tider af døgnet.

    Sarahs billeder minder mig om, at skønhed findes alle steder – særligt lige foran os – og det synes jeg er en vigtig reminder i en tid, hvor vi falder som fluer i forsøget på at have den mest shiny bil i carporten og bekrige hinanden over hækken, bygrænser og landegrænser.

    Sarahs billeder får mig til at genoverveje, hvad der i virkeligheden er vigtigt. Det forsøgte jeg i øvrigt at fortælle hende under vores samtale i podcasten, men som du vil høre, famler jeg efter ordene, fordi ingen ord slår til.

    Jeg er en sucker for denne her episode, der handler om skønhed, kontraster, vejen til at leve af sin passion, bagsiden af at leve af sin passion og lidt om den nye virkelighed med AI (kunstig intelligens).

    TAK, for en uforglemmelig oplevelse i mødet med dig, Sarah! Og til dig, der lytter med: Shit, du er heldig at få oplevelsen af, at lytte til denne her samtale for første gang!

    ENJOY!


    Instagram: https://www.instagram.com/sarahinthegreen/
    Rejseblog: https://www.sarahinthegreen.com/da/
    1 hr 22 min

About Messy Minds Show

From the publisher's feed

Messy Minds Show udforsker, hvordan vi skaber et liv, vi elsker at vågne op til hver dag. Nina Tengberg, storyteller og podcaster, sætter sig ned med prisvindende forfattere, skuespillere, musikere,…

More shows like Messy Minds Show

Psykologen i Øret by Birgitte Sølvstein

Psykologen i Øret

11 Listeners