
Sign up to save your podcasts
Or


Struer kommune har systematisk prioriteret sygepleje og sygeplejersker på kommunens botilbud. Et arbejde der har medført et opgør med en kultur, der ikke skabte de bedste rammer for at udøve sygepleje. Udviklingssygeplejerske Mette Frost Jensen har været en af drivkræfterne i forandringen, der har medført positiv kritik fra tilsynsmyndigheder og mærkbare forskelle i hverdagen for beboerne på kommunens botilbud som følge af grundig og systematisk fokus på sygepleje i hverdagen.
Jannie Elisabeth Hvilsted er psykiatrisk sygeplejerske og frygter for konsekvenserne for patienterne, når sygeplejersker fra ambulante afdelinger skal dække vagter på sengeafdelinger.
Hvem tager sig af den sårbare patient, når den sygeplejerske, hun kender og har tillid til, skal dække en vagt på en sengeafdeling?
Sådan spørger Jannie retorisk. Lyt med og få indsigt i de konsekvenser det vil have, hvis Region Midtjyllands beslutning om at sygeplejersker skal dække vagter på tværs gennemføres.
Midt i arbejdslivet fandt Henriette Mikkelsen tilbage på skolebænken for at lære sig selv en ny faglighed. Et stort spring i en hverdag fyldt med faste holdepunkter. Men selvom fagligheden som sygeplejerske er ny, så har Henriettes tidligere arbejdsliv hjulpet hende i mødet med sygeplejen. Vigtigst af alt, så har hun genfundet arbejdsglæden. Hør om Henriettes anderledes vej i arbejdslivet i den nye udgave af "Midt i sygeplejen".
Hvad får sygeplejerskerne i Midtjylland egentlig ud af, at Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland deltager på Folkemødet?
I denne episode af MIDT i sygeplejen tager vi med til Bornholm og undersøger, hvorfor Folkemødet også handler om det, der sker mellem debatterne: relationer, uformelle samtaler og møder med mennesker, der har indflydelse på sundhedsvæsenets udvikling.
For når man har mødt hinanden, lyttet til hinandens synspunkter og fået sat ansigt på samarbejdet, bliver det lettere at række ud igen. Også når samtalen handler om noget alvorligt.
Vi zoomer ind på, hvordan møderne på Bornholm kan styrke dialogen og gøre det lettere at forhandle videre hjemme i Midtjylland – til glæde og gavn for de midtjyske sygeplejersker.
På Regionhospitalet Silkeborg var Mia Vestergaard Bendixen og Marianne Bach Nielsen med til at undersøge, hvordan patienter oplever et nyt grå stær-forløb, hvor begge øjne kan opereres samme dag.
Den viden manglede – og deres arbejde har gjort det muligt at skabe mere tryghed for både patienter og sygeplejersker.
I episoden fortæller de om patientperspektivet, der ikke er et supplement, men en forudsætning for god behandling.
Hvad betyder lokalløn for sygeplejerskers arbejdsliv? Hvilken rolle skal civilsamfundet spille i fremtidens velfærdssamfund? Og hvordan sikrer vi, at Dansk Sygeplejeråd bliver ved med at være en stærk organisation tæt på medlemmerne?
I denne specialudgave af MIDT i Sygeplejen tager vi dig med til årets kongres i Dansk Sygeplejeråd set med midtjyske øjne.
Kredsbestyrelsen i DSR, Kreds Midtjylland gik til kongressen med forslag, der både handler om det helt nære for medlemmerne, som løn, arbejdsliv og indflydelse, og om de store politiske spørgsmål, der kommer til at forme fremtidens sundhedsvæsen.
Du møder blandt andre midtjyske kredsbestyrelsesmedlemmer og sygeplejersker, der fortæller om arbejdet med lokalløn, civilsamfund, beslutningsprocesser og om, hvorfor det betyder noget, at sygeplejersker blander sig i debatten om fremtidens velfærd.
I denne episode kan du høre om
· Hvorfor lokalløn ikke bare handler om kroner og øre, men også om geografi, gennemsigtighed og lige muligheder.
· Hvorfor civilsamfundet fylder mere i debatten om fremtidens velfærd.
· Hvordan Kreds Midtjylland arbejder for at holde DSR tæt på medlemmernes hverdag.
· Hvad der sker, når sygeplejersker mødes for at diskutere fag, fællesskab og fremtid.
Hvordan bliver små personlige noter i lommen til en fælles digital vidensbank, der styrker faglighed, arbejdsglæde og patientsikkerhed?
I denne episode besøger vi anæstesisygeplejerskerne på Regionshospitalet Randers, som har udviklet et digitalt værktøj med praksisnær viden, billeder, videoer og konkrete anvisninger til hverdagen.
Det er en fortælling om stærkt medarbejderengagement, ledelsesmæssig prioritering og faglig stolthed. Og om hvorfor det kan gøre en stor forskel, at vigtig viden er nem at finde, når man står i en travl eller sjælden situation.
Hvordan ser OK26 ud, når man kigger på den fra hverdagen som sygeplejerske? I denne episode af MIDT i sygeplejen sætter Carla Hauge og Marianne Østerlund Madsen ord på aftalen fra den kommunale og regionale verden. Samtalen kredser om blandt andet pension, løn, kompetencefond, rådighedsvagter, fritvalg og barnets sygedage - og om en aftale, der måske ikke er stjernegod, men som heller ikke opleves som dårlig nok til konflikt.
Individuelle læringsplaner, daglige opsamlinger og frikøbte vejledere er nøglen til de studerende på medicinsk sengeafdeling i Horsens ofte vender tilbage til afdelingen som fastansatte sygeplejersker. Kom med helt tæt på hverdagen på afdelingen og hør, hvordan afdelingen minutiøst prioriterer gode vilkår for studerende. En investering der er godt givet ud, når de studerende står i kø for at fortsætte som sygeplejersker, når uddannelsen er færdig. En af dem er Jonas Nielsen, der via et praktikophold på afdelingen blev bekræftet i, at et stort kursskifte i arbejdslivet var det helt rigtige valg.
Professor Ingrid Poulsen peger på, at når vi ikke fanger patientens behov i tide, kan regningen ende som en genindlæggelse - for både mennesker og samfundets pengepung. Lyt til februar måneds udgave af "MIDT i sygeplejen" og få Ingrid Poulsens bud på, hvordan et skarpere fokus på at prioritere sygepleje kan skabe værdi for såvel patienter som samfundsøkonomi.
From the publisher's feed
"MIDT i sygeplejen" er en podcast, der giver indsigt og perspektiv på sygeplejefaget. Med udgangspunkt i samtaler med sygeplejersker sætter vi podcasten spot på, hvilken forskel sygeplejersker hver…
Du får også perspektiv, når den politiske ledelse i DSR, Kreds Midtjylland trækker de store linjer fra sygeplejerskernes hverdagsfortællinger til den politiske kamp for, via sygeplejerskernes specialkompetencer, at sikre et sundhedsvæsen i verdensklasse i Danmark.