Mig og min moster

Mig og min moster

Download on the App Store

Mig og min moster episodes

  • Special: Marcus & Oscar taler om Smådriftsfordele hos Tranquebar

    Nevøen og hans forretningspartner, Oscar, har udgivet bogen "Smådriftsfordele" på Hans Reitzels Forlag. Den forklarer, hvordan små virksomheder, der strategisk sætter grænser for sig selv kan være ambitiøse og bidrage til den grønne omstilling på måder, som de store og grænseløse ikke kan. Den udlægger en alternativ vej til succes. I denne special gæster de Tranquebar Boghandel til en samtale med klimajournalist, Christine Roj, om bogen, hvorfor de har skrevet den, og hvad de håber, at folk kan bruge den til. Og hvad med mosteren? Udover at have læst med og givet input i skriveprocessen, sidder hun naturligvis blandt publikum.

    37 min
  • Værkstedet: Skandalerne står i kø, men de skandaløse skal bare dukke nakken

    I mosterens barndom herskede Kirketårnsprincippet. Man handlede med dem, man kendte på godt og ondt. I dag kender vi ikke ret mange af dem, vi handler med, men de har kontrol med os via IT-systemer. De kan holde øje med os, men vi har svært ved at holde øje med dem. Og vi har ikke overskud til at følge med i alle de skandaler, medierne graver frem. Ligegyldighedsfaktoren er steget, og vores evne til at holde hinanden i ørerne er faldet.

    37 min
  • Værkstedet: Hvad er en god øjenåbner?

    Marcus og Oscar vil ikke blot "prædike til koret." De vil også være med til at åbne folks øjne for, at teknologi ikke alene kan levere reduktioner hurtigt nok og i tilstrækkelig grad, og at vi dermed må gøre op med drømmen om endeløs vækst. At vi må ændre vores livsstil, hvis vi vil løse klima- og biodiversitetskrisen. Spørgsmålet som vi alle tre diskuterer i dag er derfor: Hvad er en god øjenåbner?

    Her kan I se nogle af de grafer, som vi taler om i episoden: https://www.linkedin.com/posts/marcusfeldthus_7-hard-hitting-facts-about-the-ecological-activity-7169332552036515840-e8_6?utm_source=share&utm_medium=member_desktop

    33 min
  • Værkstedet: Den effektive klasse

    Engang handlede det om at have det fedt. Om at realisere sig selv. Nu handler det om at få mere for mindre. Mosteren fortæller om sin egen oplevelse med at gå fra den kreative klasse til den effektive klasse. Hun tager nevøen med på en historisk rejse tilbage til Alfred Rappaports skelsættende bog "Creative Shareholder Value", som hun mener ændrede alting.

     

    49 min
  • Værkstedet: Danmark er et af de mest tillidsfulde samfund, men er vi naive?

    Man melder sig ud af det gode selskab ved at udtrykke mistillid til systemet. Det lugter af konspirationsteori, men mosteren har problemer med at tro på myndighederne. Hvorfor forbyder vi ikke reklamer for pengespil, når vi har næsten en halv million ludomaner? Følg pengene. Spilreklamer og sponsorater giver os billigere tv-pakker og stadionbilletter. Og sådan er det hele vejen igennem. Vi gennemgår en række eksempler, hvor vi skal være på vagt. 

    37 min
  • Værkstedet: Postvækst samfundets dilemmaer

    Marcus og Oscar kan ikke længere komme udenom det. De er nødt til at forholde sig til de makroøkonomiske dilemmaer ved grænser for vækst, selvom det er en stor mundfuld. Vi taler om, at Danmark har fået sig en økologisk økonom i verdensklasse, Peter Birch Sørensen. Vi diskuterer de fire store grupperinger inden for modvækst/postvækst og finder sammen en løsning for, hvordan Marcus og Oscar kan begynde at skrive om emnet.

    50 min
  • Værkstedet: Fordybelse er en muskel, der skal trænes. Æd smerten.

    Alle taler om fordybelse. Mange brokker sig over ikke at have tid til fordybelse, de mangler den, ja de savner den, men hvad er fordybelse? Og hvorfor er det så svært? Mosteren taler om smerten ved fordybelse. Nevøen taler om en bog, der opfordrer til at blive i besværet. Fordybelse handler ikke om tid, men om ikke at lade sig distrahere bl.a. af den digitale verden, som tilbyder dig uendelige muligheder for distraktioner. Og det gør ikke ondt.

    41 min
  • Værkstedet: Marcus og Oscar springer ud som forfattere med en bog om grænser for vækst

    Nevøen og hans forretningspartner har i flere år undersøgt, hvordan man kan drive en virksomhed uden at jagte vækst. Nu har de skrevet en bog om det. De taler med mosteren om, hvorfor og hvordan de har skrevet den. Og nok så vigtigt, hvordan de præsenterer sig som forfattere i bogen, så læserne kan tro på dem. Ikke mange tror på, at vi kan få samfundet til at fungere uden vækst, men jordens økosystem kollapser med vækst, så vi kommer ikke udenom.

    Du kan læse mere om bogen her: https://www.postgrowthguide.com/settinglimitstogrowth

    42 min
  • Værkstedet: Mosteren kæmper med at være belærende, moraliserende og utålelig

    Det er ikke nemt at få en samtale om vores overforbrug i forhold til klimakrisen, uden at tonen bliver skinger og konfrontatorisk, men romanforfatteren Theis Ørntoft har fundet en løsning. Det kan man læse om i romanen ”Jordisk”, hvor han tillader sig at være i tvivl om alt og alligevel være alarmistisk. Hør hvordan mosteren lader sig inspirere af en dystopisk forfatter, som på trods af sine skarpe budskaber bliver taget alvorligt.

     

    30 min
  • Værkstedet: Marcus & Oscar besøger Patagonia

    Marcus og hans forretningspartner, Oscar, har afholdt en "Degrowth Q&A" for outdoorvirksomheden, Patagonia. Mosteren fortæller om sit forhold til virksomheden. Fra en 90'er fleece til reklamefolkets tilbedelse af Patagonia i 00'erne. Vi diskuterer, hvordan virksomheder kan lære at forholde sig til en ny virkelighed, hvor de skal producere mindre, men bedre for at reducere forurening og forbedre arbejdsforhold igennem værdikæder.

    41 min

About Mig og min moster

From the publisher's feed

Reklamer lokker med gode tilbud og løfter om klimakompenserede rejser, status, succes og mere sex. Det tror ædruelige mennesker selvsagt ikke på, men alligevel køber vi. Selv ting vi ikke har brug…