
Sign up to save your podcasts
Or


Mig og min moster hylder Anders Morgenthaler, den grønne studenterbevægelse og andre, der gør noget for bæredygtigheden. De taler om, at det betyder noget at tage det første lille, personlige skridt, for så kan man tage det næste. Episoden begynder ellers med, at de begge er overvældet af magtesløshed, men de får talt sig op igen, selvom Hanne har læst, at kaffe i fremtiden bliver det nye kaviar, fordi høsten kommer til at slå fejl.
Vi taler om mosterens arbejde som konsulent. Og om hvordan medarbejderne rundt omkring har det, når der kommer konsulenter forbi deres arbejdsplads. Nevøen er optaget af den skjulte magt, der ligger gemt bag de tilsyneladende tilforladelige rollespil, brætspil og leg med Lego, som har hærget i mange år. Vigtigst af alt taler vi om, at den grønne omstilling kræver noget andet end blød magt. Hør hvad.
Det er nemt at købe en energieffektiv opvaskemaskine, der kan holde i 20 år, når man har penge nok. Marcus er ikke så privilegeret, hans idealistiske forestillinger om at arbejde for bæredygtige virksomheder holder fortsat hans indtægt nede. Han må indrømme, at han er faldet for et godt tilbud på et par sneakers, hvor han kunne have købt et par, som var produceret af genbrugsplastik. Klimakrisen sætter fokus på social ulighed og uretfærdighed.
Oldemor skammede sig ikke over at ryge inden døre, men hun skammede sig over at smide mad ud. Skam er en magtfuld følelse. Det har flyindustrien fundet ud af. De er ved at få gang i udviklingen af et CO2-neutralt brændstof. Men skam skaber også vrede og afføder hånlige kommentarer, om det er meningen, at vi i fremtiden skal sidde i mørke. Hos Mig og min moster hylder vi de innovative og ærgrer os over de vrede, der blokerer for nytænkning.
Livet er nemt, vi kan købe os til det hele og få det leveret til døren. Der er en altid en app, som kan hjælpe os med at finde vej, regne, stave, oversætte og Google husker det hele for os. Mig og min moster kan snart ikke finde ud af noget mere, og vi føler os ikke forbundet med tingene. Vi har mistet glæden ved at udrette noget og se det fysiske resultat af vores anstrengelser. Det vi ikke er forbundet med, kan vi ikke tage ansvar for.
Mosteren må indrømme, at hun er en doven tryghedsnarkoman, som har svært ved forandringer både i hverdagen og ved store livsomlægninger. Selv i situationer med decideret mistrivsel bliver hun hængende. Nevøen benytter hendes historie til at gøre klimakrisen større. Som Eisenhower sagde, hvis du står overfor et uløseligt problem, så gør det større. Det giver et nyt perspektiv på tingene. Hør om en regenererende økonomi som en mulig klimaløsning.
Den danske velfærdsstat er skabt af folkelige initiativer. Ikke af staten. Den har bare overtaget den folkelige indsats. Sygesikring, sygehuse og brandvæsen samt meget andet er oprindeligt skabt af engagerede borgere. Civilsamfundet kan godt, når det skal. Det kan det også i klimakampen. Mig og min moster har været til møde i Den Grønne Studenterbevægelse og har testet sig selv på Danmarks Naturfredningsforenings hjemmeside. Hør hvordan det gik.
En kort jule-podcast om hvordan modeindustrien er verdensmestre i at få os til at føle os bagud. 42 tøjkollektioner har erstattet tidligere tiders sommer- og vinterkollektioner. Og det virker. Salget af tøj er steget med 60% siden år 2000. Vi køber mere tøj og bruger det mindre. Nyt tøj er dejligt, men det går ikke. En stor del af dit tøj er lavet af olie, og modeindustrien er en større klima-synder end flyindustrien. De skulle skamme sig.
En kort jule-podcast, hvor mosteren er træt af ønskesedler, hvor gaver ender med at blive til et forbrugstilskud. Mig og min moster undersøger, hvordan vi kan bruge kærlighedens 5 sprog til at give nye og mere meningsfulde gaver, som styrker relationen mellem gavegiver og modtager. Det udmønter sig i færre ting, mere nærvær og flere oplevelser. Vi erstatter tiden i butikker med tid til at forstå hinanden.
2019 sluttede med to artikler, som ikke har fået den opmærksomhed, de fortjener. Der er tale om brud på et tabu, der har hersket siden 1976, og sikkert derfor bliver de nye tanker fra to markante skikkelser i erhvervslivet tiet ihjel. Ja, Berlingske underkender på lederplads direkte de tanker, som de selv lagde spalteplads til. Det er intet under, at borgerligheden er i krise i disse år. Den har ikke relevante svar på tidens største spørgsmål.
From the publisher's feed