Skuespiller Henning Jensen har med stor succes gennemlevet hele følelsesregistret i embeds medfør på landets største scener, på film og tv. Men i sit private liv har han derimod været ude på depressionens yderste rand, og i bogen ”Gennem glasvæggen” fortæller han om sin totale psykiske nedsmeltning, som fandt sted tilbage i 1978, og som tog ham flere år at komme igennem. I ”Mellem Ørerne” fortæller han Cecilie Frøkjær om sin vej ned i det totale mørke og kampen ud af det - og om sin opvækst med en mor, som slog og udskammede ham og forbød ham at være sammen med sin far, selvom de boede sammen. I dag har han lært at tage det mørke i opløbet, men han ved også, at det er en del af ham, som altid vil være der.

Kirsten Thorup dykker i sin anmelderroste roman, ”Indtil vanvid, indtil døden” ned i nazismens væsen under 2. verdenskrig. Hendes hovedperson, den 33-årige krigsenke Harriet, rejser med tog ned gennem Tyskland for at bo hos et højtstående nazistisk ægtepar i München i 1942. Her oplever hun på tætteste hold, hvad de nazistiske idealer gør ved mennesker. Researchen til bogen gjorde stort indtryk på Kirsten Thorup. I ”Mellem ørerne” fortæller hun blandt andet Cecilie Frøkjær, hvad hun stillede op med det ubehag, hun følte undervejs. Og hun forholder sig også til, hvad vi i dag kan lære af det menneskesyn, nazismen repræsenterede.

Efter en periode med angst og depression og sin fars død, indså Niels Overgaard, at alle selvhjælpsbøgerne og psykologkonsultationerne ikke hjalp han nok. Han vendte sig derfor mod de antikke filosoffer, Stoikerne, og dér fandt han nogle leveregler, som har bragt ham på ret kurs i livet igen. I ”Mellem Ørerne” fortæller han Cecilie Frøkjær om sin bog ”Det hele handler ikke om dig” og de fem principper, han har destilleret fra de store tænkere, og som han gør sit bedste for at flette ind i sit eget hverdagsliv: -Fokusér på det, du kan kontrollere -Succes er at gøre det rigtige -Selvdisciplin gør dig fri -Døden er din ven -Det hele handler ikke om dig Hør også om hans udfordringer og gevinster ved at læne sig op af de fem sætninger, hvis mål er at give ham sindsro, frihed og mening.

Maren Uthaug følger i sin slægtsroman ”En lykkelig slutning” syv generationer af bedemænd. På vejen tager hun sin læser med gennem tidernes skiftende begravelsesritualer, overtro og syn på døden. Bogens jeg-fortæller er desuden en skyldplaget nekrofil, og Maren Uthaug har haft som mål at gøre ham sympatisk og ikke afskyvækkende. I ”Mellem Ørerne” fortæller hun Cecilie Frøkjær om sit eget usikre forhold til begravelser, om den research hun har lavet – både som assistent for en bedemand, på besøg i krematoriet og på nettet - og om hvorfor denne bog ikke er noget for alle.

I Anna Grues hyggekrimi ”Mysteriet i Genbrugsen” bliver hendes nye hovedperson, pensionist og tidligere lægesekretær, Anne-Maj Mortensen, involveret i tre dødsfald i den genbrugsbutik, hvor hun arbejder som frivillig. Anne-Maj minder med sit behov for principper, orden og overskuelighed på en række punkter om Anna Grue selv. Hvorfor hun også synes, at hendes nye hovedperson er ”brand irriterende”. Hør hende også fortælle, hvordan både Anne-Maj og hun selv slås med vægten. Og hvorfor hun bevidst har valgt en overvægtig detektiv for at dæmme op for folks fordomme.

Skuespiller Claes Bang har en svigerfar med en mere usædvanlig livshistorie end de fleste: Han var modstandsmand og under dæknavnet Spræng-Smith deltog han i en lang række sabotageaktioner under 2. verdenskrig.

Han døde i 1990, og Claes Bang har hidtil kun hørt om ham fra sin kone, men nu – her i 75-året for Danmarks befrielse – er bogen om ham kommet, og Claes Bang har indlæst den og derigennem fået endnu mere viden om den mand, der satte sit aftryk på både dansk krigshistorie og på hans kone, som voksede op med en far, der var dybt mærket af krigens rædsler.

Han rigtige navn var Knud Børge Jensen og i bogen, der har titel efter hans dæknavn, ”Spræng-Smith”, følger man ham både i aktion, i tysk fangeskab og fire rædselsvækkende måneder i koncentrationslejr og efter befrielsen, hvor han til sin død kæmpede for at holde dæmonerne fra døren og genfinde så normalt et liv som muligt.

Efter sit folkelige gennembrud med den biografiske roman ”Lone Star”, er Mathilde Walter Clark nu aktuel med sin essaysamling, der hedder ”Huset uden ende”. Huset er det, hendes amerikanske far boede i med sin noget specielle hollandske kone og Mathildes fire halvsøskende. Et hus, Mathilde var i som barn, da nabokonen og hendes datter blev slået ihjel. Som voksen borer Mathilde Walter Clark sig ned i det drab for at finde ud af, hvem morderen var.

Titel-essayet skrev hun i dét, hun selv kalder ”en sindssyg skriveproces” – på 30 dage i en lille lejlighed i Beograd. I øvrigt ved det skrivebord, hvor forfatter Jan Sonnergaard døde for et par år siden.

Udover morderjagt, så tager Mathilde Walter Clark sin læser med rundt i verden på sine skriverejser, ligesom hun forholder sig filosofisk til dét at høre til – eller ikke høre til – i verden.

I Mofibos nye true crime-podcast, ”Britiske seriemordere”, dykker krimiforfatter og journalist Lone Theils ned i seks af de værste seriemordere i nyere britisk historie. Hun har boet og arbejdet i London i 16 år, og i dette afsnit af ”Mellem ørerne” fortæller hun om det par, hun fokuserer på i sin første udsendelse: Ian Brady og Myra Hindley, som torturerede børn seksuelt og slog dem ihjel i 1960´ernes England. De var kærester, og fordi Myra var kvinde, lokkede hun nemt børnene med sig under påskud af, at hun havde brug for hjælp til at finde en dyr handske, hun havde tabt. De blev angivet af Myras svoger og begge idømt livsvarigt fængsel, og deres ugerninger forandrede Storbritannien for altid.

Skuespiller Niels Olsen er kendt fra blandt andet Ørkenens sønner, musicalen Den skaldede frisør og filmen Den Eneste Ene. Han er netop fyldt 60, og i bogen ”Kan ham der den høje ikke lige sætte sig ned” kigger han tilbage. Både på sit arbejdsliv, men også på sit private liv som en noget konfliktsky mand, der har måttet lære at ”tale om tingene” af handlekraftige kvinder i sin nærhed. Og i modsætning til det udadvendte høj-oktan-liv på scenen, han har i sin fritid brug for så meget stilstand, at hans kone og datter ind imellem er i tvivl om, hvorvidt han stadig har puls. I ”Mellem ørerne” fortæller han, hvorfor det er sådan.

Vinderne af Mofibo Awards i kategorien ”Bedste Kærlighedsroman” er forfatter Anne Thorogood og indlæser og skuespiller Camilla Lau. De vandt med bogen ”Ramt af dig” og i denne podcast fortæller de om arbejdet med den. Anne Thorogood har været vild med kærlighedshistorier, siden hun var 12 år – og hun skrev selv sine første noveller som 13-årig. Blandt andet som en flugt fra den ensomhed og uden-for-hed, hun følte. De sidste 17 år har hun skrevet romantiske skæbnehistorier til Familie Journalen, og hun gør det blandt andet for at genopleve de store følelser fra sit eget liv. Ved siden af arbejdet med at skrive, er hun kirketjener. Camilla Lau, som har indlæst ”Ramt af dig” er blandt andet kendt for sin rolle som Amira i DR1-serien ”Herrens veje”. Bogen er hendes første job som indlæser, men alligevel har hun vundet både en Mofibo Award og Blixen-prisen for sin performance. Hør hende fortælle om de udfordringer, der er ved at sidde i en lille speakboks i timevis – og hvorfor hun nu har lært, at Heksehyl er det værste slik at tage med derind.