Share Mountainbike podcasten
Share to email
Share to Facebook
Share to X
By Solveig Høgh og Mads Weidemann
The podcast currently has 45 episodes available.
Mountainbike er meget mere end at køre en tur på sin cykel! På Sydfyn har en række udsatte unge oplevet bedre selvværd og mange succesoplevelser som en del af projektet Trailcrew. Et projekt der er målrettet ensomme og udsatte unge og er tænkt som en genvej ind i foreningslivet og ind i et fællesskab, der kan hjælpe de unge videre i tilværelsen med netværk og støtte i forhold til fx uddannelse eller arbejde. Jonathan Grube er sporbygger på fuld tid og en af personerne bag ’trailcrew’ projektet. I den her episode, kan du høre meget mere om projektet, om at være professionel sporbygger og bygge spor gode spor i de Sydfynske alper samt få gode tips til, hvilke spor du bør køre på Sydfyn.
Hvorfor er det så godt for os mennesker at køre mountainbike? Hvad sker der i hjernen og kroppen når vi cykler, og hvorfor kan mountainbike virke som en naturlig lykkepille? Hvorfor er det godt at køre mountainbike sammen med andre mennesker? Og hvordan kan man arbejde med sit mindset ift. at udfordre sig selv og udvikle sig selv på sporet. Det og meget mere gør Mette Gregersen dig klogere på i denne episode. Mette er uddannet Cand. Pæd. Psyk., og har i mange år arbejdet med positiv psykolog og mindfulness. Og så er Mette også mountainbiker. Mette bruger mountainbike i hendes terapi og har bl.a. haft succes med at lave mountainbike forløb til voldsramte kvinder. Episoden her er et skud positiv energi, der med stor sandsynlighed giver dig lyst til at tage ud og cykle.
Link til styrketest, som Mette taler om i episoden: https://www.viacharacter.org/survey/account/register
Glædelig tredje advent! Vi sætter fokus på motivation til at cykle om vinteren. Solveig og Mads motiveres begge af noget forskelligt, men fælles er dog at de elsker at komme ud og cykle hele året rundt. Der er dog et bestemt slags vejr, der afholder Mads fra at køre på sporet! Hør hvordan Mads arbejder med mål og motivation ift. kommende konkurrence sæson og hvad Mads især supplerer sin mountainbike træning med om vinteren. I episoden kan du også høre, hvad du kan gøre, hvis du ikke er motiveret til at køre den tur til plejer, eller den tur du egentlig havde planlagt at køre. Hvad motiverer dig til at køre om vinteren? Skriv endelig til os på vores podcast instagram profil.
Glædelig 2. advent! I den her episode snakker vi om mudder! Hør bl.a. hvorfor Mads elsker våde forhold, hvordan du kan indstille cyklen så den er optimeret til mudder og våde forhold, og hvad du kan lære af at køre i våde forhold. Du får også tips til, hvordan du bedst kan forberede dig på at køre i mudrede forhold, hvordan din grundposition skal være, hvilke dæk du skal vælge og hvad du kan gøre med saddelhøjden. Du kan også høre hvad Mads mener om skoovertræk, og hvilke dæk han foretrækker til mudrede forhold. Som bonus er der også inspiration til en sund køresnack.
Glædelig første advent! Første låge i mountainbike podcastens adventskalender handler om yoga og mountainbike. Bliv klogere på, hvorfor yoga og mountainbike er en god kombination, og hvordan yoga kan supplere din mountainbike træning. Hør hvordan yoga har gjort Mads en bedre mountainbiker og hvorfor Solveig er så glad for yoga. Du får tips til gode vejrtræknings- og yogaøvelser, som hjælper dig til at blive en bedre mountainbiker.
Er et begreb for, når terrænets hældning hælder enten højre eller venstre på sporets retning. Man skal altså prøve at bryde eller modarbejde tyngekraften. Hvilke spor møder du off-camber terræn? Og hvilken teknik er god at kunne mestre? Mads fortæller om en ekstrem off-camber situation han har været i til Trailcup, og hvordan han kørte det for at undgå styrt. Hvordan træner man off-camber? Hvilken kropsdel skal man især bruge? Og så får du tips til hvad du skal gøre ved sektioner, som du synes er irriterende eller svært.
Sving er noget af det, der er mest af når du kører mountainbike. Det er heldigvis virkelig sjovt at køre sving på sporet. Men sving kan også være svært at mestre og er noget der er godt at blive ved med at øve. I den her episode får du en tjekliste til god, som du nemt kan tage med dig på sporet og øve. Vi kommer også ind på, hvor du bedst har balance på cyklen i et sving. Hvordan du kan placere pedalerne. Hvordan skal din pedalstilling med fordel kan være. Og så får du også svar på, hvad du skal hjem og lave foran spejlet.
Nu skal der nørdes E-mtb! Vi har Morten Lund med i studiet, som er EO-MTBing instruktør og initiativtager i www.AarhusEmtbTours.dk. Morten er E-mtb entusiast og kører udelukkende E-mtb. Vi kommer vidt omkring, og i episoden her, kan du bl.a. blive klogere på valg af E-mtb. Batterier, teknik og træning på en E-mtb, fordele ved en E-mtb og så kommer vi også ind på snakken om hvorvidt man får motion og god træning med en E-mtb eller om det er lidt ’snyd’. Vi taler også om mtb-kultur på sporet ift. når analog mountainbikere møder e-mountainbikere. Hør hvad Mads og Morten kører på, og om fremtiden står i E-mtb tegner eller om de analog cykler stadig har deres berettigelse.
Velkommen til sæson 4! Vi er klar til en ny og spændende sæson fuld af mountainbike-nørderi! Solveig har siden sidst udgivet en ny mountainbikebog, som hun fortæller lidt om. Og Mads har siden sidst kørt EWS i både Canada og USA. Her kan du bl.a. høre om de uheld Mads har været forfulgt af, og hvad det kan give din kørsel at køre uden kæde. Mads fortæller om at køre mountainbike i Whistler, om de placeringer han har fået. Mads deler også ud af hans erfaringer med at have et andet cykel set-up end normalt.
Husk at du altid kan skrive til os med ideer til kommende episoder.
I den her episode nørder vi downhill og dansk downhill cup med Rasmus Skovbo. Rasmus er er downhill entusiast, og er tidligere ’event manager’ og ’event koordinator’ på Dansk downhill cup. Hør hvad downhill disciplinen er og hvorfor det er blevet mere populært de seneste år. Vi snakker om hjulstørrelser, træning med e-mtb og hvor man kører downhill i Danmark. Du kan også blive klogere på, hvordan Rasmus startede sit eget DH team, og hvad han har gjort for at få flere kvinder med til DH cup. Få tips til at komme i gang med at køre DH, og få Mads og Rasmus bedste tips til børn og unge, der gerne vil køre DH.
Se mere på: www.sporguide.dk
The podcast currently has 45 episodes available.