NAFA Dialog

Hvis du skal arbejde med formativ evaluering i din naturfagsundervisning, giver denne podcast indsigt i en metode, der fokuserer på elevernes indre billeder, forforståelser og misforståelser. 
I dette afsnit af NAFA Dialog taler programleder i NAFAs indsats i læreruddannelsen, Kia Wied, nemlig med lærerstuderende Kathrine Ludwig Møller og nyuddannede Line Mogensen om deres erfaringer med elevtegninger som formativ evaluering. De deler, hvordan tegninger kan mindske præstationsfokus og blive et fælles tredje, hvor elever aktivt former processen i undervisningen.
Kathrine og Line giver konkrete eksempler fra deres praktikforløb. Vi hører om eleven Oliver, hvis tegning afspejlede et andet vidensniveau end han reelt havde. Podcastens gæster understreger vigtigheden af specifikke samtaleformer for optimal brug af metoden. Til sidst deler de deres råd til at beherske metoden i praksis.
Tidligere i NAFA Dialog har vi hørt fra undervisere i læreruddannelsen om denne metode, men nu giver vi altså ordet til de studerende for at høre om deres oplevelser og faglige udvikling. 

Vil du vide mere? I podcasten henviser Kathrine og Line til:

Kathrine og Lines artikel i STEM-bladet: Fagblad for naturfagsundervisere i grundskolen nummer 3, september 2024. / Møller, Kathrine Ludwig; Mogensen, Line.

Lines Bachelorprojekt: Kommenteret elevtegninger med understøttende lærer-elevsamtale som formativ evalueringsmetode i Natur/teknologi.

A Layered Approach to Scientific Models: Creating Scaffolds That Allow All Students to Show More of What They Know. / Fowler, Kelsie; Windschitl, Mark; Auning, Claus.

Blooms taksonomi: Natur/teknologididaktik: naturfagsundervisning for begyndere. Evaluering - Hvor skal vi hen, og hvordan finder vi ud af det, hvor langt vi er nået? / Hyllested, Trine.

Jos Elstgeest spørgsmålstyper: Metoder i naturfag: en antologi. Kap.7, Lærernes spørgsmål. / Elstgeest, Jos.

Theresa Lillis talkback: Student Writing as “Academic Literacies”: Drawing on Bakhtin to Move from Critique to Design. Language and Education/ Lillis, Theresa.

Efter tre år som programleder for skoleindsatsen i NAFA sagde Jens Juulsgaard Larsen farvel med udgangen af september. Med en baggrund som folkeskolelærer i fysik og kemi har Jens en dyb forståelse for undervisningens kerne, og hans karriere spænder bredt – fra arbejdet i forlagsbranchen til ledende roller på CFU og som ansvarlig for pædagogisk og strategisk udvikling på UC SYD.
I denne podcast tager NAFAs programchef Ivar Ørnby en samtale med Jens. Sammen reflekterer de over hans tid som lærer, den markante udvikling inden for naturfagene gennem årtierne, og hvad fremtiden bringer. Jens deler sine tanker om, hvordan naturfagene kan styrkes i grundskolen, og hvad NAFA kan gøre for at realisere dette potentiale.
Lyt med!

Dette afsnit af NAFA lærer-dialog handler om de uenigheder omkring den fællesfaglige prøve i naturfagene, der måske – måske ikke - er mellem de tre naturfaglige foreninger for lærere i grundskolen.
Dagens vært er lederen af NAFAs forskningsben CESE, Martin Krabbe Sillasen. Han taler denne gang med forpersonerne for de tre naturfaglige foreninger: Brian Ravnsborg fra Biologiforbundet, Lars Bo Kinnerup fra Geografforbundet og Emil Hjerl fra Naturfagslærerforeningen.
Afsættet for dagens emne er en artikel i fagbladet folkeskolen fra 29. august 2024, som pegede på, at de tre naturfags-foreninger var uenige om fællesfaglighed: Udviklingen imod mere fællesfaglighed i naturfagene. Den skulle de ifølge artiklen være glade for i Danmarks naturfagslærerforening. Helt samme begejstring var der efter sigende ikke i Biologiforbundet og Geografforbundet. I podcasten tager vi derfor en snak med de tre foreningers forpersoner om deres forskellige fagsyn, og hvorvidt de reelt kolliderer.
Her kan du læse den omtalte artikel fra 29. august 2024 på folkeskolen.dk.

I dette afsnit taler programleder for NAFAs indsats i læreruddannelsen, Kia Wied, med Søren Rasmussen Mølgaard Lunde og Lasse Riis Jensen fra læreruddannelsen på Professionshøjskolen UCN.
Omdrejningspunktet for samtalen er, hvordan vi som undervisere i naturfag kan sørge for, at den naturfaglige viden, som eleverne får i skolen, er opdateret i forhold til nyeste viden indenfor naturvidenskab. Man regner med, at det ofte kan tage op imod 10 år fra ny viden ser dagens lys i forskningen til den faktisk er indarbejdet i de undervisningsmaterialer, man underviser ud fra i skolen – dvs. på det tidspunkt er den viden eleverne får præsenteret allerede gammel viden, fordi der i mellemtiden er kommet mængder af ny viden til. Hvis vi gerne vil, at vores børn og unge skal kende til de nyeste perspektiver på vigtige emner som fx miljø og bæredygtighed så er det vigtigt, at lærerne i skolen arbejder med at opsøge ny viden og omsætte den i undervisningen. Men undersøgelser peger på, at netop dét er noget mange lærerne synes er vanskeligt. Derfor er det en udfordring som det er vigtigt at tage fat i som læreruddannelse; hvordan vi kan klæde kommende lærere på til at arbejde med denne opgave i deres kommende lærergerning.
I afsnittet kan du høre Lasse og Søren fortælle om erfaringerne fra et udviklingsarbejde med fokus på at give lærerstuderende redskaber til at opsøge ny viden fra forskning og omsætte det til meningsfuld undervisning i skolesammenhæng. På baggrund af erfaringerne herfra løftes samtalen også op i en bredere refleksion af potentialet i at arbejde med at gå fra ny viden fra forskning til elevforståelse i naturfagsundervisningen i skolen og hvilke faldgruber der evt. kan være – blandt andet hvordan man i en travl hverdag som lærer kan undgå at knække halsen på den abstrakte og komplekse viden, der kommer fra forskning, og faktisk lykkes med at få den omsat til spændende undervisning, som elever i skolen kan få noget ud af.
Udover Lasse og Søren medvirker tre andre læreruddannere også i det udviklingsarbejde som præsenteres: Marie-Louise Krarup, Jette Reus Schmidt og Marianne Hald Mortensen, som ligeledes alle er læreruddannelsen på Professionshøjskolen UCN.
Undervejs i samtalen fortæller Søren og Lasse, hvordan de har bygget videre på et forudgående udviklingsarbejde som deres kolleger i læreruddannelsen, Niels Anders Illemann Petersen og Therese Malene Nielsen m.fl. har lavet omkring den såkaldte MER-model, som Søren og Lasse også bruger som afsæt for deres arbejde. Der er her tale om modellen: ”Model of Educational Reconstruction”, udviklet af Duit, R. mfl. (2012).
NAFA har tidligere udgivet et andet podcast afsnit som går i dybden med dette arbejde.

I dette afsnit af NAFA Dialog taler programleder for NAFAs indsats i læreruddannelsen, Kia Wied, med Jørgen Løye Christiansen og  Karin Lilius; begge lektorer på læreruddannelsen på Professionshøjskolen Absalon.
Omdrejningspunktet for samtalen er studerendes basale psykologiske behov i naturfagsundervisningen, og hvordan dét at tilrettelægge undervisningen efter opfyldelsen af den lærendes basale psykologiske behov kan hjælpe til at højne motivation og fagligt niveau og mindske frafald i både uddannelse og skole.
I afsnittet kan du høre Jørgen og Karin fortælle om erfaringerne fra deres samarbejde i et af NAFAs professionelle læringsfællesskaber, PLF'er, i læreruddannelsen. I løbet af samtalen kan du høre fra et konkret forløb struktureret ud fra formative evalueringsprocesser og selvbestemmelsesteoriens perspektiver på tre basale psykologiske behov som er afgørende for motivation – autonomi, kompetence og samhørighed. 
På baggrund af eksemplerne ledes samtalen over i en diskussion af potentialet af fokus på disse aspekter af undervisningen og den lærendes rolle i naturfag for både lærerstuderende og lærere i skolen. Og på den baggrund løftes samtalen også op i en bredere refleksion over, hvordan disse perspektiver kan være en virksom ramme for at arbejde med kompetence- og undersøgelsesbaseret naturfagsundervisning, som stiller spørgsmål og åbner op for nysgerrighed og undren frem for at lukke ned, fordi man søger et bestemt facit og fremgangsmåde.

Videnskabsklubben giver børn mulighed for at gå til naturvidenskab i fritiden, ligesom man kan gå til spejder, fodbold og ridning. Klubben har leg, læring, nysgerrighed, eksperimenter og samarbejde på tværs af aldersgrupper, hhv. gymnasiet og folkeskolen, i centrum.  For at få udfoldet og forstået den tilgang og hvad den tilbyder af ny indsigt for naturfagslærere, har NAFA Dialog denne gang inviteret Tilde Voigt Hansen, projektleder i Videnskabsklubben med ansvar for frivillige mentorer, og en af de frivillige mentorer, Clara Nürnberg, i studiet. Værter er programchef Ivar Ørnby og leder af indsatsen på læreruddannelsen Kia Wied.

I dette afsnit taler programleder for NAFAs indsats i læreruddannelsen, Kia Wied, med Mette Auning, lektor i læreruddannelsen på Professionshøjskolen UC SYD og Claus Auning, lektor og ph.d. i læreruddannelsen på Professionshøjskolen UC SYD. Omdrejningspunktet for samtalen er kreativ skrivning i naturfag, og hvordan man kan arbejde med kreative skriveprocesser som en tilgang til at styrke den faglige forståelse indenfor naturfagene og naturvidenskab. 
I afsnittet kan du høre Mette og Claus fortælle om erfaringerne fra deres samarbejde i et af NAFAs professionelle læringsfællesskaber i læreruddannelsen. I løbet af samtalen kan du høre fra konkrete forløb med kreativ skrivning i både geografi, biologi og fysik/kemi og med konkrete eksempler på de kreative naturfaglige fortællinger, som lærerstuderende har lavet som en del af forløbet. 
På baggrund af eksemplerne ledes samtalen over i en diskussion af potentialet i denne tilgang til naturfagsdidaktikken for både lærerstuderende og elever i skolen og de særlige opmærksomheder, der knytter sig hertil i forhold til, hvordan man som underviser kan sikre sig, at skriveprocessen åbner for et kreativt læringsrum, hvor eleverne bruger deres fantasi og forestillingsevne samtidig med, at den naturvidenskabelige faglighed stadig træder tydeligt frem. Og på den baggrund løftes samtalen også op i en bredere refleksion over, hvordan sådanne mere kreative tilgange indenfor naturfag kan være med til at udvikle naturfagsundervisningen på måder, som både åbner for at styrke elevers motivation, naturforbundethed og hverdagsforståelse af naturvidenskabelige fænomener og samtidig kan fungere som et formativt evalueringsredskab for underviseren i forhold til at styrke elevernes læring og forståelse af det faglige. 
Udover Mette og Claus medvirker en anden læreruddanner også i det udviklingsarbejde, som præsenteres: Lilja Kristinsdottir, ph.d. og underviser i fysik/kemi ved læreruddannelsen på Professionshøjskolen UCSYD. 
Hvis du har lyst til at læse mere om kreativ skrivning, kan Kapitel 5 ”Kreative fortellinger i naturfag” af Anne Bergliot Øyehaug og Anne Holt i bogen ”Dybdelæring i naturfag” anbefales (Dybdelæring i naturfag (universitetsforlaget.no). Ligeledes kan du hente mange konkrete ideer til kreativ skrivning i Katie Coppens bog ”Creative Writing in Science: Activities That Inspires”.

I dette afsnit taler programchef i Naturfagsakademiet NAFA, Ivar Ørnby, med uddannelsesleder Martin Hermansen og adjunkt på læreruddannelsen Elzebeth Wøhlk - begge fra Københavns Professionshøjskole.
Udgangspunkt for samtalen er de udfordringer, der er for naturfagsundervisningen på læreruddannelsen og særlig med hensyn til Natur/Teknologi. Udfordringerne bliver udfoldet, men gæsterne kommer også med gode råd til såvel politikere som NAFA.

- Erfaringer fra et undervisningsforløb med afprøvning af didaktiske værktøjer til at styrke brugen af fagsprog i naturfagenes praktiske arbejde  

I dette afsnit taler programleder for NAFAs indsats i læreruddannelsen, Kia Wied, med Adjunkt Marianne Erneberg,  Lektor Keld Conradsen og  Lektor Pernille Ulla Andersen - alle fra læreruddannelsen på Professionshøjskolen VIA.
Omdrejningspunktet for samtalen er fagsprog i naturfagslaboratoriet, og hvordan man kan arbejde med at udvikle såvel sit eget fagsprog som underviser som elevernes fagsprog i forbindelse med det praktiske arbejde i naturfagene. 
I afsnittet kan du høre Marianne, Keld og Pernille fortælle om erfaringerne fra deres samarbejde i et af NAFAs professionelle læringsfællesskaber i læreruddannelsen. I løbet af samtalen udfoldes erfaringerne fra gruppens udviklingsarbejde med fokus på at styrke de lærerstuderendes fagsprog, hvor lærerstuderende udvikler egne værktøjer til styrke fagsprog i laboratoriet, som efterfølgende prøves af i praksis i skolen. 
På baggrund af erfaringerne herfra løftes samtalen også op i en bredere refleksion af udbyttet af at indgå i samarbejde og læringsfællesskab med naturfaglige underviserkolleger. 
Udover Marianne, Keld og Pernille medvirker to andre læreruddannere også i det udviklingsarbejde som præsenteres: Nanna Villumsen, Adjunkt i biologi ved læreruddannelsen på Professionshøjskolen VIA og Annette Kynde lektor i f/k læreruddannelsen på Professionshøjskolen VIA.

I dette afsnit taler programleder for NAFAs indsats i læreruddannelsen, Kia Wied, med Maiken Rahbek Thyssen, underviser og eftervidereuddanner på læreruddannelsen på Professionshøjskolen UCL, Christina Dahl Madsen, phd. og lektor i eftervidereuddannelsen på professionshøjskolen VIA samt Birgitte Lund Nielsen, docent og forskningsleder på professionshøjskolen VIA om naturfaglig skoleudvikling. 
Omdrejningspunktet for samtalen er et af NAFAs delprojekter som har været bygget op omkring et helt særligt partnerskab mellem forskning, læreruddannelse og en konkret skole i Nordfyns Kommune som er i gang med en skoleudviklingsproces for naturfagslærerne omkring udvikling af skolens naturfaglige kultur med særlig fokus på udeskole-didaktik   
I afsnittet kan du høre Maiken, Christina og Birgitte fortælle om erfaringerne fra deres samarbejde med skolen i et forløb med fokus på at koble kompetenceorienteret naturfagsundervisning til udeundervisning, udeskole, stedets muligheder, samspillet mellem det sanselige og det faglige. På baggrund af erfaringerne herfra løftes samtalen også op i en bredere diskussion af naturfaglig skoleudvikling og de afgørende faktorer for læreres oplevelse af meningsfuldhed og kontinuitet i skoleudviklingsforløb, deres udbytte og mulighed for videre udvikling – i en tid med intensivering af udefra kommende projekter? De tre deltagere fremhæver her den læring man kan udlede af deres projektforløb med skolen og kommer blandt andet ind på vigtigheden af at fokusere på hverdagens små succeser og meningsfuldhed i dagligdagen, fælles sprog, betydningen af elevernes engagement for læreres selfefficasy og agency-understøttende facilitering i skoleudviklingsprocesser. Til sidst rundes samtalen af med en diskussion af kunsten at skabe sammenhæng og balance imellem top-down givne projektrammer og situerede og lokalt tilpassede bottom-up udviklingsbehov samt mediatorrollens og ledelsens betydning i skoleudvikling.
Her finder du shownotes til episoden.