Sandra er ligeglad med, hvordan andre husker hende. Det er ikke hendes problem. Troede hun. Hør Sandra genleve sine første 26 år, både øjeblikkene hun husker i farver og de hårde, i sort/hvid, og indse, at hendes eftermæle faktisk betyder noget alligevel.

Olivia, Ellen, Frederik & Oliver beskriver sidste gang, de husker at have grædt. Det er både på grund af en genfunden dagbog, af en afdød mor, men også over noget så fjollet som en katte-begravelse i New Girl.

Marco har haft angst lige siden han kunne huske. Han hader sin angst, men den har også lært ham dybere empati og stolthed, når han har turde trodse den. I dag genlever Marco de vigtigste øjeblikke af sit liv, med og uden angsten, og kommer frem til at han er 60% tilfreds og 40% utilfreds.

Sarah er skolebogseksemplet på "det gode menneske" - hun er flittig, har lavet frivilligt arbejde i Kenya og byder sine gæster på hjemmebagt kage. Alligevel har Sarahs liv været en lang udfordring i, at være lige så god mod sig selv, som hun har været mod andre. Hør Sarah reflektere over sin tid på jorden og genkalde sig det øjeblik, hun for første gang begyndte at leve for sig selv.

Astrid er vokset op som borgmesterens datter i en tryg og konservativ kommune. Alligevel falder hun ude for den forventede norm, med sine piercinger og sit farvede hår. Astrid anerkender, at hun på mange måder har haft det nemt i sit liv, men vil ikke have, at det er det hun huskes for.

Et udpluk af Astrids afgangsprojekt: https://imgur.com/a/NvGZdBV

Anne har aldrig glemt sorgen i at blive holdt udenfor, da hun gik i folkeskole. I dag ser hun tilbage på sit levede liv, på godt og ondt, hvordan det har påvirket hende og husker, hvordan hænderne, der greb hende i ensomheden, også kunne være digitale.

I dag skriver vi Kristians mindeord. Kristian både kræver meget og lidt af livet, på samme tid. Han har skiftet uddannelse flere gange end de fleste, fordi han tror på, at han har ret til at studere noget, der er betydningsfuldt for ham. På den anden side, skal der ikke særlig meget til at gøre ham glad. Et uplanlagt spørgsmål om at være kærester, eller en 4. plads til Danmarksmesterskabet for Bygarder er nok.

Engang i folkeskolen tog Magnus en FCK-bluse på, da alle hans klassekammerater var Brøndby-fans. Det påbegyndte flere års mobning, der til sidst blev så slemt, at han overvejede, om hans liv overhovedet var værd at leve. I dag udformer vi Magnus’ eftermæle, der bliver opfordringen til at altid rejse sig igen, når man falder.

Alle mændende i Tais' familie er tilbageholdende med, hvad de i virkeligheden føler. Derfor er det vigtigt for Tais, at være ærlig og sårbar i sin kunst. Kunsten har fyldt meget i Tais' liv, og den fylder derfor også meget i hans nekrolog, som vi skriver i dag. Den handler også om at føle sorg midt i et madmarked, at søge svar på klimakrisen i filosofien og om at kramme træer i Catalonien.

I flere perioder af sit liv har Søren følt sig ensom og alene. Først som barn på børnepsykiatrisk afdeling, senere da han boede i Kina. I dag genkalder vi Sørens liv på godt og ondt, og om der er en rigtig og forkert måde at være alene med sig selv på.