I dag skriver vi mindeordet for Rosas liv. Rosa husker tilbage på at være en lille pige i en stor by, en skolepraktik i 8. Klasse der har defineret hende lige siden, livets sommer og derefter, hendes livs vinter.

Hvordan ender historien, der starter med Mikkel som en ung teenager, der løber fra politiet, koster statskassen flere millioner og maler ulovlig graffiti? Man forventer nok ikke at det bliver med villa, Volvo og vovse, men sådan går historien altså. I dag skriver vi minderodet for Mikkels liv, som bliver den ultimative fortælling om at gå fra at være urolig knægt til etableret voksen.

Anne voksede op med drømme om den store hvide verden, men lærte som hun blev ældre, at skamløst elske sit simple og trygge liv uden for Aalborg. Her bor hun blot en halvanden kilometer fra sit barndomshjem og genkalder sig en opvækst uden kæledyr, som hun senere har taget revanche for, og husker tilbage på en stjålen Tinder-date, der ledte hende til sin store kærlighed.

I dag skriver vi Kammas mindeord og overvejer nøje, hvor meget et traume fra et udvekslingsophold til USA, skal have lov til at fylde i fortællingen om Kammas liv. Hun vil hellere gøre plads til et stolt og lykkeligt telefonopkald, lejrbålsstemning på et krydstogsskib og at være familiens og vennegruppens bindingspunkt.

Andrea sad engang på en toiletkumme på sit kollegieværelse og skulle vælge mellem livet eller døden. I dag fortæller Andrea om det liv, hun valgte til, og om de andre store, definerende øjeblikke i det: da hun for første gang vågnede med et angstanfald, om at lære at stå op for sig selv, på sin egen måde, og om da hun for første gang følte sig repræsenteret i sin seksualitet, i en filmscene fra Sex Education.

Mens Otto ryger en joint ud af vinduet i sin seng, skriver jeg hans mindeord. Han kan komme i tanke om mange slagsmål han fortryder, men har sværere ved at tænke på et øjeblik han er stolt af. Som en rebelsk Peter Pan-figur hader Otto, at han skal være voksen, men glæder sig over episke fester med sine venner og en familie-picnic på søen.

I dag skriver vi mindeordet for Emilys liv. Det giver os et glimt ind i en bodybuilder-verden, der for første gang i hendes liv tilbød hende et fællesskab og en ro i sin egen krop. Det har duftet af riskiks og kemisk spraytan, smagt af tre stykker bland-selv-slik og føltes som en indhentelse af alt den forsømte opmærksomhed, hun ikke fik som barn.

I dag skriver vi Josephines mindeord. Hun er ikke troende, men tæller sine velsignelser, som en mælkesnitte til morgenmad og en lun søvn i højsengen på kollegiet. Josephine fortæller om de måder, hvorpå hun har kunne flygte fra sine usikkerheder på - ved at tabe sig selv til fællesskabet i en fodboldkamp, eller ved at bruge alle sine ferielommepenge på mad til gadekattene.

I dag skriver vi mindeordet for Davids liv, der har været som en rutsjebanetur, der på sit laveste bød på at blive smidt ud hjemmefra, en ustabil morfigur og en diagnose, der kom for sent, og på sit højeste bød på musical-kys, meningsfulde øjeblikke om et bål til spejder og et par hænder, der griber.

I dag skriver vi Stefans mindeord. Stefan genfortæller det skæbnesvangre valg, han blev kaldt ned på kontoret i 7. Klasse for at tage: valget om at bo hos sin far eller komme på børnehjem. Valget han tager er definerende, og bløder ud i alle de andre store øjeblikke i hans liv; en ensom juleaften, at altid være der for andre fordi ingen var der for ham, og den mening han har fundet med livet.