I mange år var Anna selverklæret kyniker. Men ét definerende øjeblik ændrede hendes liv og måden hun anskuede det på, for evigt. Nu føler hun sig som det heldigste menneske der nok nogensinde har gået på denne klode, og hvis hendes eftermæle bliver et rent argument for kærligheden, så er hun godt tilfreds.

Karoline er vokset op på Det Kongelige Teaters Balletskole, med takt og tone og stramme regler for, hvordan man måtte gebærde sig. Men en dag får Karoline nok. Hun bliver da den måske mest uskyldige rebel i verdenshistorien, da hun for første gang tør rulle øjne, komme for sent til time, og vigtigst af alt, trøster sin veninde til træning, selvom Karoline har fået besked på at danse videre. Det er disse små øjeblikke af kærlig revolution, som hun gerne vil huskes for.

Frida elsker at rejse, for der føler hun sig mest fri. Når hun er hjemme i Danmark for at studere, rejser hun til andre lande og kulturer i studiebøgerne i stedet. Men der er også mange andre måder at være fri på, som Frida dyrker - frigjort fra deadlines, frigjort fra andres forventninger og frigjort seksuelt.

Amalie har måtte kæmpe for meget i sit liv. For et “egnet-til-gymnasiet”-stempel, for at føle sig ligesom alle andre og for en pladekontrakt. Og selvom hun er endt med at få næsten alle de ting, vil hun lige så gerne huskes for vejen til at få dem, som for at have dem. For i Amalies liv høre lyset og mørket unægteligt sammen.

Et sted inden i, vil Rebekka altid og stadig være 6 år gammel. Og selvom hun er 24 nu, kan hun stadig godt savne og sørge over de kram, hun ikke altid fik nok af som lille. På den måde er Rebekka mere rundet af hvad hun ikke har oplevet, end hvad hun har. I dag gør vi status over hendes liv - alt der var, af kampe, kærlighed og kulørte lamper, og alt det, der ikke var, af omfavnelse og undtagelser.