Et kram i natten, en længsel pakket ind i musik, et øjebliks fryd. Peggy Lee i Love Letters, Ebène Kvartetten. feat. Stacey Kent i Jobims klassiker Corcovado. Schubert, Elgar, Vladimir Horowitz, Bernarda de Utrera, Richard Strauss, Lucienne Boyer og 100 år, der sender kærligheden på himmelflugt.
Melodier fra alle tidsaldre udfoldes i nye og gamle rammer i denne udgave af Natsværmeren. Vært Peter Albrechtsen spiller blandt andet musik af filmkomponisten James Newton Howard, der har omsat sin filmmusik til koncertværker og dermed stråler melodierne på nye måder.
Fra Bagdads gyder til soundtracket fra Bladerunner. Fairuz, Kurt Weill, Laurie Anderson, David Lang, Lalo, Beethoven og Den Sorte Skole er nogen af aftens gæster.
Natsværmer sender fra et sted i verden, hvor ørnene kredser over bjergrygge, havet bider tænder når vinden kommer rasende fra det afrikanske kontinent, og hvor får, katte og hunde udgør en ligeså stor del af befolkningen som mennesket. Med et lydtæppe og nye udgivelser af blandt andre Eik Octobre, Jesper Hansen og Rumpistol mixet sammen med gamle kendinge som Brahms, Bellini, Steppeulvene og Ballaké Sissoko.
Naturmetaforer igennem tider, kærligheden som en duft i natten, stemmer der forvitres, og en suite til hukommelsen er bare nogle af aftens mange møder.