Nede Mette

Nede Mette

Download on the App Store

Nede Mette episodes

  • Nede Mette: Seriøs sladder?
    I dag fortæller vi historien om, hvordan en borgmesterkandidat på Ærø oplever noget, der ligner et forsøg på karaktermord midt i kommunalvalgkampen. Det foregår i en lokal Facebook-gruppe med 3500 medlemmer.
    Mens vi i årevis har talt om, at vejen til at vinde vælgere og valg går gennem de sociale medier, så mener netop denne borgmesterkandidat, at den uhindrede adgang til det offentlige rum, som Facebook giver os, risikerer at ødelægge demokratiet på øen.
    Hvor går grænsen mellem den samtale, vælgerne kan have med hinanden, og decideret karaktermord på kandidater - med rygter, sladder og beskyldninger som våben?
    Vært: Thomas Tjaerandsen.
    45 min
  • Nede Mette: Hvem er Facebooks whistleblower?
    Vold, selvskade og konflikter verden over. Afsløringerne om Facebooks skadelige algoritmer har trukket overskrifter den seneste tid. I denne uge stod whistlebloweren frem. Hvem er Frances Haugen? Hvorfor har hun vendt Facebook ryggen? Og hvad viser de tusindvis af dokumenter hun har lækket?
    Værter: Anna Olrik og Thomas Tjaerandsen.
    45 min
  • Nede Mette: Ødelægger sociale medier demokratiet?
    Sociale medier er i gang med at ændre vores demokrati radikalt. Hvordan, og hvad er problemet? Det spørger vi Vincent Hendricks og Camilla Mehlsen om, som sammen har skrevet bogen "Sandhedsministeriet", der belyser, hvordan sociale medier truer demokratiet. Hvordan har Facebook fået så stor magt i samfundet? Og kan vi komme ekkokamre og misinformation til livs? Og er det for sent at tage magten tilbage fra techgiganterne?
    Værter: Anna Olrik og Thomas Tjaerandsen.
    45 min
  • Nede Mette: Kan politikeren og internettrolden blive venner?
    "Fuck dig og alle dine meningsfæller med en bundgarnspæl". Kommentarsporene på de sociale medier flyder over med grove og ubehagelige kommentarer. Nu har Venstres Folketingsmedlem Jan E. Jørgensen fået nok. Han er begyndt at udstille de anonyme internet trolls på sin profil. Men får det problemet til at forsvinde? Og hvad siger troldene selv til det? Nede Mette har inviteret politikeren og hans troll i studiet i DR Byen til forsoningsøl. Kan de blive venner?
    Det amerikanske medie Wall Street Journal kan afsløre, at Facebook bevidst har ladet kendte fodboldspillere og andre VIP's bryde mediets retningslinjer uden at stoppe dem. Hvorfor Facebook har haft særregler for kendisser, og hvad de vil gøre ved det? DRs techkorrespondent, Henrik Moltke, lægger vejen forbi studiet.
    Vi skal også quizze i politikernes Facebook-annoncering. I denne uge ser vi på Socialdemokratiet, der med Facetime og selvrosende ord forsøger at vinde danskernes stemmer.
    Værter: Anna Olrik og Thomas Tjaerandsen.
    45 min
  • Nede Mette: Selvskade, TikTok og politiske emojis
    'Bruger du internettet eller sociale medier i forbindelse med selvskade?'. Det spørger Børne - og ungdomspsykiatrien børn og unge om, når de screener for selvskadende adfærd. De oplever, at problemet med selvskade-videoer på sociale medier breder sig til til nye medier, såsom TikTok og Reddit. I ugens program taler vi med Lotte Rubæk fra Team for Selvskade om, hvilken rolle sociale medier spiller i selvskade blandt unge. Hun mener desuden, at der er en særlig udfordring forbundet med TikTok. Vi spørger hende hvilken?
    Derefter kaster vi os over TikTok som medie, hvor Mette Skammeritz guider os gennem den digitale jungle. Vi lærer om TikTok, som åbenbart allerede kender os?
    Vi får også besøg af Frederik Kulager, som fortæller om de politiske kampe bag emojis. Et sprog, som vi alle bruger - men hvem sætter egentlig spillereglerne?
    Desuden får vi en annonce-quiz, hvor vi gætter, hvem Frie Grønne har rettet annoncer mod.
    Værter: Anna Olrik og Thomas Tjaerandsen.
    45 min
  • Nede Mette: Ulovlig deling og domænedrilleri
    En konservativ kommunalvalgskandidat har delt en video, hvor han bliver overfuset af tre unge drenge. Videoen er gået viralt og har allerede over 700.000 visninger. Men det er tilsyneladende ulovligt at dele videoen. Vi spørger politikeren, hvorfor han alligevel insisterer på at beholde videoen på sin sociale medier?
    Det var også i denne uge, at Regeringen præsenterede sit nye reformudspil Danmark kan mere. Men inden udspillet overhovedet blev præsenteret, havde en vis oppositionspolitiker allerede købt domænet Danmarkkanmere.dk. Vi får besøg af domænedrillepinden.
    En ny rapport viser, at mange børn og unge er decideret bange for at ytre sig online. Fungerer den grove tone på de sociale medier som et hold-kæft-bolsje til børn og unge? Vi spørger en af de unge.
    Sidst, men ikke mindst, fik Radikale Venstre i onsdags en ny politisk leder for en dag - og vi kunne følge med på de sociale medier. Vi taler med den nye Sofie Carsten Nielsen om, hvordan det gik.
    Vært: Anna Olrik.
    45 min
  • Nede Mette: Internettets mørke afkroge
    Man skal være forberedt på at møde lidt af hvert, når man strejfer rundt på internettets mørke baggyder. Her kan man blandt andet møde glubske digitale lånehajer i lukkede låne-grupper på Facebook, som står klar til at låne dig penge, men hvis du ikke kan betale, så falder hammeren. I dagens program taler vi med en ung kvinde, som er kommet rigtig galt afsted.
    I en anden afkrog af internettet, på mediet discord, befinder Rasmus Paludan sig. Den seneste uge kom det frem, at han her har haft grove sexsnakke med mindreårige i et lukket chatforum der. Men hvad er Discord egentlig? Og hvad laver Paludan der? Det undersøger vi i dagens program.
    Nede Mette har desuden købt abonnement til Danmarks nye sociale medie - nemlig Inger.dk. Det er Inger Støjbergs eget private talerør under rigsretssagen og for kun 25 kroner om måneden kan du blive medlem. Vi undersøger, hvad man får for det knaldtilbud?.
    Vi når også forbi en lille annonce-quiz om socialdemokratiets nyeste målrettede politiske annoncer på Facebook. Mon de er rettet mod dig?
    Værter: Anna Olrik og Thomas Tjaerandsen.
    45 min
  • Nede Mette:
    Om du er nede Mette eller ej, så er sociale medier blevet den førende arena for politisk kommunikation. På Facebook og Instagram serverer politikerne budskaber om alt fra corona-nedlukninger til udlændingepolitik sammen med makrelmadder, håndbold og selfies. Skal vi kaste sure smileys eller røde hjerter efter udviklingen? Og hvad betyder det hele ude i den virkelige verden? For den politiske samtale og demokratiet? Det undersøger vi i Nede Mette, hvor vi inviterer eksperter, debattører og almindelige danskere ind til at diskutere SoMe-universets svar på politisk kommunikation.
    Værter: Anna Olrik og Thomas Tjaerandsen.
    45 min
  • Nede Mette: Kommunalvalg-special
    Nede Mette varmer op til kommunalvalget i selskab med Liselott Blixt (DF) og Sonja Marie Jensen (S), der begge selv er at finde på stemmesedlen til november.
    500 følgere kan konverteres til 250 stemmer. Det bliver et Facebook-valg. Sådan lyder det fra eksperter i dagens program. Vi diskuterer sociale mediers rolle i en kommunalvalgkamp og spørger, hvordan de to kandidater selv gør brug af sociale medier som politikere. Vi får også besøg af rådgiver i politisk kommunikation, Benjamin Rud Elberth, som rådgiver os i, hvordan man vinder et kommunalvalg med sociale medier.
    Vi hører desuden fra en politiker, der helt har droppet at stille op til kommunalvalget pga. den hårde tone på de sociale medier. En hård tone, som begge vores gæster selv har oplevet, sågar i form af dødstrusler. Vi tager en snak om tonen, ansvaret og konsekvenser.
    Værter: Anna Olrik og Thomas Tjaerandsen.
    45 min
  • Nede Mette: We are back
    Et ramaskrig på de sociale medier har fået Copenhagen Pride til at droppe deres samarbejde med Nestlé. I dagens program kaster vi os over dramaet og spørger en brandingekspert, hvor stor magt vi som forbrugere har gennem sociale medier? Vi tager også et kig på en de Queens, der for alvor forstår at bruge sociale medier i kampen for LGBT+ rettigheder.
    Et hold forskere fra ITU har udviklet en algoritme, der skal bekæmpe sexisme på sociale medier, men kritikere mener, at den rammer helt forbi. Vi taler med en af forskerne bag algoritmen og spørger, hvordan algoritmen fungerer.
    En ny lov fra regeringen lyder, at sociale medier fremover skal fjerne ulovligt indhold inden for 24 timer. Men er der noget hold i den lov, eller er det ren symbolpolitik? Vi vender loven med SFs retsordfører Karina Lorentzen.
    Værter: Anna Olrik og Thomas Tjaerandsen.
    45 min

About Nede Mette

From the publisher's feed

Om du er nede Mette eller ej, så er sociale medier blevet den førende arena for politisk kommunikation. På Facebook og Instagram serverer politikerne budskaber om alt fra corona-nedlukninger til udlændingepolitik sammen med makrelmadder, håndbold og selfies. Skal vi kaste sure smileys eller røde hjerter efter udviklingen? Og hvad betyder det hele ude i den virkelige verden? For den politiske samtale og demokratiet? Det undersøger vi i Nede Mette, hvor vi inviterer eksperter, debattører og almindelige danskere ind til at diskutere SoMe-universets svar på politisk kommunikation.