Den europæiske civilisation har tabt sin modstandskraft, men vi kan genvinde den. Sådan lyder det i den nye bog De grænseløse af professor i filosofi Bent Meier Sørensen.
Nej til nyt har inviteret ham med i podcasten for at tale om, hvorfor det helt sikkert er sådan. Og så handler det også om influenter på Instagram, som undergraver demokratiet og forgifter kvindesindet, og ikke mindst om Morten Dahlin, der mener vi skal kæmpe for kristendommen – utvivlsomt en god idé. Afsnittet skal også handle om Lars Boje, havearbejde, populærmusik og YouTube videoer.
Vi er Nicolaj Bang, fast skribent ved aarsskriftet-critique.dk og rådmand for teknik og miljø for Det Konservative Folkeparti i Århus. Rasmus Ulstrup Larsen, politisk konsulent på Christiansborg og forfatter til bogen ”Tidens tegn” samt Christian Egander skov, redaktør ved Årsskriftet Critique og forfatter til bogen “Borgerlig krise”.
Og så naturligvis Bent Meier Sørensen, professor ved Handelshøjskolen i København og forfatter til bogen ”De grænseløse – Hvorfor den europæiske civilisation tabte sin modstandskraft, og hvordan vi genvinder den.”