I efteråret indgik de tre nordiske forlag Rosinante, Forlaget Oktober og Natur och kultur et samarbejde om tre romaner inspireret af Henrik Ibsens dramaer. De tre værker som alle er udgivet i en dansk, norsk og svensk udgave er Vigdis Hjorths Henrik Falk, Klas Östergrens Hilde Wangel og Merete Pryds Helles Nora.

I denne episode fortæller jeg om de centrale temaer i de tre romaner, som Ibsens tidsånd tro bygger på menneskets længsel efter noget: "bedre, noget højere, end dette liv." 

I denne episode om Amalie Skrams "Hellemyrsfolket" handler det om familie og tilhørsforhold. 

Et omdrejningspunkt for denne tids litteratur er, hvordan ændringer i samfundet også fører til ændringer i familielivet.

I romanen "To venner" illustrerer Skram, hvilke konsekvenser det får for den som vender sig mod sin familie og flygter fra sin arv. Gennem hovedpersonen Sivert skildrer hun individets søgen efter identitet.

En ting som hænger unægteligt sammen med identitet er selvklart sprog: Sproget skaber verden, verden skaber sproget. Gennem Skrams leg med dialekt, bliver det tydeligt, hvordan dette kan være både en hæmsko, men også åbne døre til andre verdener. Her trækker jeg også på mine egne erfaringer som trønder-dansker! 

I denne episode tager jeg for mig et af de mest centrale punkter i Hellemyrsfolket, nemlig determinisme.

Gennem fortællingen om Oline og Sjur Gabriel bliver det tydeligt, hvordan det at kæmpe mod sin skæbne kan føre til forfald. Men måske handler det ikke om alvidende kræfter, men hellere om individets mangel på et projekt? For at belyse dette vender jeg mig mod den moderne franske roman og Sartre. 

Introduktion til Nordlitts podcast

Amalie Skram og Hellemyrsfolket