
Sign up to save your podcasts
Or


Den episke og legendariske historie om skægget går langt tilbage.
Skægget har spillet en særlig rolle for mange kulturer. Frem for alt har skægget altid stået som et symbol på maskulinitet og høj status. I keltiske stammer var skægget så ærbødigt, at Otto Den Store svor ved sit skæg, hver gang han havde noget vigtigt og alvorligt at sige. Hvis mænd skulle sværge på deres ansigtsbehåring i dag, ville verden ganske sikkert være et mere ærerigt og ærligt sted af leve.
Nogen der virkelig sætter en ære i skæg, det er virksomheden Copenhagen Grooming. De har udviklet et beard growth kit, som skal hjælpe mænd med at gro et større, fyldigere og flottere skæg - alt sammen ved hjælp af naturlige produkter uden bivirkninger! Copenhagen Grooming er ikke bare kendt for deres vidunderprodukter, men især deres kreative humoristiske og intense markedsføring på sociale medier.
I dette afsnit af Oak Lounge taler vi om alt fra skæggets betydning, hvordan de fik udviklet produktet og hvilke overvejelser de har gjort sig i forhold til marketing. Med i studiet i dag har jeg Co-funder og brandrepresentive af Copenhagen Grooming: Simon Bang
Gamle overskudsmaterialer fra militær verden over, kilovis af bukseben fra Zara og afbrændte og plettede arbejdsjakker - det er ikke umiddelbart noget, som man forbinder med mode og bæredygtighed - men ikke desto mindre er det netop det Simon Wick og hans storesøster Nanna Wick har gjort med tøjmærket (DiVision).
Søskendeparret grundlagde for cirka fire år siden det bæredygtige brand (Di)vision, der udelukkende producerer deres tøj af deadstock, overskudsmaterialer. På den måde vil de gerne være med til at vise, at små spillere også kan producere bæredygtigt tøj.
I dette afsnit af Oak Lounge taler jeg med grundlægger og kreativ direktør i Division Simon Wick, om hvordan hans interesse for mode og design startede, hvilke udfordringer der er, når man køber overskudsvarer og hvordan man vokser fra at lave alt tøjet selv til at få det produceret på fabrikker i udlandet.
Vidste du godt, at appelsiner faktisk smager helt anderledes? Og avocadoer kommer i mange forskellige størrelser? Og vidste du, at æblerne i supermarkederne ofte ligger på lager i et år før, du får dem i munden?
"Første gang, jeg smagte en solmoden appelsin fra Portugal, troede jeg ikke det var en appelsin." Fortæller Mathilde Jakobsen der er stifter af Freshland.
Virksomheden er blevet til, fordi de gerne vil disrupte fødevareindustrien, hvor der er kommet for mange mellemmænd og for langt til ægte friskhed. Men hvordan disrupter man dog fødevareindustrien? Er der slet ikke nogen, som bliver sure? Og er frisk frugt virkelig så meget bedre?
Alt det snakker jeg med Mathilde Jakobsen CEO i Freshland, om i dette afsnit af Oak Lounge.
Forestil dig, at have et ekstra liv. Et liv i en verden, hvor du kan blive lige, hvad du vil. Sådan er og har utopien været omkring Virtuel Reality. Og drømmen om at bygge et parallelt univers lever i bedste velgående med Metas Metaverse som den største spiller på markedet lige nu.
Men Virtuel reality er meget mere end det. Det beviser virksomheden Khora gang på gang.
De udforsker og eksperimenterer med både VR og AR, hvor de blandt laver fremvisning af boligprojekter, men også behandlinger til psykiatrien og små gådespil.
I dette afsnit af Oak Lounge taler jeg med Co-founder og CTO i Khora Peter Fisher, som blandt andet mener, at drømmen om et parallelt univers ligger langt ude i fremtiden, og at VRs muligheder er langt bredere og bedre end blot det.
En ide om økologisk fond lavet på overskudsvarer i fødevareindustrien til restaurationsbranchen er nu blevet til fermenterede umami-dråber udviklet af madvidenskabsmænd i et form for madlaboratorium i Nordhavn. Det lyder som en krimi film instrueret af Claus Meyer. Men det er faktisk det som virksomheden Reduced har specialiseret sig i. Deres fond og umami dråber sælges i Irma, Føtex og Bilka, men også hos mode og livsstilsbutikker som STORM og Muji. Bag virksomheden står William Lauf Olsen og Emil Munck, hvor William er uddannet kok og sommelier, mens Emil er uddannet jurist.
I dette afsnit af Oak lounge taler jeg med Co-founder af Reduced Emil Muck om, hvordan man finder på at lave fond og fermenterede umami-dråber?
Rengøring er nok noget af det mest usexet der findes, det er samtidig en af de største hverdagshovedpiner, hvad enten det er i privaten eller på arbejdet. Rengøring er somregel heller ikke noget du forbinder med grønomstilling og klima. Der skal jo kemikalier til, hvis det skal blive ordentlig rent.
Alt dette vil Oscar Jericau gøre op med. Han har startet rengøringsvirksomheden: Hermans Danmark.
En ikke helt nem opgave at løse, for som Oscar siger, kan han jo ikke gøre rent med broccoli.
Så hvordan løser man alle disse problematiker? Hvordan finder man overhovedet på at starte et rengøringsselskab, når man er 26 år og kommer fra reklamebranchen?
Alt det svarer Oscar Jericau på i dette afsnit af OAK Lounge.
Dildoer lavet af rosenkvarts, der løfter din seksuelle oplevelse til spirituelle højder. Vibratorer, der ligner kønsben, og benytter sig af den nyeste teknologi i rejsen mod orgasme. Sexlegetøjet skal nemlig ikke længere skamfuldt gemmes i en skuffe. Det skal op på hylden, ud på Instagram og, ja, rundt om halsen. Hvad end du er forhandler eller bruger, han, hun eller hen.
Og den bølge har den danske sexshop: Peech, været med til at starte herhjemme.
Founder Clara Filippa Andersen er gæst i dette afsnit af Oak Lounge.
Her snakker vi om, hvordan Peechs mission har været at afmystificere sexshoppen som koncept, og gøre hele universet omkring mere let, lyst og levende. De vil gerne normalisere sex-legetøj - og hvordan gør man det? Jamen man får det selvfølgelig på Wolt.
Hør stifter og CEO Clara Filippa Andersen fortælle om, hvordan Peech forsøger at placere glas-dildoen på sofabordet fremfor i sengeskuffen - og hvordan de forsøger at bidrage til seksualundervisningen.
Der er få ting der klinger mindre sexet og ungdommeligt end forsikringer. Det er dog især de unge mennesker, der i dag ikke har en forsikring - selvom de på nogen punkter nok har mere brug for den end deres forældre.
Denne problematik har forsikringsselskabet UNDO valgt at gøre op med! De vil gerne lave nem, billig og overskuelige forsikringer til unge mennesker - og alle andre der gerne have en mere skræddersyet version af det gamle koncept, som forsikringer nu er.
Hvordan fanden gør man så det? Det snakker vi med stifter og CEO i Undo forsikring: Sophie Grønbæk om i dette afsnit af Oak Lounge.
For mange er kunst et abstrakt begreb. Mange tænker nok også, at kunst er utrolig dyrt og forbeholdt det bedre borgerskab - og altså ikke noget for dødelige mennesker. Men det er fuldstændig misforstået ifølge Mattis Curth stifter af platformen Artland. Han mener, at kunst er for alle mennesker, og at det faktisk er vigtigere lige nu end det måske nogensinde har været før.
Derfor har han sammen med sin bror Jeppe Curth skabt Artland, hvor man gennem deres app eller hjemmeside kan købe eller sælge kunst.
Virksomheden har været igennem en imponerende vækst siden stiftelsen i 2016 -
Men hvordan kan man overhovedet følge med, når det går så stærkt? Kan kunst overhovedet blive alle mands eje? Og hvad med kunstnerne? Alt det svarer Mattis Curth på i dette afsnit af Oak Lounge.
For mindre end et år siden slog Ciderrevolutionen dørene op til deres lille biks i Nordvest. Mændene bag hedder Paw Wøhlk og Kristoffer Pind Levison - og de har en helt særlig mission.
De drømmer om at åbne danskernes øjne for ægte velproduceret cider - ikke det søde sodavandssprøjt, men ægte cider produceret på gærede æbler og stort set intet andet. De mener nemlig, at der er begået et kæmpe karaktermord på cider i Danmark.
Men hvad er rigtig cider egentlig? Hvorfor har vi danskere misforstået det så meget? Og hvorfor er ciderrevolutionen så vigtig for Danmark? I dette afsnit af Oak Lounge taler vi med den ene af stifterne af cider revolution: Paw Wøhlk - der tænker på cider som det første om morgenen og det sidste om aftenen.
From the publisher's feed
Oak Lounge er en podcast om iværksætteri, hvor vi, gennem førstehåndsberetninger, dykker ned i, hvordan det er at være iværksætter på godt og ondt. Podcasten er en platform for vidensdeling og en…