Om bøger

Om bøger

By JP/Politikens ForlagArtsBooks
Download on the App Store

Om bøger episodes

  • Størst af alt 1:3 - Amalie Langballe og Christian Groes

    Størst af alt er Lone Franks serie om kærlighed med forfattteren som vært. 

    Hvordan bliver vores kærlighedsliv påvirket af, at vi kun er et klik væk fra den næste date?

    Er romantikken gået fløjten i Tindermatches og virtuelle flirter? Og har vi opgivet tanken om den eneste ene, til fordel for en livslang kærlighedsrelation til vores venner og familie?

    Lone Frank taler med forfatteren Amalie Langballe, der blandt andet er kendt for at skrive klummer om sex, og kønsforskeren Christian Groes, som beskæftiger sig med kærligheden vilkår i den digitale tidsalder. 

    Udkom første gang i efteråret 2020

    45 min
  • Livet som redaktør: Nonfiktion

    I dette program fortæller Kim Hundevadt, som er forlagschef for nonfiktion, om hverdagen som redaktør på Politikens Forlag. 

    Hvad skal der egenlig til for at få udgivet en journalistisk bog, en kogebog eller rejsebog?

    Hvilket arbejde ligger der i redigeringen af en biografi om dronningen, eller i arbejdet med narrativ nonfiktion med kilder, forfattere og journalistiske overvejelser? Og hvad er narrativ nonfiktion egentlig? 

    Derudover taler Kim Hundevadt også om, hvordan internettet påvirker forlagsbranchen i disse år. Om sociale mediers indflydelse på bogbranchen og om, hvordan man samtidig sikrer den høje kvalitet . 

    Vært: Janus Camara

    Mix: Rasmus Glendorf

    48 min
  • Livet som redaktør: Skønlitteratur

    Hvordan er det at være redaktør og forlægger?

    Vi har hørt fra mange forfattere, men i de næste programmer retter vi fokus på dem, der sidder med bøgerne efter, de er blevet skrevet, for hvordan foregår redaktørarbejdet? Er det vigtigt at kunne sine genrer? Er der forskel på at redigere autofiktion, krimi/spænding, romantik eller exofiktion? 

    Charlotte Weiss er forlagschef på Politikens Forlag for skønlitteratur, og hun fortæller om et liv med fiktion og giver tips til, hvordan man kommer ind i faget. 

    Vært: Janus Camara

    Mix: Rasmus Glendorf

    52 min
  • Vend verden 4:4 - Rasmus Kolbes (Lakserytteren) verden af indflydelse

    Rasmus Kolbe, måske mest kendt under navnet Lakserytteren, er en af Danmarks største influencere. Han har samlet over 1 million følgere og er direktør i influencer-mediebuearet WerAreCube.

    Rasmus lever og ånder i den digitale verden og Vincent vil høre om hvorvidt - og i hvilken grad - influencerkulturen påvirker børn og voksnes evne til at tænke selvstændigt? Bliver voksne i lige så høj grad influeret som børn? Kan man både være troværdig og autentisk og leve af at fange andre menneskers opmærksomhed?

    39 min
  • Vend verden 3:4 - Natasha Al-Hariri og kampen mod fordomme
    Natasha Al-Hariri er feminist, uddannet jurist og direktør i dansk flygtningehjælps ungdom DFUNK. Gennem de seneste år har hun gjort sig gældende som en markant stemme i den danske debat om integration af minoritetsdanskere.

    Natashas deltagelse i den offentlige debat har haft store konsekvenser, for som brun minoritetskvinde, der insisterer på at blive hørt, mødes hun af fordomme og racisme. Vincent spørger, om fordommene påvirker hendes værdier, og om, hvordan hun taler med sine børn om fordommene?

    35 min
  • Vend verden 2:4 - Johan Olsen om at være forsker og kunstner

    Johan Olsen har mange kasketter: Han er forsanger i Magtens Korridorer, radiovært, tv-vært, skuespiller, forfatter og ansat som forsker ved Københavns Universitet.

    Johan ser det som en af sine fornemmeste opgaver at formidle viden til både børn og voksne, og Vincent har inviteret ham for at tale om videnskabens rolle i den digitale tidsalder.

    Har videnskaben et socialt ansvar? Kan videnskaben bruges til at opnå selvstændighed og dannelse? Og skal videnskaben bekæmpe tidens konspirationsteorier?

    38 min
  • Vend verden 1:4 - Emma Holten og identitetskrisen

    Emma Holten blev i sin tid kendt for at tage til genmæle mod den digitale krænkelse, hun var udsat for som teenager. Siden er hun blevet en stærk stemme i sit forsvar for alle, der har været udsat for overgreb. For et par år siden trak hun sig fra det polariserede debatklima og siden har hun forsøgt at finde ud af, hvordan man kan være feministisk aktivist på internettet uden at miste sig selv? Kan det overhovedet lade sig gøre at flytte holdninger på Facebook, når alle står og råber på hver deres fløj?

    42 min
  • Den bedste internationale litteratur i foråret

    Hvilke bøger skal man læse, hvis man gerne vil have fat i ny international litteratur i foråret 2022? Lyt med her for at få anbefalinger til de kommende udgivelser fra den øverste hylde af oversat krimi/spænding, generel skønlitteratur, underholdning og romantik. Pressechef Camilla Høy og forlagschef for oversat litteratur Line Miller går listen igennem, hvor der burde være en bog til enhver smag. 

    Der bliver bl.a.nævnt: Liz Moores Den lange lysende flod, Stephen Kings Billy Summers, Gustaf Skördemanns Faust, Isabella Allendes Violetta, Hotel Portofino af J.P. O’Connell, Ingen som dig af Nick Hornby, Taylor Jenkins Reid, Eufori af Elin Culhed, Rejser mod ingemandsland af Benjamin Labatut, Det evige lys af Francis Spufford. 

    1 hr 5 min
  • Douglas Stuart: Shuggie Bain

    Douglas Stuart har gjort kometkarriere i den litterære verden med sin debutroman Shuggie Bain. Romanen foregår i 90'ernes Skotland i et fattigt arbejdermiljø, som er præget af Thatcher og arbejdsløshed. Douglas Stuart er en utroligt gavmild fortæller, der taler om at gå tilbage i tiden og trække på sin egne erfaringer fra en barndom, der på mange måder ligner Shuggies. Shuggie Bain er også en roman, der handler om andethed og om at være homoseksuel i en tid og et område, hvor det var uacceptabelt.

    40 min
  • Morten Pape: I ruiner

    Morten Pape er endelig færdig med sin sidste roman i Amagertrilogien. Vi taler om, hvordan det er at afrunde en trilogi på over 1600 sider, om at skrive på indignation og om at skifte perspektiver som forfatter - fra Knausgård til Batman og fra Planen til Rwanda. Derudover besvarer han spørgsmålet fra sidste podcast, om der findes en god treer? (Der gør der nu).

    Udgivet af Politikens Forlag

    44 min

About Om bøger

From the publisher's feed

X