Orientering

Orientering

By DRNews
Download on the App Store

Orientering episodes

  • Orientering: Danmark presset af EU: Mænds mulighed for barselsorlov skal forbedres - 21. maj 2021
    Regeringen er på vej med nye barselsregler, som skal få flere mænd til at tage en større del af bleskift, madlavning og vasketøj derhjemme. Men regeringen er alt for uambitiøs i sin tilgang. Sådan lyder det fra regeringens tre støttepartier og en række fagforeninger. Vi ser i dag nærmere på de store forandringer, der er på vej for kommende mødre og fædres barsel.
    I nat trådte en våbenhvile mellem Israel og Hamas i kraft, efter 11 dage med bombardementer og angreb fra begge sider og hundredvis af dræbte civile. Men både den israelske premierminister Netanyahu og Hamas står styrket efter de seneste 11 dages konflikt.
    Vi tager til Sheikh Jarrah-distriktet i det østlige Jerusalem, hvor Israel forsøger at få en række palæstinensiske familier flyttet, for i stedet at placere jødiske bosættere i deres hjem og det var den tvist, der antændte konflikten denne gang.
    Mette Frederiksen døbte Folketingsvalget i 2019 "danmarkshistoriens første klimavalg". Dan Jørgensen kalder Danmarks klimalov for "verdens mest ambitiøse" og rundt omkring i verden ses Danmark, som et grønt foregangsland. Men alligevel er der blandt klimaaktivisterne ved at indfinde sig en desperation. En gruppe unge er gået i gang med en ugelang sultestrejke foran Christiansborg og i morgen genoplives Folkets Klimamarch efter en lang coronapause.
    Søren Carlsen og Brita Kvist er dagens værter, Tine Møller Sørensen redigerer.
    www.dr.dk/orientering
    1 hr 51 min
  • Orientering: Det hvide Arktis er under forandring - 20. maj 2021
    Opvarmningen af Arktis sker tre gange så hurtigt, som den gennemsnitlige globale opvarmning, og sneen og havisen i Arktis smelter. Det viser den nyeste, dystre forskning, som er offentliggjort i dag i forbindelse med mødet i Arktisk Råd i Island. Det betyder også, at det hvide Arktis, vi kender i dag, vil forandres med temperaturstigningerne.
    De fremtidige beboere på det udrejsecenter, som er planlagt på Langeland, vækker bekymring blandt beboerne - blandt andet fordi der er tale om 130 tidligere kriminelle og udvisningsdømte på tålt ophold.
    Hvad er det for en gruppe af mennesker, og hvordan er livet på det center, de skal flyttes fra? Vi spørger en ekspert - og lytter med på det protestmøde, som Integrationsminister Mathias Tesfaye deltager i på Langeland i disse timer
    Da vi begyndte med at vaccinere, var Danmark det land i EU der hurtigst vaccinerede - det var vi indtil 1. februar, hvor vi røg ned som nummer 2. Andenpladsen holdt vi til begyndelsen af marts, og så gik det ellers den forkert vej. 1. april var vi nede som nummer 10 - og 1 maj, nummer 16 og i dag indtager vi så kun 19. pladsen over lande i EU der har givet det første stik. Ser man på helt færdigvaccinerede, så er Danmark dog stadig i toppen, der er vi nummer 2 efter Ungarn.
    Men hvorfor sakker vi bagud, når det gælder hvor mange der er blevet vaccineret med første stik?
    Mette Vibe Utzon og Søren Carlsen er dagens værter, Tine Møller Sørensen redigerer.
    www.dr.dk/orientering
    1 hr 50 min
  • Orientering: Udgør de fire tidligere danske statsborgere ikke en trussel? - 19. maj 2021
    Regeringen har besluttet at hente tre kvinder og 14 børn hjem fra lejrene Al Hol og Al Roj i Syrien. Men samtidig efterlades fire andre kvinder med i alt fem børn. Børnene er danske statsborgere, mens mødre har fået frataget deres statsborgerskab. Beslutningen er truffet med baggrund i at de tre kvinder udgør større trussel, hvis de bliver i lejrene med risiko for radikalisering. Men spørgsmålet rejser sig om, hvorfor de fire kvinder som tidligere var danske statsborgere - de tre med børn - ikke udgør en trussel?
    Situationen i Tigray-provinsen i det nordlige Etiopien er efter mere end seks måneders krig nu desperat. "Situationen er rædselsfuld - virkelig rædselsfuld," siger Generalsekretær for verdenssundhedsorganisationen WHO.
    Regeringen vil etablere nyt udrejsecenter på Langeland, men rykker problemerne fra Udrejsecenter Kærshovedgård ikke bare videre fra den ene kommune til den anden. På Kærshovedgård er naboerne trætte af kriminelle udlændinge, der er udvist af Danmark - men som har lov til at gå frit ind og ud af centret.
    Mette Vibe Utzon og Mathias Bay Lynggaard er dagens værter. Birgitte Gadegaard er redaktør.
    www.dr.dk/orientering
    1 hr 51 min
  • Orientering: Vi skulle beskytte de ældre - men det var svært - 18. maj 2021
    Vi skal beskytte de ældre og sårbare mod corona - sådan har det lydt gang på gang fra regering og sundhedsmyndigheder. Men gang på gang har det vist sig, at der har været store huller i indsatsen med at beskytte de ældre. Senest har det vist sig, at statsminister Mette Frederiksen ved flere lejligheder i januar på pressemøder har udtalt, at der nu skal laves lyntest på landets plejecentre, men samtidig har aktindsigter, DR har bedt om, vist, at embedsapparatet bag statsministeren opgav at få lyntest ud på plejecentre. Vi ser i dag på, hvorfor det har været så svært for regeringen at beskytte de ældre.
    På affaldsområdet handler det meste om håndtering og meget lidt om forebyggelse, Det skal der laves om på, siger to toneangivende organisationer, Dansk Industri og Danmarks Naturfredningsforening. De vil f.eks. sætte ind over for takeaway-emballage og sikre en grønnere brug af håndværkerfradraget.
    Masse-aflysninger. Masse-fyringer. Og økonomisk meget dårlige tider. Det er virkeligheden for Danmarks suverænt største lufthavn, Københavns Lufthavn, som har været i dyb krise, siden coronapandemien ramte os. Og selv om der formentlig ER udsigt til flere rejsende de kommende måneder, så sendte lufthavnen i dag endnu et rædselsregnskab på gaden.
    Karin Axelsson og Mathias Bay Lynggaard er værter. Birgitte Gadegaard er redaktør.
    www.dr.dk/orientering
    1 hr 51 min
  • Orientering: Kroatiske grænsevagter udøver systematisk tortur mod flygtninge og migranter - 17. maj 2021
    I næsten 9 ud af 10 tilfælde, hvor en grænsevagt i Kroatien sender en flygtning eller migrant tilbage til Bosnien - ved det, der hedder pushbacks - sker det med en eller anden form for tortur. Det er konklusionen i den årlige torturrapport, som i sidste uge blev offentliggjort af netværket Border Violence Monitoring Network. Og det viser, at brugen af tortur sker helt systematisk, fortæller netværkets talsmand, Simon Campbell, som Orientering har talt med.
    USA's udenrigsminister Antony Blinken er på sit besøg i Danmark på vej til møde i Arktisk Råd og Grønland. USA viser Grønland stor interesse, men vi skal have flere venner, siger grønlandsk sikkerhedspolitisk ekspert. På sit møde i København udtrykte Blinken også bekymring for udviklingen i konflikten mellem Israel og palæstinenserne i Israel og de besatte områder.
    Visse kræftpatienter udvikler ikke effektiv immunitet efter vaccination mod Covid-19. Vi spørger, om man ikke bør indkalde en masse kræftpatienter for at få tjekket om deres vaccination virker?
    Karin Axelsson og Mathias Bay Lynggaard er dagens værter, Birgitte Gadegaard er redaktør.
    www.dr.dk/orientering
    1 hr 51 min
  • Orientering Weekend - 15. maj 2021
    Ugens markante tendenser og begivenheder fra Orienteringsredaktionen.
    Orientering Weekend spejler ugen der gik med focus på internationale begivenheder og tendenser. Markante indslag fra Orienteringsredaktionen og et nyt blik på det, der sætter spor, skaber brud og peger fremad.
    55 min
  • Orientering: Vi æder os til dårligt helbred og påvirker klimaet negativt - 14. maj 2021
    Supersize menuer, ekstra store cafe latter, gigant kanelsnegle til priser, der er svære at sige nej til, giver overvægt og påvirker klimaet negativt. Derfor skal vi her til weekenden lære at downsize i stedet for at supersize.
    Konflikten mellem Hamas og Israel eskalerer. Nu ser det ud til, at Israel vil tage næste skridt: En landoffensiv i Gaza. Israel er teknologisk overlegne, men Hamas kan vinde på en landkrig. Jo flere civile tab i Palæstina, des mindre støtte får Israel i det internationale samfund. Militærforsker Peter Viggo Jakobsen giver en militær analyse af styrkeforholdet mellem Israel og Hamas. Og vi taler også med en danskpalæstinenser og en danskisraeler om den aktuelle konflikt.
    Har vi eller har vi ikke en prisboble i Danmark. Hvad er risikoen for at vi får den og er der aktuelt et behov for indgreb. Det ser vi på i dagens program.
    Mette Vibe Utzon og Mathias Bay Lynggaard er dagens værter. Birgitte Gadegaard er redaktør.
    www.dr.dk/orientering
    1 hr 51 min
  • Orientering: Aftalen "Børnene først" blev blødere end regeringens udspil - 12. maj 2021
    Det har været øverst på regeringens dagsorden helt siden statsminister Mette Frederiksen brugte størstedelen af sin første nytårstale i januar 2020 på det: Flere danske børn skal anbringes eller bortadopteres. I går eftermiddags kunne social- og ældreminister
    Astrid Krag så endelig fremlægge en bredt indgået aftale, aftalen 'Børnene Først': En noget blødere version end regeringens eget oprindelige udspil, med netop mere fokus på forebyggelse og mindre på tvang.
    Regeringen er på vej med lov om nyttejob til ikke vestlige indvandrere. Men nyttejob dur ikke, lyder kritikken fra kommunerne, som skal forvalte ordningen. Risikoen er, at man skaber en slags aktiveringsfabrikker. Vi taler med KL, med Fagforbundet 3F og med den socialdemokratiske beskæftigelsesordfører.
    Lige nu forhandler de to arvefjender USA og Iran bag lukkede døre om at genoplive den atom-aftale, som Trump trak USA ud af i 2018. Men forhandlingsvinduet er smalt og lukker sig hurtigt - der er snart valg i Iran. Vi ser nærmere på mulighederne for at forhindre Iran i at udvikle atomvåben - uden brug af militær magt.
    Mathias Bay Lynggaard og Søren Carlsen er dagens værter. Birgitte Gadegaard er redaktør.
    www.dr.dk/orientering
    1 hr 51 min
  • Orientering: København frygter corona-lukning - 11. maj 2021
    Mandag lukkede bydelen Tingbjerg i København pga. for mange coronasmittede. Men generelt stiger smittetrykket i København, og på rådhuset følger sundhedsborgmester Sisse Marie Welling dagligt smittetallene tæt. Vi taler med sundhedsborgmesteren, og spørger, om københavnerne er flittige nok til at lade sig teste.
    Udlændinges studiegæld til den danske stat stiger kraftigt. Og mange af udlændingene betaler ikke gælden tilbage, som de skal. Fra 2016 til 2020 er udlændinges samlede studiegæld til Danmark steget fra 2 til 4 milliarder kroner. En fjerdedel af gælden - knap en milliard kroner - er misligholdt - altså den er ikke blevet betalt, som den skulle. Og forsøg på at få hjælp fra Tyskland, Polen, England og andre lande, er slået fejl.
    I flere år har Danmark haft et grønt samarbejde med Sydkorea - særligt om havvind. Nu melder Sydkorea sig blandt de ambitiøse klimanationer med et mål om CO2-neutralitet i 2050 og en plan om at blive verdensførende i flydende havvindmøller. Hvordan vil de gøre og hvor dybt stikker forandringerne - i et land, der også stadigvæk bygger nye kulkraftværker?
    Karin Axelsson og Mathias Bay Lynggaard er dagens værter. Birgitte Gadegaard er redaktør.
    www.dr.dk/orientering
    1 hr 50 min

About Orientering

From the publisher's feed

Ugens markante tendenser og begivenheder fra Orienteringsredaktionen.