Orientering

Orientering

By DRNews
Download on the App Store

Orientering episodes

  • Orientering: Ministerbesøg i Rwanda vækker undren - 29. apr 2021
    I dag vendte to danske ministre hjem fra et flerdages besøg i det afrikanske land, Rwanda. Et besøg, som har været omgærdet med noget mystik, siden den danske offentlighed fik kendskab til det, fordi et billede af udlændinge og integrationsminister Mathias Tesfaye og udviklingsminister Flemming Møller Mortensen dukkede op på de sociale medier i Rwanda. Ingen repræsentanter fra regeringen har i dagene omkring besøget ville oplyse om besøgets formål, og derfor stod journalisterne klar i Københavns Lufthavn, da de to ministre igen satte fod på dansk jord. Orientering forsøger at blive klogere på besøget og regeringens ønske om at etablere modtagecentre uden for Europa for asylansøgere.
    Økonomien er på vej op af det sorte hul, den har været i det seneste corona-år. Men vi skal helt ind i 2022, før økonomien er fuldt genoprettet. Det fremgår af en dugfrisk prognose fra finansministeren, som vi ser nærmere på. Og så har bankerne i dag afvist at komme erhvervsminister Simon Kollerup i møde. Det sker, efter at Kollerup kaldte bankerne grådige i tirsdags og opfordrede dem til at stoppe med at udbrede negative renter til privatkunder. Vi ser også nærmere på opgøret, som i dag spidsede til.
    I dag er det også præcis 100 dage siden, Joe Biden officielt blev USAs præsident. Der er tradition for at evaluere amerikanske præsidenters første 100 dage - hvad er lykkedes - hvad er gået galt? Vi har en analyse af den åbenbart ikke så søvnige "Sleepy Joes" første 100 dage som præsident.
    Søren Carlsen og Mette Vibe Utzon er dagens værter, Tine Linde redigerer.
    www.dr.dk/orientering
    1 hr 51 min
  • Orientering: Regeringen fremlægger længe ventet klimaudspil for landbruget - 28. apr 2021
    Tidligere i dag - med bølgende grønne planter i baggrunden - fremlagde regeringen sin klimaplan for landbruget. Og i følge fødevareminister Rasmus Prehn skal der blandt andet satses på det, Danmark er bedst til. Udspillet er nemlig i den grad præget af teknologiske løsninger. Kritikere mener dog, at udspillet er for mange fugle på taget i forhold til i hånden, og at de løsninger, der lægges mest vægt på, kommer for sent. Orientering stiller skarpt på det længe ventede udspil, hvor vi skal høre parterne, baggrunden og det politiske bag.
    Corona har også meget med landbrug og natur at gøre. I følge en ny bog beskrives pandemien som "tamhedens pris". I bogen 'Karma Corona' beskriver Tor Nørretranders, hvordan vi mennesker og vores husdyr stort set har fortrængt de vilde dyr fra deres levesteder. Derfor er pandemien ingen tilfældighed, men snarere en forudsigelig katastrofe. Når pandemier rammer, er det naturen, der slår tilbage.
    Overtræder Danmark adskillige menneskerettighedskonventioner, når vi lader børn og kvinder blive i lejre i Syrien? Det kritiserer FN os for nu, men svaret er ikke så enkelt, siger en juraprofessor til Orientering. Men det er ikke kun FN, der presser den danske regering på udlændingeområdet. Der er også kritik fra over 30 Europaparlamentarikere, som for nylig protesterede over den danske regerings hjemsendelse af syrere. Også gymnasieelever og uddannelsesinstitutioner kritiserer regeringen for den politiske linje. Vi spørger, om de mange protester kan undgå at gøre indtryk på regeringen.
    Karen Hjulmand og Mette Vibe Utzon er dagens værter, Tine Linde redigerer.
    www.dr.dk/orientering
    1 hr 51 min
  • Orientering: FN advarer om største hungersnød i årtier - 27. apr 2021
    Coronapandemien betyder, at langt flere mennesker på verdensplan må gå sultne i seng. Faktisk advarer FN om, at verden står overfor den største hungersnød i årtier og at antallet af mennesker, der sulter, kan stige fra 135 millioner til 265 millioner inden årets udgang.
    Flere og flere private kunder skal betale for at have penge stående i banken - de rammes af det, man kalder negative renter. Senest har Danske Bank i går fortalt, at privatkunder med over 100.000 kroner i banken fra 1. juli skal betale renter for at have pengene stående på en konto i Danske Bank.
    Det har i dag fået erhvervsminister Simon Kollerup til at kalde bankerne for direkte grådige. Men er de det? Eller har bankerne i virkeligheden gode grunde til at kræve pengene?
    Folketinget har i dag ophævet immuniteten for Dansk Folkepartis næstformand, Morten Messerschmidt. Han skal dermed i retten, hvor han er anklaget for dokumentfalsk og misbrug af skatteborgernes penge for 100.000 kr.
    Men hvordan kan en sag som starter med millioner ende med en anklage for 100.000 kr.? Karin Axelsson og Mathias Bay Lynggaard er dagens værter, Tine Møller Sørensen redigerer.
    www.dr.dk/orientering
    1 hr 51 min
  • Orientering: Instrukskommissionen vil have embedsmænd draget til ansvar - 26. apr 2021
    Fem højtstående embedsmænd i henholdsvis Udlændingestyrelsen og Udlændinge- og Integrationsministeriet kan blive draget til ansvar i sagen om den ulovlige adskillelse af unge asylpar, fordi de tilsidesatte deres tjenstlige pligter. Det konkluderer Instrukskommissionen, der i dag kom med vurderingen af embedsmændenes rolle i sagen. En vurdering, der kan få betydning for embedsmænd alle steder i det offentlige.
    Regeringen og et bredt flertal ville forleden gøre noget godt for både husejerne og klimaet. De begyndte derfor at udbetale et 3-cifret millionbeløb fra statskassen til boligejere, der kunne få del i millionerne, hvis de for eksempel skiftede oliefyret ud med en klimavenlig varmepumpe.
    Men over 80.000 boligejere søgte om millionerne forgæves. Så først blev de sure. Og nu melder både virksomheder og et politisk parti sig i koret af kritikere, der mener, de mange millioner bliver udbetalt på et alt for tilfældigt og useriøst grundlag.
    Smittetallet i Indien er eksploderet siden begyndelsen af marts og har nået hidtil usete højder med 350.000 smittetilfælde og 2800 registrerede døde. Det presser landets sundhedsvæsen, der er tvunget til at sende patienter væk, fordi de mangler ilt og senge. Og mange frygter også, at mørketallet er langt højere, end de indiske myndigheder er i stand til at bekræfte.
    Karin Axelsson og Mathias Bay Lynggaard er dagens værter, Tine Møller Sørensen redigerer.
    www.dr.dk/orientering
    1 hr 51 min
  • Orientering Weekend - 24. apr 2021
    Der blev afholdt et virtuelt klimatopmøde i denne uge. USA's præsident Joe Biden var vært, og Kinas tilgang ved mødet vidnede om en ny begyndelse for samarbejdet mellem de to stormagter. For Kina er den store barriere landets magtfulde kulindustri, og selvom Kinas leder ikke havde nogen nye, store klimaløfter med til topmødet, så tegner det til, at USA og Kina kan komme til at samarbejde om klimapolitikken. Orientering Weekend får en analyse af Kinas klimaambitioner. 2050 skal der ingen rygere være. Det er i hvert fald målet i New Zealand. Efter årtier, hvor der har været fokus på at begrænse folks rygning, er det nu tid til at diskutere, hvordan landet bliver helt røgfrit, står der i planen fra landets sundhedsministerium. Allerede nu er rygning så godt som fjernet fra det offentlige rum. I hvert fald er det blevet så eksotisk - i nogle miljøer - at Jørgen Schousboe, som har boet i New Zealand i årtier, kan huske præcist, hvornår han sidst så en person med en cigaret.
    Vært: Brita Kvist.
    56 min
  • Orientering: Kan støttepartiernes bukser holde? - 23. apr 2021
    De kalder sig støttepartier - men i øjeblikket er der mere skæld ud end støtte til regeringen, når det handler om udlændingepolitik. Og selvom de tre støttepartier bl.a. er utilfredse med regeringens afvisning af at hjælpe mødre og børn i lejrene i Syrien hjem, kan de så overhovedet andet end at skælde ud og fortælle, at de er uenige?
    Vi får analyser af støttepartiernes muligheder og begrænsninger, og taler med partiernes bagland uden for Christiansborg.
    56.000 sygeplejersker er på vej i konflikt. 5.350 skal nedlægge arbejdet. Det sker pga. sygeplejerskernes nej til overenskomstforslag fra deres fagforening. Nu appellerer Dansk Sygeplejeråd til trepartsdrøftelser med målet at rykke sygeplejersker op i lønkæden. Men kan de få held til det?
    Præsident Joe Bidens stort anlagte virtuelle klimatopmøde fortsætter i dag. I går handlede det om nye og mere ambitøse mål for at løse klimakrisen, og USA gik selv forrest med næsten en fordobling af sit klimamål i 2030. I dag er en stribe statsledere blevet bedt om at tale om de mest lovende teknologier til at løse klimakrisen. Bl.a statsminister Mette Frederiksen.
    Karin Axelsson og Mathias Bay Lynggaard er dagens værter, Tine Møller Sørensen redigerer.
    www.dr.dk/orientering
    1 hr 51 min
  • Orientering: Er en ny amerikansk præsident nok til at vende klimakrisen? - 22. apr 2021
    USAs præsident Joe Biden er vært for et klimatopmøde, som skal speede processen op for at nå de mål, der er sat i Paris klimaaftalen. Sagen er nemlig, at corona har presset klimakrisen til side i mange lande. Det vil Biden rette op på, og derfor har han inviteret 40 statsledere til virtuelt topmøde med en opfordring til, at de fremlægger klimamål, der er mere ambitiøse end de hidtidige. Men er det nok til at forhindre en verdensomspændende klimakrise?
    Sygeplejerskerne har varslet konflikt, fordi de er utilfredse med deres løn. Det kan meget vel betyde, at der her, midt i coronakrisen, kommer til at mangle titusindvis af sygeplejersker på landets hospitaler, når varslet træder i kraft om mindre end en måned.
    EU-kommissionen præsenterede i går et udkast til regulering af kunstig intelligens. Kommissionen vil skabe klarhed over, hvad der er tilladt og ikke tilladt, når for eksempel virksomheder bruger data og algoritmer, men mange frygter et unødigt bureaukrati. Vi kigger på forslaget og på, hvorfor kunstig intelligens har så stort et økonomisk potentiale.
    Karin Axelsson og Mathias Bay Lynggaard er værter, Tine Møller Sørensen redigerer.
    www.dr.dk/orientering
    1 hr 55 min
  • Orientering: Danske regler om hjemsendelse er unikke - 21. apr 2021
    Danmark sender som det eneste land i verden flygtninge tilbage til Syrien. Det gør Danmark fordi, man ikke kigger på, om der er sket en varig forbedring af situationen i landet, men kun på om, der er en midlertidig forbedring. Vi spørger en jurist, hvorfor den forskel er så vigtigt. Og hvorfor dansk lovgivning er så speciel i international sammenhæng.
    Men det er langt fra alle herhjemme, der er enige i regeringens beslutning og der er i dag indkaldt til demonstration foran Christiansborg slotsplads.
    Genåbningen er over os, og vi må igen gå på bar og restaurant, på bibliotek og museum og mødes mere end 50 personer hvis man er udendørs. Forudsætningen mange steder er et coronapas og den evige følgesvend - engangsmundbindet. Dem bruger vi lige nu cirka 5 millioner af om dagen, men det tal kan ikke undgå at stige den kommende tid.
    Oppositionspolitikeren Aleksej Navalny er ifølge sine læger truet på livet - og det er hans netværk af repræsentanter over hele Rusland også. Om kort tid risikerer organisationen at blive kendt " ekstremistisk" af en domstol i Moskva, og så risikerer aktivisterne lange fængselsstraffe, hvis de fortsætter deres arbejde.
    Mette Vibe Utzon og Søren Carlsen er værter, Tine Møller Sørensen redigerer.
    www.dr.dk/orientering
    1 hr 50 min
  • Orientering: George Floyd retssag nærmer sig sin afslutning - 20. apr 2021
    Lige nu sidder en jury og drøfter, hvilken dom de skal afsige i en af de mest fulgte retssager i moderne amerikansk historie. De tolv personer i juryen er lukket inde på et hotelværelse i Minneapolis og må først komme ud, når de er blevet enige om, hvorvidt den hvide betjent Derek Chauvin, som anholdte den sorte amerikanske mand George Floyd, lagde ham i håndjern på ryggen og satte et knæ på hans hals, mens han bad for sit liv, er skyldig i mord? I USA opstod der i dage, uger og måneder efter drabet de største demonstrationer i landets historie, og mordet fik millioner af mennesker verden over til at gå på gaden og demonstrere mod racisme, diskrimination og politivold. Vi zoomer ind på selve retssagen i Orientering i dag.
    Bagmandspolitiets anklageskrift mod Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt handler ikke kun om misbrug af EU-penge. Morten Messerschmidt bliver også tiltalt for at have begået dokumentfalsk, kom det frem i går. Sagens hovedperson gæster programmet, og så ser vi på, hvad sagen kan få af betydning for Dansk Folkeparti.
    Og så er der gang i debatten på en lille ø midt i Limfjorden. Der er masser af marker på øen, og stort set lige meget hvor du er, kan du se vandet. Men det kan en motorvej meget muligt sætter en stopper for på den lille ø Egholm, som ligger blot tre minutters færgetur fra Aalborg. En motorvejsforbindelse over Egholm er nemlig en del en stor infrastrukturplan for Danmark, hvor der er afsat 106 milliarder kroner til nye infrastrukturprojekter. Et af de projekter er en tredje limfjordsforbindelse vest om Aalborg over øen Egholm. P1 Orientering har besøgt øen for at tale med beboerne om, hvordan de ser et fremtidigt motorvejsprojekt for sig, og vi tager debatten, om motorvejsplaner skal have lov at forstyrre freden på Egholm?
    Mette Vibe Utzon og Søren Carlsen, Tine Linde redigerer.
    www.dr.dk/orientering
    1 hr 50 min

About Orientering

From the publisher's feed

Ugens markante tendenser og begivenheder fra Orienteringsredaktionen.