Orientering

Orientering

By DRNews
Download on the App Store

Orientering episodes

  • Orientering: Klimarapport advarer om metangas - 10. aug 2021
    FN´s klimapanel advarer mod gassen metan, der ifølge den nyeste klimarapport er næsten lige så vigtig som drivhusgassen CO2. En af de store udledere af metan findes i verdens landbrugsproduktion, som står for næsten halvdelen af al den metan, vi udleder - nemlig koen.
    De smager godt. Sælger godt. Men skader klimaet, når de bøvser. Så hvad stiller landbruget op?
    Hoteller på stribe har igen fået travlt. Faktisk har de fået så travlt, at de har svært ved at finde de rengøringsfolk, de skal bruge. Forklaringen er ifølge en hoteldirektør, at danskerne tilsyneladende ikke har lyst til at at gøre rent på hotellerne længere. Men kan det virkelig passe, at danskere hellere vil være langtidsledige, end at skifte sengetøj på hotellerne?
    Vi taler både med en skuffet hoteldirektør og med fagforeningen 3F om, hvor arbejdskraften bliver af, når der endelig er brug for den.
    Enhedslisten brugte i dag sit sommergruppemøde på at true regeringen med, at det gode samarbejde snart slutter, hvis Socialdemokratiet ikke makker ret. Vi taler med partiets politiske ordfører Mai Villadsen om, hvad der vil få Enhedslisten til at vælte regeringen.
    Marianne Skovlund og Mathias Bay Lynggaard er dagens værter, Tine Møller Sørensen redigerer.
    www.dr.dk/orientering
    1 hr 50 min
  • Orientering: Kloden bliver stadigt og hurtigere varmere - 9. aug 2021
    Det er ekstremt usandsynligt, at verdens regeringer kan nå klimamålet om at begrænse temperaturstigningerne til halvanden grad. Det står klart, efter FN's klimapanel i dag offentlige gjorde sin sjette klimarapport. Kloden bliver varmere og vådere og der vil komme flere ekstreme hændelser a la dem vi ser lige nu, med oversvømmelser, brande og hedebølger. Og det er vores egen skyld, lyder det i dag fra FN's klimapanel.
    Her til eftermiddag har udenrigsminister Jeppe Kofod indkaldt samtlige af Folketingets partier til møde for at "drøfte tilgangen til afghanere, der har arbejdet for den danske stat". Mødet i dag kommer efter flere uger med stigende pres på regeringen for at hjælpe dem, der har hjulpet danskerne i Afghanistan, som eksempelvis tolke eller ambassadeansatte.
    I flere lande i Europa taler man nu om, at store dele af befolkningerne skal tilbydes et tredje stik med coronavaccine. Det kan betyde bedre beskyttelse mod Delta-varianten og det kan være en ekstra forsikring mod at vaccinerne skulle begynde at holde op med at virke. Hos Verdenssundhedsorganisationen, WHO, er man ikke vild med ideen om at gå i gang med boostervaccination i den rige del af verden - her mener man snarere, at man skal bruge ekstra doser til at sørge for at flere får første stik i resten af verden.
    Marianne Skovlund og Mathias Bay Lynggaard er dagens værter, Tine Møller Sørensen redigerer.
    www.dr.dk/orientering
    1 hr 51 min
  • Orientering Europa: Voldsom hedebølge i Sydeuropa skaber voldsomme brande - 8. aug 2021
    Sydeuropa er fortsat ramt af voldsomme naturbrande. Det er ikke usædvanligt, at denne tid af året byder på både hedebølger og brande. Men i Grækenland oplever man den længstvarende hedebølge siden 1980'erne og flere skovbrande end normalt. En dansker bosiddende i Nord-Athen, tæt på hvor en af brandene raserer, fortæller, hvordan det er.
    Den tyske valgkamp har indtil nu været præget af persondiskussioner, skandaler og en oversvømmelseskatastrofe. At få gang i mere valgkamp der handler om substans er op ad bakke.
    Vært: Brita Kvist
    www.dr.dk/orientering/orientering-europa
    56 min
  • Orientering Weekend: OL-rekorder bliver slået igen og igen - 7. aug 2021
    Ved dette års OL er der atter en gang blev slået adskillige rekorder. Men ligesom tidligere er der også opstået en diskussion om de teknologiske udviklingers påvirkning på atleternes ydeevne og sporten. Dette år handler det om en løbebane, tidligere har det handlet om badedragter og løbesko. Men hvad betyder det for sporten, at vi hele tiden kan forbedre udstyret? Og kan mennesker blive ved med at slå rekorder?
    På mandag åbner et nyt skoleår, og Corona bliver en del af en hverdag, som både elever, forældre og skole skal tumle. Det bringer uvægerligt dilemmaer med sig.
    Orientering Weekend spørger WHO, forældre og en ellers forsigtig Corona-ordfører om, hvad der venter, når børnene, som også er den mindst vaccinerede del af befolkningen, møder hinanden på mandag.
    Vært: Brita Kvist.
    56 min
  • Orientering: Kommune advarer mod at spare på de unge - 6. aug 2021
    Når tusindvis af ældre skal på Arne-pension, skal pengene blandt andet findes hos indsatsen for unge arbejdsløse i kommunerne. Og det vil få store konsekvenser for de unge, siger direktøren for beskæftigelse i Århus kommune.
    Klimaforskere advarer mod, at der er klare tegn på, at vi er ved at nå et af de kritiske vendepunkter i kampen mod global opvarmning. Nemlig, at Golfstrømmen kollapser, fordi vandstrømmene, der allerede har mistet fart, nu risikerer at lukke helt ned. En sådan begivenhed ville have katastrofale konsekvenser rundt om i verden, ved for eksempel alvorligt at forstyrre de regnskyl, som milliarder af mennesker er afhængige af for mad i Indien, Sydamerika og Vestafrika; kraftigere storme og lavere temperaturer i Europa; og øge vandstanden betragteligt ud for det østlige Nordamerika. Det ville også yderligere bringe Amazonas regnskov og Antarktis iskappe i fare.
    Efter fem uger med Orienterings sommertemaer er vi i dag nået til den sidste dag i det sidste tema, der i denne uge har handlet om arbejdsmarkedet i forandring. Derfor inviterer vi i hele anden time af programmet fire politikere ind til en snak om udfordringer, løsninger og visioner for arbejdsmarkedet
    Mathias Bay Lynggaard er dagens vært, Tine Møller Sørensen redigerer.
    www.dr.dk/orientering
    1 hr 51 min
  • Orientering: Har den danske model en fremtid? - 5. aug 2021
    Orienterings sommertema handler i denne uge om arbejdsmarkedet i forandring.
    I dag om den danske model og dens udfordringer: digitalisering - robotisering - globalisering, der alle er med til at skabe nye arbejdsformer. Spørgsmålet er, om Den Danske Model skabt i 1899 holder til den fremtid. Vi laver service-tjek i dagens program.
    Mandag kom der endnu en omgang hård kritik af den danske idé om asylbehandling i tredjelande. Denne gang kom det fra Den Afrikanske Union og siden har flere forskere udtalt, at det er en kæp i hjulet for den danske regerings planer. Men hvad siger en af arkitekterne bag forslaget om asylbehandling i tredjelande til kritikken og hele debatten?
    Finansieringen af Arne-pensionen skal ske ved effektiviseringer og besparelser hos jobcentrene. Det vil især ramme de unge arbejdsløse, og det møder kritik fra bl.a. Dansk Arbejdsgiverforening.
    Mathias Bay Lynggaard er dagens vært, Tine Møller Sørensen redigerer.
    www.dr.dk/orientering
    1 hr 51 min
  • Orientering: Er #MeToo lig med mere magt? - 4. aug 2021
    Kampen for ligestilling, mere i løn og fravær af sexchikane på arbejdet er emner, som alle bliver tvunget til at forholde sig til. I vores tema "arbejdsmarkedet i forandring", ser vi i dag på MeToo-bølgen på arbejdsmarkedet; sygeplejerskernes opgør med tjenestemandsreformen fra 1969 og på hvorvidt den danske kvinde anno 2021 rent faktisk har fået mere magt.
    Mandag udsendte Den Afrikanske Union - som har 53 medlemslande - en pressemeddelelse, hvor de fordømmer den lov, som Folketinget vedtog i juni, og som gør det juridisk muligt at oprette modtagecentre til dansk asylbehandling uden for EU. Socialdemokraternes udlændingeordfører Rasmus Stoklund kommer i studiet for at svare på kritikken.
    Pengene til Arnepensionen skal nu findes. Fagbevægelsens Hovedorganisation foreslår at deres arbejdsløse medlemmer kun skal gå til kontrol i A-kasserne. Dermed kan der spares over 250 millioner kroner vurderer FH.
    Men dem der har sværere ved at komme i arbejde - dem skal de kommunale jobcentre beholde. Vi taler med Fagbevægelsens hovedorganisation.
    Brita Kvist er dagens vært, Tine Møller Sørensen redigerer.
    www.dr.dk/orientering
    1 hr 51 min
  • Orientering: Den fjerde industrielle revolution og arbejdsmarkedet - 3. aug 2021
    Den Afrikanske Union fordømmer Danmarks idé om at behandle asylsager i tredjelande. De mener, at Danmark ikke lever op til sine internationale forpligtelser. Vi undersøger, hvad det går ud på.
    Endnu en patientforening stiller krav om at sundhedspersonale, der arbejder med sårbare skal vaccineres mod corona. Hidtil har det været anbefalet, men frivilligt. Vi taler med Alzheimerforeningen, der gerne vil gå et skridt længere for at stoppe den mere smitsomme delta-variant.
    Først lukkede havne, fabrikker og flytrafik på grund af corona, så lukkede et strandet containerskib Suez-kanalen og senest har oversvømmelser i Kina og Europa lukket mange vigtige vandveje. Det ændrer økonomiens infrastruktur og betyder prisstigninger for forbrugerne, er en vurdering vi ser nærmere på.
    Den fjerde industrielle bølge bliver den næste transformation af vores samfund. Udviklingen er i gang. Det betyder nye jobmuligheder for mange, men der er også tabere. Dagens tema ser nærmere på, hvordan den fjerde industrielle bølge vil udvikle sig i Danmark og dens konsekvenser for arbejdsmarkedet.
    Solveig Bjørnestad er vært, Orhan Gökcen redigerer.
    www.dr.dk/orientering
    1 hr 51 min
  • Orientering: Arbejdsmarkedet forandrer sig - 2. aug 2021
    I Orienterings sommertemaer, hvor vi hver uge ser på ét emne fra forskellige vinkler, tager vi i denne uge fat på et arbejdsmarked i forandring.
    I dag skal vi se på nye og til tider mere usikre måder at arbejde på. På de løst ansatte med høj frihed og lav tryghed.
    Gør udviklingen arbejdstagerne mere usikre og pressede eller tilbyder det tværtimod en række muligheder for at indfri sit potentiale og have mere at skulle have sagt?
    Talebans fremmarch i Afghanistan i kølvandet på, at USA og de allierede trækker sig ud, er i færd med at udløse en ny, voldsom bølge af flygtninge fra det krigstrætte land. Siden tilbagetrækningen begyndte i maj er mere end 30.000 afghanere flygtet ud af landet hver eneste uge. Og endnu flere er på flugt inden for landets grænser. FN og nødhjælpsorganisationer advarer mod en humanitær krise med millioner på flugt.
    De demonstrerer for at blive fri i Frankrig. Og i Tyskland, Italien, Grækenland, Australien, USA og mange andre lande. De demonstrerer ikke kun for at blive fri for corona-begrænsninger, men også for at blive fri fra vaccinerne. Og der er tilsyneladende mange, der helst vil være fri for at blive stukket, for vaccinationsprogrammerne taber fart i mange rige lande.
    Så hvad stiller Macron, Merkel, Biden og sundhedsmyndighederne op, når de efterhånden har mange flere vacciner på lager end frivillige arme at stikke dem i? Og er idéen om flokimmunitet mod covid-19 i vesten endegyldigt undermineret af for stor vaccinemodstand?
    Mathias Bay Lynggaard er dagens vært. Tine Møller Sørensen redigerer.
    www.dr.dk/orientering
    1 hr 51 min
  • Orientering Europa: Voldsomme protester over fransk Corona-politik lægger pres på Macron - 1. aug 2021
    I Frankrig har over hundrede tusinde været på gaden uge efter uge for at protestere mod Corona-restriktioner. Spørgsmålet er, om det ligefrem kan udvikle sig til et nyt oprør som det man så fra De Gule Veste.
    Og for præsident Macron er dilemmaet, om han skal sætte hårdt mod hårdt og køre på med sit politiske reformprogram, som blev bremset på grund af Corona.
    Over tre tusind polske dommere har skrevet under på et krav om, at Polen retter ind over for EU-domstolen. Domstolen vil have et politisk udpeget disciplinærkammer opløst. Dommerne løber en risiko for selv at blive straffet af disciplinærkammeret, men striden er helt afgørende, ikke alene for forholdet mellem EU og Polen men for EU's retstilstand i det hele taget, mener formanden for Dommerforeningen i Danmark Mikael Sjöberg.
    Vært: Brita Kvist,
    www.dr.dk/orientering/orientering-europa
    56 min

About Orientering

From the publisher's feed

Ugens markante tendenser og begivenheder fra Orienteringsredaktionen.