Orientering

Orientering

By DRNews
Download on the App Store

Orientering episodes

  • Orientering: Evakuering fra Afghanistan er svært - 20. aug 2021
    Tusindvis af mennesker er hjulpet ud af Kabul de seneste dage. Og de første evakuerede danskere er kommet hjem. Nu lyder meldingen at det er umuligt at få folk ud hvis ikke de kan komme ud i lufthavnen.
    En af de danskere der er flygtet fra Kabul er danske Berit, som blev fløjet ud af Kabul mandag aften. Nu er hun i Qatar og skal selv finde ud af, at komme hjem.
    For hver traumatiseret krigsveteran er der minimum 8 pårørende. En del af dem er at finde i netværket faktor8, hvor flere kvinder oplever, at deres mænd - krigsveteraner med post traumatisk stress - har det svært i de her dage, hvor der er meget fokus på Afghanistan og Talibans tilbagevenden. Men det er svært at få den hjælp de har brug for.
    Vaccinerne er mindre effektive over for delta-varianten af coronavirus. Det bekræfter et nyt studie fra Universitetet i Oxford og det nationale statistikcenter i Storbritannien. Andre studier fra blandt andet det amerikanske center for virusbekæmpelse - CDC, når frem til samme konklusion, og peger også i retning af, at vaccinerne virker dårligere for ældre mennesker. Studiet fra Oxford viser, at effektiviteten af vaccinerne falder efter tid. Nu vil Sundsstyrelsen i den kommende uge komme med retningslinjer for et tredje vaccinestik til de særligt udsatte.
    Marianne Skovlund og Mathias Bay Lynggaard er dagens værter, Tine Møller Sørensen redigerer.
    www.dr.dk/orientering
    1 hr 51 min
  • Orientering: De første afghanere ankommer til Danmark - 19. aug 2021
    Et fly med 84 personer landede i morges i Kastrup Lufthavn. Flyet havde lokalt ansatte tolke, der har arbejdet for Danmark og deres familier ombord. De skal i første omgang bo på asylcenteret Sandholm. Vi spørger hvilken fremtid der nu umiddelbart venter dem her.
    Men selvom evakueringen af vestlige statsborgere og afghanere, der har hjulpet vestlige lande, er godt i gang, er det langt fra en mulighed for det afghanske folk at flygte ud af landet. Derfor er det ikke flugten ud landet, men de internt fordrevne, der bekymrer FN mest lige nu Det fortæller UNHCR.
    Hoteller og rengøringsfirmaer søger forgæves efter folk der vil gøre rent. Sådan har det lydt her i programmet de sidste par uger. Men skyldes manglen på rengøringsfolk den lave løn eller at arbejdet er fysisk hårdt? Orientering er taget på hotel for at finde svarene.
    Brita Kvist og Mette Vibe Utzon er dagens værter, Tine Møller Sørensen redigerer.
    www.dr.dk/orientering
    1 hr 50 min
  • Orientering: Statsministeren holder pressemøde om situationen i Afghanistan - 18. aug 2021
    Orientering sender live fra dagens pressemøde med statsminister Mette Frederiksen, udenrigsminister Jeppe Kofod og forsvarsminister Trine Bramsen, og følger op med reaktioner og analyse.
    Med udsigten til at en eksklusion valgte Naser Khader at melde sig ud af de konservative.
    Det skete efter at Søren Pape Poulsen - på baggrund af den advokatundersøgelse, som de Konservative havde bestilt, efter at fem kvinder fortalte historier om seksuelt krænkende adfærd fra Naser Khader i professionelle sammenhænge - meldte ud, at Khader stod til at blive ekskluderet.
    De sociale boligområder er nogen af dem der er bagud i vaccinetilslutningen i hele landet.
    Mandag startede lokale pop-up vaccinationer i sociale boligområder i Københavns Kommune. Et tiltag kommunen har lavet sammen med akutberedskabet samt sundhedsstyrelsen.
    Mette Vibe Utzon og Mathias Bay Lynggaard er dagens værter, Tine Møller Sørensen redigerer.
    www.dr.dk/orientering
    1 hr 59 min
  • Orientering: Hvor efterlader den kaotiske situation i Afghanistan NATO-landene? - 17. aug 2021
    Sammenbruddet i Afghanistan så hurtigt efter NATO-styrkernes tilbagetrækning har sat gang i en debat om fornuften i den hurtige tilbagetrækning. NATOs udfordring er, at når USA trækker sig, er de andre lande nødt til at følge trop. Men er den totale afhængighed af USA holdbar i længden? Og bør præsident Bidens tale få de danske politikere til at vælge mellem at følge et USA, der ikke længere kan regnes med, eller gå andre veje? Og hvad med det danske bidrag på 400 millioner kroner, som vi hvert år giver til den afghanske befolkning?
    "Vi har alle - både regeringen, nyhedstjenesterne og det internationale samfund - taget fejl i denne sag", sådan siger Tysklands udenrigsminister Heiko Maas, og han er blot en af de politikere, som erkender, at man langtfra har forstået, hvordan situationen har udviklet sig i Afghanistan. Vi ser nærmere forsøget på at placere et ansvar for den fejlslagne håndtering af evakuering fra Afghanistan, som finder sted i disse dage over hele verden.
    Hvert år henviser læger omkring 80.000 patienter til gratis fysioterapi som et led i deres behandling for handicap eller sygdomme som Parkinson, sklerose, diabetes eller KOL. Men nu er der, blandt andet på grund af corona, så mange patienter, at der ikke er nok penge til at betale for dem alle. Så selv om lægen siger, at du kan få fysioterapibehandling, vil der i følge Danske Fysioterapeuter være et sted mellem 10 og 12.000 patienter, der alligevel ikke kan få behandling til vinter, fordi Kommunernes Landsforening har sat et maksimalt loft over, hvor mange penge der må bruges på fysioterapi til den her gruppe. Og det har konsekvenser. Parkinson patienter vil få det værre, sklerose patienter risikerer at miste førlighed. Lægerne er frustrerede, men nu vil et flertal uden om regeringen sikre, at alle får deres retmæssige behandling.
    Mette Vibe Utzon og Søren Carlsen er dagens værter, Tine Linde redigerer.
    www.dr.dk/orientering
    1 hr 51 min
  • Orientering: Situationen i Afghanistan udvikler sig dramatisk - 16. aug 2021
    Talibans fremmarch i Afghanistan har rystet det meste af verden, og i dag udspiller sig nogle meget kaotiske scener i lufthavnen i Kabul, hvor tusindvis af desperate afghanere forsøger at flygte. På sociale medier har man kunne se videoer af, hvordan folk forsøger kravle op på et amerikansk militærfly og nærmest klynge sig til siden af flyet for at "komme med" ud af landet. Fra samme lufthavn forsøger vestlige lande at kæmpe i mod tiden for at evakuere deres statsborgere og ansatte. Vi får seneste nyt fra Afghanistan, ligesom vi hører fra nogle af dem, der stadig befinder sig i landet, blandt andet en tolk, som lige nu gemmer sig for Taliban, mens håbet om hjælp fra de vestlige lande, han har tolket for, svinder time for time.
    For USAs præsident Biden er Talibans lynhurtige magtovertagelse i Afghanistan et slemt slag. Han har flere gange inden for de seneste måneder talt om, hvor meget styr der var på situationen, selvom USA trak sig ud, og han har forsvaret beslutningen. Nu bebrejder mange Biden for at have trukket sine styrker for hurtigt ud. Vi vender blikket mod USA og ser på de amerikanske reaktioner på Kabuls fald, men det er ikke bare USA og de vestlige allierede, der i årevis har forsøgt at få kontrol over Afghanistan. Det har Rusland også eller rettere det tidligere Sovjetunionen. Russerne invaderede Afghanistan tilbage i 1979 for at forhindre den daværende kommunistiske, afghanske regering i at falde. Men efter 10 år med hårde kampe mod de afghanske oprørsstyrker, Mujahedin, så trak Rusland sine tropper ud. Efter russernes tilbagetog fulgte 6-7 år med borgerkrig, indtil Taliban overtog magten i 1996. Så er vi næsten fremme ved Vestens indtog i landet, der nu også er slået fejl. Men hvorfor er det så svært for udefrakommende at skabe forandringer i Afghanistan? Det og meget mere handler dagens P1 Orientering om.
    Mette Vibe Utzon og Søren Carlsen er dagens værter, Tine Linde redigerer.
    www.dr.dk/orientering
    1 hr 51 min
  • Orientering Weekend: Det ændrer sig time for time i Afghanistan - 14. aug 2021
    Taleban vinder frem i Afghanistan time for time, og rykker tættere og tættere på hovedstaden. Hvad bliver konsekvenserne, når Taleban overtager landet? Fredag fik Dansk Folkepartis næstformand en betinget dom for dokumentfalsk og svindel med EU-midler. Den eneste vinder i den sag er partiets formand, Kristian Thulesen Dahl, siger en politisk analytiker.
    Vært: Mathias Bay Lynggaard.
    56 min
  • Orientering: Et sommergruppemøde i Skagen med konsekvenser - 13. aug 2021
    I dagens Orientering fokuserer vi på domsafsigelsen mod Morten Messerschmidt ved byretten i Lyngby. Her står Messerschmidt anklaget for svindel og dokumentfalsk for penge som MELD ansøgte om under foregivende af, at der skulle været et EU-møde i forbindelse med Dansk Folkepartis sommergruppemøde i Skagen i 2015. Vi får reaktioner fra retten i Lyngby, vi får en analyse, hvordan dom eller frifindelse stiller Messerschmidt - og så forsøger vi at få reaktioner fra det politiske bagland. Orientering er med hele vejen i Lyngby.
    Copenhagen World Pride er i gang i København. Vi spørger: Hvad er status for LGBT+ personer i Ungarn og Polen? Hvad kan World Pride begivenheden og demonstrationer gøre? Hvorfor er det et vigtigt budskab at sprede, også for Danmark og resten af EU/verden? Skal vi frygte lignende tilstande i Danmark? Debat i studiet.
    Vi skal også forbi situationen ved den amerikanske grænse mod Mexico. I går kunne de amerikanske grænsemyndigheder offentliggøre at antallet af illegale migranter, som har krydset grænsen i løbet af en måned, er det højeste i hele 21 år. Det var altså juli måned, som havde så mange migranter, at man skal helt tilbage til år 2000 for at finde noget tilsvarende. Vi får en rapport fra den amerikansk-mexicanske grænse om, hvad der foregår.
    Brita Kvist og Mathias Bay Lynggaard er værter - Erik Weir redigerer løjerne.
    www.dr.dk/orientering
    1 hr 51 min
  • Orientering: Afghanistan og tolkeaftalen - 12. aug 2021
    I går blev de politiske partier enige om en aftale, der sikrer, at mindst 45 nuværende og tidligere ansatte på den danske ambassade i Afghanistan kan blive evakueret til Danmark.
    De bliver alle tilbudt et midlertidigt ophold på to år og får mulighed for at tage deres ægtefælle med og børn under 18 år, som ikke er gift. Men hvorfor skulle det tage så lang tid at nå denne beslutning og er det tilstrækkeligt? Vi spørger eksperter og politikere og nogle af de afghanere, der er afhængige af den nye aftale.
    Venstre formand Jakob Ellemann-Jensen vil skære mærkbart i dagpengene til de nyudannede, som udgør knap hver fjerde dagpengemodtager. Til gengæld skal besparelsen på 1,7 miliarder kroner gå til klimaet. Vi spørger Jakob Ellemann-Jensen om det er en god ide, han har fået - og hvad siger eksperterne?
    Aldrig har der været så varmt på Sicilien som netop nu. Hele 48,8 grader er der blevet målt på den populære italienske ferieø i Middelhavet. Men hvad er grunden til, at det er gået så galt med temperaturerne ved Middelhavet i år. Vi giver en forklaring i dagens Orientering.
    Brita Kvist og Mathias Bay Lynggaard er værter - Erik Weir redigerer.
    www.dr.dk/orientering
    1 hr 51 min
  • Orientering: Kroniske patienter risikerer at undvære behandling - 11. aug 2021
    Kroniske patienter, bl.a. folk med Parkinson, sklerose og KOL risikerer at gå forgæves, når de skal til den gratis fysioterapi, de har fået anvist af egen læge. Der er nemlig alt for mange patienter henvist, i forhold til hvor mange penge der er afsat til den gratis fysioterapi. Det kan betyde, at patienterne må undvære behandlingen og det kan få store konsekvenser.
    Rundt omkring i Europa ser vi mere og mere ekstremt vejr, bare for at tage et par eksempler har vi den seneste tid set skovbrande i Grækenland, Californien og Tyrkiet og store oversvømmelser i dele af Tyskland.
    Og i følge rapporten fra FN's klimapanel, IPCC, der udkom i mandags kan vi regne med mere af samme skuffe.
    Også Danmark kan regne med mere ekstremt vejr i fremtiden, særligt regn og stormflod. Men hvordan sikrer vi os at det ikke får store konsekvenser?
    I Afghanistan fortsætter Taliban sin fremmarch efter de internationale styrker har forladt landet. I går aftes erobrede den islamistiske bevægelse endnu en provinshovedstad og kontrollerer nu 65 procent af landet. Og intet tyder på at Taliban vil stoppe her.
    Brita Kvist og Marianne Skovlund er dagens værter, Tine Møller Sørensen redigerer.
    www.dr.dk/orientering
    1 hr 51 min

About Orientering

From the publisher's feed

Ugens markante tendenser og begivenheder fra Orienteringsredaktionen.