Orientering

Orientering

By DRNews
Download on the App Store

Orientering episodes

  • Orientering: Det norske valg kan blive skæbnevalg for Kristeligt Folkeparti - 9. sep 2021
    Nordmændene går til stemmeurnerne på mandag og det kan blive et skæbnevalg for Kristeligt Folkeparti, der tidligere har haft ministerposter og sågar statsministerposten. Partiet ligger lige omkring spærregrænsen forud for valget. Vi får en analyse af partiets situation i dagens udsendelse.
    "Arbejdspligt", "uddannelsessnobberi" og "det skal ikke nødvendigvis være lystbetonet at gå på arbejde". Alle de her ord og vendinger har vi på det seneste hørt fra regeringens ministre - eksempelvis i forbindelse med det seneste udspil om arbejdsudbud. Vi ser nærmere på de ord og vendinger ministrene bruger og hvem de gerne vil ramme med deres retorik sammen med en ekspert.
    Fra i morgen bliver corona ikke længere betragtet som en kritisk sygdom. Men vi kan forvente at se ind i et efterår, hvor mange af de sygdomme og virusser, der blev trængt i baggrunden under coronaen, vil dukke op igen, vurderer en ekspert.
    Thomas Tjaerandsen og Kirstine Dons Christensen er dagens værter. Mark Steffensen er redaktør.
    www.dr.dk/orientering
    1 hr 51 min
  • Orientering: Tesfaye: Særligt flere kvinder med indvandrerbaggrund skal op og på arbejde - 8. sep 2021
    Særligt flere kvinder med indvandrerbaggrund skal op om morgenen og i arbejde. Det skal ske gennem en nytteindsats og 37-timers arbejdspligt. Sådan lød det fra udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye på endnu et pressemøde om regeringens reformudspil "Danmark kan mere". Ifølge Mattias Tesfaye viser statistikken, at kun knap fire ud af ti indvandrerkvinder med oprindelse i Mellemøsten og Nordafrika var i beskæftigelse i 2019. Vi spørger, hvor meget nytteindsatsen nytter, når det gælder om at få indvandrerkvinderne i arbejde.
    Det var den ene langskæggede, hardcore taleban-veteran efter den anden, der blev nævnt, da talebans talsmand offentliggjorde navnene på talebans kommende regering i Afghanistan - ingen kvinder, ingen etnisk diversitet og flere ministre, der er eftersøgt af FBI for terror. Hvordan vil FN og andre internationale fora håndtere det? Vi spørger en ekspert.
    Tre kvinder og deres seks børn landede mandag aften i Sverige efter at være blevet udvist af det kurdiske selvstyre. Hvad ved man om kvinderne, som den svenske regering ellers har holdt fast i, at den ikke ville hente hjem, men den beslutning ændrede udvisningen på. Vi taler med en forsker, der har særligt fokus på netop de kvinder.
    Mette Vibe Utzon og Mathias Bay Lynggaard er dagens værter. Birgitte Gadegaard er redaktør.
    www.dr.dk/Orientering
    1 hr 55 min
  • Orientering: Reformudspil - Lavere dagpenge skal få fire ud af ti ledige nyuddannede i job - 7. sep 2021
    Regeringen præsenterede i formiddag et reformudspil kaldet "Danmark kan mere". Udspillet er blevet pænt modtaget blandt arbejdsmarkedets parter - fagbevægelsen er dog ærgerlig over, at regeringen vil sænke dagpengesatsen for de nyuddannede ledige med 4000 om måneden. Meget af dagens Orientering kommer til at handle om reformudspillet.
    I Brasilien frygter mange nu et statskup, i dag er der massive demonstrationer både for Brasiliens præsident Jair Bolsonaro og i hele landet. Hans tilhængere opfordrer til at vælte landets demokratiske institutioner. Det vækker minder hos mange om Donald Trump-tilhængeres storm af den amerikanske kongres i januar i Washington DC.
    Som det første land i verden har den lille, mellemamerikanske stat El Salvador fra i dag indført Bitcoin som officielt betalingsmiddel. Det er nu muligt at betale skat, afvikle gæld eller købe varer med den digitale kryptovaluta - men indbyggerne i landet er skeptiske. Vi ser nærmere på sagen.
    Mette Vibe Utzon og Søren Carlsen er dagens værter. Birgitte Gadegaard er redaktør.
    www.dr.dk/orientering
    1 hr 51 min
  • Orientering: Nødvendig infrastruktur eller ødelæggende for værdifuld natur - 6. sep 2021
    Danmark kan blive bundet endnu tættere sammen med en Kattegatforbindelse, der kan skære rejsetiden mellem Aarhus og hovedstaden ned til knap 70 minutter. Tilhængerne taler om en kombineret højhastighedstog- og bilforbindelse med indbyggede klimafordele, mens modstanderne ser nogle af Danmarks mest naturskønne områder bliver asfalteret og fyldt med larmende biler.
    Tåregas, peberspray og slag i hovedet med en pistol. Sådan har det udviklet sig, når kvinder de seneste dage har demonstreret for deres rettigheder i afghanske byer, lyder det fra øjenvidner og lokale medier. Vi får i dagens Orientering en rapport om kvinderne i Afghanistan.
    Tyskland holder valg den 26. september. Og Orientering er taget på valgkampturne i det nordlige Tyskland, i dag for at møde kandidaten for det danske mindretals parti. Det har ikke været repræsenteret i Forbundsdagen i mere end 50 år, og der skal flere end de dansksindedes stemmer til
    for at komme ind, - men hvorfor skal andre stemme på ham, spørger vi?
    Marianne Skovlund og Søren Carlsen er dagens værter. Birgitte Gadegaard er redaktør.
    www.dr.dk/orientering
    1 hr 51 min
  • Orientering Weekend: Texas har nu USA's strammeste abortlovgivning - 4. sep 2021
    Et fosters hjertelyd afgør nu, om man kan få en abort eller ej i den amerikanske delstat Texas, også selvom graviditeten er en konsekvens af incest eller voldtægt. Et flertal i den amerikanske højesteret har ikke villet modsætte sig den nye lov. Få forklaringen på Højesterets nye juridiske tilgang i Orientering Weekend og hør hvorfor Texas går så langt for at begrænse retten til abort.
    Rusland beskylder Google og Apple for at blande sig i det russiske parlamentsvalg og truer med bøder, hvis ikke virksomhederne fjerner en app, der vil hjælpe vælgerne til at stemme på partiet Forenet Ruslands stærkeste konkurrenter. Presset stiller virksomhederne i et vanskeligt dilemma.
    Hør også om serbisk vaccine-turisme. Nu har serberne så meget vaccine tilovers, at man kan trave lige ind og få sin vaccination. Men det største problem er mangel på tillid til myndighederne. Vi får en rapport fra Beograd.
    Vært: Brita Kvist.
    56 min
  • Orientering: Taliban danner regering i Afghanistan - 3. sep 2021
    Taliban er ved at danne den regering, der fremover skal styre Afghanistan. Øverst vil der være en religiøs ledelse, en slags "Vogternes Råd", som vi kender det fra Iran - og så vil der være en daglig ledelse med ministre og embedsfolk. Vi ser nærmere på hovedpersonerne i den nye ledelse.
    Toppen af Dansk Folkeparti skændes nu offentligt. Det sker, efter at Martin Henriksen i en video har blotlagt interne uenigheder om linjen i udlændingepolitikken. Den er for slap, mener Martin Henriksen, men udlændingepolitikken skal Henriksen ikke stille spørgsmål til, mener Søren Espersen, som er tidligere mangeårig næstformand i partiet.
    Knap fem milliarder kroner. Så meget skal kommunerne samlet spare på budgetterne næste år. Den besked har landets borgmestre fået i går. Borgmestrene mener til gengæld, at de havde fået et løfte fra daværende indenrigsminister Astrid Krag om, at den såkaldte serviceramme ville blive hævet.
    Mette Vibe Utzon og Mathias Bay Lynggaard er dagens værter. Birgitte Gadegaard redigerer.
    www.dr.dk/orientering
    1 hr 51 min
  • Orientering: Kritisk infrastruktur under cyberangreb - 2. sep 2021
    Over de seneste uger har der været flere cyberangreb på infrastrukturen - herunder energiforsyningen. I fredags var det så Kalundborg Forsyning på Sjælland, der blev ramt, og i dag fortæller direktøren til os, hvad der skete. Vi ser i dag nærmere på, om energiforsyningen er godt nok sikret mod cyberangreb fra kriminelle.
    Lande som Pakistan og Iran i Afghanistans umiddelbare nærområde er blevet tilbudt milliarder for at tage sig af og holde på de mange flygtninge, der forlader det nu Taliban-kontrollerede land i de her måneder. Men spørgsmålet er, om nærområdet vil tage imod flygtningene.
    I dag begyndte rigsretssagen mod tidligere integrationsminister Inger Støjberg. Vi lytter med og får en analyse af den første retsdag.
    Marianne Skovlund og Mette Vibe Utzon er dagens værter. Birgitte Gadegaard er redaktør.
    www.dr.dk/orientering
    1 hr 49 min
  • Orientering: Forgiftede Korsør-borgere overvejer erstatningssag - 1. sep 2021
    Den ulykkelige sag om 187 børn og voksne i Korsør, der uforvarende har spist kød fra kvæg, der var forgiftet med det kræftfremkaldende flourstof PFOS, er på vej ind i en ny fase. Mens erstatningssager overvejes, klynger mange af de ramte borgere sig til håbet om, at et nyt forskningsprojekt vil blive et gennembrud for at få giften hurtigere ud af kroppen.
    Krigen i Afghanistan er slut, nu skal Taliban danne regering og styre landet - og dét er en helt anden opgave. En opgave, der ikke bliver nemmere af, at Taliban langtfra er en homogen gruppe eller en velsmurt organisation.
    Kampen om penge til handicapområdet fortsætter. Først kom der krads kritik af kommunernes forvaltning af handicaponrådet. Så forhandlede KL og regeringen en økonomiaftale for næste års økonomi på plads lige før sommerferien, som ikke gav flere penge til handicapområdet. Og nu siger KLs formand, Jacob Bundsgaard, at han sætter sin lid til, at støttepartierne (SF + EL) får flere penge til området på finansloven.
    Marianne Skovlund og Mathias bay Lynggaard er dagens værter. Birgitte Gadegaard er redaktør.
    www.dr.dk/orientering
    1 hr 51 min
  • Orientering: Mangel på arbejdskraft, på trods af 100.000 ledige - 31. aug 2021
    Virksomhederne mangler arbejdskraft og kan ikke få nok hænder, uanset om de skal bruge en tømrer eller en rengøringsassistent. Samtidig går over 100.000 ledige i Danmark. Det er et stort problem, lyder det fra både virksomheder, fagbevægelse - og nu også beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard, som vil indkalde til trepartsforhandlinger for at løse problemet. Vi undersøger i dag, hvor gode chancer vi har for at få de ledige i arbejde.
    45.000 unge står uden tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarkedet, lyder det fra regeringen, men hvem er de egentlig og er de allesammen i stand til at varetage et job eller uddannelse?
    Talibans magtovertagelse har fået mange, mange tusinde afghanere til at flygte ud af landet de seneste dage.
    Ingen ved hvor de vil tage hen, men er der noget de europæiske lande ikke ønsker sig, så er det at de bevæger sig i retning af EU's grænser. Derfor holder de europæiske indenrigs- og justitsministre lige nu et ekstraordinært ministerrådsmøde. Her skal de diskutere hvordan, man kan forhindre en gentagelse af flygtningekrisen i 2015, men samtidig hjælpe de mange tusinde afghanske flygtninge.
    Mette Vibe Utzon og Søren Carlsen er dagens værter, Tine Møller Sørensen redigerer.
    www.dr.dk/orientering
    1 hr 51 min

About Orientering

From the publisher's feed

Ugens markante tendenser og begivenheder fra Orienteringsredaktionen.