Pansergeneralen
Download on the App Store

Pansergeneralen episodes

  • Thomas Rathsack

    Sæson 2, afsnit 7. Thomas Rathsack har arbejdet som jægersoldat i mange år og har bl.a. været udsendt til Afghanistan og Irak. Hans besøg hos Pansergeneralen drejer sig dog om hans erfaring som medieperson, hvor han både har skrevet bøger og medvirket i adskillige TV-programmer. Særligt hans første bog Jæger – i krig med eliten vakte stor opmærksomhed i offentligheden, hvor Forsvaret forsøgte at lægge forbud mod bogen med den begrundelse, at den indeholdt fortrolige oplysninger. Bogen og den efterfølgende sag kastede dermed Rathsack ind som hovedperson i en bredt omtalt mediesag, der bl.a. førte til, at forsvarschef Tim Sloth Jørgensen måtte trække sig.

    Bliv medlem: https://r8dio.dk/bliv-medlem/

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    57 min
  • Grønland - med Christian Schultz-Lorentzen

    Sæson 2, afsnit 1. I sæsonens første afsnit medvirker Christian Schultz-Lorentzen, der har beskæftiget sig med journalistik i Grønland i mere end 25 år. Han er blandt de danske journalister, der har størst kendskab til grønlandske forhold, samt pressens medier og vilkår i Grønland. Han var chefredaktør for det grønlandske medie AG, samt direktør for mediehuset Sermitsiaq.AG. Jørgen Ejbøl taler med Lorentzen om pressens rolle og vilkår i Grønland – herunder både styrkerne ved den nære, lokalt forankrede dækning og de udfordringer, som små miljøer og politiske spændinger kan medføre. Programmet bevæger sig også ind i det komplekse forhold mellem Danmark og Grønland og den historiske bagage, der fortsat præger relationen i dag. Og så er programmet i høj grad præget af den amerikanske interesse i Grønland, selvfølgelig særligt aktuelt under Donald Trump, og diskussionen kredser om, hvordan forholdet mellem USA, Grønland og Danmark har udviklet sig gennem årene – frem til den geopolitiske situation, vi står i nu.

    Bliv medlem: https://r8dio.dk/bliv-medlem/

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    58 min
  • Poul Madsen

    Afsnit 1.

    Emnet for dette program og de kommende udsendelser er: Har de trykte medier og aviser en fremtid – også digitalt?
    For at belyse og besvare dette spørgsmål har Pansergeneralen, Jørgen Ejbøl, inviteret den tidligere chefredaktør for Ekstra Bladet, Poul Madsen, i studiet.
    Han har – ligesom Pansergeneralen selv – en lang mediekarriere bag sig, og de har blandt andet arbejdet sammen i JP/Politikens Hus, hvor Ejbøl var bestyrelsesformand.

    Bliv medlem: https://r8dio.dk/bliv-medlem/

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    1 hr 1 min

About Pansergeneralen

From the publisher's feed

Pansergeneralen er programmet, hvor Jørgen Ejbøl hver uge inviterer en markant aktør fra medie- og presseverdenen i studiet til en samtale om de historier, spørgsmål og temaer, der præger mediebilledet netop nu. Pansergeneralen sætter spørgsmålstegn ved mediernes tilstand, fremgang og nedgang og undersøger – sammen med ugens udvalgte gæst – hvor den journalistiske slagmark bevæger sig hen, samt hvor den kommer fra.