Parnasset

Parnasset

By DRArts
Download on the App Store

Parnasset episodes

  • Er 'tidsånden' bare en selskabsleg?
    Tidsåndens tegn hjælper os med at forstå, hvordan samfundets tektoniske plader forskyder sig. Men tidsånden består også af konstant omskiftelige griller og mikrotrends, som kulturjournalister jager hovedløst. Eller hvad?
    I dagens afsnit diskuterer tegneseriekunstner Thomas Thorhauge, teaterinstruktør Tue Biering og forfatter og kritiker Amalie Langballe, om vi skal gå op i, hvorfor de unge siger '6-7', hvad årets farve er - og hvad Labubu-dukken er udtryk for. Eller om vi i stedet for at observere, skulle sætte os selv mere på spil eller tage livtag med de helt store dagsordener.
    Og så giver de tre socialrealistiske, kristne og dystre filmkunstneriske anbefalinger til den snobbede lytter, som gerne vil komme i julestemning, men hader romantiske snekomedier og Wham!
    Vært: Karen Secher
    Gæster: Tegneseriekunstner Thomas Thorhauge, forfatter og kritiker Amalie Langballe og teaterinstruktør Tue Biering
    Producer: Katrine Hornstrup Yde
    Med i redaktionen: Caroline Wichmann Dons
    Redaktør: Lasse Lauridsen
    Brugt musik: 'Der er noget i luften' af Poul Bundgaard fra 1986
    Anbefalede værker:
    Kunstudstillingen 'Når vi døde vågner' på kunsthallen Gammel Strand
    Bogen 'Girl on Girl' af Sophie Gilbert
    Tegneserien 'Obelix & Co. Aps' af René Goscinny og Albert Uderzo
    Send ris, ros og brevkassespørgsmål til: [email protected]
    45 min
  • Hvordan vinder man en magtkamp?
    Hvad stiller kulturlivets mest toneangivende aktører op med magtkampe? I anledning af kommunalvalgets realityshow af følelsesladede og kyniske magtspil giver musiker Annika Aakjær, filminstruktør Zinnini Elkington og manuskriptforfatter Ingeborg Topsøe deres bud på, hvad magt er - i deres egne brancher og generelt.
    Hvordan tilkæmper man sig den? Hvorfor er det ikke nødvendigvis genialt at vinde suverænt over sin modstander? Kan man vinde en magtkamp over nogen, der slet ikke ved, at der udspiller sig sådan en? Og hvordan stiller du et spørgsmål, så du altid får din vilje?
    Hør også hvorfor det kan være smart at starte i menighedsrådet, hvis du gerne vil nå magtens tinde en dag...
    Vært: Karen Secher
    Gæster: Musiker Annika Aakjær, filminstruktør Zinnini Elkington og manuskriptforfatter Ingeborg Topsøe
    Producer: Katrine Hornstrup Yde
    I redaktionen: Caroline Wichmann Dons
    Redaktør: Lasse Lauridsen
    Send ris, ros og brevkassespørgsmål til: [email protected]
    Lydklip fra:
    Spillefilmen 'American Psycho' af Mary Harron (2001)
    Tv-serien 'Arvingerne', sæson 2, afsnit 3 (2015)
    Spillefilmen 'The Apprentice' af Ali Abbasi (2024)
    44 min
  • Hvem er skønhedsprivilegeret i landet her?
    Det er fedt at være smuk - i kulturbranchen, når man skal finde en mage, eller når der skal bestilles bord på en restaurant. I ugens Parnasset endevender sanger Anne Dorte Michelsen, forfatter Kim Fupz Aakeson og teaterinstruktør Katrine Wiedemann spørgsmålet om, hvorvidt skønhed spiller en rolle i deres kunstneriske universer.
    Hvorfor tror Kim Fupz, han havde fået større succes, hvis han havde været - endnu - smukkere? Hvad opdagede Anne Dorte Michelsen, da hun første gang begyndte at date en "grim" mand? Og hvordan har Katrine Wiedemanns højde og skønhed påvirket hendes rolle som instruktør?
    Vært: Karen Secher.
    Gæster: Kim Fupz Aakeson, forfatter.
    Anne Dorte Michelsen, musiker, radiovært og forfatter.
    Katrine Wiedemann, forfatter, teater-, opera- og filminstruktør.
    Producer: Katrine Hornstrup Yde.
    I redaktionen: Caroline Wichmann Dons.
    Redaktør: Lasse Lauridsen.
    Send ris, ros og brevkassespørgsmål til: [email protected]
    Lydklip fra:
    Giselinde Kuipers i tv-programserien 'Skønhedens magt', DR2
    Kristina Stoltz i podcasten 'Den Levende', Politiken, 14. november 2025
    Mads Meier Jäger i Radioavisen 17.11.24
    Børnebogen 'Verdens Grimmeste Pige' af Kim Fupz Aakeson, 1989
    British Home Entertainment, 'Uncle Vanya', 1963, Shakespeare Network på Youtube
    Jesper Dammeyer i P1 Morgen 16.11.25
    Sangen 'Kogeplade' af Katinka, 2025
    Anbefalede værker:
    Venus fra Willendorf, 25000-20000 f.Kr.
    Teaterstykket 'Onkel Vanya' af Anton Tjekhov, 1897
    45 min
  • AI kan ikke slå os ihjel...? Vel?
    Hvad synes forfatter Felix Thorsen Katzenelson om CHAT GPTs plotforslag til hans næste roman? Hvilket løfte giver teaterinstruktør Liv Helm sig selv, efter at vi har ladet en kunstig intelligens skrive en kronik for hende? Og udskifter forlagschef Line Miller snart sine ansatte med en Forlags Bot? Fra Bogforum diskuterer ugens Parnasset, om AI mon kommer til at slå litteraturen og kreativiteten ihjel - eller om den snarere kan give forfatterne superkræfter.
    Og så hjælper de tre bogfolk en lytter, der skriver ekstremt hårdt til sin chatbot og ikke kan mærke, om det er sundt eller ej.
    Vært: Karen Secher
    Gæster: Forfatter og kulturjournalist Felix Katzenelson, forfatter og teaterinstruktør Liv Helm, forlagsdirektør Line Miller
    Producer: Katrine Hornstrup Yde
    Reporter: Caroline Wichmann Dons
    Redaktør: Lasse Lauridsen
    Anbefalinger:
    Den græske komedie 'Lysistrate' af Aristofanes (411 f.Kr)
    Romanen 'Dead and alive' af Zadie Smith (2025)
    Filmen 'Ex Machina' af Alex Garland (2015)
    Bogen 'Kreativitet'/'The Artist's Way' af Julia Cameron (1992)
    Podcasten 'New Models'
    Bogen 'Underskud' af Emma Holten
    Send ris, ros og brevkassespørgsmål til: [email protected]
    44 min
  • Danmark set fra tourbussen
    Hvad ved turnerende kunstnere om Danmark, som vi andre ikke ved? Og findes det fjendske forhold mellem land og by egentlig i andet end politikernes retorik? Det endevender forfatter Christian Mørk, sanger Signe Svendsen og komiker Michael Schøt i dagens udsendelse, hvor de på skuldrene af det forestående kommunalvalg taler om sammenhængskraft, fælles humor, generationskløfter og musikkens evne til at introducere ungdommen til den anden ende af landet.
    Og så vejleder de en lytter, hvis ven stjæler fra supermarkedet og kalder det "venstreorienteret". Hvad gør man, hvis man ikke vil moralisere?
    Vært: Karen Secher
    Gæster: Forfatter Christian Mørk, sanger Signe Svendsen og komiker Michael Schøt
    Producer: Katrine Hornstrup Yde
    Reporter: Caroline Wichmann Dons
    Redaktør: Lasse Lauridsen
    Nævnte værker:
    'Mojn når vi komme (Mojn når vi gæ)' af Rikke Thomsen
    'Randers station' af TV2
    42 min
  • Om at gøre indtryk - og sætte aftryk
    I dagens Parnasset taler tre markante kulturpersonligheder om de mennesker, der fik kompasnålen til at flytte sig. Billedkunstner Julie Nord, filminstruktør Mathias Broe og historiker og museumsdirektør Ulla Tofte deler fortællinger om de personer, der påvirkede deres tankestrømme og hvordan man selv kan blive et forbillede for andre.
    Handler et forbillede om tilfældigheder eller skæbne? Er et mentor-mentee-forhold et møde mellem to sjæle - eller en magtbalance forklædt som omsorg? Og gider unge overhovedet lytte til de ældre - eller finder vi vores forbilleder helt andre steder, i kunsten, på nettet eller i venskaberne?
    De tre vender også den meget omtalte sag om Simona Vencko Tayannas digtsamling, som forfatteren selv har anerkendt er plagieret fra en gammel raptekst.
    Vært: Karen Secher
    Gæster: Billedkunstner Julie Nord, filminstruktør Mathias Broe og historiker samt direktør for Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot, Ulla Tofte.
    Producer: Jesper Dein
    I redaktionen: Tim Aaslet
    Redaktør: Lasse Lauridsen
    Send ris, ros og brevkassespørgsmål til: [email protected]
    44 min
  • Hvem vil have sex med en 15-årig?
    Kan du huske første gang, du blev seksualiseret? I dagens afsnit taler tre tidligere 15-årige, musiker og komponist Katrine Muff, dramatiker Sofie Diemer og forfatter Kristina Stoltz om, hvad voksne mænd ser i unge piger, og hvordan det blik på ungdom sætter sig i selvforståelsen.
    Handler lysten til de unge om kultur eller biologi eller magt? Har smukke unge mænd mere agens i verden end unge smukke kvinder? Og burde man omdøbe Danmarks Radios Pigekor til... ungkvindekoret?
    De tre kommer også med meget konkrete råd til en fortvivlet lytter, der ikke kan tale Gaza med sin hustru, uden at stemningen bliver fortvivlende dårlig.
    Vært: Karen Secher
    Gæster: Forfatter og dramatiker Sofie Diemer, musiker og komponist Katrine Muff og forfatter Kristina Stoltz
    Producer: Katrine Hornstrup Yde
    Reporter: Magnus Møller
    Redaktør: Lasse Lauridsen
    Der spilles klip fra:
    Sangen 'Hit Me Baby (One More Time)' af Britney Spears, 1999
    Filmen 'Raw' af Julia Ducournau, 2016
    Sangen 'It's Oh So Quiet' af Bjørk, 1995
    Sangen 'Den danske sang' med Aksel Schøitz, skrevet af Kai Hoffman, 1924
    Send ris, ros og brevkassespørgsmål til: [email protected]
    45 min
  • Parnasset fikser din vinterdepression
    Nu bliver morgenerne mørke og eftermiddagene grå. Og mens mange danskere lider af vinternedture, går musiker Benjamin Koppel, filminstruktør Jesper Dalgaard og den mørkerædde litteraturkritiker Lars Bukdahl i gruppemørketerapi. Her snakker de om nisser, Nordbrandt og Mahler, hvordan kulturen har besunget vinter og gråvejr - og hvilken kunst der bedst kan lindre lysets fravær.
    Desuden hjælper de en lytter, hvis mand ønsker at skille sig af med dele af hendes meget omfattende bogsamling - og farvekoordinere de øvrige.
    Gæster: Musiker Benjamin Koppel, dokumentarfilminstruktør Jesper Dalgaard og litteraturkritiker Lars Bukdahl
    Vært: Karen Secher
    Producer: Katrine Hornstrup Yde
    Tilrettelæggelse: Katrine Hornstrup Yde, Louise Reumert Daugaard og Magnus Møller
    Redaktør: Lasse Lauridsen
    Brugt musik:
    Gustav Mahler: 'Ich bin der Welt abhanden gekommen' (1901)
    Danny Kaye: 'Knock on Wood' (1954)
    Lydklip:
    Radiomontagen 'Vinterbilleder' af Stephen Schwartz (2002).
    Interview med Johan Eklöf af Hudson Library & Historical Society på YouTube (2023)
    Oplæsninger:
    Henrik Nordbrandts tekst 'Eneboer' + Frank Jægers digt 'Det løvfald, som vi kom så alt for nær'
    Send ris, ros og brevkassespørgsmål til: [email protected]
    45 min
  • Skal Parnasset opføre sig ordentligt?
    Dårlig opførsel er et sprængfarligt emne i skoledebatten, men kan den sociale forstyrrelse også være lærerig og befriende? Og hvad stiller man op med den i kunsten?
    Forfatter Emma Rosenzweig, filmmand Peter Aalbæk og Marie Laurberg, museumsdirektør for Copenhagen Contemporary, deler ud af deres refleksioner som forældre, kulturaktører og kunstelskere.
    For kunsten er fri, men på en dyr filmproduktion går man i march, kunstbranchen er fuld af vigtige sociale koder, og på museerne opfinder man nye blide måder at adfærdsregulere publikum på.
    Og så giver de absolut skudsikre råd til, hvordan man får sine unger til at sidde artigt stille i biografen og i balletten.
    Vært: Karen Secher
    Gæster: Kunstner og forfatter Emma Rosenzweig, filmmand Peter Aalbæk og museumsdirektør for Copenhagen Contemporary, Marie Laurberg
    Producer: Katrine Hornstrup Yde
    Redaktør: Lasse Lauridsen
    Lydklip fra:
    Filmen 'Under the Influence' af John Cassavetes, 1974
    Radioprogrammet 'P1 Debat', 2025
    Radioprogrammet K-Live, 2024
    Send ris, ros og spørgsmål til: [email protected]
    45 min
  • Har kriserne ædt small talk?
    Er vi i denne alvorstid også havnet i en small talk-krise? Mestrer eller orker vi ikke længere de hyggesamtaler, der knytter bånd med fremmede og gør livet og kommende svære samtaler lidt lettere? Det tager Gyldendal-redaktør Simon Pasternak, digter og dramatiker Elias Sadaq og forfatter Anne-Cathrine Reibnitsky en big talk om. Og så leder de efter de store linjer og samtidsromaner i et nyhedsbombardement af en samtid.
    Desuden er der stor småsnak i kultureliten, når en lytter søger råd til indretning af en mellemgang i hendes nye lejlighed.
    Vært: Karen Secher
    Gæster: Gyldendal-redaktør Simon Pasternak, digter og dramatiker Elias Sadaq og forfatter Anne-Cathrine Reibnitsky
    Producer: Katrine Hornstrup Yde
    Redaktør: Lasse Lauridsen
    45 min

About Parnasset

From the publisher's feed

Når de taler, bliver der lyttet. Når de udkommer, bliver de omtalt og anmeldt. De påvirker os med deres beslutninger og deres kunst; de flytter på vores opfattelser. Men vi beder dem sjældent om at…