
Sign up to save your podcasts
Or


Lun sjælevarmer
Da jeg stod op i dag, havde jeg det som om jeg var ved at blive syg. Det kan man måske høre på min stemme i dagens episode af podcasten. Det betyder dog at jeg laver Sjælevarmeren i dag, som en forlængelse af den krydret æblemost vi lavede i går. For så har jeg noget at lune mig på.
Den originale version af denne, var med alkohol, men da jeg skulle skrive den ind i min bog, Mocktails, som er alkoholfrie cocktails, så ændrede jeg lidt på den. Og faktisk fortrækker jeg den, som den er nu. Den har masser af smag og kan alt den den skal kunne, også uden alkohollen.
Har man nogle med om bordet, der skal køre hjem eller unge sjæle, der ikke er gamle nok til alkohol, er den oplagt som en erstatning for en gløgg.
Se opskrifterne på
andrespangenabulsi.com
Sjælevarmermost
Tilbage i 2022 lavede jeg her på bloggen en opskrift på en sjælevarmer. En krydderet æblemost med calvados. Den opskrift kan du finde på min blog: www.andrespangenabulsi.com.
Da jeg senere skulle skrive min bog, Mocktails, ville jeg lade mig inspirere af denne opskrift, men den skulle være uden alkohol.
Den har jeg taget frem igen, da den passer virkeligt godt til december måned. Her kan man nemlig slippe afsted med at kalde det for en alkoholfri gløgg. Når først der kommer godt med krydderier i og den bliver serveret med flødeskum og det hele, så glemmer man helt at den originalt skulle have lidt Calvados. Det kan man stadig, men ærligt talt behøver den det ikke.
Opskriften er fra min bog, Mocktails.
Julegave indkøb hos Emmers
Helsingør gemmer på mange rigtig gode butikker. Midt på Stengade, som er hovedhandelsgaden her i byen, finder du Emmers. Den har ligget her mange år, og er en ren slikbutik for os der elsker at stå i køkkenet.
Her finder du kvalitet, og det er, når det kommer til køkkenudstyr ret bæredygtigt, for det holder typisk i mange flere år, end de billige alternativer. Butikken er derfor oplagt til at finde en gave i.
For nogle år siden fik jeg selv en jernpande. Den har jeg været ret glad for derhjemme, og det er noget Emmers har i alle størrelser.
Syltede tranebær
Her inden jul kan du sagtens nå at sylte tranebær til juleanden. Altså ærligt talt spiser vi dem året rundt til forkosten, salaten og hvad vi ellers finder på.
Det jeg specielt elsker ved denne, er at når bærrene er brugt op, så kan man koge lagen ind til en sirup, som er lidt som det reducerede balsamico man kan købe i supermarkedet. Det er bare bedre!
Opskriften stammer fra min bog, På glas og flasker som kan købes i min shop.
2. December er over os!
December er tiden for krydrede smage og varme drikke og med min ingefærsirup, får du den perfekte ingrediens til at give dine juleforberedelser et løft. Siruppen, udkom første gang i min bagebog Eventyrlige kager, og blev senere arbejdet videre med i min bog, Mocktails. Den er fantastisk enkel at lave og uundværlig i den kolde tid. Den giver en skarp og varm smag af ingefær, der giver dybde i dine mocktails. Og så kunne den sagtens bruges i julesmåkagerne.
Denne sirup er hovedingrediensen i min alkoholfri version af en Dark ‘n Stormy, nemlig Dark ‘n Windy, som du kan finde i min bog “Mocktails. Her giver ingefærsiruppen drinken det klassiske varme kick, der normalt kommer fra mørk rom og ginger beer, men her i en alkoholfri version. Dark ‘n Windy er perfekt til en hyggelig decemberaften, hvor man ønsker at nyde en drink, der både smager af vinter og af krydret ingefær, men uden alkoholen.
Foruden mocktails er denne sirup som sagt også perfekt i julebagværk.
Se opskrifterne på www.andrespangenabulsi.com
Så er det 1. Dec i dag!
Har du gang i juleforberedelserne allerede, eller venter du? Et par ting du kan gå igang med allerede nu, og som du måske har ingredienserne til allerede, er årets julesnaps, gløgg ekstrakten og romrosinerne. Julesnapsen og ekstrakten er fra min bog, På glas og flasker. Som kan købes lige her på siden eller hvor du ellers køber dine bøger.
Du kan se min opskrift på en god julesnaps og de andre lækre sager jeg snakker om her på:
www.andrespangenabulsi.com
Velkommen til min 24-episoders julekalender-podcast!
December er lige om hjørnet, og jeg har glædet mig til at dele noget helt særligt med jer – en julekalender-podcast! I år vil jeg guide jer igennem en hyggelig og stressfri juleforberedelse, hvor mad og drikke er i centrum. Hver dag kommer der en ny episode “låge” i podcasten. Hver episode har gode råd og tips, så du kommer godt igang med julen.
Mange af opskrifterne kommer fra mine bøger. Jeg har valgt dem ud, som egner sig særligt godt i denne tid. Og i forbindelse med det, har jeg gode rabatter på mine bøger, på www.andrespangenabulsi.com.
Jeg kommer til at dække alt fra de bedste opskrifter på klassiske julesmåkager og ideer til juledrinks til julefrokosten. Eller hvad med noget man sylter før tid, så man ikke står det med hele lige op til jul. Og hvis der kommer en vegetar til juleaften, hvad gør vi så?
Hver episode har en opskrift med, som du kan finde her på bloggen. Og måske kommer der også en gæst med, som giver deres juletips og opskrifter.
Tanken bag denne podcast-julekalender er at få dig ud i køkkenet, et par gange mere end du havde forventet, og hvis det sker, så er målet nået.
God fornøjelse
Liv Teilmann (Linseliv) er debuterende forfatter til bogen, Bælgfrugter for begyndere. Jeg havde fornøjelsen af en kort snak om bogen, på årets Bogforum i Bella Centeret, hvor vi snakkede kort om bogen. I dag mødtes vi under lidt roligere forhold til en dybere snak om hendes bog.
Liv er professionsbachelor i ernæring og sundhed og holder kurser flere gange ugenligt.
Med en anbefaling på at spise 100 g kogte bælgfrugter om dagen, skal der inspiration til. Det er der rigeligt af i hendes bog. Vi kommer rundt om de tre hoved måltider, plus snacks, spreads og dips, brød og over i det søde køkken.
Der er ikke den store tradition i Danmark for at spise bælgfrugter, men det vil Liv lave om på. Det sker blandt andet gennem kurser, og nu også i en helt ny opskriftbog.
Bogen byder både på nyskabende opskrifter, men også opskrifter, hvor børnene kan være med. Så familien stille og roligt kan blive skubbet igang med en ny og sundere kost.
Oplev Liv’s opskriftunivers og oplysninger om hendes kurser på www.linseliv.dk
(bog udlånt af Muusmann forlag)
Siden 2016 har jeg været på Bogforum i Bellacenteret i København, til årets største bog begivenhed.
Det er altid fantastisk at se, hvor mange der kommer. I år var særligt vildt, da der var udsolgt om lørdagen.
Der har været utroligt mange forbi det forlag jeg er tilknyttet for at møde mig, og jeg fik da også tid til selv at gå et par runder.
Særligt snakkede jeg med Liv, som var på Bogforum med hendes debutbog "Bælgfrugter for begyndere", og Maria, som er min redaktør.
Det kan du høre i denne episode af Passion for mad
Undskyld for den dårlige lyd. Der er utroligt meget larm på bogforum :)
Vi skal til at igang med den næste portion episoder, og i forbindelse med det har podcasten fået nyt navn.
Den går fra "kogebøge" til "Passion for mad" Og det er der en helt enkel grund til. Lyt med, og glæd til til de kommende episoder.
From the publisher's feed