Pilestræde

I Vesten hænger vi fast i et selvbillede, som er længere og længere væk fra det billede, resten af verden har af os. 

Sådan lyder det fra Ulrik Vestergaard Knudsen, som har en lang karriere i Statsministeriet og Udenrigsministeriet på CV’et - og som nuværende vicegeneralsekretær i OECD lever af at trykke hænder med statsledere over hele kloden. 

Når han besøger lande med økonomisk vækst i Asien og Afrika, er det ofte det samme budskab, han får med hjem i bagagen: Vesten har i årtier ageret arrogant og hyklerisk - og derfor er disse lande i højere grad tilbøjelige til at handle med autokratier som Kina og Rusland. Derfor er der brug for, at europæiske - såvel som amerikanske - ledere skifter kurs. Hurtigt.

Så hvordan undgår vi, at det bliver Vesten mod resten? Og hvad er konsekvenserne ved at fortsætte, som vi hidtil har gjort? 

Gæst: Ulrik Vestergaard Knudsen, vicegeneralsekretær i OECD, forhenværende departementschef i Udenrigsministeriet. 

Vært: Kaare Svejstrup

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Rasmus Stoklund har fået nok. 

Nok af kriminelle udlændinge, der ikke kan udvises fra Danmark, fordi nogle dommere i Strasbourg siger, at det bryder med konventionen.

Nok af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som ifølge ham i stigende grad bryder med sit eget fundament, når den agerer som  »aktivistisk lovgiver«. 

Derfor vil Rasmus Stoklund nu inspirere til et opgør med domstolen. Og i sin nye bog  »Ingen over domstolen« har han en løsning: Hvis menneskerettighedsdomstolen ikke vil tillade Danmark at udvise en kriminel udlænding, bør et flertal i Folketinget kort og godt modsætte sig domstolens beslutning. 

Men hvis dén løsning er så oplagt, hvorfor har Rasmus Stoklund aldrig selv taget initiativ til den, mens han har siddet i Folketinget?

Gæst: Rasmus Stoklund, medlem af Folketinget for Socialdemokratiet.

Vært: Kaare Svejstrup. 

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Siden maj har Erhvervsstyrelsen kulegravet Jyllands-Postens fond - den ene af de to ejerfonde, der står bag Danmarks største private medievirksomhed JP/Politikens Hus. Undersøgelsen kom i kølvandet på historier om millionbonusser, ulovlige fyringer og skødesløst bestyrelsesarbejde.

I sidste uge udtalte Erhvervsstyrelsen så alvorlig kritik af fondens bestyrelse, der har brudt loven i mindst syv forhold. Og pilen peger især på den - nu tidligere - formand for fonden, Jørgen Ejbøl, også kendt som Pansergeneralen. 

Hvordan kunne det lade sig gøre i Danmarks største medievirksomhed?  

Gæst: Lasse Friis, journalist på Berlingske Business 

Vært: Kaare Svejstrup 

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Der er ingen vej uden om store danske parker med CO₂-støvsugere, mener førende danske forskere. Og de kan komme hurtigere, end vi aner. Men fangst af drivhusgassen direkte fra luften kræver enorme mængder strøm. Helt op til halvdelen af vores nuværende elproduktion. Her er historien om maskinen, der skal redde verden.

Læs artiklen her

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Den tyske skov skjuler en rædsel, som blev 39 danskeres skæbne, og da den 12-årige Emilie talte her, kaldte hun tårerne frem. Hvilket ansvar har Tysklands rigeste familie for rædslerne?

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Flere medier beretter, at en ny version af Elon Musks ai-chatbot kan generere billeder, som dens konkurrent ChatGPT ellers ville blokere.

Læs artiklen her

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Siden april har der ifølge justitsminister Peter Hummelgaard været mindst 25 episoder, hvor svenske “børnesoldater” er blevet hyret til at begå kriminalitet i Danmark. Ifølge de danske myndigheder bliver de rekrutteret via hemmelige grupper på sociale medier, hvor de - af anonyme bagmænd - bliver lovet flere hundrede tusinde kroner for at likvidere nogen her i Danmark. 

Berlingske har fået adgang til en af de grupper. 

Hvem er det, der bestiller lejemord i Danmark - og hvorfor? Og hvem er de unge mennesker, der er villige til at tage hertil fra Sverige for at begå mord og risikere en fremtid bag tremmer?

8. august blev en 42-årig, tilfældigt forbipasserende kvinde ramt af skud på Nørrebro. Gør politiet det rigtige for at få situationen under kontrol?

Gæst: Jens Anton Bjørnager, undersøgende journalist på Berlingske. 

Vært: Kaare Svejstrup.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Aldrig i landets 248 år lange historie har USA haft én eneste kvindelig præsident. 

Og står det til Demokraternes præsidentkandidat, Kamala Harris, og en - i meningsmålingerne - stigende gruppe vælgere, er det på tide at bryde med dét mønster. 

Samtidig spørger amerikanerne sig selv, om de - efter 45 mandlige præsidenter - er klar til en kvinde i Det Hvide Hus. Noget tyder på, at svaret er “ja”. Ifølge et nyligt forskningsprojekt har kvindelige kandidater ligefrem en fordel over mænd.

Er Kamala Harris’ køn nok til at slå Donald Trump? Eller vil Republikanerne lykkes med at tegne et billede af en radikalt venstreorienteret kandidat, som vil køre økonomien i sænk? 

Gæst: Frederik Hjorth, lektor i statskundskab på Københavns Universitet

Vært: Kaare Svejstrup

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Da ukrainske kampvogne i starten af august rullede over den russiske grænse, forbi soldaternes forladte kaffeborde og ind i Kursk-regionen, var rollerne i Ukrainekrigen med ét byttet om.

Pludselig var det Rusland, der blev invaderet. Russiske byer, der blev ramt af missiler og invaderet af kampvogne. Russere, der måtte flygte mellem sønderskudte bygninger og udbrændte biler.

Zelenskyj har sat dagsordenen. Men hvad vil det ændre i krigen?

Gæst: Emil Rottbøll, Ruslandskorrespondent, Berlingske 

Vært: Kaare Svejstrup 

See omnystudio.com/listener for privacy information.

De kommende generationer er færdige med at finde sig i hvad som helst på arbejdsmarkedet. Slut med unødigt lange arbejdsdage. Slut med ufleksible mødetider. Og slut med arbejdsdage, der partout skal foregå på kontoret. 

Sådan lyder det fra den tidligere SFU-landsformand, 22-årige Alexander Blavnsfeldt, som i et debatindlæg i Berlingske understreger, at hans egen generation, Generation Z, står i en position, hvor de i langt højere grad kan stille krav til deres kommende arbejdsgivere. 

Selv arbejder Alexander Blavnsfeldt 30-timer om ugen og har hvert år tre såkaldte “superflexdage” - en ordning, hvor han kan vælge at blive hjemme fra arbejde, uden at være syg. 

Hvorfor mener han, at Generation Z kan stille flere krav til deres kommende chefer? Og kan Alexander også tale for de unge mennesker, som ikke har et skrivebordsarbejde?

Gæst: Alexander Blavnsfeldt, forhenværende landsformand i SF Ungdom

Vært: Kaare Svejstsrup 

See omnystudio.com/listener for privacy information.