
Sign up to save your podcasts
Or


Based on Podcast App listening data
Margrethe Vestager kom til EU som en superstjerne. Franskmændene elskede virkelighedens Birgitte Nyborg. Men nu er stjernen falmet. Vestagers tid i EU rinder ud og i fredags blev hun forbigået til posten som chef for den Europæiske Investeringsbank.
Solveig Gram Jensen har fulgt hendes op-og nedtur. Og lytter du til ende kommer der en lille nyhed om Lars Løkkes ambitioner om en EU-toppost.
Gæst: Solveig Gram Jensen, indtil for nylig Berlingskes Europa-korrespondent
Vært: Kaare Svejstrup.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Justitsministeren er bekymret »for det billede, der på baggrund af en række konkrete sager den seneste tid er blevet tegnet af kulturen og adfærden i dansk politi.« Hvad med direktøren for den myndighed, der behandler klager over politibetjentes adfærd: Er hun bekymret?
Hvorfor er det kun cirka fem procent af de indbragte klager, der ender med kritik af politiet? Bidrager det til at skabe tillid til politiet og politiklagemyndigheden?
Gæst: Charlotte Storgaard, direktør i Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP).
Vært: Kaare Svejstrup.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Simon Kruse stod på Uafhængighedspladsen i Kyiv i 2014, da ukrainerne vendte Rusland ryggen og rakte ud mod Vesten. Her så han demonstranter dø - i den mest bogstavelige forstand - for EU og ønsket om at blive en del af unionen.
Efter ti års kamp for at vriste sig fri af russernes jerngreb, dør ukrainerne stadig for drømmen om uafhængighed og en fremtid i Vesten. Og på torsdag skal EUs regeringschefer beslutte det næste skridt i forhold til Ukraine. Vil de tage imod ukrainernes udstrakte hånd?
Gæst: Simon Kruse, Berlingskes sikkerhedspolitiske korrespondent, tidligere korrespondent i Rusland og Ukraine.
Vært: Kaare Svejstrup.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Kampen om Carlsbergs Baltika-bryggerier har udviklet sig til et mareridt for øl-giganten. I juli erklærede Putin, at staten tog kontrol over Carlsbergs russiske forretning. Ledelsen blev smidt ud og erstattet af en Putin-venlig oligark.
Men mareridtet var tilsyneladende kun lige begyndt. For i går, onsdag, foreslog den nye direktør nemlig en nationalisering af bryggerierne.
Det gik galt, fordi Carlsberg glemte den vigtigste regel i Rusland. Det fortæller Berlingske Ruslandskorrespondent, Emil Rottbøll, i dagens afsnit af Pilestræde.
Vært: Kaare Svejstrup.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Den netop indgåede trepartsaftale om et lønløft til udvalgte grupper af offentligt ansatte, er et perfekt eksempel på, hvorfor den danske model er en myte. Ove Kaj Pedersen forklarer hvorfor - og hvordan myten opstod.
Gæst: Ove Kaj Pedersen, professor emeritus, forfatter til »Konkurrencestaten« og nu »Myten om den danske model«.
Vært: Kaare Svejstrup.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
De sidste 20 år har antropologen Sine Plambech fulgt sexarbejdere på det globale sexmarked. Fattige kvinder fra Østen og Afrika finder en vej til Danmark - ud af elendigheden - via deres underliv. Nu har hun skrevet en bog, hvor hun detaljeret fortæller nogle af kvindernes historier. I dagens afsnit af Pilestræde fortæller hun om industrien og en af de kvinder, som er blevet hendes ven.
Plambech skriver, at migrant-sexarbejderne har masser at byde på. Ja, hun mener endda, at de kunne hjælpe med at løse manglen på arbejdskraft i Danmark. Synes hun, at vi skal gøre det nemmere for kvinder fra det globale syd at komme hertil og arbejde?
Gæst: Sine Plambech, antropolog, seniorforsker på DIIS.
Vært: Kaare Svejstrup.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Vi har i vores “oplevelsessamfund” for meget fokus på vores subjektive opfattelser og følelser og for lidt fokus på virkeligheden, som den er. Det mener Svend Brinkmann, og det har han skrevet en bog om.
Men hvad er det egentlig for et samfund, der skal træde i stedet? Skal vi droppe vores fokus på seksuelt krænkedes oplevelser? Hvad med MeToo-bevægelsen, hvor kvinder delte deres oplevelser med sexisme?
Gæst: Svend Brinkmann, psykologiprofessor, forfatter og radiovært.
Vært: Kaare Svejstrup.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
De danske medier er i krise. Mediehus efter mediehus landet over – både lokale, regionale og nationale – er midt i eller har gennemført betydelige sparerunder i det forgangne år. Medarbejdere er blevet fyret, stillinger nedlagt, funktioner udliciteret.
Og tendensen er ikke bare dansk: Verden over afskediger aviser og magasiner journalister i ét væk.
Hvad skyldes avisernes krise? Og hvordan ser fremtiden ud?
Gæst: Søren Schulz Jørgensen, mediekommentator og docent hos Danmarks Medie- Journalisthøjskole.
Vært: Michael Alsen.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
I ørkenbyen Dubai vil regeringschefer, forskere, lobbyister og diplomater for 28. gang siden 1995 samles for at diskutere udledningen af CO2-gas, temperaturstigninger og udfasningen af fossile brændstoffer.
Som optakt til klimatopmødet COP28 har en ny FN-rapport slået fast, at kloden er på vej mod en temperaturstigning på næsten tre grader – stik imod tidligere ambitioner og aftaler.
Så hvad nytter de her klimatopmøder i det hele taget? Og er der overhovedet en knag at hænge sin håbefulde hat på?
Gæst: Lars Henrik Aagaard, videnskabsjournalist på Berlingske.
Vært: Michael Alsen.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Finansloven plejer normalt at være den helt store politiske stridsplads, hvor der rigtigt bliver skubbet med spidse politiske albuer. Men sådan skulle det ikke gå i år - Finansloven 2024 er en historisk bred aftale, hvor 11 ud af Folketingets 12 partier er med i aftalen.
Tyder det på en ligegyldig og uambitiøs finanslov, eller har finansminister Nicolai Wammen endelig fået begravet de økonomiske stridsøkser med et samarbejdende folkestyre?
Gæst: Thomas Bernt, Erhvervsredaktør på Berlingske
Vært: Michael Alsen.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
From the publisher's feed
Berlingskes nyhedspodcast. Siden 1765 har avisen holdt til i Pilestræde, så lyden af Pilestræde er lyden af Berlingske. Værterne interviewer og udfordrer Berlingskes egne profiler og journalister,…
Ranked by our users in the last 21 days

33 Listeners

28 Listeners

17 Listeners

5 Listeners

31 Listeners

95 Listeners

20 Listeners

19 Listeners

39 Listeners

4 Listeners

4 Listeners

5 Listeners

7 Listeners

16 Listeners

1 Listeners