Pitten

Pitten

Download on the App Store

Pitten episodes

  • Bbybites
    Bbybites (Martha Maj Hauptmann) er aktuel med singlen ‘Take Me Hard’, og selvom hendes tilgængelige singler stikker i mange retninger sonisk, er det lyrikken og storytelling om kærligheden i dens mange afskygninger som er kernen i projektet. Med sin fyldige vokal og stærke attitude kan man ikke andet end at blive revet med, når man ser hende live.

    Martha var også med i Vegas Udvalgte 2020 og spillede her juni i år en udsolgt Hotel Cecil koncert. I efteråret venter der et travl koncertsæson med både en SPOT Festival gig og en mini turné.

    I denne episode skal vi tale om hendes band konstellation til live gigs, hvad paryk og linedanser kjole kan gøre for hende, og selvfølgelig hvordan det er endelig at kunne spille foran et stående publikum.
    39 min
  • Helena Gao
    På en af juni 2021s varmeste dage besøger Pitten Helena Gaos propfyldte Byhaven koncert.

    Helena har siden sidste efterår været et velkendt opvarmningsact for blandt andre Dopha, Blaue Blume og CHINAH, og det er også til de to sidstenævnte artisters koncerter, at Pittens vært, Aleksandra, er faldet for hende.

    Med en kaotisk og overophedet lydprøve med hjælpende hænder fra Dopha, GENTS og sin agent Josefine Winding formår Helena at klæde sig på til koncertaftenen, hvor hun sammen med band (Carlo Janusz Becker og Astrid Emilie) skal performe spritnyt materiale, men også optræde med hendes seneste EP, Extended Adolescence.

    I denne episode kommer Helena til at dele hemmeligheden om, hvordan man bliver et så godt et opvarmnings act, og hvorledes nedsmeltning af hendes udstyr kan forbedre hende som liveartist.
    39 min
  • BATHSHEBA
    BATHSHEBA er aktuel med den super personlige EP 'As of Right Now’, som berører særligt hendes vanskelige opvækst, og hun har netop udgivet Fighting For Your Love musikvideoen, der sætter fokus på mistrivsel i hjemmet.

    Vi er på Voxhall i Aarhus for at skabe et koncertportræt af upcoming talentet Bathsheba og hendes koncert i forbindelse med bookingselskabet United Stage Danmarks showcase koncerter.

    I denne episode skal Bathsheba og jeg tale om de svære stunder i studiet med EPens tilblivelse, hvorfor hun er så åben om sin fortid, og om hun skal have et sønderjysk kagebord til sin første headliner koncert på Vega til efteråret.
    39 min
  • SV Festival 2021: Astrid Engberg
    Et nærvær og bandkemi som man sjældent oplever live er omdrejningspunktet for denne episode af Pitten.

    Det er blevet tid til at skabe et koncertportræt af Astrid Engberg i forbindelse med SV Festival koncerten i Sydhavnen på venuet Dansepavillionen.

    Astrid skaber, det hun selv kalder for “jazz-beat-groove-new-soul” og er derudover også DJ, producer og har et radioprogram på Balamii. Bandcamp kårede hendes 2020 album, Tulpa, som et af 2020s bedste, og når man sætter det på er det soleklart, hvorfor de er kommet med den udmelding.

    I denne episode skal vi snakke om hijacking af Astrids koncert, hvor stor en pladenørd hun er, og hvordan hun er nået frem til konstellationen af sit nuværende band.
    42 min
  • Smerz
    En dobbeltkoncert i Store Vega er omdrejningspunktet for, hvad vi skal tale om i dag, når den norske producerduo Smerz (Henriette Sandberg Motzfeldt og Catharina Stoltenberg) hopper i Pitten.

    Det var meningen, at vi skulle optage program gennem hele deres koncertdag, men da en lydprøve trak ud, så besluttede vi at mødes dagen efter ved Vegas Ideal Bar for at gennemgå dagen og de mange følelser.

    Den norske producerduoes liveset ups har de sidste mange år været præget af nemlig hvad de er: to producere. Men nu åbner deres debutalbum, Believer, op for et liveunivers, der er meget mere legende, grandiøst og orkestralt.

    I denne episode skal vi finde ud af, hvad udviklingen af deres liveunivers skyldes, hvorfor outfits af Bror August får dem i den helt rigtige stemning, og hvordan man kan lade koncertrummet facilitere et sted, hvor man kan bearbejde sorg og tunge følelser.
    50 min
  • Simon Littauer
    Vi er endnu engang tilbage i haven med de kulørte lyskæder og bordbænke set, nemlig pumpehusets forhave Byhaven.

    Producergeniet og modular synth mesteren, Simon Littauer, er omdrejningspunktet i denne episode, når han skal betage det siddende publikum med et improviseret liveset.
    Normalt som producer for blandt andre De Underjordiske og som del af liv setup med School of X så udfolder Simon sig med soloprojektet og veksler mellem techno og intelligent dance moves. Det umiddelbare mistes ved studioindspilninger og af den grund har Simon blot et par singler tilgængelige på streamingtjenester, men frygt ej da der er et album på vej.

    Har du endnu ikke haft muligheden for at se ham live, så er fulde livesets tilgængelige på Youtube blandt andet den formidable Roskilde Festival 2018 optræden og senest hans session med Heartbeats.

    I koncertportrættet af Simon Littauer skal vi forstå kunsten at improvisere med modular synth, og hvorfor man vælger at opfinde nye instrumenter.
    34 min
  • When Saints Go Machine
    Train i Aarhus lægger lydtæppet til denne episode af Pitten, hvor programmet har fornøjelsen af at følge When Saints Go Machine på deres sidste koncertaften på deres mini turné, Emotional.

    Pittens vært, Aleksandra, møder 2/3 af trioen, Jonas Kenton og Nikolaj Manuel Vonsild, i Trains backstagerum, hvor de op til deres koncert taler om at være koncertgængere, og hvordan den seneste plade Emotional er blevet til.
    Efter koncerten og til setlistens gennemgang joiner den veludhvilede Silas Moldenhawer også Pitten.

    I denne episode diskuterer vi trioens skøreste publikumsinteraktioner, kunsten at være i nuet og vi finder ud af, hvor Emotional man er på sin sidste koncertaften.
    1 hr
  • Vegas Udvalgte 2021: Barbro
    Dette er anden episode af to om Vegas Udvalgte 2021 og to af artisterne fra lineuppet: Barbro og Ydegirl.
    Vegas Udvalgte er en årlig koncertaften, hvor de udvalgte talentlags artister får lov til at få springbrættet til at hoppe ind i danskernes koncerthjerter.
    Tidligere udvalgte har været blandt andre MØ, CHINAH, Jada og Emil Kruse som i den grad har fået en plads på den danske livescene.

    Bookeren Annika Jönsson har valgt de fire navne, som er Jeuru, Angående Mig, Ydegirl og Barbro, fordi de hver har deres egen lyd og visuelle udtryk, og som ikke mindst beviser at det danske talentlag er dynamisk og mangesidigt.

    På trods af at Barbro kun har to singler ude og et album på vej så står det allerede klart, hvorfor de er blevet et af de fire Vegas Udvalgte.
    Udover at have en klar vision for deres soniske univers, der blandt andet serverer country og og leger med kontraster så omfavner de publikum med nærvær og en intimitet man sjældent oplever på den danske livescene. Hvis du stadig ikke har set Barbro live, så kan du fange deres Vegas Udvalgte showcase fra i vinters på Youtube.

    I denne episode skal vi forstå Barbros tilgang til livemusik og studieindspilninger, og hvordan det var at lukke årets Vegas Udvalgte.
    28 min
  • Vegas Udvalgte 2021: Ydegirl
    Dette er første episode af to om Vegas Udvalgte 2021 og to af artisterne fra lineuppet: Barbro og Ydegirl.
    Vegas Udvalgte er en årlig koncertaften, hvor de udvalgte talentlags artister får lov til at få springbrættet til at hoppe ind i danskernes koncerthjerter.
    Tidligere udvalgte har været blandt andre MØ, CHINAH, Jada og Emil Kruse, som i den grad har fået en plads på den danske livescene.

    Bookeren Annika Jönsson har valgt de fire navne, som er Jeuru, Angående Mig, Ydegirl og Barbro, fordi de hver har deres egen lyd og visuelle udtryk, og som ikke mindst beviser at det danske talentlag er dynamisk og mangesidigt.

    Ydegirl (Andrea Novél) har det sidste års tid været aktiv med digitale koncerter med South By South West (i samarbejde med Roskilde Festival), Vegas Udvalgte showcase samt Brodie Sessions med GENTS. De to sidstnævnte kan stadig ses på Youtube.
    Hendes univers er intenst, barokt og hypnotiserede, særligt når hun udfolder projektet med hele sit liveband.

    I denne episode skal vi finde ud af, hvordan det er at åbne Vega for første gang i år, og hvorfor det er så vigtigt for Ydegirl at komme ind i den helt rigtige tilstand lige inden showstart.
    34 min
  • Kaaliyah
    ENDELIG KAN VI KOMME UD TIL KONCERTER!

    I denne episode har Pitten æren af at overvære startskuddet på den danske koncertsæson med Kaaliyah (Kaaliyah Stephanie Lundtofte Kumapayi ) og hendes koncert i Byhaven, Pumpehuset, sammen med DJ ARY.
    Pittens vært, Aleksandra, har hende set live før, men det er en oplevelse, der med god grund er blevet fortrængt pga. seksuelle krænkelser.
    Derfor skal Aleksandra igennem en helende proces og nulstille Kaaliyah liveunivers. Dette bliver også helende for Kaaliyah, som endelig får lov til at optræde efter at have været koncertløs som resultat af seneste nedlukning.

    I denne episode skal vi finde ud af, hvordan Kaaliyah balancerer mellem at være genert og producere musik, om fuld band eller DJ setup er bedst, og hvordan det egentlig er at være den første person, som åbner det danske koncertland.
    41 min

About Pitten

From the publisher's feed

Pitten giver dig koncertportrætter af liveaktuelle artister fra spillestederne og festivalerne. Akkompagneret af vært Aleksandra Milanovic kommer du helt tæt på danske og internationale bands og…

More shows like Pitten

Tiny Desk Concerts - Audio by NPR

Tiny Desk Concerts - Audio

1,674 Listeners

The Daily by The New York Times

The Daily

112,271 Listeners