Pitten

Pitten

Download on the App Store

Pitten episodes

  • SOPHIE LIVESTREAM HEAV3N SUSPENDED m. Isa Naja Buhl
    Pitten kaster sig ud i en ny miniserie, hvor værten, Aleksandra Milanovic, inviterer koncertkyndige musikværter fra Loud ind i studiet for at skabe koncertportrætter af liveperformere.

    I denne episode er Live Feeds Isa Naja Buhl forbi studiet, hvor vi skal tale om den skotske artist og producer, SOPHIE (Sophie Xeon), der fornyligt er afgået tragisk og for tidligt ved døden.
    Tilbage i sommeren 2020 udgav hun et 19 minutter DJ-set i samarbejde med London clubben HEAV3N, som stadig kan tilgås på Youtube.

    Udover at berige det store internet og sine fans med livestreaming koncerter under corona, så har hun også tidligere optrådt på festivaler som Coachella og Roskilde Festival, hvor hun virkelig har sat ild til dansegulvet. På trods af sin alt for tidlige død så formår SOPHIE stadig at efterlade sig et kæmpe producer fingeraftryk på den nyere tids popscene (Charli XCX, Kim Petras, Madonna) og ikke mindst at stå som et kæmpe ikon for LGBTQ+ community.
    15 min
  • SKAAR x Eurosonic 2021
    Vi er nået slutningen på Pittens Eurosonic special, hvor vi har håndplukket tre liveartister, som du skal holde øje med.
    I dette afsnit skal du lære norske SKAAR (Hilde Skaar) at kende og gå på opdagelse i hendes energiske livemaskinrum. En artist, som Pittens vært Aleksandra, har holdt øje med, siden hun tog pusten på hende og resten af publikummet til 2020s Oslo musikfestival by:Larm.

    Vi skal snakke om, hvordan hendes 2020 EP, The Other Side of Waiting, har skubbet hende som liveartist, og hvorfor det lige var at Eurosonic formåede at snyde hende fra at spille flere sange til koncerten.
    54 min
  • M¥SS KETA x Eurosonic 2021
    Et af Italiens største musikere og LGBTQ+ ikon, M¥SS KETA, indtager Pitten i anden episode af vores Eurosonic special.
    Den altid maskerede artist er aktuel med coronarave EP'en 'Il cielo non é limite', som også blev opfulgt af en Youtube livesession. De første 12 minutter af denne optræden er også (gen)brugt til hendes Eurosonic livestream koncert.

    M¥SS KETA er en koncertnørd ind til benet, og hun giver os unikke indblik i den milanesiske undergrund og koncertverden, og hvor meget hun savner at være til koncert og selvfølgelig optræde.
    Hendes seneste EP, 'Il cielo non é limite', blev skabt i samarbejdet med hendes art collective, Motel Forlanini, med henblik på at kurere alles koncert- og clubsult samt for at kunne performes live.
    59 min
  • David Numwami x Eurosonic 2021
    I år har den hollandske musikfestival, Eurosonic, forvandlet sig til en digital legeplads for musikinteresserede og branchefolk.
    Udover at musikprogrammet har været tætpakket og de standarden for teknologien tårnhøj, så har der været masser af guldkorn at opsnuse i årets lineup.

    Pitten har udvalgt tre, som du skal holde øje med og stifte bekendskab med deres live maskinrum.
    I første episode skal vi lære belgiske David Numwami at kende i forbindelse med hans livestreaming koncert hos Eurosonic.
    Belgieren er lige nu aktuel med singlen 'Thema', har været guitarist og bassist for Charlotte Gainsbourg og benyttede optrædenen hos Eurosonic til at sprede positivitet under pandemien og give en smagsprøve på det kommende debutalbum.

    I denne episode skal vi finde ud af, hvorfor David aldrig snakker under sine koncerter, og hvorfor han er distanceret til sociale medier.
    53 min
  • JJ Paulo
    I denne omgang skal du møde en artist, der mener, at han er Danmarks bedste liveperformer Udtaler man sig således, så skal man med i et koncertportræt program, og netop derfor er afrobeat artisten, JJ Paulo, ugens gæst hos Pitten.

    Vi skal tegne et portræt af EP-aktuelle JJ Paulo, der lige efter udmelding af de nye restriktioner fik sat livestreaming koncert med fuldt band op hos Blågårds Apoteket.
    49 min
  • RebMoe
    Danmark er under ny koncertfri lockdown, så det betyder, at Pitten må vende snuden mod virtuelle koncerter, og i denne omgang er det en norsk en af slagsen.

    Norske RebMoe (Rebecca Moe) er omdrejningspunktet i denne episode i forbindelse med hendes Youtube livestreaming koncert fra Oslo. En koncert som bød på musikvideo agtige sekvenser, intime interviews og vodka bundning. Netop annonceret til Trondheim Calling 2021 festivalsprogrammet så er RebMoe et ikonisk livefænomen i Norge, der siden 2014 har startet festerne på de norske musikscener og endda varmet op for Alan Walker.

    I denne episode kommer vi til bunds i, hvordan produceren Gucci Caliente (Emily-Madelen) i samarbejde med Rebecca har fundet RebMoes rigtige lyd i løbet af 2020, hvordan det for RebMoe har været at være Anna of The Norths personlige hypewoman, og sidst men ikke mindst hvorfor det er vigtigt at lave liveoptrædener med sine venner.
    1 hr
  • Kaizer
    POW festival er sammen med den danske artist Kaizer omdrejningspunktet for denne episode af Pitten.
    Pittens vært, Aleksandra Milanovic, er taget op til smilets by Århus for at følge Kaizer og tegne et koncertportræt af projektet, som skal optræde på Kvindemuseet.
    Bag Kaizer projektet finder man Karen Stenz Lundqvist, som laver elektropop med masser af samples, og hendes æstetik er clashet mellem det bløde og det punket.
    I denne episode skal jeg komme til bunds i, hvad det fede er at skabe en koncert med samples, hvorfor kombinationen af blomsterkroner og det punket skal være en del af hendes æstetik, og hvorfor Kaizer ikke kan lide at gå til koncerter.
    58 min
  • FLTY BRGR GRL (Vill Vill Vest special 2020)
    Det er to beskidte burger piger, som indtager den sidste episode i Pittens podcastserie om den norske musikfestival, Vill Vill Vest.

    Namra Beatrix Saleem og Sarah Christin Calvert er FLTY BRGR GRL duoen, der laver garaget retropop med plysset pink æstetik. Noget af det helt særlige ved den Oslo baseret duo er, at de oftest først har æstetikken klar til projektet før musikken - noget som også gjorde, at vi bare måtte invitere dem med i programmet.
    De joiner Pitten under 12 timer efter deres Vill Vill Vest koncert, som også var deres første med fysisk publikum, en koncert som de mildest talt havde glædet sig til.

    Udover at de lader os bedre at kende som koncertgængere (Namra har været hysterisk fangirl, og Sarah er en analytisk koncertgænger), så dissekerer vi Vill Vill Vest setlisten og læser en fin amerikansk fanbesked.
    49 min
  • Resa (Vill Vill Vest 2020 special)
    Oslo baseret Resa er hovedpersonen i anden episode af Pittens Vill Vill Vest special, når hun fysisk joiner Pittens vært, Aleksandra Milanovic, i Vega studiet.
    Det var meningen, at Resa (Theresa Eggesbø) skulle afholde et set til den bergenske musikfestival, men pga. coronakarantæne og filmoptagelser til den nye sæson af Netflix serien, Ragnarock, hvor hun spiller karakteren Saxa, blev koncerten desværre aflyst.
    Ikke desto mindre får hun dedikeret en episode, hvor hun i samarbejde med Aleksandra skal skabe et koncertportræt af hende og Resa projektet.

    Resas lyd er en sprød kombination af r'n'b'et indiepop fyldt med ærlige og personlige tekster. På scenen kan hun lide at spille shows med dæmpet lys og dele setlisten ud til bandmedlemmer på post-it sedler - noget som hun får meget hård kritik af Aleksandra.

    Det specielle ved Resa er også, at hun har en kæmpe fanskare: der er dem, der er fans af hendes filmiske værker, dem der er fans af musikken, og dem der er der for begge dele. Theresa taler åbent om, at hun kan blive modløs af fanbeskeder, der er skrevet til hende, som om hun er sine filmkarakterer i stedet for hende selv som person, men hun hiver en af sine favoritter frem og fortæller om, hvor betydningsfuld det er, at hun inspirere kvinder til også vil prøve musik af.
    53 min
  • Metteson (Vill Vill Vest 2020 special)
    Den norske musikfestival, Vill Vill Vest, har fået lov til at blive afholdt i Bergen på trods af corona, og vi har udvalgt tre artister, som vi ser have potentiale til at blive booket til danske festivaler og venues.

    I første episode taler vi med Metteson (Sverre Breivik), der udover at have projektet også er uddannet og arbejder som skuespiller. Dette ses tydeligt i hans livesets, som bærer præg af dramatik, koreografi og de helt store følelser.

    Pittens vært, Aleksandra, fanger Sverre morgenen efter hans VVV koncert, hvor han stadig er høj på optrædenen og sammen dissekerer setlisten.
    45 min

About Pitten

From the publisher's feed

Pitten giver dig koncertportrætter af liveaktuelle artister fra spillestederne og festivalerne. Akkompagneret af vært Aleksandra Milanovic kommer du helt tæt på danske og internationale bands og…

More shows like Pitten

Tiny Desk Concerts - Audio by NPR

Tiny Desk Concerts - Audio

1,674 Listeners

The Daily by The New York Times

The Daily

112,271 Listeners