PL Tactico

PL Tactico

By Søren Kirkegaard Aaby & Morten Palm AndersenSportsNewsSports NewsSoccer
Download on the App Store

PL Tactico episodes

  • Afsnit 13 - runde 24
    Vi er endnu engang tilbage på en fredag, hvor vi ser tilbage på midtugerunden, men desværre ikke frem mod en weekend fyldt med Premier League-fodbold. Der er dog lidt FA cup-kampe, der kan dulme de værste abstinenser, hvis man ikke har vildere planer end at kigge ud af vinduet - som Morten, tydeligvis. Vi tager temperaturen på det store midterfelt, som slår hinanden på kryds og tværs, mens vi forsøger at finde hoved og hale i, hvad Ole Gunnar Solskjær reelt vil med sin United-trup. Næstsidst har Søren to konkrete do's and dont's fra Chelsea-kampen med i sin Deep Dive, mens Morten til sidst har et citat med fra en tidligere Premier League bomber. Men er det genialt? eller helt galt? Med eller uden letbanelarm. Det her er PL Tactico.
    1 hr 26 min
  • Afsnit 12 - Runde 23
    Trods sjældne startvanskeligheder fik vi i dette 12. afsnit taget kærlig hånd om den 23. spillerunde i årets Premier League. Søren har flere statistikker med end Claus Steinlein i et Onside-studie, og det er en glad fodboldnørd, der er mødt velforberedt op. En velforberedt Deep Dive får vi også serveret, som byder på hele tre forskellige situationer fra rivalopgøret mellem Liverpool og Manchester United. Til slut er det Jürgen Klopps tur til at bidrage til Citatabellen, men hvor skal han placeres? Alt det og meget mere i denne uges udgave af PL Tactico.
    ...og ja, Ashley Young er allerede skiftet til Inter på en foreløbig kontrakt på 6 måneder, og det er derfor heller ikke sikkert, at han er i klubben efter sommer.
    1 hr 26 min
  • Afsnit 11 - Runde 22
    Vi tilbage! Efter eksamensstress og ekstraordinært elendigt spil fra nogle af rækkens hold får særligt Søren afløb for frustrationerne, når spillerunde 22 bliver kigget efter i sømmene. Ikke meget er ændret siden vi sidst snakkede for åben mikrofon, og det begynder da også at se sort ud for særligt Burnley og Bournemouth. Til gengæld kæmper Watford og Southampton efterhånden med Liverpool om at have det bedste formbarometer. Ugens Deep Dive byder på en lækker blanding af både ris og ros, og citattabellen opdateres med et kækt citat. Men er det genialt? Alt det og meget mere. Det her er PL Tactico.
    1 hr 24 min
  • Afsnit 10 - Runde 21
    Årets andet afsnit af PL Tactico tager sig kærligt af årets første runde i Premier League - spillerunde 21. Bournemouth og Burnley blander sig i bundstriden, mens Arsenal ligner et forvandlet hold under Mikel Arteta og særligt i deres kamp mod Manchester United. Det har også fanget Sørens opmærksomhed, og Ugens Deep Dive byder derfor på sjælden ros til Arsenal og deres presspil, og særligt én spiller får pæne ord med på vejen. Citattabellen opdateres med et fantastisk citat, som måske vil dele vandene - men hvor skal det placeres? Alt det og meget mere. Det her er PL Tactico.
    1 hr 17 min
  • Afsnit 9 - Runde 20
    Årtiets første PL Tactico ser tilbage på årtiets sidste spillerunde i den bedste engelske række. Tætte affærer, smalle sejre og ikke de store overraskelser. Men hvad vil vi egentlig tage med fra årtiets sidste spillerunde i Premier League? Ugens Deep Dive tager fat på et af de helt store samtaleemner ovenpå spillerunde 20 – og generelt igennem sæsonen 19/20. Én gang for alle giver vi vores besyv på et af de aller mest betændte emner. Vi giver vores bud på et svar til et af de helt store spørgsmål: VAR det en god idé? Derudover bliver citattabellen et citat rigere, som dermed også gør den æstetisk pænere. Alt det og meget mere i årets - og årtiets - første udgave af PL Tactico.
    1 hr 22 min
  • Afsnit 8 - Transferspecial
    Det er igen blevet special-tid! Og hvilken anden special end en transferspecial? Som altid skal vi give et overblik over spillerunde 19, men fluks bevæger vi os videre til den helt store transfersnak. For hvor skal klubberne forsøge at forstærke sig? Og hvem står med det ene ben på vej ud af døren? Vi giver vores bud på mulige januarhandler og opsummerer i en "Tip En 13'er" med transferrygter sidst i programmet. Afsnittet er optaget 27. december, og den vågne lytter vil derfor lægge mærke til, at Morten allerede har bragt sig foran 1-0, efter Erling Braut Håland som bekendt har valgt arbejdsgiver udenfor Premier League. Kan Søren vende tilbage? Hør vores mere eller mindre realistiske forudsigelser i denne PL Tactico-special.
    1 hr 18 min
  • Afsnit 7 - Runde 18
    PL Tactico ønsker glædelig jul og giver en gennemgang af den 18. spillerunde i Premier League-sæsonen 19/20. Panelet er reduceret til de faste to værter, men nørderiet forsætter ufortrødent. Med en juleaften i baghovedet kaster vi et blik på rundens op- og nedture, mens Ugens Deep Dive bliver mere konkret end nogensinde. Én ganske særlig situation bringes under Sørens fodboldfaglige lup og bliver gennemanalyseret. Morten har (igen) medbragt et tweet, som ikke blot bliver vurderet som et citat - men som billede på en tendens. Alt det og meget, meget mere. Det her er PL Tactico.
    1 hr 6 min
  • Afsnit 6 - Målmandsspecial med Lars Bjerring
    I denne special sætter vi fokus på målmandsspillet sammen med målmandstræner i OB, Lars Bjerring. Vi snakker tendenser, afkræfter myter og dykker ned i det generelle målmandsspil, men selvfølgelig også i Premier League. Alle facetter af målmandsspillet bliver analyseret, og nørderiet når nye højder. De faste segmenter er skåret fra for at gøre plads til vigtige spørgsmål så som: "Hvad skal en moderne målmand kunne" og "Hvorfor står flere målmænd ikke med kasket?". Det her er en PL Tactico special.
    1 hr 41 min
  • Afsnit 5 - Runde 16
    Uden midtugerunde er vi igen på forkant i PL Tactico. Dog har der været udfordringer i forberedelsen, men det betyder som bevist ikke, at vi mangler samtaleemner. Ingen trænerfyringer i denne runde, men er Pep Guardiola mon på vej ud? Søren er i hvert fald ikke imponeret , når han i Ugens Deep Dive endnu en gang langer ud efter den normalt dygtige spanier. Derudover lykkes det endnu engang at få bragt et positivt citat i spil, og så bliver der løftet sløret for, hvilken spændende gæst, som vil være med allerede i næste uges afsnit. Vi glæder os. Det håber vi også I gør. Lyt med i denne uges afsnit, hvor vi afslører navnet!
    1 hr 14 min
  • Afsnit 4 - Runde 15
    Afsnittet der næsten ikke var blevet til, men til blev det. Undskyldninger er der nok af, men meninger endnu flere - derfor kan vi selv med en mindre omfattende forberedelse og en vært på randen af sammenbrud ikke holde snakketøjet i ro, og endnu engang slår vi rekord i længde på podcasten. Vi kommer med store roser til Leicester, Liverpool og Brighton, mens vi hælder lidt malurt i det bæger, Newcastle efterhånden har fyldt godt op med selvtillid skabt af en stabil 5-back-kæde, hurtige kanter og en vanvittigt målfarlig Jonjo Shelvey. Søren har igen hevet en lækker Deep Dive med i studiet, og Morten bruger beskidte tricks for at få fyldt citater i den positive ende af tabellen. Alt det og meget mere, når vi gennemgår 15. spillerunde i Premier League.
    1 hr 26 min

About PL Tactico

From the publisher's feed

En fodbold-podcast der har sit omdrejningspunkt om den bedste engelske fodboldrække, Premier League. Gennem skarpe taktiske analyser og detaljerede gennemgange behandles vores alles favoritliga af de…