Popsmart

Popsmart

By DRArts
Download on the App Store

Popsmart episodes

  • Vil du knalde din kage?
    Det oser af sex og smager sødt. Fænomenet #FOODPORN har indtaget popkulturen, der smasker sig igennem erotiske madvarer, og smukkeserer sig med ingredienser man kender fra dessert-køkkenet.
    Popsmart undersøger, hvordan fænomenet påvirker vores forhold til mad og intimitet.
    Gæster Jonatan Leer, madforsker og forfatter, og skønhedsredaktør ved Costume, Marie Alkestrup.
    Vært Chris Pedersen
    Producer Magnus Møller
    Redaktør Lasse Lauridsen
    35 min
  • Vil du se min smukke bogreol?
    Dua Lipa læser. Sarah Jessica Parker læser. Jacob Elordi læser. Ja, selv ham den lasede fyr fra Tinder sidder og læser, da du skal på date med ham.
    Bogen har fået sexappeal på SoMe, Hollywood-stjerner viser deres bogsamlinger, og modemagasiner og popstjerner inviterer til bogklubber og forfattermøder.
    Popsmart dykker ned i bogens status som luksusobjekt og tidens vigtigste identitetsmarkør.
    Vært: Chris Pedersen.
    Gæster: Johanna Kinnock, kulturjournalist på Zetland, og Dan Ringgaard,¶professor i nordisk litteratur ved Aarhus Universitet.
    Producer: Magnus Møller.
    Redaktør: Lasse Lauridsen.
    35 min
  • Vampyren viser tænder i Hollywood
    Med 16 Oscar-nomineringer har filmen Sinners pustet nyt liv i vampyren. Men de blodtørstige væsener har aldrig helt forladt os. De dukker op i popmusikken hos Olivia Rodrigo, Tame Impala og danske Sanderson & The Charabancs, i computerspil og på teaterscener - selv moden er fyldt med blege blodsugere i sorte, victorianske silhuetter.
    Popsmart undersøger vampyrens udødelige appel - og spørger, hvorfor vi stadig er så draget af mørkets mest forførende monster netop nu.
    Vært: Chris Pedersen.
    Gæster:¶Robert William Rix, professor ved Institut for Engelsk, Germansk og Romansk på Københavns Universitet, og Zakarias Sanderson, musiker.
    Producer: Magnus Møller.
    Redaktør: Lasse Lauridsen.
    35 min
  • Politik: Reality for grimme mennesker?
    Fra Berlusconis helikopterlanding til Inger Støjbergs TikTok-dåser, Trumps tv-tække og politisk reality. Ugens Popsmart undersøger grænserne mellem politik, performance og underholdning, og hvad det betyder for vores blik på magt og demokrati, når partiformændene tjekker ind i på "Højskolen".
    Vært: Chris Pedersen.
    Gæster: Alberte Bove Rud, idehistoriker og postdoc ved DIIS og Det Danske Institut i Rom, og Esben Schørring, politisk kommentator og podcastvært på Altinget.
    Producer: Magnus Møller.
    Redaktør: Lasse Lauridsen.
    35 min
  • Når kongehuset bliver til content
    Billeder betyder alt for moderne monarkier, hvor magten i stigende grad udøves gennem fotografier, optrædener og nøje iscenesatte øjeblikke.
    Engang var de kongelige fjerne symboler, som var beskyttede af tradition og respekt. I dag konkurrerer de med influencere og kendisser om opmærksomheden på røde løbere, til modeshows og i mediernes konstante strøm af billeder.
    Popsmart undersøger, hvordan kongelige blev til kendisser - og hvad det betyder for deres mulighed for at kontrollere fortællingen om sig selv, også når kriserne rammer.
    Vært: Chris Pedersen.
    Gæster: Jakob Steen Olsen, teateranmelder og kongelig kommentator, og Mette Houlberg Rung, samlings- og udstillingschef på Frederiksborg Slot.
    I redaktionen: Nanna van Toornburg og Magnus Møller.
    Redaktør: Lasse Lauridsen.
    37 min
  • Donuts, dommedag og dystopier
    Verdens undergang lurer i tv-serier som "Pluribus", "Paradise" og "Severance", hvor popkulturen har direkte kurs mod afgrunden. Men i en tid med kæmpe uro i verden, hvordan kan vi så bruge nye dystopier og klassikere som "1984", "Tjenerindens fortælling"? Det undersøger ugens Popsmart i selskab med professor i statskundskab Mikkel Vedby Rasmussen.
    Vært Chris Pedersen
    Gæster Mikkel Vedby Rasmussen, professor, og Andreas Harbsmeier.
    Reporter Nanna van Toornburg
    Redaktør Lasse Lauridsen
    35 min
  • Gud - fra kitch til cool
    I 90erne blev han sat uden for døren, men nu trender Gud overalt på sociale medier, på hitlister, i avisspalter og i glittede magasiner. Popsmart undersøger forholdet mellem tro, katastrofetanker og popkultur i 2026, hvor tro er gået fra kitch til cool.
    Gæster Henrik Reintoft Christensen, religionsforsker og Josva Rosenkilde, influencer og tømmerlærling.
    Vært Chris Pedersen
    Tilrettelægger Nanna van Toornburg
    Redaktør Lasse Lauridsen
    37 min
  • Fremtiden tilhører Sydkorea
    Hudpleje med snegleslim, Oscar-vindende kapitalisme-kritik og kimchi. Sydkoreansk popkultur trender på butikshylder, hitlister og hylderne i køleskabet.
    Men hvad er det for en fortælling, som Sydkorea byder ind med, og hvad fortæller K-poppens triumf om forholdet mellem kultur og politik og såkaldt soft power i den moderne verdensorden?
    Vært: Chris Pedersen.
    Gæster: Malene Jensen journalist ved Weekendavisen og Mette Thunø, lektor i Kinastudier ved Aarhus Universitet.
    I redaktionen: Nanna van Toornburg.
    Redaktør: Lasse Lauridsen.
    32 min
  • Begæret, beundret og udbrændt
    Moren er blevet sexet, sårbar, kapitaliseret - og hele popkulturens nye hovedperson. Fra teatersale til pornosider, fra Instagram til køkkenfester, er hun rykket ud af privaten og ind i centrum for tidens største fortællinger.
    Men hvad fortæller det om vores tid, at mødrene nu skal være begærede, beundrede og udbrændte på én gang?
    Vært: Chris Pedersen.
    Gæster: Mette Byriel-Thygesen, etnolog og museumsinspektør på Nationalmuseet, og Katrine Sommer Boysen, medieforsker på Københavns Universitet.
    I redaktionen: Nanna van Toornburg og Magnus Møller.
    Redaktør: Lasse Lauridsen.
    34 min
  • Porno uden grænser
    AI-genereret pornografi er eksploderet. Med et klik kan du nu designe din egen perfekte kæreste, elsker eller digitale flirt. Men hvad gør det ved vores forhold til begær, sex og nærvær, når teknologien rykker helt ind i intimsfæren?
    Popsmart dykker ned i den nye bølge af AI-porno, OnlyFans og rekordjagende pornostjerner - og spørger, hvorfor pornografiens billeder og sprog fylder så meget i popkulturen netop nu.
    Vært: Chris Pedersen.
    Gæster: Rasmus Ugilt, filosof, og Gitte von G, OnlyFans-model.
    Producer: Magnus Møller.
    Redaktør: Lasse Lauridsen.
    39 min

About Popsmart

From the publisher's feed

Popkultur er meget mere end glitrende overflader og flimrende støj. Popkultur er et forstørrelsesglas på vores tid, der kan fortælle om alt fra storpolitik til parforhold. Men hvilke popfænomener er…