
Sign up to save your podcasts
Or


Chefredaktør Ellen Louise Kristensen har besøgt Anne Louise Born Sylvest , som for under halvandet år siden gik i gang med at realisere en drøm om at blive praktiserende læge i en moderne klinik og med alle de traditionelle lægedyder i behold: Hun ville bo og arbejde samme sted, og hun ville være læge for familier i nærområdet og for så mange generationer som muligt. Practicus 256, side 36-38.
Som nuværende og kommende specialister i almen medicin møder vi alle slags mennesker. Vi er læger for dem alle. En professionel tilgang til patienter med LGBT-baggrund kræver først og fremmest åbenhed. Practicus 256, side 30-33.
En obligatorisk national akkrediteringsmodel blev implementeret i almen praksis i 2016-2018. I samme periode indsamlede en forskergruppe ved Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense løbende oplysninger om de praktiserende lægers jobtilfredshed, jobmotivation, udbrændthed og ophør i almen praksis. Her opsummeres hovedresultaterne. Practicus 256, side 23-25.
Julie Høgsgaard Andersens ph.d.-projekt viser, at unge med komplekse psykosociale problemer mest af alt har brug for at blive hørt og husket, og det personlige møde med professionelle har afgørende betydning for vejen frem. I denne artikel dykker Julie ned i, hvad der ligger i oplevelser med at blive og ikke blive hørt og husket... Practicus 256, side 20-22.
Den mentale tilstand hos patienten måles ofte med et spørgeskema i almen praksis. Nogle af de mest udbredte er PSS, ASS og MDI. Men skemaerne måler ikke præcist, så hvis de reelt skal kunne supplere diagnosticeringen, skal de forbedres. Det er fokus i et nyt ph.d.-projekt i Aarhus. Practicus nr. 256, side 12-13.
FYAM-redaktør Jonas Fynboe Ebert er taget til Vejle for at besøge Lægerne ved Havnen. Seks ydernumre og i alt 25 ansatte kræver alternative løsninger, når det gælder administration og daglig ledelse. Lyt med og hør praksismedejer Klaus Østergaard Nielsen og praksismanager Jeanette Oxholm fortælle, hvordan de for cirka 15 år siden som kun den anden praksis i Danmark begyndte på en løsning, der i dag er kendt som praksismanager: en daglig leder, der løfter den store administrative byrde, der hviler tungere og tungere på de praktiserende læger – og dermed frigiver mere lægetid til patienterne og for nogle giver mere arbejdsglæde.
Kjeld Møller Pedersen, professor ved Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi, SDU, deler sine tanker om en professionsetik for praktiserende læger. Practicus nr. 255, side 34-36.
Debatten om professionsetik præges af en del filosoferen, og det har været godt at læse de ”voksnes” syn på det. Regitze Høj, som er yngre almenmediciner, deler sine tanker om professionsetik i Practicus nr. 255, side 32-33.
"Som introlæge i almen praksis skal jeg forholde mig til mange nye opgaver. Jeg får prøvet mig selv som læge med tilgang på supervision af tutorlæger. I tillæg til at optage anamnese, diagnosticere og behandle patienter skal de administrative opgaver også løses. At forholde sig til honorartabellen kan være udfordrende, og i enkelte tilfælde kan det sætte etikken på prøve." Sådan reflekterer Ingrid Finnekaasa Roome i Practicus 255, side 30-31.
Marie-Louise Ladegaard Baun skriver her, om sit ph.d.-studie "Earlier detection of ovarian
cancer in general practice", som hun forsvarede i juli 2019. Ovariecancer er den
mest dødelige af de gynækologiske kræfttyper. Dette skyldes primært, at kræften hos mere end 60 pct. af de ramte kvinder har spredt sig uden for bækkenet på diagnosetidspunktet. Sygdomsstadiet på diagnosetidspunktet er således en væsentlig prognostisk faktor. Practicus nr. 255, side 14-15.
From the publisher's feed
Practicus Podcast er et supplement til Practicus magasinet for praktiserende læger. Her kan du lytte til udvalgte artikeloplæsninger fra hvert Practicus-blad og ind imellem relevante interviews med…

8 Listeners

92 Listeners