Romerbrevet kapitel 7 taler om kampen med dårlige vaner og handlinger, om den selviske drift i os alle - men også om håb, om ny start. For nogle kan konklusionen på dårlige tilbøjeligheder være at sige, at det jo ikke nytter noget. Dårlige vaner er bare så stærke! Romerbrevet fortsætter og understreger i kapitel 8, at det er muligt at komme fri af autopiloten - synden, som så nemt hindrer os i at leve fuldt ud.

NØGLESKRIFTSTED:

Mattæus 7,24-27 (BHDK) - om at leve på Guds fortælling og ikke bare i vores egen verden

Enhver, som lytter til mine ord og handler på dem, ligner en, der var så fornuftig at bygge sit hus på klippegrund. Selv da regnen styrtede ned, floden gik over sine bredder, og stormvindene slog imod huset, styrtede det ikke sammen, for det stod på klippegrund

Kolossenserne 3,9-10 (BHDK) - om at tillade at forandringen slår rod i etaper

...I har jo aflagt den gamle livsstil med alle dens onde gerninger, og I har iført jer det nye liv, som vokser og fornyes i takt med jeres forståelse af Gud, så I kommer til at ligne ham mere og mere. (BHDK)

Johannes 3,16f

For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. For Gud sendte ikke sin søn til verden for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved ham

1.Mosebog 3,8-13

Ved aftenstid hørte de Gud Herren gå rundt i haven. Da gemte Adam og hans kvinde sig for Gud Herren mellem havens træer.* Gud Herren kaldte på Adam: »Hvor er du?« og han svarede: »Jeg hørte dig i haven og blev bange, fordi jeg er nøgen, og så gemte jeg mig.« Han spurgte: »Hvem har fortalt dig, at du er nøgen? Har du spist af det træ, jeg forbød dig at spise af?« Adam svarede: »Kvinden, du satte hos mig, gav mig af træet, og så spiste jeg.« Gud Herren spurgte så kvinden: »Hvad er det, du har gjort?« Hun svarede: »Slangen forledte mig til at spise.«

TALENS HOVEDPUNKTER/INDHOLD:

Jeg har fundet ud af, at en del mennesker anser kirken for at være et besværligt sted at være... særligt når de har det svært.

Det er som om historien er, at når man skal i en kirke, så tager man sig rigtigt sammen, så man ser bare nogenlunde vandkæmmet ud på krop og sjæl. Det dur ikke, hvis folk ser, hvordan man er... Sådan virkeligt. Hold facaderne! ellers er det bedre at blive hjemme!

Virkelig? Er det den kirke, du ser som Guds kirke?

Jeg ser en Jesus Kristus som inviterede særligt de, som tydeligt kæmpede med deres gamle livsmønstre, deres oplevelse af at være ubrugelige og upassende i "de helliges forsamling".

Jeg har ført hørt kristne sige, at kirkens problem er, at der er for meget "synd" i kirken. Jeg vil vove den modsatte påstand. Der er ofte for lidt plads til den som åbenlyst kæmper. Den som ikke kan pakke det sammen og se "vandkæmmet" ud til søndagsbesøget i kirken. Kirken må ikke være dér, hvor der er langt imellem de, som har brug for hjælp med deres liv - det skal netop være der, hvor enhver kan komme til Jesus. Selv de kristne. Kirken bør være et tydeligt rodet sted. Et sted hvor der både er brug for nåde, og hvor nåden kan findes af enhver.

Symptomet på, at du er grebet af søndags-pænheden, er, at når du får det svært, så "orker" du ikke kirken. Du har bare ikke energien til at blive ved med at lade som om...

Hvordan kan det mon være, at andre kan opleve at kirken og det kristne fællesskab netop er stedet, som giver håb til at komme igennem vanskelige tider… jo mere nedtrykt, jo mere længes man efter gudstjenestens og fællesskabets oase?

Hvordan kan det være, at det samme kan opleves så forskeligt? Hvad er det, de som finder trøst i kirken oplever som livgivende - selv i krisetider?

Jeg vil foreslå, at et anstrengt forhold til fællesskabet i krisen skyldes vores anstrengte forhold til den person, som vi selv er. Et indestængt ønske om at være anderledes og bedre, oplevelsen af ensomhed og utilpashed med hvor du er, frygten for at andre gennemskuer dig. Og du holder kun til den anspændthed, når du har overskud.

Jeg vil også foreslå, at vi allerede, mens vi har det godt, tager fat i den dårlige vane at gøre kirken til et sted, hvor man tager sig sammen til at se bedre ud end man er... Vær dig selv. Forlig dig med den du er. Det er der al forandring starter.

Gud kalder os til at turde se på den reflektion af Guds væsen, som han har kaldet os til at være. Når vi ser os i lyset at Hans nåde, ser vi os selv som vi virkeligt er - tilgivet og i færd med at blive forandret skridt for skridt. Tør du stå ved dit liv, se på dig selv som du er... bekende og leve med en ærlig længsel om forandring?

Og så vil jeg gerne invitere dig til et radikalt anderledes syn på hvad kirke er. Hvad er kristent fællesskab er for en størrelse.

Er der plads til ærlige kampe med sig selv og sine dårlige og gode vaner i dit billede af, hvad et kristent fællesskab er for en størrelse?

Den største modstander vi har, når vi ønsker at bryde en dårlig vane er vores skam, som fører til lukkethed, isolation, ensomhed.

Romerbrevet kapitel 7 taler om kampen med dårlige vaner og handlinger, om den selviske drift i os alle - men også om håb, om ny start. For nogle kan konklusionen på dårlige tilbøjeligheder være at sige, at det jo ikke nytter noget. Dårlige vaner er bare så stærke! Romerbrevet fortsætter og understreger i kapitel 8, at det er muligt at komme fri af autopiloten - synden, som så nemt hindrer os i at leve fuldt ud.

NØGLESKRIFTSTED:

Mattæus 7,24-27 (BHDK) - om at leve på Guds fortælling og ikke bare i vores egen verden

Enhver, som lytter til mine ord og handler på dem, ligner en, der var så fornuftig at bygge sit hus på klippegrund. Selv da regnen styrtede ned, floden gik over sine bredder, og stormvindene slog imod huset, styrtede det ikke sammen, for det stod på klippegrund

Kolossenserne 3,9-10 (BHDK) - om at tillade at forandringen slår rod i etaper

...I har jo aflagt den gamle livsstil med alle dens onde gerninger, og I har iført jer det nye liv, som vokser og fornyes i takt med jeres forståelse af Gud, så I kommer til at ligne ham mere og mere. (BHDK)

Johannes 3,16f

For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. For Gud sendte ikke sin søn til verden for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved ham

1.Mosebog 3,8-13

Ved aftenstid hørte de Gud Herren gå rundt i haven. Da gemte Adam og hans kvinde sig for Gud Herren mellem havens træer.* Gud Herren kaldte på Adam: »Hvor er du?« og han svarede: »Jeg hørte dig i haven og blev bange, fordi jeg er nøgen, og så gemte jeg mig.« Han spurgte: »Hvem har fortalt dig, at du er nøgen? Har du spist af det træ, jeg forbød dig at spise af?« Adam svarede: »Kvinden, du satte hos mig, gav mig af træet, og så spiste jeg.« Gud Herren spurgte så kvinden: »Hvad er det, du har gjort?« Hun svarede: »Slangen forledte mig til at spise.«

TALENS HOVEDPUNKTER/INDHOLD:

Jeg har fundet ud af, at en del mennesker anser kirken for at være et besværligt sted at være... særligt når de har det svært.

Det er som om historien er, at når man skal i en kirke, så tager man sig rigtigt sammen, så man ser bare nogenlunde vandkæmmet ud på krop og sjæl. Det dur ikke, hvis folk ser, hvordan man er... Sådan virkeligt. Hold facaderne! ellers er det bedre at blive hjemme!

Virkelig? Er det den kirke, du ser som Guds kirke?

Jeg ser en Jesus Kristus som inviterede særligt de, som tydeligt kæmpede med deres gamle livsmønstre, deres oplevelse af at være ubrugelige og upassende i "de helliges forsamling".

Jeg har ført hørt kristne sige, at kirkens problem er, at der er for meget "synd" i kirken. Jeg vil vove den modsatte påstand. Der er ofte for lidt plads til den som åbenlyst kæmper. Den som ikke kan pakke det sammen og se "vandkæmmet" ud til søndagsbesøget i kirken. Kirken må ikke være dér, hvor der er langt imellem de, som har brug for hjælp med deres liv - det skal netop være der, hvor enhver kan komme til Jesus. Selv de kristne. Kirken bør være et tydeligt rodet sted. Et sted hvor der både er brug for nåde, og hvor nåden kan findes af enhver.

Symptomet på, at du er grebet af søndags-pænheden, er, at når du får det svært, så "orker" du ikke kirken. Du har bare ikke energien til at blive ved med at lade som om...

Hvordan kan det mon være, at andre kan opleve at kirken og det kristne fællesskab netop er stedet, som giver håb til at komme igennem vanskelige tider… jo mere nedtrykt, jo mere længes man efter gudstjenestens og fællesskabets oase?

Hvordan kan det være, at det samme kan opleves så forskeligt? Hvad er det, de som finder trøst i kirken oplever som livgivende - selv i krisetider?

Jeg vil foreslå, at et anstrengt forhold til fællesskabet i krisen skyldes vores anstrengte forhold til den person, som vi selv er. Et indestængt ønske om at være anderledes og bedre, oplevelsen af ensomhed og utilpashed med hvor du er, frygten for at andre gennemskuer dig. Og du holder kun til den anspændthed, når du har overskud.

Jeg vil også foreslå, at vi allerede, mens vi har det godt, tager fat i den dårlige vane at gøre kirken til et sted, hvor man tager sig sammen til at se bedre ud end man er... Vær dig selv. Forlig dig med den du er. Det er der al forandring starter.

Gud kalder os til at turde se på den reflektion af Guds væsen, som han har kaldet os til at være. Når vi ser os i lyset at Hans nåde, ser vi os selv som vi virkeligt er - tilgivet og i færd med at blive forandret skridt for skridt. Tør du stå ved dit liv, se på dig selv som du er... bekende og leve med en ærlig længsel om forandring?

Og så vil jeg gerne invitere dig til et radikalt anderledes syn på hvad kirke er. Hvad er kristent fællesskab er for en størrelse.

Er der plads til ærlige kampe med sig selv og sine dårlige og gode vaner i dit billede af, hvad et kristent fællesskab er for en størrelse?

Den største modstander vi har, når vi ønsker at bryde en dårlig vane er vores skam, som fører til lukkethed, isolation, ensomhed.

Romerbrevet kapitel 7 taler om kampen med dårlige vaner og handlinger, om den selviske drift i os alle - men også om håb, om ny start. For nogle kan konklusionen på dårlige tilbøjeligheder være at sige, at det jo ikke nytter noget. Dårlige vaner er bare så stærke! Romerbrevet fortsætter og understreger i kapitel 8, at det er muligt at komme fri af autopiloten - synden, som så nemt hindrer os i at leve fuldt ud.

NØGLESKRIFTSTED:

Mattæus 7,24-27 (BHDK) - om at leve på Guds fortælling og ikke bare i vores egen verden

Enhver, som lytter til mine ord og handler på dem, ligner en, der var så fornuftig at bygge sit hus på klippegrund. Selv da regnen styrtede ned, floden gik over sine bredder, og stormvindene slog imod huset, styrtede det ikke sammen, for det stod på klippegrund

Kolossenserne 3,9-10 (BHDK) - om at tillade at forandringen slår rod i etaper

...I har jo aflagt den gamle livsstil med alle dens onde gerninger, og I har iført jer det nye liv, som vokser og fornyes i takt med jeres forståelse af Gud, så I kommer til at ligne ham mere og mere. (BHDK)

Johannes 3,16f

For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. For Gud sendte ikke sin søn til verden for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved ham

1.Mosebog 3,8-13

Ved aftenstid hørte de Gud Herren gå rundt i haven. Da gemte Adam og hans kvinde sig for Gud Herren mellem havens træer.* Gud Herren kaldte på Adam: »Hvor er du?« og han svarede: »Jeg hørte dig i haven og blev bange, fordi jeg er nøgen, og så gemte jeg mig.« Han spurgte: »Hvem har fortalt dig, at du er nøgen? Har du spist af det træ, jeg forbød dig at spise af?« Adam svarede: »Kvinden, du satte hos mig, gav mig af træet, og så spiste jeg.« Gud Herren spurgte så kvinden: »Hvad er det, du har gjort?« Hun svarede: »Slangen forledte mig til at spise.«

TALENS HOVEDPUNKTER/INDHOLD:

Jeg har fundet ud af, at en del mennesker anser kirken for at være et besværligt sted at være... særligt når de har det svært.

Det er som om historien er, at når man skal i en kirke, så tager man sig rigtigt sammen, så man ser bare nogenlunde vandkæmmet ud på krop og sjæl. Det dur ikke, hvis folk ser, hvordan man er... Sådan virkeligt. Hold facaderne! ellers er det bedre at blive hjemme!

Virkelig? Er det den kirke, du ser som Guds kirke?

Jeg ser en Jesus Kristus som inviterede særligt de, som tydeligt kæmpede med deres gamle livsmønstre, deres oplevelse af at være ubrugelige og upassende i "de helliges forsamling".

Jeg har ført hørt kristne sige, at kirkens problem er, at der er for meget "synd" i kirken. Jeg vil vove den modsatte påstand. Der er ofte for lidt plads til den som åbenlyst kæmper. Den som ikke kan pakke det sammen og se "vandkæmmet" ud til søndagsbesøget i kirken. Kirken må ikke være dér, hvor der er langt imellem de, som har brug for hjælp med deres liv - det skal netop være der, hvor enhver kan komme til Jesus. Selv de kristne. Kirken bør være et tydeligt rodet sted. Et sted hvor der både er brug for nåde, og hvor nåden kan findes af enhver.

Symptomet på, at du er grebet af søndags-pænheden, er, at når du får det svært, så "orker" du ikke kirken. Du har bare ikke energien til at blive ved med at lade som om...

Hvordan kan det mon være, at andre kan opleve at kirken og det kristne fællesskab netop er stedet, som giver håb til at komme igennem vanskelige tider… jo mere nedtrykt, jo mere længes man efter gudstjenestens og fællesskabets oase?

Hvordan kan det være, at det samme kan opleves så forskeligt? Hvad er det, de som finder trøst i kirken oplever som livgivende - selv i krisetider?

Jeg vil foreslå, at et anstrengt forhold til fællesskabet i krisen skyldes vores anstrengte forhold til den person, som vi selv er. Et indestængt ønske om at være anderledes og bedre, oplevelsen af ensomhed og utilpashed med hvor du er, frygten for at andre gennemskuer dig. Og du holder kun til den anspændthed, når du har overskud.

Jeg vil også foreslå, at vi allerede, mens vi har det godt, tager fat i den dårlige vane at gøre kirken til et sted, hvor man tager sig sammen til at se bedre ud end man er... Vær dig selv. Forlig dig med den du er. Det er der al forandring starter.

Gud kalder os til at turde se på den reflektion af Guds væsen, som han har kaldet os til at være. Når vi ser os i lyset at Hans nåde, ser vi os selv som vi virkeligt er - tilgivet og i færd med at blive forandret skridt for skridt. Tør du stå ved dit liv, se på dig selv som du er... bekende og leve med en ærlig længsel om forandring?

Og så vil jeg gerne invitere dig til et radikalt anderledes syn på hvad kirke er. Hvad er kristent fællesskab er for en størrelse.

Er der plads til ærlige kampe med sig selv og sine dårlige og gode vaner i dit billede af, hvad et kristent fællesskab er for en størrelse?

Den største modstander vi har, når vi ønsker at bryde en dårlig vane er vores skam, som fører til lukkethed, isolation, ensomhed.

Lars Bo Olesens prædiken søndag den 19. marts 2017.

Tankemønstre og vaner er resultatet af dine indre paradigmer. De fungerer som er et mentalt billede af hvordan verden hænger sammen og er dermed ubevist din version af verden. Du ser ikke verden som den er, du ser verden som du er.

Dine vaner, er det du gør uden at tænke over det, er ifølge Albert Gjeddes, professor i neurobiologi og farmakologi ved Københavns Universitet, forbundet med dopaminen i hjernens belønningscenter. Det giver en god forklaring på hvorfor det er så vanskeligt at ændre på en vane. Der opstår et et følelsesmæssigt tomrum, en følelse af meningsløshed, når vi ændre på en adfærd, der tidligere har givet os oplevelsen af hurtig belønning.

Det er derfor børn kan reagere så voldsomt, når de ikke får det de plejer. Ofte vil reaktionen der følger et afslag af deres ønske, forårsage en reaktion, der har til hensigt at skafef belønning på en anden måde.

I voksenlivet vænner vi os på samme måde til bestemte reaktionsmønstre, når vi skuffes, oplever en bestemt sindstilstand, eller mødes af modstand og modvilje. Vi trykker på belønningsknappen, den hurtige og velkendte genvej til egenbelønning og lindring. Det ligner paradis, men er i virkeligheden et fatamorgana, da du aldrig for alvor får hjælp, men blot bindes endnu mere til en usund og måske endda skadelig adfærd.

Der er to velkendte sindstilstande, der kan få os til at trykke på belønningsknappen igen og igen. Det er følte behov (behovstyrani) og selvmedlidenhed. Begge får deres energi fra følelserne og deres validitet fra vores indre verdensbillede i form af undskyldninger og forklaringer.

1. BEHOVSTYRANI - TILFREDSSTILLELSE ER EN MENNESKERET

Jeg taler ikke om naturlige behov. Altså at du har brug for mad, husly, søvn, varme osv. Jeg taler om det der næsten fremstilles som en menneskerettighed i tiden, at alle mine følte behov er legale og bør tilfredsstilles, her og nu.

Jeg taler om overforbruget, den ukontrollerede adfærd, som igen og igen tømmer din bankbog, din sjæl og dine relationer for indhold.

Jeg får for lidt sex, tænker nogle ægtemænd, så jeg har jeg altså ret til at gå andre steder hen og få mit legitime behov for sex tilfredsstillet.

1. Kor 6:12 Alt er tilladt mig, men ikke alt gavner. Alt er tilladt mig, men jeg skal ikke lade noget få magt over mig.

Når du havner under dine følte behovs styring, så er du fanget af behovstyrani. Behovet vil tage til og kan aldrig fuldt ud tilfredsstilles. Derfor taler bibelen om betydningen af at leve taknemmeligt, om at være tilfreds.

1. Tim. 6:8-10 *Vi skal være glade og tilfredse, når vi har mad at spise og tøj at tage på. 9De, der vil være rige, falder let i fristelser og går i Djævelens fælde. De får alle slags tåbelige og skadelige ønsker og vaner, som styrter mennesker i ødelæggelse og fortabelse. 10Kærlighed til penge fører til alt muligt ondt. Nogle er på grund af kærlighed til penge faret vild fra troen og har påført sig selv stor smerte.

Nu er det helt ok at være rig, men hvis du søger rigdom for at få dine følte behov dækket, opererer du ikke i Guds visdom.

Præd. 6:9 Det er bedre at glæde sig over, hvad man rent faktisk har, end at fantasere om, hvad man ikke kan få, for det er lige så meningsløst som at prøve at fange vinden.

Hvis du er styret af din følte ret til at tilfredsstille dine behov, Er der en stor sandsynlighed for, at det på sigt vil ruinere både din økonomi, dit ægteskab, dine venskaber og måske endda din karriere.

Find en du har tillid til, luk op for posen. Del din indre kamp. Det er en god start, hvis du vil ændre på dårlige mønstre i dit liv.