Radio Rackham

In the blue corner, wearing white trunks, from Louisville, Kentucky ... a true genius, a champion of the people ... Muhammad Ali! Og i det røde hjørne, med kappe og fra planeten Krypton, Kal-El, der kæmper som Superman ... også folkets mester!

Sådan indledes ‘Superman mod Muhammad Ali’, hvor to af den amerikanske populærkulturs største ikoner skal kæmpe i bokseringen for at afgøre jordens fremtid. Nogen vil sige, at den er ‘the greatest’ man kan opdrive med manden af stål og vi taler selvfølgelig om Neal Adams klassiske tegneserie fra 1978. Det er en uppercut af vilde ideer, heftige actionsekvenser dynamiske sidelayouts, kække replikker og hvor Superman og Muhamamd Ali må kæmpe sammen og bruge både råstyrke, udholdenhed, snarrårdighed og deres universelle menneskelighed for at overvinde en modstander, der ikke er bleg for at slå under bæltestedet.

Radio Rackham tjekker i denne episode om den stadig flyver som en sommerfugl og stikker som en bi.

Er tegneserieanmeldelsen en uddøende genre? Har den nogensinde været i live? Og hvad er i øvrigt meningen med den? Hvad er en god anmeldelse? En dårlig? Hvad har den med kritik at gøre og hvorfor er kritik vigtig? Da Radio Rackham selv forsøger at bedrive en sådan kritik, har vi inviteret to tegneseriekritikere, Michelle Sondrup og Erik Barkman, til en diskussion om emnet.

Sondrup skriver om tegneserier til bl.a Nummer9, hvor Erik Barkman længe har fungeret som redaktør. Han anmelder desuden tegneserier i Weekendavisen, mens Radioen egen Matthias Wivel skriver om formen i Information. Og så har Thomas Thorhauge ageret i begge ender af spektret: som kritiker og anmelder både i vores hedengangne tidsskrift Rackham og i vores radio, men også som skaber og derfor genstand for anmeldelser og kritik. Frederik Storm styrer som sædvanlig løjerne og undrer sig bla. over hvordan man kan tage en kritiker alvorligt, der ikke kan lide Den Hermetiske garage, samtidig med en anden af os afsløres som Beatles-hater.

Lyt med og deltag endelig i samtalen ved at anmelde, kritisere og kommentere på os og vores arbejde!

Tag til Paris, hvis du elsker tegneserier! Radio Rackham har sendt en reporter til byens enorme tegneserie-udstilling, som kan opleves på samtlige etager i det navnkundige Pompidou-center, normalt byens museum for modeerne kunst.

Udstillingen hedder ‘La BD à tous les étages’, og der er tale om et overflødighedshorn af originaler fra alle de væsentligste sfærer af international tegneseriekunst - foruden den europæiske del, imponerer især den japanske, og den går helt tilbage til Winsor McKays ‘Little Nemo’ og George Herrimans ‘Krazy Kat’ frem til nu.

Vi fortæller primært om de to vigtigste udstillinger i udstillingen - dem på de to øverste etager - men kommer også kort omkring den meget flotte udstilling om Hugo Pratts Corto Maltese på etagen med biblioteket.

Der er begejstring og fordybelse i udsendelsen, hvor der kigges på feriefotos fra arrangementet - lyt med og planlæg snartligt en weekend i Paris, udstillingen kører til 4. november.

Ed Piskor døde ved selvmord 1. april i år. Vi markerer hans bortgang ved en læsning af hans hovedværk Hip Hop Family Tree – en dokumentarisk fortælling om hip hop-kulturens og -musikkens opståen og tidlige udvikling i New York og hinsides, der sammenfletter fakta og mytologi, det dokumenterede og det forestillede. Det gør vi i fællesskab med hip hop-historiker Peter Trier Aagard, alias PTA.

 

Vi undersøger, hvad det er for et portræt at hip hop-kulturen og dens nøgleaktører, som Piskor tegner i den desværre uafsluttede serie på fire bind, der udkom mellem 2012 og 2016. Vi analyserer, de rekonstruktioner af halvfjerdsernes Bronx, han tegner frem, hvordan hans kærlighed til kulturen men også hans generelle nørdethed informerer det samlede billede. Vi analyserer udvalgte sekvenser—først og fremmest den legendariske battle mellem Busy Bee Starski og Kool Moe Dee i december 1981 – for at forstå, hvordan han i tegneserieform iscenesætter musikken og menneskene bag.

 

Og så opridser vi samtidig et portræt af Piskor selv og hans intense, tragisk afsluttede tyveårige karriere. Vi runder opvæksten i Pittsburgh, Pennsylvania og hans tidlige samarbejde med undergrundslegenden Harvey Pekar og berører kort hans egne større arbejder, fra Wizzywig (2009–11) over X-Men Grand Design (2018–19) til Red Room (2021–24) og ikke mindst YouTube-kanalen Cartoonist Kayfabe, der gjorde ham og kollegaen Jim Rugg til household names i den globale tegneseriekultur. Vi når også omkring hans tid som underviser på The Animation Workshop i Viborg via input fra studieleder på Grafisk fortælling Peter Dyring Olsen.

 

Til sidst diskuterer vi også de anklager om krænkende adfærd fra to unge kvinder, der tidligere i år førte til en shitstorm på sociale medier, der tydeligvis påvirkede hans beslutning om at tage sit eget liv. Vores påstand er – tragedien og dens årsager uanset – at værket, og særligt Hip Hop Family Tree, står tilbage som et blivende, vitalt udsagn om en subkultur, der er blevet global massekultur.

Hvad har været den vigtigste tegneserie de seneste 10 år? Hvad er den bedste danske tegneserie nogensinde? Hvad er en tegneserie? Og hvad er ikke en tegneserie? Hvis I var i fængsel på livstid, ville I læse Proust eller Carl Barks? Er der en dybere kulturel årsag til forskellen på europæiske og amerikanske tegneserier (ikke mindst superheltene, som primært er et US-fænomen)? Og hvilken tegneserie har sidst fået jer til at græde?

Lytterne kunne spørge os om alt, og det blev primært til spørgsmål om tegneserier i dette brevkasseafsnit af Radio Rackham. Der var ingen spørgsmål om meningen med livet, omlægning af lån, om min røv ser stor ud i de her bukser eller om vi kan hjælpe til med at flytte på lørdag. Matthias Wivel, Thomas Thorhauge, Henry Sørensen og Frederik Storm svarer på ovenstående tegneserierelaterede spørgsmål og meget mere. Vi får hjælp af en kendt dansk tegner, hør hvem det er i afsnittet, hvor du også får at vide hvilke tegneseriefigurer Radio Rackham ville være. Lyt med og tak for alle spørgsmålene!

Aaaaaaaah, det er sommer og der skal læses tegneserier. I sandet. I haven. I parken. I sommerhuset. I hængekøjen. I sengen.

Tid til at finde de klassiske serier frem, dem der er plettet af solcreme og eller også skal du bestige stakken af nye udgivelser og samle op på alt det man ikke nåede i de travle hverdage. En gulnet rejse tilbage til den første gang eller duften af nytrykte tegneserier om morgenen!

Mulighederne er mange og måske ved du allerede hvor turen går hen eller også er du nysgerrig på nye oplevelser? Dine tre rejseførere Thorhauge, Wivel og Storm står klar til at guide dig og det er selvfølgelig all inclusive: læs, rejs og vær glad!

Vi får feriepostkort med anbefalinger fra en lang række danske tegnere og i podcasten kan du bl.a. høre hvilken tegneserie Ping-vinder Jeppe Sandholt skal læse, hvad Fred Tornager har med i kufferten og hvilken obskur dansk tegneserie Simon Bukhave anbefaler.

Så uanset om solen skinner, det regner eller hagler, så har Radio Rackham en masse spændende bud på sommerens bedste tegneserieoplevelser. God sommer!

Dungeons & Dragons, det første og det største blandt rollespil, fylder i år 50. Denne fantasidrevne måde at fortælle historier og skuespille uden publikum, ja gengive livet, har på afgørende vis ændret populærkulturen i alt fra litteratur og tegneserier til film og videospil.

Merlin P. Mann, forfatter og en legende i det danske rollespilsmiljø fortæller om sin personlige rejse, mens radioens egen Wivel supplerer med sin, mens de med vært Frederik Storm kigger på spillet, der startede det hele.

Historien om hvorledes den Gary Gygax udviklet fantasy-krigsspillet Chainmail, hvordan Dave Arneson byggede en rollebaseret kampagne — kaldet Blackmoor — ovenpå det og hvordan de to sidenhen udviklede Dungeons & Dragons, stiftede forlaget TSR og udsendte det sagnomspundne hvide sæt i 1974 er grundlaget i episoden.

Den egentlige historie er imidlertid den personlige. Vi hører om, hvordan 10-årige Merlin sad tryllebundet til en voksengruppes spil-seance, hvordan han snart udviklede sit eget rollespil (Danmarks første!), Magi & Sværd, hvilket sidenhen udviklede sig til de banebrydende danske rollespilsmagasiner Tabu, Saga og Fønix. Det var også rollespil, der inspirerede voksne Merlin til at blive forfatter, bl.a på tegneserien Taynikma med Jan Kjær, en anden gammel rollespiller.

Merlin spillede også en centralt rolle i den legendariske Søndagsavis på DR i 1987, da satanist-panikken over rollespilsbølgen var på sit højeste og han og en gruppe venner trak i improviserede rustninger og gaffatapede liggeunderlag om nogle kosteskafter til kameraets fordel. Wivel supplerer bl.a med historien om det interview, han som ung knægt i et ungdomsradioindslag lavede med den Indre Missionske spydspids.

Vi har således med en udsendelse at gøre, der finder en universel erkendelse i den personlige oplevelse, rendyrket af begejstring.

Med Fahrenheits udgivelse af Sukkwan Island introduceres danske læsere for et af tidens hotte navne indenfor fransk tegneserie, Ugo Bienvenu, der i bogen har tegneserieversioneret af den amerikanske forfatter David Vanns roman af samme navn. Vi kigger nærmere på udgivelsen og den himmelstormende tegner bag.

Sukkwan Island er en psykologisk thriller om en far og en søn, der beslutter sig for at leve i en hytte i vildmarken i Alaska i et år. Faren er fraskilt, sønnen har mest boet hos moren — der er en kløft imellem dem, som de måske begge forestiller sig opholdet kan indsnævre. Udfaldet bliver et andet, chokerende dramatisk. Vi spoiler ikke før helt til sidst i episoden.

I mellemtiden kigger vi nærmere på Bienvenus (f. 1987) karriere, fra uddannelsen på den parisiske designskole Gobelins og CalArts i Los Angeles til den tidlige — og fortsatte — karriere som animator. Sukkwan Island, som blev til på bestilling, udkom i 2014 og var hans første tegneserie. Vi vurderer den som debut i forhold til det ambitiøse forfatterskab, han siden har bedrevet.

Det drejer sig om Paiement accepté (2017), om et vendepunkt i en aldrende filmskabers liv; fortællingerne om en ligeledes aldrende techgigants fald og storhed Prémium+ (2019) og Développement durable (2021) — samlet som Total i 2021 - Préférence système (2019), om en robot der bliver mor; porno/SF-serien B. O. comme un dieu (2020); og Lorem Ipsum (2023), en fototegneserie udivklet til Venedigs arktekturbiennale.

Alle serier, der kredser om maskulinitet, alderdom og de økonomiske og sociale systemer, der ordner vore samfund. Værker båret frem af store ambitioner og et grafisk talent af de sjældne med hang til poetisk retro-science fiction og pit viper-solbriller, der bijobber som musikvideoinstruktør og designer for modebrandet Hermès.

Lyt med og bliv klog på en af tidens mest markante tegneserieskabere, og en af årets mest markante udgivelser herhjemme.

has context menu

Alan Davis is one of the most consistent artists in the business. More than five decades into his career, the English cartoonist has worked with some of the biggest names in comics, among them Alan Moore and Chris Claremont, and drawn some of the most beloved characters, from Batman to the X-Men. Radio Rackham’s Matthias Wivel caught up with him at the Copenhagen Comics Festival for a chat about his work and career.

We discuss his beginnings on the British comics scene, notably his work with Moore and others on Captain Britain (1981-85), Dr & Quinch and Marvelman (1982-83). Davis brings to life that heady, innovative time of youthful enthusiasm and describes how much of it descended into ‘farce’ because of personality clashes.

Among the highlights of Davis’s career in the United States, we have the story of how an editorial mandate over how to drawn Batman’s gun caused him to quit the lucrative Batman: Year 2 (1986) after one issue. We hear how Claremont is “the most creative person” Davis ever worked with and he is mystified by our report that their joint work,Excalibur (1988-93), has become a something of a cult classic for its queer undertones and general horniness.

We also discuss series such as ClanDestine (1994-95) , JLA: The Nail (1998) and Fantastic Four: The End (2007), all high points in Davis’s career as a writer-artist. Overall, it is a portrait of a jobbing artist in the old school tradition, proud of his speed and ability to deliver on time, meek and drily humorous.

INTERVIEW Sarah Andersen — som to gange ugentligt tegner onlinestriben “Sarah’s Scribbles” for 4,3 millioner følgere — fører an i et gruppesøgsmål mod fire af de tech-giganter, der leder udviklingen af såkaldt generativ tekst-til-billede-AI. Sagen kan potentielt ende med grundlæggende at forandre den måde, kunstig intelligens skabes og udvikles. Vi snakker med Andersen om den.

Søgsmålet blev den 30 januar 2023 indleveret for en domstol i District of Northern California af Andersen og to kolleger, Kelly McKernan og Karla Ortiz. Det udfordrer på grundlæggende vis den måde tiltalte, MidJourney, Stability AI og DeviantArt, bygger deres modeller på — dvs. på basis af billeder de har ‘skrabet’ fra internettet uden tilladelse fra skaberne. Sagsøgerne ønsker at ophavsretlig anerkendelse, kompensation, kontrol over hvordan deres materiale bruges og transparens om samme fra AI-udviklerne.

Der er tale om en ophavsretssag, men fordi teknologien er så transformativ kan sagen få vidtrækkende konsekvenser. Den blev godt nok delvist afvist af dommeren tilbage i oktober, men sagsøgerne indleverede måneden efter en revideret udgave der tilføjede adskillige nye sagsøgere og en ny tiltalt, Runway AI.

Sarah Andersen (f. 1992) er bedst kendt for sin onlinestribe, som hun påbegyndte i 2016 og som i dag er blandt de mest læste tegneserier i verden. Hendes bog, “Fangs” (2020) blev nomineret til en Eisnerpris. Hun er tilfældigvis også dobbelt statsborger med både amerikansk og dansk pas, hvilket muliggjorde et besøg i vores studie på Frederiksberg.

Vi diskuterer sagen i detaljer, herunder de spørgsmål den rejser om ophavsret, citatret, plagiat, transformativ generation og det frie internet. Vi benytter også lejligheden til at snakke om livet som tegner for et mere eller mindre selv-udviklet massepublikum: er det en dans på roser, eller ligner hverdagen så mange andre jobbende kunstneres?