Konservative håndværksmestre, fabrikanter og andre velhavere stod i 1870’erne bag oprettelsen af ”arbejderforeninger” i en række byer – for at hjælpe fattige arbejdere, men også for at bremse socialismens fremmarch. Den Danske Arbejderforening for Roskilde og Sct. Jørgensbjerg er den eneste af disse, som stadig eksisterer.

Afsnit 2. Afsnittet fortsætter hvor forrige slap. For hvordan skulle kooperationens identitet være, og hvorfra skulle arbejderkooperationen sikre sin plads i det frembrusende forbrugersamfund? Det ser vi nærmere på i dette afsnit, hvor vi med udgangspunkt i Hovedstadens Brugsforeninger og Fællesbagerierne ser på agitationen, ideologien sat overfor virksomhedsdrift samt moderniseringsmotivet.

Afsnit 1. Arbejderbevægelsens tredje, og til tider oversete, gren, var arbejderkooperationen. Dennes plads, relevans og rolle blev heftigt debatteret internt i arbejderbevægelsen, og arbejderkooperationens forskellige brancher oplevede en meget blandet grad af succes. Én af årsagerne hertil var den konstante balancegang mellem opretholdelse af ideologisk forankring og en forretningsførelse der fulgte tidens ånd.

1. Kvinder i faglig kamp.

Benedicte Toftegård var i en årrække tillidsmand og fællestillidsmand på Aller Tryk, en af landets største grafiske virksomheder. Her fortæller hun om, hvordan man organiserede det faglige arbejde, og hvordan faglige kampe foregik på virksomheden.

Den tidlige arbejderbevægelse var begunstiget af især én sang, som samlede arbejderne, markerede deres tilstedeværelse i gadebilledet og var en mobiliserende kraft i deres kamp for bedre forhold. Men arbejderne sang også både før og siden. Flere af sangene synges lystigt den dag i dag, mens det måske kniber lidt mere med fornyelsen. Kom med historiker Bertel Nygaard på en rundrejse i arbejderbevægelsens sangskat og hør også historien om et aarhusiansk orkester, der spillede en væsentlig rolle i en af 1980’ernes store arbejdskampe.

Valgkampen i 1932 byder på en voldsom kamp mellem Socialdemokrater og kommunister. Det udarter sig til deciderede gadeslagsmål. Her bliver en ung socialdemokrat dræbt i en strid over plakater.

En bil med lønninger kører fra B&Ws hovedkontor, men den kommer ikke langt førend 4 revolvermænd stopper den og truer sig til alle pengene i et af datidens største hold-ups. Røverne er en del af modstandsbevægelsen, og er det så egentlig forkert, hvad de foretager sig?

13. november 1907 skete der et overordentligt blodigt politisk attentat i København, som var ganske usædvanligt. Flere revolverskud gjaldede i den ellers så fredelige Husumgade og efter en kort stund var to mænd døde. Den dramatisk begivenhed skete på baggrund af en periode med skærpede modsætninger i samfundet og en voksende arbejderbevægelse. En del af bevægelsen ønskede mere direkte aktionsformer for at skabe forandringer i samfundet. Nogle gik endda meget langt i den retning.

Den 10. oktober 1944 kl. 19 trænger en gruppe bevæbnede mænd ind i Klem & Krügers Klædefabrik i Emdrup, lidt nord for København. De truer personalet med pistoler og håndgranater og kører siden væk med mere end 4.000 meter af eftertragtet engelsk klædestof. Det bliver starten på en forrygende affære, hvor modstandsfolk, sortbørshajer og tyske politifolk jagter hinanden.

Mord og kriminalitet i arbejderklassen

1.DAISY-Banden

En gruppe unge kriminelle røver og myrder sig igennem den politiløse tid i København i 1944-45. Aldrig har en bande lavet så mange grove forbrydelser på så kort tid. Først da den tyske besættelse var slut, kunne politiet begynde at optrevle den usædvanlige sig, der viste sig at have dybe forgreninger ind i datidens sortbørsmiljø