Under Anden Verdenskrig blev flere tusinde arbejdere beskæftiget med tørvegravning i Åmosen på Vestsjælland, fordi det ikke var muligt at importere kul og koks. Det var et hårdt arbejde, som tiltrak mange forskellige typer, men der var også gode penge at tjene. Små landsbyer som Vedde og Niløse blomstrede dengang med masser af mennesker, liv, handel og forlystelser.

Et hotel til minde om de omkomne søfolk under besættelsen skulle indvarsle nye tider mellem arbejderbevægelsens socialdemokratiske og kommunistiske strømninger. Men sømandsdrømmene frøs til is - ligesom det internationale politiske klima gjorde det, og bestræbelserne på at få den verdensberømte kunstner Pablo Picasso til at udsmykke hotellet led skibbrud.

Havnearbejderens hverdag ændrede sig radikalt med øget mekanisering og containerskibe, der begyndte at anløbe vores havne. Indtil da havde det været hårdt fysisk krævende arbejde, farligt gods og en kamp for ordentlige vilkår, der kunne være både ubarmhjertig og til tider temmelig opfindsom. En række farverige fortællinger beskriver dette arbejdsliv.

Der var modsætninger mellem forskellige grupper i modstandsbevægelsen under den tyske besættelse. De fleste modstandsfolk fik en meget beskeden løn, mens en mindre gruppe af ledere i bevægelsen havde langt bedre økonomiske vilkår.

Olivia Nielsen var en markant kvinde og en central person for den faglige organisering af kvindelige arbejdere. Hvad der startede som en lokal fagforening for vaske- og rengøringskoner blev i 1901, med Olivia Nielsen i spidsen, en landsdækkende fagforening ved navn Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark (KAD).

I 1924 åbnede de danske myndigheder en kulmineby på Diskoøen i Grønland. Byen Qullissat, der voksede frem ved minen, blev Grønlands første egentlige arbejderby og hjemstedet for den grønlandske fagbevægelse. Men i 1972 var det slut. De danske myndigheder mente ikke, at minen var rentabel, så den blev lukket, og Qullissats beboere var tvunget til at flytte.

B&W’s motorfabrik på Christianshavn var i 1980 et spændende sted at arbejde. De faglige traditioner blev holdt i hævd, og i den fagpolitiske diskussion gik bølgerne ofte højt. Christian Holtet fortæller om sin tid som maskinarbejder på fabrikken og om påskestrejkerne i 1985.

Under borgerkrigen i Jugoslavien 1992-95 var danske fagforeningsfolk del af solidaritetsbevægelsen International Workers Aid for Bosnia, Under ekstreme og ofte farlige forhold kørte man mad og nødhjælp til den røde industriby Tuzla.

Julius Bomholt var en markant politiker og minister. Han fik især stor betydning for udviklingen af den socialdemokratiske kulturpolitik. Professor emeritus Jørn Henrik Petersen udgav i 2021 en stor biografi om Bomholt og fortæller i programmet om mennesket bag politikeren.

Ifølge dansk lov var det forbudt at tage aktiv del i den spanske borgerkrig 1936-39. Mange tog alligevel afsted, selvom de risikerede en straf. Historikeren Adam Travis Stoltenberg har forsket i, hvad der skete, da de spaniens-frivillige vendte hjem.