"Det er hverken grådige ejendomsspekulanter eller bagstræberiske aktivister, der er skyld i Københavns voldsomt stigende boligpriser. Problemerne stikker dybere."

Sådan lød underrubrikken i en artikel i Weekendavisen med rubrikken "Den uopnåelige by", hvor jeg med en vis forbavselse kunne læse, at boligforsker Hans Skifter Andersen var ”mildest talt skeptisk” over for deregulering af boligmarkedet.

Hvorfor dog det? Det får du svar på i dette afsnit af Regelstaten, hvor Regelstaten har besøg af netop Hans Skifter Andersen, som indtil for nylig var adjungeret professor på Institut for Byggeri, By og Miljø ved Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet.

Links

Efter min bedste overbevisning er regulering – forstået som overregulering, dårlig regulering osv. – et af de mest undervurderede og misforståede problemer i moderne samfund. Regulering burde være topprioriteten for de økonomiske ministerier, diverse cheføkonomer, erhvervsorganisationer, fagforeninger, de økonomiske vismænd osv.

Men i bedste fald får vi vage formuleringer fra DI om, at reguleringen skal være effektiv, så man kan skal indrapportere data én gang ét sted. Eller Dansk Erhverv ønsker, at reguleringen håndhæves ensartet for alle virksomheder. Og CEPOS og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd kæmper om differentieret pension, arbejdsudbud, dødsskat osv. Og selvom det selvfølgelig også er vigtigt – og selvom jeg selvfølgelig overdriver lidt – så føler jeg mig nogle gange lidt alene i kampen mod et gennemreguleret, fattigt samfund.

Derfor er jeg altid på udkig efter personer, der ser nogle af de samme problemer som mig. En af de personer er professor Per Bylund, der er gæst i dette første afsnit af Regelstaten post CEPOS.

Per er lektor i entreprenørskab ved Spears School of Business på Oklahoma State University. Per er forfatter til fire bøger, og jeg kan varmt anbefale "How to Think about the Economy: A Primer", som kan hentes gratis på Mises institutes hjemmeside: https://mises.org/library/book/how-think-about-economy-primer

Bruger virksomhederne den store stat til at få implementeret regulering, der kan beskyttelse dem mod konkurrerende virksomheder, og til at

Det er spørgsmålet i dagens afsnit af Regelstaten, hvor

"Den danske lovgivning fastlægger bl.a. rettigheder og pligter for borgere og virksomheder, og når lovkvaliteten halter, kan det få alvorlige konsekvenser for både de berørte borgere og virksomheder og for samfundet i form af tab af tillid til systemet." Sådan starter en nylig rapport fra Justitia med titlen "Udfordringer i lovgivningsprocessen".

Men hvad er de konkrete udfordringer og hvad gør vi ved dem? Det er emnet i denne episode af Regelstaten, hvor Jonas Herby har besøg af Birgitte Arent Eiriksson, direktør for tænketanken Justitia i Danmark.

Redigeret af Raurel Adams

I forbindelse med sit arbejde er Jonas igen og igen stødt på regulering, der ser ud til målrettet at gå efter samfundets svageste. Forbuddet mod vintercampering, der forhindrer socialt udsatte i at finde et godt fællesskab til en meget overkommelig økonomi på fx Corona Campinger et glimrende eksempel på dette. 

 Samtidig ser Jonas demokratiet træffe beslutninger på områder, hvor økonomer ville mene, at den enkelte, civilsamfundet og markedet ville være langt bedre til at træffe beslutningerne. Det kunne fx være størrelsen på vinduerne i ens hus.

Hvordan et demokrati kan ende med den slags beslutninger. Hvorfor skader demokratiet de svageste, når langt de fleste mener, at staten burde hjælpe dem? Og hvorfor træffer demokratiet beslutninger om noget, de fleste vil være enige i er bedst overladt til markedet?

For at blive klogere på, hvordan et demokrati træffer beslutninger og hvem der bestemmer, hvad der skal besluttes, har Jonas i dette afsnit af Regelstaten Mads Andreas Elkjær fra Institut for Statskundskab på Københavns Universitet i studiet.

Henover sommeren genudsender jeg nogle af de tidlige afsnit af Regelstaten, som jeg selv har sat stor pris på, og som - fordi de var blandt de første - ikke har fået samme lyttertal som senere afsnit. I dag skal du høre afsnittet "COVID-19-eksperimentet i Nordjylland - Christian Bjørnskov"

God sommer. Og god fornøjelse!

****************

I efteråret lukkede regeringen 7 nordjyske kommuner hårdt ned. Men virkede nedlukningen? 

Nedlukningen af de nordjyske kommuner giver forskerne et unikt datasæt, som gør det muligt at svare på et af de centrale spørgsmål i COVID-19-debatten: Virker nedlukninger.

·       Link til Bjørnskov og Kepp (2021): https://www.medrxiv.org/content/10.1101/2020.12.28.20248936v1

·       Link til blogindlæg, hvor Bjørnskov gennemgår studiet: http://punditokraterne.dk/2021/01/04/nordjyllands-nyttesloese-nedlukning/

·       Link til Flaxman et al. (2020): http://www.nature.com/articles/s41586-020-2405-7

·       Link til kritik af Flaxman et al. (2020): https://www.researchgate.net/publication/342253045_Comment_on_Flaxman_et_al_2020_The_illusory_effects_of_non-pharmaceutical_interventions_on_COVID-19_in_Europe

·       Ivor Cummins litteraturliste: https://thefatemperor.com/published-papers-and-data-on-lockdown-weak-efficacy-and-lockdown-huge-harms/

·       Link til mit litteraturstudie: https://www.ssrn.com/abstract=3764553

Optagelsen er lavet 7. januar 2021.

Henover sommeren genudsender jeg nogle af de tidlige afsnit af Regelstaten, som jeg selv har sat stor pris på, og som - fordi de var blandt de første - ikke har fået samme lyttertal som senere afsnit. I dag skal du høre afsnittet "Regelloft: “A Regulatory Budget” - Laura Jones."

God sommer. Og god fornøjelse!

******************

Jeg fik rigtig meget positiv respons på afsnit 21 med Professor Antony Davies, og derfor byder jeg i dette afsnit endnu en gang velkommen til en engelsktalende gæst i Regelstaten. Som I måske har bemærket, så har jeg spurgt flere af mine gæster om de mener, vi skal have et regelloft, som sætter en øvre grænse for, hvor mange regler, der må være i Danmark. Men virker et regelloft, og kan det overhovedet implementeres? 

Det får vi svar på i dette afsnit af regelstaten, hvor Laura Jones er med fra Canada på en zoom-forbindelse.

Her er links til noget af Lauras arbejde

·       “Effective Regulatory Reform: What the United States Can Learn from British Columbia”: https://www.mercatus.org/publications/state-and-local-policy/effective-regulatory-reform-united-states-vs-british-columbia

·       “Lessons From The British Columbia Model Of Regulatory Reform”: https://www.mercatus.org/publications/regulation/lessons-british-columbia-model-regulatory-reform

·       “Cutting Red Tape in Canada: A Regulatory Reform Model for the United States?”:  https://www.mercatus.org/publications/regulation/cutting-red-tape-canada-regulatory-reform-model-united-states

Dette blogindlæg om væksten i British Columbia er ikke skrevet af Laura, men er ret interessant i forhold til vores vækstdiskussion i starten af afsnittet: https://www.mercatus.org/publications/can-united-states-replicate-british-columbia-growth-model

Du kan følge Laura Jones på Twitter: @CFIBideas eller https://twitter.com/cfibideas?lang=en

Optagelsen er lavet 4. november 2020.

Henover sommeren genudsender jeg nogle af de tidlige afsnit af Regelstaten, som jeg selv har sat stor pris på, og som - fordi de var blandt de første - ikke har fået samme lyttertal som senere afsnit. I dag skal du høre afsnittet "Skoledistrikter - Kan politikerne styre forældrenes skolevalg – Adjunkt Andreas Bjerre-Nielsen"

God sommer. Og god fornøjelse!

*******************

Politikerne forsøger ofte at opnå politiske mål ved at ændre på reguleringen. Men ofte glemmer de, at danskerne reagerer på de nye forhold og tilpasser deres adfærd, så de stadig – så vidt som muligt – får lov til at leve det liv, de ønsker.

Et eksempel på dette er skoledistrikter, som politikerne kan finde på at ændre for at opnå politiske mål om fx socialt eller etnisk blandede skoler. Men virker det? 

Det er emnet i dette afsnit af Regelstaten.

·       Andreas artikel kan findes her: https://ideas.repec.org/p/osf/socarx/3g2u6.html

·       Her er link til twitter-tråden, hvor Andreas beskriver resultaterne: https://twitter.com/andbjn/status/1223626391196983296?s=09

·       Og endelig et link til medforfatterens afhandling, som Andreas omtaler: https://raw.githubusercontent.com/MikkelGandil/papers/master/thesis_mikkel_gandil.pdf

Optagelsen er lavet 11. december 2020.

Henover sommeren genudsender jeg nogle af de tidlige afsnit af Regelstaten, som jeg selv har sat stor pris på, og som - fordi de var blandt de første - ikke har fået samme lyttertal som senere afsnit. Vi starter med afsnit "011 Regulering og lykke - Christian Bjørnskov".

God sommer. Og god fornøjelse!

**********

Mange regler griber ind i vores personlige valg. Staten bestemmer fx, hvor meget benplads, du skal have på dit toilet, hvor bred din gang skal være afhængig af, om du har skabe i siderne eller ej, og hvornår du må få hjælp til at blive mor.

I dette afsnit af Regelstaten taler jeg regulering og lykke med Professor Christian Bjørnskov, som er lykkeforsker på Aarhus Universitet.

Det kan føles enormt krænkende, hvis man rammes af tossede eller uhensigtsmæssige regler. Desuden har regulering også betydning for vækst og økonomiske kriser, som også påvirker vores lykke.

Så lyt med og bliv klogere på, hvordan regler påvirker vores humør, og hvordan regler kan forværre de lykkemæsssige konsekvenserne af økonomiske kriser.

Vi ser flere og flere deepfake-videoer i dag, hvor offentlige personer portrætteres, som var de virkelige, men altid med handlinger, og ofte med holdninger, som ikke er deres egne 

Det er helt uhørt for de mennesker, som oplever, at folk pålægger dem en holdning, de ikke har – og det er i sidste ende et kæmpe problem for vores demokratiske samtale og troværdighed, hvis dette udbredes mere. I Danmark arbejder vores kulturminister på at strække lovgivningen, så det ikke længere er lovligt.

Men vi skal i EU indføre et forbud mod deepfakes – for det er svært for svært at skelne mellem, hvad der er virkelighed og hvad der er fake!" Sådan skrev Moderaterne på Twitter d. 16. maj 2024. 

Men er et forbud mod deepfakes ikke også et forbud mod et enorme potentiale? Og vil Moderaterne forhindre danskerne i at udnytte de enorme gevinster de nye teknologier giver danskerne? 

Lars Arne Christensen, børne, psykiatri-, trivsels og undervisningsordfører for Moderaterne, er i Regelstaten for at forklare Moderaternes politik.