Regeringens to første lovforslag blev fremsat af skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt. Lovene skulle øge befordringsfradraget som svar på svingningerne i benzinpriserne og fremskrive de gamle ejendomsvurderinger (og samtidig reelt lukker boligejernes mulighed for at klage over indekseringen).

Begge love skulle hastebehandles og presses gennem Folketinget på rekordtid uden den fornødne tid til omtanke, spørgsmål, indragelse af mindretallet og andre rundlæggende dyder i det liberale demokrati. Det burde være en sjælden undtagelse, men forhastet lovgivning er blevet reglen.

Hvorfor er det sådan? Og hvad gør det ved de folkevalgte, når deres fornemste opgave – at lave lovgivning – i stigende grad er noget, der afgøres på ministerkontorerne, længe før Folketinget overhovedet kommer til orde? Det er emnet for dette afsnit af Regelstaten, hvor jeg besøger Emil Husted, lektor ved Institut for Organisation på CBS og forfatter til den nye bog "Afmagtens centrum: Resonans og fremmedgørelse på Christiansborg".

Bogen bygger på halvandet års feltarbejde på Christiansborg, og den tegner et billede, enhver, der interesserer sig for Regelstaten, vil nikke genkendende til: et galopperende lovgivningstempo, samlelovgivning, hvor 30 love pakkes i ét forslag, ministerier, der behandler Folketinget som et "ekspederingskontor", og en forligsparlamentarisme, der har drænet udvalgsarbejdet for substans. Kort sagt: hvordan lovgivningsmagten er sivet fra Folketingssalen og ind i maskinrummet. Med den konsekvens at mange politikere føler sig magtesløse i selve afmagtens centrum.

Links:

* Emil Husted, "Afmagtens centrum" (Djøf Forlag, 2026): https://djoefforlag.dk/products/afmagtens-centrum

Regeringen har indgået en aftale om, at momsen på fødevarer og/eller frugt og grønt skal sænkes med 6 mia. kr. fra 2028.

De samlede omkostninger ser ud til at nærme sig samme størrelsesorden som selve momsnedsættelsen. Et væsentligt bidrag til omkostningerne er de administrative byrder i virksomhederne, som Dansk Industri vurderer vil løbe op i knap 3 mia. kr. årligt.

Lyt med, når Jacob Bræstrup forklarer, hvorfor bureaukratiet løber løbsk, og vi ender i en klassisk politisk situation, hvor koncentrerede gevinster og spredte omkostninger fører til dårlig politik.

Optagelsen er lavet 30. januar 2026

Boligmarkedet er et af de mest gennemregulerede områder i Danmark. Men hvad sker der, hvis vi sætter priserne fri, lader markedet bestemme, hvor der skal bygges, og fjerner de bureaukratiske snubletråde for boligejerne?

I denne episode af Regelstaten har Jonas Herby besøg af Carl Andersen, boligordfører for Liberal Alliance. Sammen dykker de ned i partiets omfattende boligudspil, der har til formål at deregulere boligsektoren og styrke den private ejendomsret.

Vi kommer vidt omkring i ”regeljunglen” og diskuterer blandt andet:

• Landzoner og byggemuligheder: Hvorfor må man ikke bygge nyt på en mark eller udstykke en nedlagt landbrugsejendom uden statens tilladelse?

• Detaljestyring i lokalplaner: Giver det mening, at kommunen bestemmer hækkens type eller tagets hældning, og bør naboens udsigt trumfe din ret til at bygge?

• Bygningsreglementet: Er regler om lysindfald og trappehøjde nødvendig beskyttelse eller utidig indblanding?

• Det kontroversielle forslag: LA vil gøre det muligt at omdanne andels- og lejeboliger til ejerlejligheder – en manøvre der potentielt kan frigive enorme værdier, men også ændre boligmarkedet fundamentalt.

• Finansiering: Hvordan stramme regler fra Finanstilsynet gør det sværere for unge og folk på landet at låne penge til en bolig.

Bemærkning: Episoden er optaget i februar 2025, men udgives først nu i forbindelse med offentliggørelsen af Liberal Alliances boligudspil.

Medvirkende:

• Carl Andersen, Medlem af Folketinget og boligordfører for Liberal Alliance

• Jonas Herby, Vært

Links:

• Link til Liberal Alliances boligudspil: https://www.liberalalliance.dk/wp-content/uploads/2025/12/Boligudspil-2025-herre-i-eget-hus.pdf

Det virker til, at økonomer tager klimaforandringerne meget mere roligt og generelt er langt mere optimistiske på fremtidige generationers vegne end mange andre faggrupper.

Men hvorfor egentlig? For at blive klogere på det, har jeg denne gang tidligere miljøøkonomisk vismand, Lars Gårn Hansen i studiet, i studiet til en snak om, hvorfor vi ser så forskelligt på konsekvenserne af klimaforandringerne.

God fornøjelse!

Kan man fjerne de 100-vis af regler i fiskeriet om maskestørrelser, fiskedybde osv. og erstattede dem én regel: alle fisk skal tælles?

Det er emnet for dette afsnit af Regelstaten, hvor der er besøg af Morten Rosenvold Villadsen fra Danmarks Naturfredningsforening.

Er lovmaskinen defekt? Det er spørgsmålet for dagens afsnit af Regelstaten, hvor jeg har besøg af Morten Jarlbæk Pedersen, som netop har udgivet en bog med titlen "Den defekte lovmaskine". Og der i ligger muligvis allerede svaret på dagens spørgsmål.

REKLAME: I bogen ”Prisen værd?” evaluerer Jonas Herby COVID-19-nedlukningerne. Køb bogen hos alle større boghandlere.

LINKS

* Mortens bog: https://www.plusbog.dk/den-defekte-lovmaskine-morten-jarlbaek-pedersen-9788794573061

* Sag fra Frederiksberg med fortovsparkering: https://www.tv2kosmopol.dk/frederiksberg/mand-fik-en-p-boede-for-at-parkere-i-sin-egen-forhave-saa-slaebte-han-kommunen-i-retten

I en af de sidste notater, jeg udgav i min CEPOS-tid, viste jeg, at 60% af den lovgivning, vi har i Danmark, kommer via EU. Og den andel er bare steget og steget gennem de seneste 30 år. Det er EU-regulering, der gør, at låget på din mælkekarton er fastgjort til mælken, at du ikke længere kan købe Hövding cykelhjelme, og at du skal registrere din arbejdstid.

Og der kan være tale om uhyggeligt detaljeret lovgivning. I forbindelsen med min opgørelse stødte jeg på en forordning der regulerede udseendet på motorcykler. Alt var reguleret ned til mindste detalje – selv højden på tankdækslet. Detailregulering der sandsynligvis gør det umuligt at udvikle motorcyklens udseende og funktion i EU.

Jeg har en stærk fornemmelse af, at den gode idé, som EU er, er ved at udvikle sig til et reguleringsmareridt ude af kontrol. Men har jeg ret i det? Og hvad er i så fald årsagen? Det er emnet for dette afsnit af Regelstaten, hvor jeg har Jesper Lau Hansen med i studiet.

Jesper er professor i jura ved Københavns Universitet og en førende ekspert inden for EU-ret, der bidrager til debatten med bl.a. indlæg i dagbladene og nu altså deltagelse i Danmarks førende reguleringspodcast, Regelstaten.

"Det er hverken grådige ejendomsspekulanter eller bagstræberiske aktivister, der er skyld i Københavns voldsomt stigende boligpriser. Problemerne stikker dybere."

Sådan lød underrubrikken i en artikel i Weekendavisen med rubrikken "Den uopnåelige by", hvor jeg med en vis forbavselse kunne læse, at boligforsker Hans Skifter Andersen var ”mildest talt skeptisk” over for deregulering af boligmarkedet.

Hvorfor dog det? Det får du svar på i dette afsnit af Regelstaten, hvor Regelstaten har besøg af netop Hans Skifter Andersen, som indtil for nylig var adjungeret professor på Institut for Byggeri, By og Miljø ved Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet.

Links

Efter min bedste overbevisning er regulering – forstået som overregulering, dårlig regulering osv. – et af de mest undervurderede og misforståede problemer i moderne samfund. Regulering burde være topprioriteten for de økonomiske ministerier, diverse cheføkonomer, erhvervsorganisationer, fagforeninger, de økonomiske vismænd osv.

Men i bedste fald får vi vage formuleringer fra DI om, at reguleringen skal være effektiv, så man kan skal indrapportere data én gang ét sted. Eller Dansk Erhverv ønsker, at reguleringen håndhæves ensartet for alle virksomheder. Og CEPOS og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd kæmper om differentieret pension, arbejdsudbud, dødsskat osv. Og selvom det selvfølgelig også er vigtigt – og selvom jeg selvfølgelig overdriver lidt – så føler jeg mig nogle gange lidt alene i kampen mod et gennemreguleret, fattigt samfund.

Derfor er jeg altid på udkig efter personer, der ser nogle af de samme problemer som mig. En af de personer er professor Per Bylund, der er gæst i dette første afsnit af Regelstaten post CEPOS.

Per er lektor i entreprenørskab ved Spears School of Business på Oklahoma State University. Per er forfatter til fire bøger, og jeg kan varmt anbefale "How to Think about the Economy: A Primer", som kan hentes gratis på Mises institutes hjemmeside: https://mises.org/library/book/how-think-about-economy-primer

Bruger virksomhederne den store stat til at få implementeret regulering, der kan beskyttelse dem mod konkurrerende virksomheder, og til at

Det er spørgsmålet i dagens afsnit af Regelstaten, hvor