Regelstaten

Et nyt studie fra USA viser, at for hver gang overdødeligheden er steget med 100 som følge af Covid-19, er den steget med 20 pga. ikke-Covid dødsfald. Særligt blandt unge mennesker er ikke-Covid overdødeligheden stor relativt til Covid-19 dødsfald, og det betyder problemet er langt større, når man ser på leveår. Og mens antallet af døde af COVID-19 falder, fortsætter overdødeligheden som følge af ikke-Covid desværre. 

Lyt med når Jonas Herby taler med forfatteren til studiet - Casey B. Mulligan, tidligere cheføkonom for Council of Economic Advisers - og forstå hvordan stigningen i dødsfald relateret til trafikulykker, mord, alkohol, diabetes osv. har påvirket overdødeligheden i USA. Og hør hvordan sundhedsmyndighedernes manglende interesse for de mange ikke-Covid dødsfald har åbnet døren for at vaccineskeptikere, har kunnet hævde, at problemet var vaccinerne (det er det ikke). 

Forleden bragte BT en historie om Ole Birk Olsen, som var gået ind i kampen om sikkerhedsreglerne for gamle elevatorer. Hvorfor er Ole Birk gået ind i sagen? Hvad er han utilfreds med? Og hvorfor er der ikke flere af den slags kampe i Folketinget. 

Vi får også en god og interessant snak om et regelstop: Hvordan fungerer det i praksis? Hvor meget politik er der i det? Og hvor gode er embedsmænd til at finde regler, der kan afskaffes. 

Lyt med i dette afsnit af Regelstaten, hvor Ole Birk Olesen (igen) er vi studiet. 

Links: 

• BT’s artikel om sikkerhedsreglerne i elevatorer og Ole Birk Olesens folketingsarbejde: https://www.bt.dk/politik/ole-birk-olesen-til-kamp-mod-elevatorregler-skal-selv-betale-80000-kroner 
• Christian Bjørnskov i Libertas: http://www.libertas.dk/wp-content/uploads/2016/12/Libertas-67-Public-choice-Juni-2018.pdf 
• Episode 009, hvor Ole Birk Olesen og jeg taler om særinteresserne i dansk politik: https://regelstaten.captivate.fm/episode/saerinteresser-i-dansk-politik-ole-birk-olesen 
• Ministertid med Simon Emil Ammitzbøll-Bille og Ole Birk Olesen https://open.spotify.com/episode/4zRz6VcuXuaUmRxUq1q4fG?si=bXkHB8_wQd2FsGn1djAHdg 

I Danmark er sundhedssektoren i meget høj offentlig styret. Ikke blot betaler det offentlige for danskernes sundhedsforsikring. Det offentlige agerer også forsikringsselskab og styrer dermed i meget høj grad, hvad vores forsikring dækker. Og endelige driver det offentlige store dele af sundhedssektoren, herunder ikke mindst hospitalerne.  

Som dansker kan man nemt komme til at tage alt dette for givet. Men der er faktisk andre måder at indrettet sundhedssektoren på. Og måske er den danske indretning nærmest ekstrem? 

For at åbne vores sind lidt og tænke i andre baner, har Regelstaten denne gang besøg af Hans Martens, der er det nærmeste vi I Danmark kommer en ekspert europæiske sundhedssystemer. 

LINKS 

Hans Martens bog 

• https://www.fhpmco.fr/wp-content/uploads/2021/12/Factbook%20UEHP_0921.pdf  

Health at a Glance: Europe 2022 

• https://www.oecd.org/health/health-at-a-glance-europe/ 

Sverige (Søg på: Öppna jämförelser) 

• https://www.folkhalsomyndigheten.se/the-public-health-agency-of-sweden/public-health-reporting/regional-comparisons-public-health-2019/ 
• https://www.tandfonline.com/doi/full/10.1080/23311886.2017.1404735 
• https://onlinelibrary.wiley.com/doi/full/10.1111/faam.12277 

EU er ikke perfekt, men sammenlignet med hvad vi havde før, er EU en stor succes, som har fremmet frihandel og begrænset statsstøtte mm. Men som alle andre organisationer, har EU også sit eget liv og sine egne ønsker, som ikke nødvendigvis er i tråd med de enkelte medlemmers ønsker. Der er en evig fare for, at EU bevæger sig væk fra den oprindelige idé og begynder at interessere sig for ting, EU ikke oprindeligt var tiltænkt at skulle håndtere. 

Det er en vigtig debat. For selvom vi næppe ser grundlæggende ændringer på kort sigt, kan summen af små skridt føre til, at vi får et fremtidigt EU, som er langt mindre gavnligt for os end det oprindelige EU. For at blive klogere på dette har Regelstaten i dag besøg af Otto Brøns-Petersen til en snak om EU og EU's fremtid. 

Optaget den 7. februar 2023

Hvad er Danmarks økonomiske historie? Hvordan blev Danmark blev velstående, hvordan så velfærdssamfundet ud før velfærdsstaten, og hvad førte til velfærdsstatens opbygning? Dette er emnerne for en række episoder i Regelstaten, hvor Jonas Herby, Stefan Kirkegaard Sløk-Madsen og Henrik Mogensen Nielsen gennemgår Danmarks økonomiske historie. 

I dette afsnit dykker vi ned i årene efter Napoleon-krigene og frem til Danmarks første grundlov. 

Optagelsen er lavet d. 2. februar 2023 

Regelstaten har 100-afsnits-jubilæum, og derfor går vi helt op i helikopterperspektiv og kigger på regulering generelt med Professor ved Aarhus Universitet, Philipp Schröder. Hvordan ville et samfund være uden regulering? Hvad er god regulering? Hvad kan politiske beslutningstagere gøre for at øge kvaliteten ift. regulering? Det og meget mere kommer vi ind på i ugens afsnit af Regelstaten.

Philipp Schröder er professor i økonomi ved Aarhus Universitet (2007-nu), Senior Economist ved The German Institute for Economic Research (2001-2003), medlem af Reformkommissionen, repræsentantskabet i Nationalbanken og Konkurrencerådet, og tidligere medlem af Produktivitetskommissionen.

Optaget den 21/12/2022

Kontakt til vært: [email protected]

links:

Om Philipp Schröder:

https://pure.au.dk/portal/da/persons/philipp-schroeder(7c6e1153-64e9-41b2-9f9d-c58b083db620).html

HUSK at følge Økonomiske Principper i din podcast-app, så du får alle afsnit så snart de udkommer.

Hvad siger velfærdsteoremerne og campingpladsreglementets forbud mod helårsbeboelse? Og vil vi i fremtiden betale en pris i stedet for en bøde, når vi kører for stærkt? Det er nogle af emnerne i dagens afsnit af Økonomiske principper

SEND OS EN MAIL

Send os en mail med kommentarer, ris og ros på [email protected]

CLAUS OG JONAS

Claus Galbo-Jørgensen er seniorøkonom i advokatfirmaet Gorrissen Federspiel og er desuden ekstern lektor i økonomi på Københavns Universitet.

• https://twitter.com/clausbjorn
• https://www.linkedin.com/in/clausbjorn/
• https://www.bechbruun.com/da/mennesker/cgj

Jonas Herby er specialkonsulent i tænketanken CEPOS og podcastvært på podcastet Regelstaten.

• https://twitter.com/JonasHerby
• https://www.facebook.com/jonasherby
• [email protected]

LINKS

• Overvismænd i debat om helligdag: https://borsen.dk/nyheder/politik/topokonomer-uenige-om-effekt-af-afskaffet-helligdag
• Little House: https://little-house.dk/
• Læhegn: https://nyheder.tv2.dk/samfund/2022-12-23-styrelse-har-optalt-laehegn-med-4320-planter-og-der-mangler-fem-det-bliver-saa
• Skat gør grin med borgerne: https://twitter.com/josephine_svane/status/1610398865827725312?t=tkqUCdiXch-9qFD2q2cPKg&s=19
• Campingreglementet in action: https://www.tv2kosmopol.dk/koege/truer-med-politiet-katja-og-79-andre-beboere-bliver-snart-smidt-ud-af-campingplads
• Min kommentar i Børsen om Campingreglementet: https://borsen.dk/nyheder/opinion/endnu-et-eksempel-paa-lovgivning-fyldt-med-uforsvarlig-regulering

Hvordan kan man bruge antallet, samt øvrig data omkring ord til at sige noget om regler og regulering generelt? Det diskuterer CEPOS' Jonas Herby med Espen Rostrup, som er uddannet økonom og beskæftiger sig med automatisering af data vedrørende ord. Lyt med når alt fra udviklingen i det danske sprog, databaseret bekæmpning af hvidvask og antal ord som redskab til at beskrive regelmængden, vendes i ugens afsnit af Regelstaten.

Optaget den 11. november 2022

Links:

Espen Rostrups hjemmeside:

http://www.rostrup.nu/

SEND OS EN MAIL

Send os en mail med kommentarer, ris og ros på [email protected]

CLAUS OG JONAS

Claus Galbo-Jørgensen er seniorøkonom i advokatfirmaet Gorrissen Federspiel og er desuden ekstern lektor i økonomi på Københavns Universitet.

• https://twitter.com/clausbjorn
• https://www.linkedin.com/in/clausbjorn/
• https://www.bechbruun.com/da/mennesker/cgj

Jonas Herby er specialkonsulent i tænketanken CEPOS og podcastvært på podcastet Regelstaten.

• https://twitter.com/JonasHerby
• https://www.facebook.com/jonasherby
• [email protected]

LINKS

Relevante links i denne episode:

Krigen i Ukraine og storpolitik

• NATO GDP 2021: $45,058,866M (USA over halvdelen af NATOs BNP) https://countryeconomy.com/countries/groups/nato
• Russia GDP 2021: $1,776,000M https://www.google.com/search?q=russia+gdp&rlz=1C1GCEU_enDK1034DK1034&oq=russia+gdp&aqs=chrome..69i57j0i67l2j0i512j0i67j0i512j69i60l2.1816j1j7&sourceid=chrome&ie=UTF-8
• NATO: 1.95% of GDP https://www.nationmaster.com/country-info/compare/NATO-countries/Russia/Military
• Rusland: 3.9% of GDP https://www.nationmaster.com/country-info/compare/NATO-countries/Russia/Military
• Kina GDP 2021: $17,730,000M https://www.google.com/search?q=china+gdp&rlz=1C1GCEU_enDK1034DK1034&oq=china+GDP&aqs=chrome.0.0i512l10.2687j1j4&sourceid=chrome&ie=UTF-8
• Kina befolkning https://ourworldindata.org/grapher/un-population-projection-medium-variant?country=CHN~USA~Europe~RUS

Bommerten

• Ligeløns-forkæmpere giver selv mænd højere løn: https://www.dr.dk/nyheder/indland/ligeloens-forkaempere-giver-selv-maend-hoejere-loen

Helligdage

• Regeringsgrundlag: https://www.stm.dk/statsministeriet/publikationer/regeringsgrundlag-2022/
• FT svar: https://www.ft.dk/samling/20161/almdel/fiu/spm/332/svar/1419570/1779528.pdf

Landbruget er ofte i vælten, på grund af den indvirkning sektoren har på miljøet og klimaet. Kvælstof, fosfor osv. ender i vandløb og indre farvande, og derfor er der et klassisk økonomisk argument for at regulere landbruget. Men hvordan skal det reguleres, hvis effekten skal være størst mulig og omkostningerne lavest mulige? Det er emnet for dette afsnit af Regelstaten, hvor lektor Brian H. Jacobsen fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet er i studiet. 

Optagelsen er lavet d. 15. november 2022